TEMAPLAN for kvalitet og udvikling i folkeskolen Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune 2009
Indholdsfortegnelse Forord..................................................... 4 Vejen Kommunes Skolevæsen......................................... 6 Derfor laver vi en temaplan for kvalitet og................................... 8 udvikling i folkeskolen............................................. 8 Pejlemærker for udviklingen på området.................................... 11 Det vil vi nå..................................................14 2
Indholdsfortegnelse - Bilag Bilag..................................................... 31 Forord til Bilag................................................ 32 Handleplan for skriftsprogsudvikling/læsning................................. 33 Handleplan for adfærd, kontakt og trivsel................................... 41 Pædagogisk Servicecenter (PSC) og IT..................................... 46 Handleplan for PSC..............................................47 Handleplan for pædagogisk IT.........................................52 Handleplan for teknisk IT........................................... 56
Forord Visioner er udtryk for, hvad vi stræber efter. De viser, hvilke mål vi har sat os. I Vejen Kommune har vi en overordnet vision for kommunen og tre delvisioner. Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. En af delvisionerne er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv arbejdsplads: med et godt arbejdsmiljø, gode muligheder for faglig og personlig udvikling og for at få indflydelse, ansvar og medejerskab. Realiseringen af Vejen Kommunes vision i mål og handlinger beskrives blandt andet gennem Vejen Kommunes plansystem. Plansystemet består af en overordnet vision, og i starten af valgperioden udarbejdes en temastrategi, hvor der er formuleret en række indsatsområder, som Byrådet finder centrale for kommunens udvikling i de kommende år. Temastrategiens indsatsområder omsættes til mål, initiativer og handlinger i temaplaner. Temaplanen for kvalitet og udvikling i folkeskolen er således én ud af et antal temaplaner, som beskriver byrådets mål og indsatser inden for kommunale ak- Vision Temastrategi Temaplan Drifts- og udviklingsaftale
tivitetsområder. Der er meget fokus på fremadrettede principper og mål på folkeskoleområdet, hvilket vil kræve nogle konkrete tiltag og politiske beslutninger for at kunne nå målene. (Afsnit i temaplan for børn og unge). Temaplan for Kultur & Fritid. Temaplan for landdistrikter. I forhold til Temaplanen for kvalitet og udvikling i folkeskolen er det af særlig interesse at se på Temaplan for børn og unge med afsnit om folkeskolen i forhold til børn med særlige behov. Temaplan for sundhedsområdet. Kommunens projekt ungdomsuddannelse til alle med den udarbejdede ungdomsuddannelsespolitik De værdier vi i Vejen Kommune bygger vores adfærd, samarbejde og ledelse på er: - Ordentlighed og åbenhed - Respekt og tillid - Dialog og engagement - Udvikling - Effektivitet og forretningssans - Decentral udvikling og fælles identitet
Vejen Kommunes Skolevæsen I Vejen Kommune er der 21 folkeskoler og en kostskole. Folkeskolerne i Vejen Kommune er generelt opdelt i følgende trin: Indskoling 0. 3. kl. Mellemtrin 4. 6./7. kl. Overbygning/udskoling 7./8. kl. 10. kl. Kostskolen har holddeling efter elevernes undervisningsbehov. Den specialpædagogiske bistand i Vejen Kommune er placeret på den enkelte folkeskole, både som forebyggende undervisning, holddannelser og i specialklasser. Samtlige skoler har tilknyttet skolefritidsordning (SFO) for elever i 0. 3. kl. fra januar 2009. Der er undervisningspligt fra 1. 9. kl. Undervisningspligten opfyldes for hovedparten af børn og unge ved at deltage i folkeskolens undervisning. Fra 1. august 2009 er undervisningspligten fra 0. kl. (børnehaveklassen).
