TEMAPLAN. for kvalitet og udvikling i folkeskolen. Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune

TEMAPLAN for kvalitet og udvikling i folkeskolen Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune 2009

Indholdsfortegnelse Forord..................................................... 4 Vejen Kommunes Skolevæsen......................................... 6 Derfor laver vi en temaplan for kvalitet og................................... 8 udvikling i folkeskolen............................................. 8 Pejlemærker for udviklingen på området.................................... 11 Det vil vi nå..................................................14 2

Indholdsfortegnelse - Bilag Bilag..................................................... 31 Forord til Bilag................................................ 32 Handleplan for skriftsprogsudvikling/læsning................................. 33 Handleplan for adfærd, kontakt og trivsel................................... 41 Pædagogisk Servicecenter (PSC) og IT..................................... 46 Handleplan for PSC..............................................47 Handleplan for pædagogisk IT.........................................52 Handleplan for teknisk IT........................................... 56

Forord Visioner er udtryk for, hvad vi stræber efter. De viser, hvilke mål vi har sat os. I Vejen Kommune har vi en overordnet vision for kommunen og tre delvisioner. Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. En af delvisionerne er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv arbejdsplads: med et godt arbejdsmiljø, gode muligheder for faglig og personlig udvikling og for at få indflydelse, ansvar og medejerskab. Realiseringen af Vejen Kommunes vision i mål og handlinger beskrives blandt andet gennem Vejen Kommunes plansystem. Plansystemet består af en overordnet vision, og i starten af valgperioden udarbejdes en temastrategi, hvor der er formuleret en række indsatsområder, som Byrådet finder centrale for kommunens udvikling i de kommende år. Temastrategiens indsatsområder omsættes til mål, initiativer og handlinger i temaplaner. Temaplanen for kvalitet og udvikling i folkeskolen er således én ud af et antal temaplaner, som beskriver byrådets mål og indsatser inden for kommunale ak- Vision Temastrategi Temaplan Drifts- og udviklingsaftale

tivitetsområder. Der er meget fokus på fremadrettede principper og mål på folkeskoleområdet, hvilket vil kræve nogle konkrete tiltag og politiske beslutninger for at kunne nå målene. (Afsnit i temaplan for børn og unge). Temaplan for Kultur & Fritid. Temaplan for landdistrikter. I forhold til Temaplanen for kvalitet og udvikling i folkeskolen er det af særlig interesse at se på Temaplan for børn og unge med afsnit om folkeskolen i forhold til børn med særlige behov. Temaplan for sundhedsområdet. Kommunens projekt ungdomsuddannelse til alle med den udarbejdede ungdomsuddannelsespolitik De værdier vi i Vejen Kommune bygger vores adfærd, samarbejde og ledelse på er: - Ordentlighed og åbenhed - Respekt og tillid - Dialog og engagement - Udvikling - Effektivitet og forretningssans - Decentral udvikling og fælles identitet

Vejen Kommunes Skolevæsen I Vejen Kommune er der 21 folkeskoler og en kostskole. Folkeskolerne i Vejen Kommune er generelt opdelt i følgende trin: Indskoling 0. 3. kl. Mellemtrin 4. 6./7. kl. Overbygning/udskoling 7./8. kl. 10. kl. Kostskolen har holddeling efter elevernes undervisningsbehov. Den specialpædagogiske bistand i Vejen Kommune er placeret på den enkelte folkeskole, både som forebyggende undervisning, holddannelser og i specialklasser. Samtlige skoler har tilknyttet skolefritidsordning (SFO) for elever i 0. 3. kl. fra januar 2009. Der er undervisningspligt fra 1. 9. kl. Undervisningspligten opfyldes for hovedparten af børn og unge ved at deltage i folkeskolens undervisning. Fra 1. august 2009 er undervisningspligten fra 0. kl. (børnehaveklassen).

Grundlaget for skolens arbejde med kvalitet og udvikling er: - Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. - Nationale Fælles Mål for alle fag, - Undervisningsministeriets vejledende timetal for fagene i almenundervisningen, - Partnerskabet omkring Folkeskolen 2007-2009, - Særligt kommunalt besluttede indsatsområder (pt. Sundhedsaktiv Skole SAS), - Drifts- og udviklingsaftaler,

- Den årlige Kvalitetsrapport. Derfor laver vi en temaplan for kvalitet og udvikling i folkeskolen Hensigten med at udarbejde en Temaplan for kvalitet og udvikling i folkeskolen er at eleverne i Vejen Kommune har de bedste betingelser for læring og at der sikres en optimal udnyttelse af kompetencer og ressourcerne læringsbetingelser i et sammenhængende skoleforløb fra børnehaveklasse til 9.kl., med særlig fokus på overgangene fra børnehave til skole, fra fase til fase og fra skole til ungdomsuddannelse. Vejen Kommune har en særlig udfordring med at hæve uddannelsesniveauet, så 95 % af en årgang i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse. Her har folkeskolen en vigtig opgave i at medvirke til at nå målet. Undervisningen i Vejen Kommunes folkeskoler skal derfor løbende udvikles, så eleverne får de bedst mulige Temaplanen er et styringsværktøj for alle dele af organisationen, der arbejder med undervisning i folkeskolen. Fase 1 går fra 0.-3.kl., fase 2 fra 4.-6.kl., fase 3 fra 7.-9.kl. og fase 4 er 10.kl.

