Styr på goldkofodringen med nye biologiske målinger v/kirstine Jensen Veterinær specialestuderende Betina Amdisen Røjen og Niels Bastian Kristensen Team Foderkæden, VFL
Formålet med projektet Overvågning af fodringen i goldperioden via fuldfoder- og urinprøver fra goldkøer Undersøge forklarende elementer i gold-rationen på følgende responsvariable: Råmælkskvalitet Nykælverundersøgelser (OSR) Sundhedsregistreringer, (Ketose) Produktionsdata, ydelseskontrollen Kan vi finde biologiske markører, der kan forudsige overgangen til ny laktation Og dermed fremtidige biologiske styringsværktøjer til en sund nykælver 2... 26. februar 2014
3... 26. februar 2014 Baggrund for projektet
Projektets fysiske rammer Goldkøer fra 25 malkekvægsbesætninger 75 fuldfoderprøver 843 urinprøver 431 råmælksprøver Sundheds- og produktionsdata fra alle køer der har kælvet i indsamlingsperioden + 21 dage I alt 879 køer 1. kalvs er ekskluderet fra data 4... 26. februar 2014
Målesikkerhed på besætningsniveau med digitalt refraktometer 22 20 r = 0,996 22 Brix = 13,3 % protein Protein i råmælk, % 18 16 14 12 10 5... 26. februar 2014 8 6 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 BRIX-værdi (PAL-1)
Variation i råmælkskvalitet blandt medvirkende forsøgsværter Måleværdi 30 28 26 24 22 20 BRIX-værdi råmælk Brix = 22 Minimumsgrænse for acceptabel råmælkskvalitet ifølge litteraturen 18 16 14 14 19 30 21 24 25 15 33 10 34 31 28 20 23 18 32 22 13 17 11 29 12 26 27 16 Forsøgsvært 6... 26. februar 2014
Råmælkskvaliteten falder i takt med malkningstidspunktet efter kælvning 40 n = 431 Protein i Råmælk (Bxo) 35 Råmælksprøve 30 2. Kalv 25 3. Kalv 4. kalv + øvrige 20 Grænseværdi 15 10 0 7... 26. februar 2014 5 10 Timer efter kælvning 15 20
Variation i råmælkskvalitet normaliseret for paritet og malkning timer efter kælvning 4 2 Protein i råmælk, residual Måleværdi 0-2 -4-6 19 14 21 30 31 15 18 24 22 28 34 33 23 25 20 13 32 29 12 11 10 17 26 27 16 Forsøgsvært 8... 26. februar 2014
Hvad har vi, der kan forklare den biologiske variation imellem besætningerne? Biologiske markører i urinen Koens syre/base-status Foderelementer Rationstyper 9... 26. februar 2014
Råmælkskvaliteten hænger sammen med urinparameter målt i goldko-urin BRIX råmælk, residual 6 4 2 0-2 -4-6 r = 0,63-8 10... 26. februar 2014 0 2 4 6 8 10 12 Titrerbar base i urin
Overskydende base fra goldkorationen udskilles i urinen 14 12 r = 0,52 Titrerbar base i urin 10 8 6 4 2 0-2 11... 26. februar 2014 50 100 150 200 250 CAB
ph i goldko-urin er ikke en god markør for råmælkskvalitet 6 4 INGEN KORRELATION; r = 0,24 BRIX værdi, residual 2 0-2 -4-6 -8 12... 26. februar 2014 7,0 7,2 7,4 7,6 7,8 8,0 8,2 8,4 ph i urin (goldkøer)
Rationers proteinkilde korrelerer med syre/baseegenskaber og derfor kan der være mange underliggende faktorer der styrer råmælkskvaliteten 14 12 r = 0,58 Titrerbar base i urin 10 8 6 4 2 13... 26. februar 2014 0-2 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 Raps+Soja protein (andel af totalprotein i blanding)
