Danske fysioterapeuter, Projekt Måleredskaber Vurdering af Motorisk-Perceptuel Udvikling (MPU-testen) Vurdering af Motorisk-Perceptuel Udvikling hos børn 0-7 år Vurderet af Vibeke Grandt Fysioterapeut, specialist i pædiatrisk fysioterapi, cand.scient.san. Vejleder Thomas Maribo, fysioterapeut, cand.scient.san. Faglig konsulent Danske Fysioterapeuter Nørre Voldgade 90 1358 København K 1
Vurderingen er afsluttet december 2008 2
Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...3 2. Formål...3 3. Målgruppe...4 4. ICF...4 5. Beskrivelse af testen...4 6. Udstyr...5 7. Tidsforbrug...5 8. Standardisering...5 9. Oversættelse...6 10. Reliabilitet...6 11. Validitet...6 12. Andre relevante oplysninger...6 13. Vurdering af testen...6 14. Litteratursøgning...7 15. Litteraturliste:...7 1. Baggrund MPU-testen er udviklet i 1977 af fysioterapeuterne Britta Holle, Kirsten Bønnelykke, Ellen Kemp og Lis Thrane Mortensen. De ønskede at udvikle en test, der dels a) kunne anvendes som grundlag for tværfaglig behandling, undervisning og stimulering og b) var standardiseret på danske børn (2). MPU-testens grundlæggende antagelser MPU-testen er en neuropsykologisk/neurofysiologisk observation, der bygger på tidligere forskning om børns motoriske og perceptuelle udvikling fra fødsel og op til 7 års alderen. Testen er sat i relation til Piagets teorier (2). Testen vurderer barnets motorik ud fra den refleks-hierarkiske udviklingsmodel, hvor den motoriske kontrol antages at være hierarkisk organiseret fra det laveste niveau spinalt over det mellemste niveau i hjernestammen op til det højeste niveau i cortex. Det er således en forudsætning, at barnet skal kunne mestre et udviklingstrin før det kan gå videre til det næste udviklingstrin (kravle før det kan gå). Motorikken og perceptionsområdernes udvikling ses som lige vigtige, idet en brist på et område viser sig at kunne hæmme hele barnets udvikling (2,3,5). 2. Formål MPU-testen er tænkt som et tværfagligt redskab til at bedømme barnets udviklingsgrad i forhold til dets kronologiske alder, og skal give en så detaljeret bedømmelse, at det kan anvendes som grundlag for en tværfaglig stimulering/undervisning/behandling. Testen er et redskab til at finde svagt udviklede områder. MPU-testen er udarbejdet som et diskriminativ test, og kan anvendes til evaluering af ændringer i barnets udvikling. 3
3. Målgruppe Målgruppen for testen er normale og retardere børn i alderen 0-7 år. Målgruppen er ikke præcist afgrænset, men det er formuleret, at MPU-testen og dens stimuleringsprincipper kan anvendes til stort set alle børn, også til større børn og unge med indlæringsvanskeligheder, fordi disse unge alle har brist i deres førskoleudvikling altså før 7 års trinet (2). Eksempelvis nævnes, at skemaet kan bruges til at vurdere, om et barn er klar til at starte i skole. For idrætslæreren kan MPU bruges til at sikre, at alle børnene har gennemlevet de forskellige motoriske udviklingstrin i rigtigt rækkefølge (2). 4. ICF MPU-testen måler primært på aktivitetsniveau. 5. Beskrivelse af testen MPU-testen repræsenterer et gennemsnitsbarns udvikling fra 0-7 år, og et udfyldt MPU skema giver et billede af et barns udviklingsalder. Det er muligt at observere barnet med en måneds nøjagtighed i det første leveår, intervallerne bliver større med stigende alder. Skemaet er opdelt i dreng og pige, idet den undersøgelse af børn, der danner baggrund for udviklingen af skemaerne har vist, at der er forskel på drenges og pigers udvikling. Testmaterialet består af en manual med items indenfor 14 områder omfattende: Grovmotorik Håndmotorik Spise taleorganer Kinestetisk perception Tactil perception Visuel perception Auditiv perception Ekspressivt sprog Tarm kontrol Blærekontrol Af- og påklædning Personlig hygiejne Før læse/skrivefærdigheder Mængde og talbegreb. Der er et forskelligt antal opgaver inden for de forskellige udviklingstrin i de 14 områder. Man observerer, om barnet kan udføre nøje beskrevne opgaver som svarer til alderstrinnet, og noterer om det kan eller ikke kan dette. Hvis barnet ikke kan, beder man barnet udføre opgaver, som svarer til et lavere udviklingstrin. Herudover skal barnet kunne mestre primitive grundfærdigheder. Resultatet krydses ind i det fortrykte observationsskema. Når skemaet er udfyldt, og det læses lodret kan man aflæse sammenhængen mellem de 14 områder, samt konstatere eventuelle sent udviklede områders indvirkning på andre områder. Barnets udviklingsalder fastsættes på hvert område (2). Når barnets udviklingsalder er fastsat, er grundlaget lagt for at stimuleringen kan påbegyndes. Stimuleringen begynder altid på det udviklingstrin, hvor barnet er længst tilbage. Princippet i 4