Børnesyn I Vejen Kommune arbejdes ud fra en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev. Børn og unge sikres gode og sunde opvækstbetingelser, der giver den enkelte mulighed for at udvikle personlige og sociale kompetencer, at opnå tillid til egne muligheder samt lyst til læring. Dette skal sikres i et sammenhængende forløb fra dagtilbud til skole til ungdomsuddannelse. En vigtig forudsætning for at ethvert barn og enhver ung udvikler personlige og sociale kompetencer, opnår tillid til egne muligheder og har lyst til at lære er, at man bliver set, hørt og respekteret, som den man er, og for det man kan, samtidig med at man udvikler evnen til at se, høre og respektere andre. Læringssyn Den, som arbejder, lærer! Eleven er aktiv i sin egen læreproces. Der bygges på et læringssyn, hvor eleven ud fra tidligere erfaringer og forudsætninger tilegner sig kundskaber og færdigheder. Læring er en personlig og individuel proces, der udvikles af og i sociale sammenhænge. Der tages udgangspunkt i - elevens faglige og personlige forudsætninger og lyst til at lære - elevens faglige og personlige læringsmål - elevens forskellige måder at lære på selvstændigt og sammen med andre 9

Undervisningssyn De mål, der arbejdes mod, er, at undervisningen: tilrettelægges med udgangspunkt i læringssynet, der fordrer at undervisningen differentieres i forhold til den enkelte elev/elevgruppe mht. form og indhold. tilrettelægges med udgangspunkt i Fælles mål for fagene og dermed de undervisningsmål, der opstilles for elevgruppen. skaber rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. skaber mulighed for, at eleverne kan udvikle erkendelse, fantasi og tillid til egne muligheder. udvikler og understøtter elevens evne til o selvstændigt og i samarbejde med andre at løse problemer o at handle kreativt og innovativt. Der vælges derfor undervisningsmetoder, der skaber størst muligt udbytte af undervisningen for elevgruppen og den enkelte elev. 10

Pejlemærker for udviklingen på området Målsætninger Under hensyn til Vejen Kommunes børne-, lærings- og undervisningssyn er de overordnede mål At øge elevernes udbytte af undervisningen ved at styrke deres faglige niveau og udvikle deres kreativitet og innovations-, samarbejds- og problemløsningsevne. omfatter mere konkrete målsætninger og handleplaner for udviklingen af folkeskolen. De 4 indsatsområder er: 1. Ledelse 2. Faglighed og evalueringskultur At styrke elevernes fysiske, psykiske og sociale sundhed og udvikle deres forudsætninger for at handle sundhedsfremmende. I Vejen Kommunes arbejde med disse overordnede mål er udarbejdet nogle indsatsområder, som tilsammen 3. Faglighed i inklusion og specialpædagogisk bistand 4. Sundhedsaktiv skole 11

Kompetence Kreativitet Innovation Definitioner Kreativitet er at kunne få nye ideer, se nye muligheder og kombinere gammel og ny viden. Det kreative kræver kognitive og emotionelle kompetencer og forudsætter både sikker faglig viden og faglige færdigheder. (Se også Undervisningsministeriets Faghæfte 24, Fælles Mål: Elevernes alsidige personlige udvikling) Innovation er at bringe kreativiteten i spil, så den kreative idé omsættes til praktisk værdi for andre. Den innovative proces kræver, at man kan bringe sine ideer og projekter i spil, at man kan ændre og udvikle dem i samspil med andre mennesker og omverden. Det innovative kræver ift. det kreative yderligere sociale og samarbejdsmæssige kompetencer. 12

Kompetence Problemløsning Samarbejde Definitioner Problemløsning er et individs færdighed i at benytte kognitive processer til at opfatte og løse virkelige, tværfaglige problemstillinger, hvor vejen til løsningen ikke er umiddelbart tilgængelig, og hvor de færdigheds- eller kundskabsområder, som kan inddrages i løsningen af problemet, ikke indeholdes i et enkelt fagområde inden for matematik, naturfag eller læsning. En basal forudsætning for samarbejde er evnen til at skabe og vedligeholde et kontaktforhold, selv i vanskelige situationer, fx med mennesker med anderledes meninger og anderledes kulturel og social baggrund. I dette ligger blandt andet evnen til empati - til at sætte sig ind i en andens situation, at forstå den og håndtere den på en taktfuld måde - og fleksibilitet. Man skal endvidere være i stand til at vurdere den indflydelse, ens egen adfærd og fremtoning har på andre. Videre skal man være indstillet på og villig til at påtage sig et ansvar for en opgave eller delopgave, ligesom man skal udvise loyalitet over for en organisering og dens regler. 13

Det vil vi nå Indsatsområder for kvalitet og udvikling i folkeskolen Indsatsområde 1 Ledelse. Indsatsen skal ses i sammenhæng med Vejen Kommunes samlede lederindsats. I Vejen Kommune er skolens samlede ledelse kompetent på alle ledelsesområder o Strategisk ledelse o Forandringsledelse o Pædagogisk og faglig ledelse o Personaleledelse o Administrativ og økonomisk ledelse Ledelsen er tydelig, synlig, sætter rammer og følger op på skolens mål og kvalitetsudviklingen af undervisningen. Driften på skolerne ledes effektivt og sikkert. Det vil vi gøre (handlinger og projekter) Skabe mere plads til pædagogisk og strategisk ledelse for at udvikle og understøtte det faglige niveau. Tilknytte en skoleleder ansat på fuld tid på alle skoler for at sikre tid til den komplekse ledelsesopgave. Undersøge mulighederne for fælles ledelse/løsning af fælles opgaver. Løbende kompetenceudvikle skoleledelsen (eksempelvis PD eller tilsvarende kompetencer). 14