Grundlaget for skolens arbejde med kvalitet og udvikling er: - Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. - Nationale Fælles Mål for alle fag, - Undervisningsministeriets vejledende timetal for fagene i almenundervisningen, - Partnerskabet omkring Folkeskolen 2007-2009, - Særligt kommunalt besluttede indsatsområder (pt. Sundhedsaktiv Skole SAS), - Drifts- og udviklingsaftaler,
- Den årlige Kvalitetsrapport. Derfor laver vi en temaplan for kvalitet og udvikling i folkeskolen Hensigten med at udarbejde en Temaplan for kvalitet og udvikling i folkeskolen er at eleverne i Vejen Kommune har de bedste betingelser for læring og at der sikres en optimal udnyttelse af kompetencer og ressourcerne læringsbetingelser i et sammenhængende skoleforløb fra børnehaveklasse til 9.kl., med særlig fokus på overgangene fra børnehave til skole, fra fase til fase og fra skole til ungdomsuddannelse. Vejen Kommune har en særlig udfordring med at hæve uddannelsesniveauet, så 95 % af en årgang i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse. Her har folkeskolen en vigtig opgave i at medvirke til at nå målet. Undervisningen i Vejen Kommunes folkeskoler skal derfor løbende udvikles, så eleverne får de bedst mulige Temaplanen er et styringsværktøj for alle dele af organisationen, der arbejder med undervisning i folkeskolen. Fase 1 går fra 0.-3.kl., fase 2 fra 4.-6.kl., fase 3 fra 7.-9.kl. og fase 4 er 10.kl.
Børnesyn I Vejen Kommune arbejdes ud fra en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev. Børn og unge sikres gode og sunde opvækstbetingelser, der giver den enkelte mulighed for at udvikle personlige og sociale kompetencer, at opnå tillid til egne muligheder samt lyst til læring. Dette skal sikres i et sammenhængende forløb fra dagtilbud til skole til ungdomsuddannelse. En vigtig forudsætning for at ethvert barn og enhver ung udvikler personlige og sociale kompetencer, opnår tillid til egne muligheder og har lyst til at lære er, at man bliver set, hørt og respekteret, som den man er, og for det man kan, samtidig med at man udvikler evnen til at se, høre og respektere andre. Læringssyn Den, som arbejder, lærer! Eleven er aktiv i sin egen læreproces. Der bygges på et læringssyn, hvor eleven ud fra tidligere erfaringer og forudsætninger tilegner sig kundskaber og færdigheder. Læring er en personlig og individuel proces, der udvikles af og i sociale sammenhænge. Der tages udgangspunkt i - elevens faglige og personlige forudsætninger og lyst til at lære - elevens faglige og personlige læringsmål - elevens forskellige måder at lære på selvstændigt og sammen med andre 9
Undervisningssyn De mål, der arbejdes mod, er, at undervisningen: tilrettelægges med udgangspunkt i læringssynet, der fordrer at undervisningen differentieres i forhold til den enkelte elev/elevgruppe mht. form og indhold. tilrettelægges med udgangspunkt i Fælles mål for fagene og dermed de undervisningsmål, der opstilles for elevgruppen. skaber rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. skaber mulighed for, at eleverne kan udvikle erkendelse, fantasi og tillid til egne muligheder. udvikler og understøtter elevens evne til o selvstændigt og i samarbejde med andre at løse problemer o at handle kreativt og innovativt. Der vælges derfor undervisningsmetoder, der skaber størst muligt udbytte af undervisningen for elevgruppen og den enkelte elev. 10
Pejlemærker for udviklingen på området Målsætninger Under hensyn til Vejen Kommunes børne-, lærings- og undervisningssyn er de overordnede mål At øge elevernes udbytte af undervisningen ved at styrke deres faglige niveau og udvikle deres kreativitet og innovations-, samarbejds- og problemløsningsevne. omfatter mere konkrete målsætninger og handleplaner for udviklingen af folkeskolen. De 4 indsatsområder er: 1. Ledelse 2. Faglighed og evalueringskultur At styrke elevernes fysiske, psykiske og sociale sundhed og udvikle deres forudsætninger for at handle sundhedsfremmende. I Vejen Kommunes arbejde med disse overordnede mål er udarbejdet nogle indsatsområder, som tilsammen 3. Faglighed i inklusion og specialpædagogisk bistand 4. Sundhedsaktiv skole 11