stimuleringen er, at alle områder indenfor samme udviklingstrin stimuleres samtidigt. Det ene trin er forudsætningen for det andet. Barnets udviklingsstandpunkt (lig med barnet profil på registreringsarket) kontrolleres fra den ene supervision til den næste, dvs. at behandlingsresultatet direkte kan aflæses fra gang til gang ved hjælp af forskellige afkrydsningsfarver på oprindelige ark (3). 6. Udstyr Med manualen følger klodser, registreringsark for piger og drenge, et geometrisk figurark og materialeliste. Bogen: Normale og retarderede børns motoriske udvikling, som Britta Holle skrev i 1976 kan med fordel læses som supplement til testen, da der er illustrationer med naturlige bevægelser, som gør testen lettere at administrere tværfagligt, da ikke alle er trænede i at se en bevægelseskvalitet (3,4). 7. Tidsforbrug Det forventes, at det vil tage 2 gange 45 min, at udføre MPU-testen. 8. Standardisering MPU er standardiseret på 1206 normale danske børn af dansk-talende forældre i alderen 0-7 år i 1977. Børnene var fordelt over det meste af landet, by og landområder. Der blev taget hensyn til: Køn Socialgruppe Boligforhold Antal timer pr. uge i institution Antal børn i søskendeflokken og nummer i søskende flokken. Desuden var der 133 enlige mødre i materialet. Ud fra resultatet af undersøgelsen af de 1206 børn blev det antaget, at udviklingsforløbet fra fødsel og til 7 års alderen er nogenlunde ens for alle børn i den vestlige kulturkreds. For at sikre, at undersøgelsen kunne betragtes som repræsentativ for normale danske børn, gennemførtes en statistisk analyse af den undersøgte børnegruppes sammensætning og resultater i en stikprøvekontrol, dvs. en sammenligning af undersøgelsens børn med samtlige danske børn i samme alder efter karakteristiske kendetegn. Resultatet af stikprøvekontrollen var, at den undersøgte børnegruppe måtte antages at ligne normalbefolkningen på 0-7, og der derfor kunne konkluderes, at registreringsskemaet for henholdsvis piger og dreng har gyldighed, når det anvendes på normale danske børn (2). Der gøres i Motorisk-Perceptuel Udvikling opmærksom på, at de formulerede items i tidens løb vil blive forældede, fordi børnenes omgivelser ændres i takt med de fremtidige ændringer i det danske samfund. Dette fører til et behov for revision af registreringsskema og ny standardisering med 5 10 ås mellemrum (2). Testen er efterprøvet på 250 svenske børn i forbindelse med en svensk udgave og endvidere afprøvet på et større antal tyske børn (3). 5
9. Oversættelse Testen er udviklet på dansk, og den er senere oversat til tysk og svensk (3). 10. Reliabilitet Der er ikke fundet undersøgelser, der omhandler reliabilitet af MPU-testen. 11. Validitet Der er ikke fundet undersøgelser, der omhandler validitet af MPU-testen. 12. Andre relevante oplysninger Der er ikke fundet undersøgelser, der belyser MPU-testens psykometriske egenskaber. Der er fundet to undersøgelser, der benytter MPU-testen, disse refereres her: 1. MPU-testen har indgået i masterprojektet: Fysioterapeutisk undersøgelse af skolebørn med generel udviklingshæmning nogle fysioterapeuter antagelser overvejelser og praksis i 2000. Ved denne undersøgelse bliver der konkluderet, at MPU-testen i 2000 fortsat anvendes og danner grundlag for fysioterapeuters orientering i forhold til undersøgelse af børn, men at faget har bevæget sig fra den streng hierarkiske forståelse, hvor de rigtige bevægelsesmønstre blev dyrket som vigtigste forudsætninger, hen i mod et mere funktionsorienteret udgangspunkt, hvor barnets resurser spiller en ligeså væsentlig rolle som dets vanskeligheder (6). 