Arbejde i ledelsesteam på alle skoler (skolelederen, vice, afdelingsleder, SFO-leder, m.fl.). Opfølgning på indsatsen For at skabe mere plads til pædagogisk og strategisk ledelse afdækkes med udgangen af 2009 muligheden for - Minimum én leder på fuld tid tilknyttet hver skole - Fælles ledelse/løsning af fælles opgaver Med udgangen af 2010 følges op på effekten af pædagogisk ledelse, løbende kompetenceudvikling og arbejdet i ledelsesteam i forbindelse med den årlige kvalitetsrapport. Indsatsområde 2 Faglighed og evalueringskultur Faglighed dækker over det fagfaglige og det tværfaglige, men også elevernes evner til at være kreative og innovative, til at problemløse og samarbejde indgår i begrebet faglighed. Arbejdet med kvalitet i og udvikling af fagligheden er opdelt i 4 delområder: A. Et sammenhængende skoleforløb B. Et godt lærings- og undervisningsmiljø C. En effektfuld evalueringskultur D. Et godt fagligt ungdomsmiljø Principperne i Temaplanen er udarbejdet på baggrund af Arbejdsrapport vedrørende temaplan for folkeskole, juni 2008. 15

A. Et sammenhængende skoleforløb I et sammenhængende skoleforløb i Vejen Kommune tages udgangspunkt i et bæredygtigt skolevæsen med en volumen, hvor det tilstræbes, at en skole opfylder mindst et af følgende krav: - Skolen har minimum 2 spor på alle årgange (svarende til 40-55 elever), eller - skolen har minimum 150 elever i 0.- 6.kl., eller - skolen indgår i et børnecenter de nationale Fællesmål, hvor undervisningen tilrettelægges ud fra trin- og slutmål i en faseopdelt skole at især de yngste elever ikke får uhensigtsmæssig lang transporttid til skole Det vil vi gøre (handlinger og projekter): Skolestrukturen og skoledistriktsgrænser tilrettes for at opnå volumen på alle skoler (en kombination af de tre muligheder: minimum 2 spor eller 150 elever eller børnecenter). Der arbejdes med kvalitet i overgangene - fra børnehave til skole, - fra fase til fase og - fra skole til ungdomsuddannelse. Strukturelle ændringer i fase 1 (0.-3.kl.) + SFO - Der arbejdes hen mod ikke årgangsopdelte klasser og rullende skolestart. Skolerne arbejder med lokale løsninger. - Der udarbejdes mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Kommunalt udvalg nedsættes. - Der samarbejdes med SFO om 16

Elevplaner Lektiecafé Skolesport M.m. Strukturelle ændringer i fase 3-7.kl. trin føres sammen med 8. og 9.kl.trin. Transporten til skolen arrangeres, så de yngste elever i almenundervisningen ikke kører mere end xx min i bus pr. dag. Opfølgning på indsatsen Inden udgangen af 2009 udarbejdes et forslag til skolestruktur og tilpassede skoledistriktsgrænser. Arbejdet med at sikre kvalitet i overgangene evalueres i 2010. En ny plan for skolestarten er klar til implementering aug. 2009. Mål- og indholdsbeskrivelse til SFO er klar til implementering aug. 2009. B. Et godt lærings- og undervisningsmiljø hvor eleverne møder og er en del af et inspirerende og udviklende læringsmiljø hvor de oplever mulighed for optimal læring og udbytte af undervisningen. hvor undervisningen varetages af fag- og fagdidaktisk kompetente lærere - Med linjefag eller tilsvarende kompetence - Som underviser mange timer i sit/sine fag - Som er aktive deltagere i fagteam - Som sparrer med og vejledes af ressourcepersoner 17

Det vil vi gøre (handlinger og projekter) Undervisningen differentieres og holddelings- og samlæsningsmuligheder udnyttes optimalt for at øge elevernes udbytte af undervisningen, jf. børne-, lærings- og undervisningssyn. Undervisningen tilrettelægges så Der er mulighed for mest mulig aktiv læring Der anvendes varierede og fleksible undervisningsmetoder Det tilstræbes, at klasser og hold har elevantal, som skaber fleksible rammer for undervisningen. Løbende uddannelse af lærere i fag og fagdidaktik. Oprettelse af fagteam så alle lærere bliver en del af et fagligt miljø. Alle skoler har tilknyttet ressourcepersoner inden for områderne PSC/IT, AKT, Læsning og Sundhed. Skolevæsenet og alle skoler har handleplaner på områderne PSC/IT, AKT, Læsning og Sundhed. For at styrke naturfags- (herunder matematik) og sprogområdet (herunder globaliseringsforståelse) ansættes kommunale konsulenter på områderne. Undervisningsrummet ude og inde skal matche og indrettes efter de fysiske, æstetiske og materialemæssige krav, der stilles i Folkeskoleloven til undervisningsmiljøet og til tidssvarende undervisning. Bygninger, lokaler, faglokaler m.m. forbedres og vedligeholdes. Der sikres løbende indkøb og brug af tidssvarende digitale og analoge undervisningsmaterialer. Ressourcepersoner er f.eks. vejledere for IT, AKT og læsning, skolebibliotekarer, kontaktpersoner for sundhedsområdet m.fl. 18

