Går jorden under? HighCrop

Relaterede dokumenter
Går jorden unde HighCrop

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

Författare Olesen J.E. Utgivningsår 2009

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Økologiske sædskifter til kornproduktion. Resultater 2001

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstof. N-fertilization Annual Report. Otto Nielsen

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Jens Krogh

Mod nye normer. Mod nye normer. Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro

Forventede nye N-normer for udvalgte afgrøder

Biogas som økologisk columbusæg

Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark

Går jorden under? Klimaændringernes betydning for afgrødeproduktionen i Europa

2016 Ekstra kvælstofkvote salgsafgrøder- og aktuelle gødskningsspørgsmål. Christian Hansen Planteavlskonsulent

ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det?

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)

Går jorden under? Økologisk jordbrugs klimabelastning hvad kan der gøres?

Dyrkning af energipil

Hans Henrik Fredsted Fokus på planteavl Gode råd til alle på landet Klik ind på

Scenarier for fremtidens landbrug

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION

Anvendelse af gylle og dybstrøelse - værdien af næringsstoffer. Torkild Birkmose

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Efterafgrøder til markplan 2015

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Græs til biogas: Business case i Danmark?

Økologisk planteproduktion uden brug af konventionel gødning

Yara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen

Udbringning af gylle i afgrøder - lugt, udbytte og køreskader

Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation

Større udbytte hvordan?

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Kvægbedriften udledning af klimagasser

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 4 Dato :00:00. Type

Afgrøder til bioethanol

RowCrop workshop til Store Markdag 2017

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth

Det biobaserede samfund

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET BLÅ DANMARKSKORT Hvad er meningen?

Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2013

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, FØJO Januar/februar Årgang nr. 1

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

DN s skærpede politik for biogas

Kvægbedriftens klimaregnskab

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Det økonomiske økosædskifte

Danske forskere tester sædskifter

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

Øget planteproduktion og bedre miljø samtidigt! Uffe Jørgensen

Vand majsen på de rigtige tidspunkter

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Spark afgrøden i gang!

Økologisk vårbyg. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af vårbyg kan have flere formål:

Fortsat fald i fosfor/kvælstof påvirkning af vandmiljøet

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

University of Copenhagen

Danske markforsøg med biochar

Integreret plantebeskyttelse hvad er det nu lige det er?

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

Topdressing af øko-grønsager

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

Præsentation af jordbrugsanalyserne. Af fuldmægtig Casper Ingerslev Henriksen

Hvordan tager landmænd beslutninger om deres sædskifte?

Markforsøg med afgasset gylle

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Hjemmeavlet såsæd,- JA - NEJ - OG DOG

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL

Orientering efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

5 Muligheder og barrierer i den økologiske planteproduktion

Lidt om AgroTech og om fremtiden

Det økonomiske øko-sædskifte

Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget.

Transkript:

Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle HighCrop Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen

Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for større og mere stabile udbytter i økologisk planteavl Udfasning af import af konventionel husdyrgødning Reduceret miljøpåvirkning N-udvaskning Drivhusgasemissioner Selvforsyning med energi

Udbytter i økologisk jordbrug i forhold til konventionel produktion ICROFS

Hypoteser Højere udbytter og mindre miljøpåvirkning kan opnås ved at inddrage flerårige energiafgrøder og forbedre styring af kvæstof frigivet fra efterafgrøder, grøngødninger og afgrøderester Lave udbytteri praktisk økologisk jordbrug skyldes et vidensgab mellem forskning og praksis, som kræver nye strategiske planlægningsværktøjer for at løse

Sædskiftedesign 1997-28 Sædskifter O2 O4 Rotationer Mark 1. rotation 1 1997-2 2 3 4 2. rotation 21-24 1 2 3 4 Vårbyg:udlæg Kløvergræs Vinterhvede E Ært/byg E Vårbyg:udlæg Kløvergræs Vintersæd E Lupin E Havre E Vinterhvede E Vintersæd E Ært/byg E Vinterhvede E Havre E Vårbyg E Lupin Lokaliteter JY, FO, FL FO, FL 3. rotation 25-28 1 2 3 4 Vårbyg:udlæg Kløvergræs Kartofler Vinterhvede E Vårbyg E Hestebønner E Kartofler Vinterhvede E Lokaliteter JY, FO, FL JY, FO, FL

6 Udvikling af rodukrudt Biomasse (g tørstof/m 2 ) 5 4 3 2 1 Jyndevad Foulum Flakkebjerg 1997 1999 21 23 25 27

6 AARHUS Udbytter i vintersæd Gennemsnit af 3 behandlinger og 2 gentagelser Jyndevad Foulum Flakkebjerg Kerneudbytte(kg ts/ha) 5 4 3 2 1 97 99 1 3 5 7 97 99 1 3 5 7 97 99 1 3 5 7 Sædskifte O2 (med kløvergræs) Sædskifte O4 (uden kløvergræs)

6 AARHUS Udbytter i vintersæd Gennemsnit af 3 behandlinger og 2 gentagelser Jyndevad Foulum Flakkebjerg Kerneudbytte(kg ts/ha) 5 4 3 2 1 Sædskifter O2 O4 3. rotation 1 Vårbyg:udlæg Vårbyg E 25-28 2 Kløvergræs Hestebønner E 3 Kartofler Kartofler 97 99 1 3 5 74 97 99 Vinterhvede 1 3 5 7 Vinterhvede 97 99 1 3 5 7 Sædskifte O2 (med kløvergræs) Sædskifte O4 (uden kløvergræs)