Er der sammenhæng mellem ketonstofforekomst målt i urin og mælk? Ketoner i urin (nykælver) 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1,0 r = 0,60 Ketoner i urin (nykælver) 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1,0 r = 0,48 0,9 0,02 0,04 0,06 0,08 0,10 0,12 0,14 0,16 BHB i kontrolmælk, =< 30 dage 0,9 1,10 1,15 1,20 1,25 1,30 1,35 Fedt/protein-forhold i kontrolmælk, =< 30 dage 14... 26. februar 2014
Sammenhæng mellem råprotein i rationerne og BHB i kontrolmælk 0,20 r = 0,59 BHB30, ydelseskontrol 0,15 0,10 0,05 0,00-0,05 15... 26. februar 2014 100 110 120 130 140 150 160 170 180 Råprotein (målt) i foderblanding, g/kg TS
Tolkning af betydningen af råproteinkoncentration kompliceres af sammenhæng mellem råprotein (og opløseligt råprotein) og fordøjeligheden Opløseligt råprotein (g/kg) 480 460 440 420 400 380 360 340 320 300 280 16... 26. februar 2014 r = 0,63 60 62 64 66 68 70 72 74 76 FK Org. stof, %
Fordøjeligheden af goldrationen korrelerer med fedt/protein-forholdet og dermed risikoen for ketose Fedt/protein-forhold, (5-30 dage) 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1,0 17... 26. februar 2014 r = 0,48 60 62 64 66 68 70 72 74 76 FK Org. stof, %
Måske afspejler betydningen af råprotein reelt indholdet af halm i forhold til græsensilage. Indholdet af halm korrelerer med fordøjeligheden Andel halm & hø af rationstørstof 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 18... 26. februar 2014 r = 0,76 60 62 64 66 68 70 72 74 76 FK Org. stof, %
Dataanalyse baseret på undersøgelse af goldrationer, urinprøver fra goldkøer, råmælksprøver og kliniske registreringer viste at 1) Lav CAB (lavt baseoverskud) i goldrationer giver bedre råmælk 2) Høj foderstyrke giver højere risiko for ketose 3) BHB i mælk korrelerer til ketoner i urin 19... 26. februar 2014
Konklusion Overvågning af foderrationer, urinsignaler og råmælkskvalitet giver et stærkt fundament for styring af goldkøernes fodring altså Nye muligheder for at øge sundheden blandt nykælvere Sikre råmælk af høj kvalitet, og start på en ny produktiv laktation 20... 26. februar 2014
Karakteristik af goldrationer i de 3 besætninger der blev bedømt til at klare sig bedst Fodermiddel Halm (inkl. Goldko-græs*) Majsensilage Raps + Soja Mineraler + Salt Korn (IKKE Sodakorn) Interval (3 rationer) 40 47 % af TS 30 44 % af TS 15 17 % af TS 1,3 1,5 % af TS 0 10 % af TS Alm. Græsensilage 0 Vand 13 18 % af KG *Goldko-græs er græs høstet ved sent udviklingstrin fra vedvarende græsarealer / lavbundsjord med lav fordøjelighed (FK Org stof 64-66 %), lavt indhold af Kalium (10-13 g/kg TS) og lav CAB-værdi (43-73 meq./kg TS) 21... 26. februar 2014
En stor TAK til mælkeproducenterne Allan Boesen, Jens Iversen, Niels Holger Nordendahl, Carsten og Jesper Ushus, Lars Rasmussen, Per Andersen, André Katers Niels Tobiasen, Bjarne Wind Olsen, Arne Andersen, Marc De Baan, Flemming Jørgensen Peder Kristensen, Bjarne Refsgaard, Kristian Corneliussen, Henrik Grønne, Poul Hald Ole Larsen, Jesper Jensen, Brian Vinther Jensen, Arend Beijering, Niels Hansen, Svend Møller Madsen, Matthijs Westra, Per Warming 22... 26. februar 2014 Støttet af midler fra Promille Afgiftsfonden