Opfølgning på indsatsen Det faglige niveau og evalueringskulturen følges og vurderes løbende - i den årlige Kvalitetsrapport - i Undervisningsmiljøvurderinger - gennem statusanalysen 2009 - gennem opfølgning i dialogsamtaler med alle skoler. Skolerne udarbejder handleplaner på områderne PSC/IT, AKT, læsning og sundhed inden udgangen af 2009 Der ansættes en udviklingskonsulent med ansvar for naturfagsområdet august 2009 Der ansættes en udviklingskonsulent med ansvar for sprogområdet august 2010 Et fagteam består af lærere, der underviser i det pågældende fag. Hensigten med arbejdet i fagteam er, at teamet skal nå frem til at fastsætte de faglige mål (kundskaber og færdigheder) for skolen til at sikre, at der er en passende progression i de forskellige mål samt drøfte, hvordan de opstillede mål kan evalueres. Der er kommunale konsulenter med ansvar for hhv. pædagogisk it, pædagogisk servicecenter, adfærd kontakt trivsel, læsning, specialpædagogisk bistand og skoleudvikling. Pr. 1.august 2009 også for naturfagsområdet herunder matematik. Der findes ikke én optimal klassestørrelse (antal elever), for den afhænger af, hvad der foregår i undervisningen. AKF (Anvendt Kommunalforskning) gennemfører et projekt i perioden 2008 2010, hvor klassestørrelsens betydning, for de karakterer eleverne får i afgangsprøven, undersøges. 19

C. En effektfuld evalueringskultur I Vejen Kommune arbejdes løbende med at udvikle en effektfuld evalueringskultur, som medvirker til at øge elevernes faglige udbytte og understøtter kvalitetsudviklingen af undervisningen. Det vil vi gøre (handlinger og projekter) Der arbejdes løbende med begrebet evalueringskultur i teori og praksis i alle led af evalueringskæden. Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen. Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for evalueringskulturen. Politikerne tager ansvar for folkeskolen. Opfølgning på indsatsen Det faglige niveau og evalueringskulturen følges og vurderes løbende - i den årlige Kvalitetsrapport - i Undervisningsmiljøvurderinger - gennem statusanalysen 2009 - gennem opfølgning i dialogsamtaler med alle skoler. Årsplaner, elevplaner, Kvalitetsrapport, Drifts- og Udviklingsaftale og undervisningsmiljøvurdering er vigtige redskaber og anvendes i den løbende evaluering. 20

D. Et godt fagligt ungdomsmiljø I Vejen Kommune er målet at arbejde mod at få og sikre et godt fagligt ungdomsmiljø, hvor flere unge støttes i at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Opfølgning på indsatsen Inden udgangen af 2009 besluttes, hvor mange 10.klasses tilbud kommunen skal have fremover. Der følges op på det nationale mål om, at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det vil vi gøre (handlinger og projekter) Etablering af et ungdomscenter med 10.klassestilbud nær kommunens ungdomsuddannelser. I Temaplanen for Børn og Unge er der udarbejdet en ungdomsuddannelsespolitik. Der er i Vejen Kommune politisk bevågenhed på indsatsområdet, bl.a. udmøntet i et særligt tværgående projekt om Ungdomsuddannelse til alle styret af Jobcentret. Det nationale mål er, at i 2015 gennemfører 95 % af en årgang en ungdomsuddannelse. I en evalueringskæde deltager alle interessenter om skolen i arbejdet med evaluering. Deres samlede arbejdsindsats udgør en evalueringskultur. Interessenterne er elever, forældre, lærere, skoleledelse, skolebestyrelser, forvaltning og politikere. 21

Indsatsområde 3 Faglighed i inklusion og specialpædagogisk bistand (SPB) Indsatsen omkring faglighed i inklusion og specialpædagogisk bistand skal være sammenhængende i forhold til den forbyggende, den foregribende og den indgribende indsats. Dette kan opdeles i 3 delområder: A: Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen. C: Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, som får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt med henblik på bedst muligt at understøtte elevens udviklings og undervisningsmæssige behov. 1. med fokus på elever med særlige behov 2. med fokus på tosprogede elever 3. med fokus på elever med særlige forudsætninger B: Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov. 22

A: Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen Gennem arbejdet i kommunale netværk er målet at dele best practice mellem skolerne og viderebringe nyeste pædagogisk forskning og konkrete arbejdsmetoder. Med nye tildelingsmodeller er målet at gøre skolerne mere fleksible i forhold til organiseringen af den specialpædagogiske bistand, den forebyggende og foregribende indsats og dermed nedbringe antallet af elever der udskilles til specialklasser (indgribende indsats). Det vil vi gøre (handlinger og projekter) Der skabes faglige netværk mellem skolerne inden for de specialpædagogiske områder med rådgivning fra konsulentteamet og psykologenheden. Der udarbejdes nye, mere fleksible tildelingsmodeller, som giver mulighed for inklusion frem for visitering til kommunale specialklasser. Der visiteres eventuelt til specialklasser, ud fra elevernes pædagogiske behov Opfølgning på indsatsen Årlig evaluering af kommunale netværk Gennem statusanalysen 2009 Nye mål for de enkelte skoler i Drifts- og Udviklingsaftalen Evaluering af nye tildelingsmodeller 23