Kompetence Kreativitet Innovation Definitioner Kreativitet er at kunne få nye ideer, se nye muligheder og kombinere gammel og ny viden. Det kreative kræver kognitive og emotionelle kompetencer og forudsætter både sikker faglig viden og faglige færdigheder. (Se også Undervisningsministeriets Faghæfte 24, Fælles Mål: Elevernes alsidige personlige udvikling) Innovation er at bringe kreativiteten i spil, så den kreative idé omsættes til praktisk værdi for andre. Den innovative proces kræver, at man kan bringe sine ideer og projekter i spil, at man kan ændre og udvikle dem i samspil med andre mennesker og omverden. Det innovative kræver ift. det kreative yderligere sociale og samarbejdsmæssige kompetencer. 12
Kompetence Problemløsning Samarbejde Definitioner Problemløsning er et individs færdighed i at benytte kognitive processer til at opfatte og løse virkelige, tværfaglige problemstillinger, hvor vejen til løsningen ikke er umiddelbart tilgængelig, og hvor de færdigheds- eller kundskabsområder, som kan inddrages i løsningen af problemet, ikke indeholdes i et enkelt fagområde inden for matematik, naturfag eller læsning. En basal forudsætning for samarbejde er evnen til at skabe og vedligeholde et kontaktforhold, selv i vanskelige situationer, fx med mennesker med anderledes meninger og anderledes kulturel og social baggrund. I dette ligger blandt andet evnen til empati - til at sætte sig ind i en andens situation, at forstå den og håndtere den på en taktfuld måde - og fleksibilitet. Man skal endvidere være i stand til at vurdere den indflydelse, ens egen adfærd og fremtoning har på andre. Videre skal man være indstillet på og villig til at påtage sig et ansvar for en opgave eller delopgave, ligesom man skal udvise loyalitet over for en organisering og dens regler. 13
Det vil vi nå Indsatsområder for kvalitet og udvikling i folkeskolen Indsatsområde 1 Ledelse. Indsatsen skal ses i sammenhæng med Vejen Kommunes samlede lederindsats. I Vejen Kommune er skolens samlede ledelse kompetent på alle ledelsesområder o Strategisk ledelse o Forandringsledelse o Pædagogisk og faglig ledelse o Personaleledelse o Administrativ og økonomisk ledelse Ledelsen er tydelig, synlig, sætter rammer og følger op på skolens mål og kvalitetsudviklingen af undervisningen. Driften på skolerne ledes effektivt og sikkert. Det vil vi gøre (handlinger og projekter) Skabe mere plads til pædagogisk og strategisk ledelse for at udvikle og understøtte det faglige niveau. Tilknytte en skoleleder ansat på fuld tid på alle skoler for at sikre tid til den komplekse ledelsesopgave. Undersøge mulighederne for fælles ledelse/løsning af fælles opgaver. Løbende kompetenceudvikle skoleledelsen (eksempelvis PD eller tilsvarende kompetencer). 14
Arbejde i ledelsesteam på alle skoler (skolelederen, vice, afdelingsleder, SFO-leder, m.fl.). Opfølgning på indsatsen For at skabe mere plads til pædagogisk og strategisk ledelse afdækkes med udgangen af 2009 muligheden for - Minimum én leder på fuld tid tilknyttet hver skole - Fælles ledelse/løsning af fælles opgaver Med udgangen af 2010 følges op på effekten af pædagogisk ledelse, løbende kompetenceudvikling og arbejdet i ledelsesteam i forbindelse med den årlige kvalitetsrapport. Indsatsområde 2 Faglighed og evalueringskultur Faglighed dækker over det fagfaglige og det tværfaglige, men også elevernes evner til at være kreative og innovative, til at problemløse og samarbejde indgår i begrebet faglighed. Arbejdet med kvalitet i og udvikling af fagligheden er opdelt i 4 delområder: A. Et sammenhængende skoleforløb B. Et godt lærings- og undervisningsmiljø C. En effektfuld evalueringskultur D. Et godt fagligt ungdomsmiljø Principperne i Temaplanen er udarbejdet på baggrund af Arbejdsrapport vedrørende temaplan for folkeskole, juni 2008. 15
A. Et sammenhængende skoleforløb I et sammenhængende skoleforløb i Vejen Kommune tages udgangspunkt i et bæredygtigt skolevæsen med en volumen, hvor det tilstræbes, at en skole opfylder mindst et af følgende krav: - Skolen har minimum 2 spor på alle årgange (svarende til 40-55 elever), eller - skolen har minimum 150 elever i 0.- 6.kl., eller - skolen indgår i et børnecenter de nationale Fællesmål, hvor undervisningen tilrettelægges ud fra trin- og slutmål i en faseopdelt skole at især de yngste elever ikke får uhensigtsmæssig lang transporttid til skole Det vil vi gøre (handlinger og projekter): Skolestrukturen og skoledistriktsgrænser tilrettes for at opnå volumen på alle skoler (en kombination af de tre muligheder: minimum 2 spor eller 150 elever eller børnecenter). Der arbejdes med kvalitet i overgangene - fra børnehave til skole, - fra fase til fase og - fra skole til ungdomsuddannelse. Strukturelle ændringer i fase 1 (0.-3.kl.) + SFO - Der arbejdes hen mod ikke årgangsopdelte klasser og rullende skolestart. Skolerne arbejder med lokale løsninger. - Der udarbejdes mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Kommunalt udvalg nedsættes. - Der samarbejdes med SFO om 16