2. MPU-testen har endvidere været en del af en undersøgelse i 2002, der havde det sigte, at sammenligne MPU-testen med MABC testen. Undersøgelse bygger på case beskrivelse af 1 barn med DCD, begge test udføres på barnet. Der konkluderes i undersøgelsen, at ingen af de to test kan stå alene, da man således risikerer at overse vigtige problemområder hos børn, der er mistænkt for DCD. MPU afslører pigens kinæstetiske og visuelle perceptions problemer, hvilket M-ABC ikke gør. M-ABC afslørede imidlertid adfærdsproblemerne og gav den mest detaljerede og præcise beskrivelse af pigens grov- og finmotoriske problemer. I undersøgelsens perspektivering nævnes, at det endvidere kan diskuteres, om MPU testen fra 1977 stadig er tidssvarende (5). 13. Vurdering af testen Efter gennemgang og vurdering af litteraturen om MPU-testen må det konkluderes, at MPU-testen ikke kan anbefales som redskab til at vurdere barnets udviklingsgrad i forhold til dets kronologiske alder. MPU-testen kan heller ikke anbefales som redskab til at finde svagt udviklede områder hos nutidens børn. MPU-testen har sat sig dybe spor i den fysioterapeutiske praksis med børn fra 1977 og frem til i dag. Da MPU-testen udkom, var det en begivenhed, at der var foretaget en systematisk undersøgelse af så stort et antal børn, med statistiske beregninger, stikprøvekontrol og resultatkontrol, og at netop fysioterapeuter havde gjort udført dette arbejde (6). MPU-testen har ikke kun haft stor betydning for fysioterapeutisk praksis med børn, men også for andre faggrupper i pædagogiske og specialpædagogiske kredse. MPU-testen har endvidere været unik, fordi der ikke umiddelbart findes en test, der i samme grad undersøger så bredt et område af barnet. 6
Her 31 år efter MPU ens udvikling, er der imidlertid flere faktorer, der indikere, at MPU-testen ikke længer kan anbefales som grundlag for test og undersøgelse af børn. Denne anbefaling er begrundet i følgende: MPU testen bygger på den refleks- hierarkiske model. Nyere teorier som Movement Science med dens systemteoretiske forståelse af bevægelse og læring godtgør imidlertid en anden teoretisk forståelse og referenceramme, der trækker fysioterapi og forståelse af bevægelse og udvikling i en retning væk for den refleks- hierarkiske model (1,7). De metoder, der anvendes som fysioterapeutiske test/ undersøgelsesredskaber, bør baseres på denne teoriforståelse MPU-testen er ikke testet for reliabilitet og validitet, hvilket bør indgå som kvalitetskrav til en test (8). MPU-testen er standardiseret, men standardiseringen er baseret på data fra 1977, og der er ikke taget højde for, at børn ændrer sig i takt med samfundsudvikling, hvorfor der ikke er sikkerhed for, at standardiseringen vil gælde for danske børn i dag. Nyere test, der opfylder nutidens krav til validitet og reliabilitet samt teoretiske referenceramme bør i stedet erstatte MPU-testen.. Der er umiddelbart ikke test, der rummer alle MPU-testens parametre. Der kunne derfor ligge en udfordring i at udvikle et testredskab, der rummer nutidens krav, og bygger videre på det pioner arbejde, der blev søsat, da MPU-testen udkom. 14. Litteratursøgning Det har kun i meget begrænset omfang være muligt at finde litteratur, der omhandler MPU-testen. Der er foretaget en litteratursøgning ved bibliotekarer på Syddansk Universitetsbibliotek på forfatternes navne i nordisk og international sundhedsvidenskabelig litteratur, uden resultat. Litteraturen om MPU-testen er fundet ved søgning på Goggle og Fysio.dk. 15. Litteraturliste: 1. Carr, Janet H, Shepherd, Roberta: Movement Science. Foundation for physical therapy in rehabilitation. An Aspen Publication, 1987 2. Holle, B, et al: Motorisk-Perceptuel Udvikling. Munksgaard 1986 3. Holle, B: Udviklingsniveau, stimuleringsprincip. Kontrol af behandlingsresultat ved MPUtesten. Danske Fysioterapeuter 14/87 4. Holle, B: Normale og retarderede Børns motoriske udvikling. Munksgaard. 1981 5. Nielsen, Connie et al: Movement Assessment Bettery for Children og Motoriske Perceptuel Udvikling til undersøgelse af et motorisk usikkert barn. Nyt om forskning nr. 2, 2002 6. Wium, Anne-Marie: Fysioterapeutisk undersøgelse af skolebørn med generel udviklingshæmning nogle fysioterapeuter antagelser overvejelser og praksis. Fördjupning projektarbete inom magisterutbildningen, Uppsatskurs i sjukgumnastik 20 p, höstterminen 2000. 7. Schriver Nina: Fysioterapi og læring. Betydning af rettethed, relationer, rum og refleksion. Københavns Universitet 2003. 8. Åadahl, Mette, Lund, Hans: Grundlæggende principper for valg og anvendelse af test og målemetoder i fysioterapi. Forskning i fysioterapi okt. 2003 7