Fokus på vurderinger af den specialpædagogiske bistand i Kvalitetsrapporten. Årlig analyse af antallet af elever visiteret til specialklasser. Evaluering af de eksisterende tilbud i forhold til de pædagogiske, økonomiske og fysiske rammer B: Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov. Det vil vi gøre (handlinger og projekter) Der udarbejdes en fælles kommunal handleplan for læse- og skriftsprogsudvikling (bilag til temaplanen). Skolerne udarbejder lokal handleplan for læse- og skriftsprogsudvikling. Opfølgning på indsatsen Opfølgning på effekten af læseindsatsen sker i henhold til den kommunale og lokale handleplan for læse- og skriftsprogsudvikling. 24 I de kommunale netværk deltager skolernes koordinatorer for specialpædagogisk bistand, IT/PSC (skolebiblioteket), AKT (adfærd, kontakt og trivsel) og Læsning + den kommunale konsulent.

C: Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt med henblik på bedst muligt at understøtte elevens udviklings og undervisningsmæssige behov. Det vil vi gøre (handlinger og projekter) For elever med særlige behov Der indføres fælles ressourceprofiler og handleplaner for elever med særlige behov, som tager udgangspunkt i elevens styrkesider. Plan B projektet sættes i gang januar 2009. Opfølgning på indsatsen Kvantitativ evaluering hvor samtlige personaler høres medio 2009. Arbejdet med ressourceprofiler og handleplaner følges op løbende, herunder rådgivning internt og eksternt på skolerne. Gennem statusanalysen 2009. Gennem opfølgning i dialogsamtaler med alle skoler. Evaluering af Plan B projektet i samarbejde med konsulentfirmaet Cubion. Ressourceprofiler og handleplaner skaber en ramme, der sikrer kvaliteten for den specialpædagogiske bistand i Vejen Kommune. Målet med ressourceprofiler og handleplaner for elever med særlige behov er at øge fokus på elevens styrkesider og derved skabe refleksion omkring hele læringsmiljøet. Målet med Plan B projektet er at løfte en gruppe af elever til større faglig og social trivsel. At udbrede de pædagogiske muligheder der er i læringsstile og de mange intelligenser. Det vil vi gøre (handlinger og projekter) For tosprogede elever 25

Børnehaverne vejledes i forhold til sprogstimuleringen af tosprogede førskolebørn. Tosprogede elever henvises til basisundervisning i dansk som andetsprog på kommunalt modtagehold. Der sættes særlig fokus på tidlig vejledning i 6. klasse. Der holdes særlig fokus på et tæt skole/hjemsamarbejde. Der udveksles viden og erfaringer om indsatsen på tværs af institutioner og sektorer samt med foreningslivet. Opfølgning på indsatsen Udarbejde statistisk materiale og analyse om tosprogede elever, fx om o hvor mange, der modtager dansk som andetsprog, o resultater af kommunale læsetest, o nationale test (herunder test i dansk som andetsprog) og afgangsprøveresultater. som indskrives i Kvalitetsrapporten. Opfølgning på indsatsen på kommunale netværksmøder og dialogsamtaler på skolerne. Tværfaglige samarbejdsmøder mellem f.eks. Ungekontakten, SSP og foreningslivet. 26 Tosprogede elever klarer sig markant ringere end etsprogede elever ved afgangsprøverne og i PISA-undersøgelserne.

Det vil vi gøre (handlinger og projekter) For elever med særlige forudsætninger Gennem synliggørelse af og forståelse for særligt talentfulde elever udvikles metoder til at forøge skolens muligheder for at rumme og udfordre disse elever. Gennem videndeling og kompetenceudvikling opbygges specifik viden om, hvordan undervisningen bedst organiseres og planlægges for elever med særlige forudsætninger. Gennem samarbejde med de gymnasiale ungdomsuddannelser etableres en fælles undervisningsindsats. Målrettet, intensiv anvendelse af IT i undervisningen. Der etableres et tæt skole/hjem samarbejdet. Opfølgning på indsatsen Opsamle viden om redskaber til at spotte og udfordre elever med særlige forudsætninger. Årlig analyse af antallet af elever med særlige forudsætninger. Opfølgning på indsatsen på dialogsamtaler med skolerne. Elever, der ved indmeldelse i folkeskolen ikke har tilstrækkeligt kendskab til dansk til at kunne deltage i den almindelige undervisning, kan henvises til et kommunalt modtagehold for tosprogede. 27

Indsatsområde 4 Sundhedsaktiv skole Indsatsen er et samarbejde mellem Vejen Kommunes sundhedsafdeling og skoleafdeling. Der arbejdes på at: styrke børn og unges fysiske, psykiske og sociale sundhed børn og unge udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed styrke skolernes forudsætninger for at handle sundhedsfremmende i skolens rammer opprioritere og kvalificere sundhedsundervisningen Det vil vi gøre (handlinger og projekter) Professionelle nøgleaktører kvalificeres til at gøre en særlig sundhedsfremmende indsats blandt skoleelever gennem skolens rammer, miljø og undervisning. Der sikres sundhedsfremmende aktiviteter på skolerne. Der sikres et tværfagligt samarbejde på skolen vedrørende sundhedsfremmende aktiviteter ved at etablere sundhedsråd på alle skoler. Der etableres og sikres sundhedsnetværk mellem deltagende skoler. Der sikres løbende kompetenceudvikling indenfor sundhedsundervisningen. 28