Elevplaner Lektiecafé Skolesport M.m. Strukturelle ændringer i fase 3-7.kl. trin føres sammen med 8. og 9.kl.trin. Transporten til skolen arrangeres, så de yngste elever i almenundervisningen ikke kører mere end xx min i bus pr. dag. Opfølgning på indsatsen Inden udgangen af 2009 udarbejdes et forslag til skolestruktur og tilpassede skoledistriktsgrænser. Arbejdet med at sikre kvalitet i overgangene evalueres i 2010. En ny plan for skolestarten er klar til implementering aug. 2009. Mål- og indholdsbeskrivelse til SFO er klar til implementering aug. 2009. B. Et godt lærings- og undervisningsmiljø hvor eleverne møder og er en del af et inspirerende og udviklende læringsmiljø hvor de oplever mulighed for optimal læring og udbytte af undervisningen. hvor undervisningen varetages af fag- og fagdidaktisk kompetente lærere - Med linjefag eller tilsvarende kompetence - Som underviser mange timer i sit/sine fag - Som er aktive deltagere i fagteam - Som sparrer med og vejledes af ressourcepersoner 17
Det vil vi gøre (handlinger og projekter) Undervisningen differentieres og holddelings- og samlæsningsmuligheder udnyttes optimalt for at øge elevernes udbytte af undervisningen, jf. børne-, lærings- og undervisningssyn. Undervisningen tilrettelægges så Der er mulighed for mest mulig aktiv læring Der anvendes varierede og fleksible undervisningsmetoder Det tilstræbes, at klasser og hold har elevantal, som skaber fleksible rammer for undervisningen. Løbende uddannelse af lærere i fag og fagdidaktik. Oprettelse af fagteam så alle lærere bliver en del af et fagligt miljø. Alle skoler har tilknyttet ressourcepersoner inden for områderne PSC/IT, AKT, Læsning og Sundhed. Skolevæsenet og alle skoler har handleplaner på områderne PSC/IT, AKT, Læsning og Sundhed. For at styrke naturfags- (herunder matematik) og sprogområdet (herunder globaliseringsforståelse) ansættes kommunale konsulenter på områderne. Undervisningsrummet ude og inde skal matche og indrettes efter de fysiske, æstetiske og materialemæssige krav, der stilles i Folkeskoleloven til undervisningsmiljøet og til tidssvarende undervisning. Bygninger, lokaler, faglokaler m.m. forbedres og vedligeholdes. Der sikres løbende indkøb og brug af tidssvarende digitale og analoge undervisningsmaterialer. Ressourcepersoner er f.eks. vejledere for IT, AKT og læsning, skolebibliotekarer, kontaktpersoner for sundhedsområdet m.fl. 18
Opfølgning på indsatsen Det faglige niveau og evalueringskulturen følges og vurderes løbende - i den årlige Kvalitetsrapport - i Undervisningsmiljøvurderinger - gennem statusanalysen 2009 - gennem opfølgning i dialogsamtaler med alle skoler. Skolerne udarbejder handleplaner på områderne PSC/IT, AKT, læsning og sundhed inden udgangen af 2009 Der ansættes en udviklingskonsulent med ansvar for naturfagsområdet august 2009 Der ansættes en udviklingskonsulent med ansvar for sprogområdet august 2010 Et fagteam består af lærere, der underviser i det pågældende fag. Hensigten med arbejdet i fagteam er, at teamet skal nå frem til at fastsætte de faglige mål (kundskaber og færdigheder) for skolen til at sikre, at der er en passende progression i de forskellige mål samt drøfte, hvordan de opstillede mål kan evalueres. Der er kommunale konsulenter med ansvar for hhv. pædagogisk it, pædagogisk servicecenter, adfærd kontakt trivsel, læsning, specialpædagogisk bistand og skoleudvikling. Pr. 1.august 2009 også for naturfagsområdet herunder matematik. Der findes ikke én optimal klassestørrelse (antal elever), for den afhænger af, hvad der foregår i undervisningen. AKF (Anvendt Kommunalforskning) gennemfører et projekt i perioden 2008 2010, hvor klassestørrelsens betydning, for de karakterer eleverne får i afgangsprøven, undersøges. 19