6 AARHUS Udbytter i vintersæd Gennemsnit af 3 behandlinger og 2 gentagelser Jyndevad Foulum Flakkebjerg Kerneudbytte(kg ts/ha) 5 4 3 2 1 97 99 1 3 5 7 97 99 1 3 5 7 97 99 1 3 5 7 Sædskifte O2 (med kløvergræs) Sædskifte O4 (uden kløvergræs)

Totaludbytte 26-28 (ton tørstof/ha) 25 AARHUS 2 15 1 5 Vårsæd Vintersæd Kartofler Bælgsæd a ac Foulum, 3. rotation O2 O4 O2 O4 O2 O4 - gødning + efterafgrøde ab bcd + gødning - efterafgrøde ab bd + gødning + efterafgrøde

Estimater af N-udnyttelse Statistisk analyse af data: Effekt af ammonium-n i husdyrgødningen på udbytter i korn Effekt af efterafgrøder (direkte før afgrøde og i sædskiftet) Effekt af kløvergræs (direkte forfrugt og i sædskiftet)

Effekter af dyrkningsfaktorer på tørstofudbytter Jyndevad Foulum Flakkebjerg Vintersæd (første års) Husdyrgødning (kg TS/kg NH 4 -N) 18 26 16 Kløvergræsforfrugt (kg TS/ha) 63 673 828 Kløvergræs i sædskiftet (kg TS/ha) 85 664 781 Efterafgrøde i sædskiftet (kg 37-18 153 TS/ha) Vårbyg Husdyrgødning (kg TS/kg NH 4 -N) 32 2 2 Kløvergræs i sædskiftet (kg TS/ha) 192 33 39 Efterafgrøde (kg TS/ha) 58 592 429 Havre Husdyrgødning (kg TS/kg NH 4 -N) 29 21 2 Efterafgrøde (kg TS/ha) 112 77 63 Kartoffel Husdyrgødning (kg TS/kg NH 4 -N) 24 5 12 Kløvergræs i sædskiftet (kg TS/ha) -25-14 136 Efterafgrøde (kg TS/ha) 1 186 256 Signifikansniveauer: : P >.5, * :.5>P>.1, ** :.1>P>.1, :.1>P.

Samlede effekter af dyrkningsfaktorer på udbytter Stigning i tørstofudbytte (kg TS/ha) 3 25 2 15 1 5 Husdyrgødning (5 kg NH 4 -N/ha) Kløvergræs i sædskiftet Kløvergræs som forfrugt Efterafgrøde JY FO FL JY FO FL JY FO FL JY FO FL Vintersæd Vårbyg Havre Kartoffel VS.JYVS.FOVS.FLBY.JYBY.FOBY.FLHA.JYHA.FOHA.FLKA.JYKA.FOKA.FL

Forsøg med sædskifter (25-29) UE/MG ME/MG ME/UG O2 Økologisk recirkulation /N-fix recirkulation /N-fix N-fix O4 Økologisk Import import/n-fix N-fix C4 Konventionelt import import - O2 O4 C4 Afgrøde G E Afgrøde G E Afgrøde G E Vårbyg:udl. Kløvergræs 6 Vårbyg Hestebønner 6 + + Vårbyg Hestebønner 13 + + Kartofler 11 Kartofler 11 Kartofler 14 Vinterhvede 11 + Vinterhvede 11 + Vinterhvede 165 + G: Total-N i husdyrgødning (kg N/ha) E: Efterafgrøde

Ændringer i jordkulstof i forsøget på Foulum

28 29 16 AARHUS SB GC Lattergas på Foulum Sædskifte O2/ME Med gødning o Uden gødning GC PT PT WW +M -M WW SB

Lattergasemissioner og tørstofudbytter på Foulum 28 med og uden gødning N 2 O emission (kg N 2 O-N/ha/år) 2. 1.5 1..5 N 2 O emissioner -G +G 1 Udbytte i korn og kartofler Udbytte (ton TS/ha) 8 6 4 2 Vårbyg Kløvergræs Kartoffel Vinterhvede Sædskifte

Muligheder for økologisk planteavl Der kan samles betydelige mænger N i kvælstoffikserende afgrøder Ofte tabes en betydelig del af det opsamlede N fordi frigivelsen ikke passer med afgrødernes optagelse Biogas af høstede afgrøder og afgrøderester kan give både energi og effektiv N-gødning Effektiv recirkulering af N på de økologiske bedrifter vil kunne erstatte importeret N i konventionel husdyrgødning Dette kræver et areal med grøngødning eller effektive N-fikserende efterafgrøder

Arbejdspakker i HighCrop Principper for N recirkulering og ukrudtsbekæmpelse Forsøg med dyrkningssystemer Dyrkningssystemernes produktivitet N-udvaskning og lattergasemissioner Mikrobiel biomasse og biodiversitet Næringsstof håndtering Grøngødning som mobil gødning Forsøg på landbrugsbedrifter Øget afgrødekonkurrence Afgrødeblandinger Efterafgrøder til biogas Barrier på bedriften og i fødevarekæden Planlægningsværktøjer for dyrkningssystemer Internet-baseret planlægning Bedrifts-baseret planlægning Demonstration og formidling Demonstration Implementering af planlægningsværktøjer Supply chain workshops