Opfølgning på indsatsen Efter endt projektperiode, der udløber juni 2010, overgår projektet i drift. Skolens sundhedsråd, sundhedsressourcelærere og den kommunale sundhedskonsulent sikrer, at skolerne fortsat arbejder sundhedsfremmende. Sundhedsindsatsen følges og vurderes løbende i den årlige Kvalitetsrapport og i Undervisningsmiljøvurderinger. I sundhedsrådet sidder elever, forældre, ledelse, resurselærer, lærere og sundhedsplejerske 29

30

Bilag 31

Forord til Bilag Handleplanerne til læse- og skriftsprogsudvikling, IT og Pædagogisk Servicecenter og Adfærd, Kontakt og Trivsel er udarbejdet i et samarbejde mellem det kommunale udviklingsteam (udviklingskonsulenterne) og de kommunale netværksgrupper. Skolerne udarbejder egne lokale handleplaner på de tre områder. Udviklingsteamet følger sammen med skolerne op på handleplanerne. Arbejdet med handleplanerne vurderes i dialogsamtalerne og kvalitetsrapporten 32

Handleplan for skriftsprogsudvikling/læsning I handleplanen forstås læsning som en betegnelse for samspillet mellem at tale, lytte, skrive og læse. Der er til stadighed fokus på læsning, elevernes læseudvikling, læsevaner og læsefærdigheder, da læsning er en vigtig kulturteknik, der skal mestres for at klare sig i samfundet. Samtidig er det af afgørende betydning for barnets hele liv, at det lærer at læse tidligt i skoleforløbet, ikke kun af hensyn til det faglige udbytte, men også i forhold til selvværd og livskvalitet. I småbørnsalderen gøres skriftsproget synligt og tilgængeligt på samme måde som talesproget, og der arbejdes med overlevering af børnene fra børnehave til skole. I Vejen Kommune foretages de første sprogscreeninger ved 2½-årsalderen. Fra 2009 opfølges med sprogscreening i børnehaveklassen. Der skal sikres sammenhæng i elevernes skriftsprogsudvikling fra dagtilbud til skole og gennem resten af skoleforløbet. Der etableres en fast procedure for overlevering af viden om den enkelte elevs sproglige udvikling samt læse- og skriveudvikling ved lærerskift. I skoleforløbet arbejdes med en sammenhængende og opfølgende indsats med bl.a. tidlig læseindsats (læseløft, læsebånd m.m.) og IT-støttet læseundervisning, hvorved der skabes et beredskab, som sikrer en kvalitativ indsats. 33

Skolernes pædagogiske servicecentre stimulerer og styrker elevernes læselyst og læseglæde gennem indsatser, initiativer og projekter. Kravene til læsefærdigheder vokser, så vi skal give eleverne optimale muligheder for at blive så hurtige og sikre læsere som overhovedet muligt. Det er intentionen at skabe et fælles forventningsniveau i Vejen Kommune til elevernes læseudvikling og sikre: At læseindsatsen, læseudviklingen og læselysten styrkes. At færre elever udvikler læsevanskeligheder ved at sætte ind med en tidlig, systematisk og forebyggende indsats. At flere elever tilgodeses i det almene læringsmiljø, så færre udskilles til særlige foranstaltninger på grund af læsevanskeligheder. At de unge, der forlader folkeskolen, er så dygtige læsere, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Status I Vejen Kommune er der læsevejledere på alle skoler. De er organiseret i et kommunalt netværk med den kommunale læsekonsulent som tovholder. 21 læsevejledere er i gang med læsevejlederuddannelsen, der består af tre pd-moduler. De er færdiguddanede i foråret 2009. Læsevejlederne skal i samarbejde med ledelsen og de øvrige lærere og pædagoger være med til at udvikle læseundervisningen på skolen. 34

33 lærere, pædagoger og skolebibliotekarer har i 2008 deltaget i et 30 timers skolestartkursus. Mange skoler arbejder med tidlig læseindsats, læsebånd m.v. En del skoler er godt i gang med at bruge løbende evalueringsværktøjer som fx Det gode læseforløb eller LUS (LæseUdviklingsSkema) Alle elever har mulighed for adgang til læsestøttende it-programmer både på skolen og hjemme. Mål Målet for læsning i Vejen Kommune er, at eleverne udvikler så gode læsefærdigheder, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Gennem hele skoleforløbet og i alle fag skabes og opretholdes gode læsevaner, læselyst og læseglæde hos eleverne. IT-værktøjer skal indgå naturligt i læseundervisningen i hele skoleforløbet. Alle skoler skal have tilknyttet en uddannet læsevejleder. 35

Indskoling Der skal være en tidlig, målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov. Den første læseundervisning er af afgørende betydning for elevernes læseudvikling. De har ved skolestart meget forskellige erfaringer med skriftsproget. Nogle kommer fra hjem, hvor bøger og skrift har en central rolle, mens andre ikke har denne fordel. Det er vigtigt: At man tager højde for forskellen ved at tilrettelægge en differentieret læseundervisning. Bogstavkendskab, fonologisk og sproglig opmærksomhed og ordkendskab er vigtige forudsætninger for at komme godt i gang med læsning. Svage læsere karakteriseres ved fravær af en eller flere af disse forudsætninger. Det er derfor vigtigt: At undervisningen peger frem mod, at den enkelte elev får lyst og interesse for skrivning og læsning. At eleven bruger sine færdigheder til en opsøgende, udforskende og kreativ virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. Eleverne skal: Opnå en sikker viden om sammenhængen mellem bogstav og lyd. Opbygge en ordbank af ord, som de umiddelbart genkender. Udvide deres ordkendskab og bruge deres forforståelse i læseprocessen, så det fører til god læseforståelse. 36