C. En effektfuld evalueringskultur I Vejen Kommune arbejdes løbende med at udvikle en effektfuld evalueringskultur, som medvirker til at øge elevernes faglige udbytte og understøtter kvalitetsudviklingen af undervisningen. Det vil vi gøre (handlinger og projekter) Der arbejdes løbende med begrebet evalueringskultur i teori og praksis i alle led af evalueringskæden. Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen. Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for evalueringskulturen. Politikerne tager ansvar for folkeskolen. Opfølgning på indsatsen Det faglige niveau og evalueringskulturen følges og vurderes løbende - i den årlige Kvalitetsrapport - i Undervisningsmiljøvurderinger - gennem statusanalysen 2009 - gennem opfølgning i dialogsamtaler med alle skoler. Årsplaner, elevplaner, Kvalitetsrapport, Drifts- og Udviklingsaftale og undervisningsmiljøvurdering er vigtige redskaber og anvendes i den løbende evaluering. 20
D. Et godt fagligt ungdomsmiljø I Vejen Kommune er målet at arbejde mod at få og sikre et godt fagligt ungdomsmiljø, hvor flere unge støttes i at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Opfølgning på indsatsen Inden udgangen af 2009 besluttes, hvor mange 10.klasses tilbud kommunen skal have fremover. Der følges op på det nationale mål om, at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det vil vi gøre (handlinger og projekter) Etablering af et ungdomscenter med 10.klassestilbud nær kommunens ungdomsuddannelser. I Temaplanen for Børn og Unge er der udarbejdet en ungdomsuddannelsespolitik. Der er i Vejen Kommune politisk bevågenhed på indsatsområdet, bl.a. udmøntet i et særligt tværgående projekt om Ungdomsuddannelse til alle styret af Jobcentret. Det nationale mål er, at i 2015 gennemfører 95 % af en årgang en ungdomsuddannelse. I en evalueringskæde deltager alle interessenter om skolen i arbejdet med evaluering. Deres samlede arbejdsindsats udgør en evalueringskultur. Interessenterne er elever, forældre, lærere, skoleledelse, skolebestyrelser, forvaltning og politikere. 21
Indsatsområde 3 Faglighed i inklusion og specialpædagogisk bistand (SPB) Indsatsen omkring faglighed i inklusion og specialpædagogisk bistand skal være sammenhængende i forhold til den forbyggende, den foregribende og den indgribende indsats. Dette kan opdeles i 3 delområder: A: Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen. C: Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, som får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt med henblik på bedst muligt at understøtte elevens udviklings og undervisningsmæssige behov. 1. med fokus på elever med særlige behov 2. med fokus på tosprogede elever 3. med fokus på elever med særlige forudsætninger B: Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov. 22
A: Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen Gennem arbejdet i kommunale netværk er målet at dele best practice mellem skolerne og viderebringe nyeste pædagogisk forskning og konkrete arbejdsmetoder. Med nye tildelingsmodeller er målet at gøre skolerne mere fleksible i forhold til organiseringen af den specialpædagogiske bistand, den forebyggende og foregribende indsats og dermed nedbringe antallet af elever der udskilles til specialklasser (indgribende indsats). Det vil vi gøre (handlinger og projekter) Der skabes faglige netværk mellem skolerne inden for de specialpædagogiske områder med rådgivning fra konsulentteamet og psykologenheden. Der udarbejdes nye, mere fleksible tildelingsmodeller, som giver mulighed for inklusion frem for visitering til kommunale specialklasser. Der visiteres eventuelt til specialklasser, ud fra elevernes pædagogiske behov Opfølgning på indsatsen Årlig evaluering af kommunale netværk Gennem statusanalysen 2009 Nye mål for de enkelte skoler i Drifts- og Udviklingsaftalen Evaluering af nye tildelingsmodeller 23
Fokus på vurderinger af den specialpædagogiske bistand i Kvalitetsrapporten. Årlig analyse af antallet af elever visiteret til specialklasser. Evaluering af de eksisterende tilbud i forhold til de pædagogiske, økonomiske og fysiske rammer B: Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov. Det vil vi gøre (handlinger og projekter) Der udarbejdes en fælles kommunal handleplan for læse- og skriftsprogsudvikling (bilag til temaplanen). Skolerne udarbejder lokal handleplan for læse- og skriftsprogsudvikling. Opfølgning på indsatsen Opfølgning på effekten af læseindsatsen sker i henhold til den kommunale og lokale handleplan for læse- og skriftsprogsudvikling. 24 I de kommunale netværk deltager skolernes koordinatorer for specialpædagogisk bistand, IT/PSC (skolebiblioteket), AKT (adfærd, kontakt og trivsel) og Læsning + den kommunale konsulent.