Mellemtrin og overbygning Efter at læsningen er blevet automatiseret og konsolideret bruger eleverne læsning som redskab i alle fag, når de skal tilegne sig viden. De læser for at lære. For at udvikle en tilfredsstillende læsekompetence kræves: At eleverne igennem hele skoleforløbet læser meget. At eleverne læser i forskellige sammenhænge. At der arbejdes bevidst med elevernes motivation og læseglæde. Faglig læsning får større og større betydning, da det forventes, at eleverne forstår fagtekster i forskellige fag allerede fra 3. klasse. Det kræver undervisning at blive en dygtig læser af faglitteratur. Det er alle læreres/teamets ansvar: At eleverne får mulighed for at udvikle de læsestrategier, der er brug for i de forskellige fag. At eleverne opnår det ordforråd, der er nødvendigt i de forskellige fag. For at elevernes læselyst og læseglæde skal fastholdes er det vigtigt, at de opnår øget hastighed og sikkerhed i læsningen. Tegn Med handleplanen skabes et fælles forventningsniveau for læsning i Vejen Kommune. Bl.a. via netværket for læsevejledere er der grundlag for videndeling, fokus på faglighed og videreudvikling af didaktik. Der skabes 37

større bevidsthed om brugen af evalueringsværktøjer som fx test, Det gode læseforløb og LUS. Det forventes: At gruppen af hurtige og sikre læsere bliver større. At trinmålene nås. At IT anvendes som læsestøtte i alle fag. At Pædagogisk Servicecenter i samarbejde med teamene skaber mulighed for gode læsevaner og læselyst hos eleverne. At læsevejlederne understøtter og vejleder alle lærere/team vedrørende læseudvikling. At 95 % af en årgang i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse. Tiltag Indskoling Læseundervisningen skal tage udgangspunkt i elevernes forskellige sproglige kompetencer, så alle eleverne får mulighed for en god læsestart. I den første læseundervisning er det vigtigt: At der arbejdes med læsestrategier. At eleverne så hurtigt som muligt bliver i stand til at forbinde bogstav og lyd. At arbejdet med skrivning intensiveres, efterhånden som eleverne har tilegnet sig det alfabetiske princip. At eleverne får lejlighed til at skrive og læse hver dag. Undersøgelser har vist, at elever på dette trin i læ- 38

seudviklingen i høj grad profiterer af at skrive sig til læsning. IT-programmer skal inddrages i læseundervisningen på lige fod med andre redskaber i læringsprocessen. Mellemtrin og overbygning Den fortsatte læseundervisning skal omfatter: Automatisering og effektivisering af afkodningen. Fokus på læseforståelse. Faglig læsning, der integreres i alle fag og ikke kun som isolerede kurser. Læsemåder og læsestrategier. Læsning og litteraturpædagogik i samspil. Læsning af forskellige medier. Undervisningen i faglig læsning skal ske i samarbejde mellem dansklæreren og faglærerne, da alle lærere har ansvar for, at eleverne udvikler relevant fagligt ordforråd, relevante notatteknikker og læseforståelsesstrategier. Evaluering Der arbejdes med både ekstern og intern evaluering af elevernes læsning og skriftsproglige kompetencer. Den eksterne evaluering bygger på de kommunalt besluttede test, OS64 på 1. årgang og SL60 på 3. årgang og fra 2009 de nationale test på 2., 4., 6. og 8. årgang. Disse test danner baggrund for faglig og pædagogisk dialog på klassekonferencer, hvor læsekonsulent, skoleleder, læsevejleder og lærere er deltagere og på dialogsamtaler mellem skolen og skoleafdelingen. 39

Den interne løbende evaluering bygger på lærernes iagttagelser, observationer, registreringer, pædagogiske prøver og test. Den løbende evaluering giver læreren mulighed for at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs forudsætninger og dermed sikre det størst mulige udbytte af undervisningen. De forskellige evalueringsmåder indgår som redskaber, der giver mulighed for vejledning og udarbejdelse af elevplanen i samarbejde med eleven og forældrene. Læsevejlederen er en central ressourceperson i forhold til evalueringskulturen omkring elevernes udbytte af undervisningen. 40

Handleplan for adfærd, kontakt og trivsel Indledning: I handleplanen forstås AKT som området, der dækker adfærd, kontakt og trivsel for eleven i skolens hverdag. læringsmiljøet, da god trivsel er udgangspunktet for læring. Der er kommet fokus på, hvordan specialuddannede AKT- lærere kan være sparringspartnere for deres kollegaer og vejlede dem i hverdagen med hensyn til elevernes trivsel. I Vejen Kommune fjernes flere og flere elever fra det almene læringsmiljø og overgår til specialforanstaltninger i specialklasser eller specialskoler. Samtidig er der stigende fokus på elever, der befinder sig i det almene læringsmiljø og som vanskeliggør og i nogle tilfælde umuliggør undervisningen. Der er i de senere år kommet stor fokus på trivslen i I dag tilbringer et barn gennemsnitlig 25.000 timer uden for hjemmet, fra det bliver født til det går ud af folkeskolens 9. klasse. For 15-20 år siden var dette tal kun 7.000 timer. Det betyder også, at de børn vi har i folkeskolen ikke har den tid, de har brug for sammen med deres forældre, der som rollemodeller hjælper barnet med at få en god adfærd og en god kontakt til omverdenen, der fører til trivsel. 41