C: Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt med henblik på bedst muligt at understøtte elevens udviklings og undervisningsmæssige behov. Det vil vi gøre (handlinger og projekter) For elever med særlige behov Der indføres fælles ressourceprofiler og handleplaner for elever med særlige behov, som tager udgangspunkt i elevens styrkesider. Plan B projektet sættes i gang januar 2009. Opfølgning på indsatsen Kvantitativ evaluering hvor samtlige personaler høres medio 2009. Arbejdet med ressourceprofiler og handleplaner følges op løbende, herunder rådgivning internt og eksternt på skolerne. Gennem statusanalysen 2009. Gennem opfølgning i dialogsamtaler med alle skoler. Evaluering af Plan B projektet i samarbejde med konsulentfirmaet Cubion. Ressourceprofiler og handleplaner skaber en ramme, der sikrer kvaliteten for den specialpædagogiske bistand i Vejen Kommune. Målet med ressourceprofiler og handleplaner for elever med særlige behov er at øge fokus på elevens styrkesider og derved skabe refleksion omkring hele læringsmiljøet. Målet med Plan B projektet er at løfte en gruppe af elever til større faglig og social trivsel. At udbrede de pædagogiske muligheder der er i læringsstile og de mange intelligenser. Det vil vi gøre (handlinger og projekter) For tosprogede elever 25
Børnehaverne vejledes i forhold til sprogstimuleringen af tosprogede førskolebørn. Tosprogede elever henvises til basisundervisning i dansk som andetsprog på kommunalt modtagehold. Der sættes særlig fokus på tidlig vejledning i 6. klasse. Der holdes særlig fokus på et tæt skole/hjemsamarbejde. Der udveksles viden og erfaringer om indsatsen på tværs af institutioner og sektorer samt med foreningslivet. Opfølgning på indsatsen Udarbejde statistisk materiale og analyse om tosprogede elever, fx om o hvor mange, der modtager dansk som andetsprog, o resultater af kommunale læsetest, o nationale test (herunder test i dansk som andetsprog) og afgangsprøveresultater. som indskrives i Kvalitetsrapporten. Opfølgning på indsatsen på kommunale netværksmøder og dialogsamtaler på skolerne. Tværfaglige samarbejdsmøder mellem f.eks. Ungekontakten, SSP og foreningslivet. 26 Tosprogede elever klarer sig markant ringere end etsprogede elever ved afgangsprøverne og i PISA-undersøgelserne.
Det vil vi gøre (handlinger og projekter) For elever med særlige forudsætninger Gennem synliggørelse af og forståelse for særligt talentfulde elever udvikles metoder til at forøge skolens muligheder for at rumme og udfordre disse elever. Gennem videndeling og kompetenceudvikling opbygges specifik viden om, hvordan undervisningen bedst organiseres og planlægges for elever med særlige forudsætninger. Gennem samarbejde med de gymnasiale ungdomsuddannelser etableres en fælles undervisningsindsats. Målrettet, intensiv anvendelse af IT i undervisningen. Der etableres et tæt skole/hjem samarbejdet. Opfølgning på indsatsen Opsamle viden om redskaber til at spotte og udfordre elever med særlige forudsætninger. Årlig analyse af antallet af elever med særlige forudsætninger. Opfølgning på indsatsen på dialogsamtaler med skolerne. Elever, der ved indmeldelse i folkeskolen ikke har tilstrækkeligt kendskab til dansk til at kunne deltage i den almindelige undervisning, kan henvises til et kommunalt modtagehold for tosprogede. 27
Indsatsområde 4 Sundhedsaktiv skole Indsatsen er et samarbejde mellem Vejen Kommunes sundhedsafdeling og skoleafdeling. Der arbejdes på at: styrke børn og unges fysiske, psykiske og sociale sundhed børn og unge udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed styrke skolernes forudsætninger for at handle sundhedsfremmende i skolens rammer opprioritere og kvalificere sundhedsundervisningen Det vil vi gøre (handlinger og projekter) Professionelle nøgleaktører kvalificeres til at gøre en særlig sundhedsfremmende indsats blandt skoleelever gennem skolens rammer, miljø og undervisning. Der sikres sundhedsfremmende aktiviteter på skolerne. Der sikres et tværfagligt samarbejde på skolen vedrørende sundhedsfremmende aktiviteter ved at etablere sundhedsråd på alle skoler. Der etableres og sikres sundhedsnetværk mellem deltagende skoler. Der sikres løbende kompetenceudvikling indenfor sundhedsundervisningen. 28
Opfølgning på indsatsen Efter endt projektperiode, der udløber juni 2010, overgår projektet i drift. Skolens sundhedsråd, sundhedsressourcelærere og den kommunale sundhedskonsulent sikrer, at skolerne fortsat arbejder sundhedsfremmende. Sundhedsindsatsen følges og vurderes løbende i den årlige Kvalitetsrapport og i Undervisningsmiljøvurderinger. I sundhedsrådet sidder elever, forældre, ledelse, resurselærer, lærere og sundhedsplejerske 29
30
Bilag 31
Forord til Bilag Handleplanerne til læse- og skriftsprogsudvikling, IT og Pædagogisk Servicecenter og Adfærd, Kontakt og Trivsel er udarbejdet i et samarbejde mellem det kommunale udviklingsteam (udviklingskonsulenterne) og de kommunale netværksgrupper. Skolerne udarbejder egne lokale handleplaner på de tre områder. Udviklingsteamet følger sammen med skolerne op på handleplanerne. Arbejdet med handleplanerne vurderes i dialogsamtalerne og kvalitetsrapporten 32
Handleplan for skriftsprogsudvikling/læsning I handleplanen forstås læsning som en betegnelse for samspillet mellem at tale, lytte, skrive og læse. Der er til stadighed fokus på læsning, elevernes læseudvikling, læsevaner og læsefærdigheder, da læsning er en vigtig kulturteknik, der skal mestres for at klare sig i samfundet. Samtidig er det af afgørende betydning for barnets hele liv, at det lærer at læse tidligt i skoleforløbet, ikke kun af hensyn til det faglige udbytte, men også i forhold til selvværd og livskvalitet. I småbørnsalderen gøres skriftsproget synligt og tilgængeligt på samme måde som talesproget, og der arbejdes med overlevering af børnene fra børnehave til skole. I Vejen Kommune foretages de første sprogscreeninger ved 2½-årsalderen. Fra 2009 opfølges med sprogscreening i børnehaveklassen. Der skal sikres sammenhæng i elevernes skriftsprogsudvikling fra dagtilbud til skole og gennem resten af skoleforløbet. Der etableres en fast procedure for overlevering af viden om den enkelte elevs sproglige udvikling samt læse- og skriveudvikling ved lærerskift. I skoleforløbet arbejdes med en sammenhængende og opfølgende indsats med bl.a. tidlig læseindsats (læseløft, læsebånd m.m.) og IT-støttet læseundervisning, hvorved der skabes et beredskab, som sikrer en kvalitativ indsats. 33
Skolernes pædagogiske servicecentre stimulerer og styrker elevernes læselyst og læseglæde gennem indsatser, initiativer og projekter. Kravene til læsefærdigheder vokser, så vi skal give eleverne optimale muligheder for at blive så hurtige og sikre læsere som overhovedet muligt. Det er intentionen at skabe et fælles forventningsniveau i Vejen Kommune til elevernes læseudvikling og sikre: At læseindsatsen, læseudviklingen og læselysten styrkes. At færre elever udvikler læsevanskeligheder ved at sætte ind med en tidlig, systematisk og forebyggende indsats. At flere elever tilgodeses i det almene læringsmiljø, så færre udskilles til særlige foranstaltninger på grund af læsevanskeligheder. At de unge, der forlader folkeskolen, er så dygtige læsere, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Status I Vejen Kommune er der læsevejledere på alle skoler. De er organiseret i et kommunalt netværk med den kommunale læsekonsulent som tovholder. 21 læsevejledere er i gang med læsevejlederuddannelsen, der består af tre pd-moduler. De er færdiguddanede i foråret 2009. Læsevejlederne skal i samarbejde med ledelsen og de øvrige lærere og pædagoger være med til at udvikle læseundervisningen på skolen. 34