Meget af dette arbejde ligger nu i de arenaer som barnet færdes mest i, så som SFO en og skolen. Derfor er det vigtigt, at skolen er godt klædt på til denne opgave, og at lærerne i dette arbejde kan hente råd og vejledning hos kompetente fagfolk. Området afdækkes i den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering og i det kommende faghæfte nr. 24 om elevernes alsidige personlige udvikling. Status: I Vejen Kommune er der på alle skoler en AKT-ansvarlig, der er tilknyttet det kommunale netværk med den kommunale AKT-konsulent som tovholder. Skolerne har i skoleåret 2006/2007 arbejdet med den anerkendende tilgang for at højne trivslen for eleverne, og flere skoler har valgt at fortsætte dette arbejde. I skoleåret 2008/2007 udbydes der flere kommunale kurser i den anerkendende tilgang. Skoler oplever store udfordringer i arbejdet med elevernes trivsel. Dette både i forhold til rummelighed i klasserne og samarbejdet med hjemmene. Der er et behov for AKTlærere på skolerne, så lærerne får den vejledning, de har brug for, for at kunne tackle elever eller klassers trivselsproblemer. Dette eksisterer på nogle af skolerne, men der er også skoler, som ikke har nogen uddannet AKT-lærer. Skolerne benytter sig af vejledning fra psykologenheden og/eller skoleafdelingens udviklingskonsulenter. 42

Mål At skabe trivsel for eleverne, så de kan udnytte deres potentiale. At elevernes selvværd understøttes af skolens praksis. At elever og forældre involverer sig i skolens hverdag og motiverer barnets læring. At skolerne har en plan for AKT-arbejdet på deres skole. At skolerne laver handleplaner for elever og klasser, når disse er i problemer og AKT inddrages. At skolerne har mål for elevernes sociale og personlige udvikling. At skolerne har en handleplan for trivsel/mobning og sorg/krise situationer. Indsatsområder: Den enkelte elevs personlige og sociale udvikling. Udvikling af handleplaner på AKT-området. Klassens og skolens trivsel. Forældresamarbejde. Lærerrollen i forhold til anerkendelse og klasserumsledelse. Tiltag Kommunen har udarbejdet en temaplan for børn og unge. Hver skole udarbejder en handleplan for AKT. Kommunen har lavet et standartskema for handleplaner på elever og klasser, der mistrives (bilag 1 og 2). Dette benyttes, så snart en elev/klasse er i 43

problemer, og der er behov for at bruge ekstra tid til trivselsarbejdet. Det påhviler teamets lærere at sætte dette arbejde i gang, og der er mulighed for at få hjælp og vejledning fra skolens AKT-lærer, de pædagogiske udviklingskonsulenter og PPR. Kommunen har udviklet et inspirationsmateriale med vejledende mål for børns alsidige, sociale og personlige kompetencer (bilag 3). I AKT-netværket arbejdes der løbende med nye metoder og materialer til brug på AKT-området. På Fællesnettet er der en idébank med AKT-materialer til brug i undervisningen samt til inspiration til skolernes egne handleplaner. Skolernes AKT-netværkspersoner er med til at skabe denne idébank. Kommunens AKT-konsulent deltager vejledende og aktivt i skolernes trivselsarbejde. Et tæt samarbejde mellem skolernes AKT-lærere, AKT-konsulenten, SSP og PPR. Kommunale kurser i anerkendelse og klasserumsledelse. Inddragelse af forældre så tidligt som muligt og deltagelse af forældre i handplanen for deres barn (se bilag 4 om forældresamarbejdet). Mulighed for arbejde med LP-modellen (læringsmiljø og pædagogisk analyse) med vejledning fra skolens AKT-lærer eller AKT-konsulenten (bilag 5). Kommunen har udarbejdet en vejledning til brug i forbindelse med elevers bekymrende fraværd (bilag 6). Kommunen iværksætter fra januar 2009 Plan B (se bilag 7). 44

Tegn Når skolernes handleplaner på AKT-området virker. Når elever, forældre og lærere giver udtryk for, at eleverne trives i nærmiljøet. Når der er positiv forældreinvolvering i skolens hverdag. Når der er faglig udvikling hos eleverne. Når der er lavt fravær. Når der indgår sociale mål i elevplanerne. Evaluering Evalueringen foregår på skolerne med de involverede parter. Der skal ses på vurdering af tiltag set i forhold til tegn, der er registreret. I handleplanerne for elever og klasser er der en særskilt evalueringsdel. Skolerne evaluerer årligt på effekten af deres egne handleplaner inden for AKT-området. Handleplanen for AKT følges op på dialogmøder med skoleafdelingen. Der evalueres også gennem undervisningsmiljøvurderingen og statusanalysen. 45

Pædagogisk Servicecenter (PSC) og IT Forord I perioden 2009-2011 er målet, at pædagogisk IT bliver implementeret som en naturlig del af den viden som formidles af PSC. Vi befinder os derfor i en overgangsfase. Fra 2007 blev IT-vejlederne en del af biblioteksteamet, men stadig med funktionsbetegnelsen. Vi arbejder frem imod, at alle i biblioteksteamet kan vejlede omkring alle medier, både digitale og boglige, hvad også skolebibliotekaruddannelsen lægger op til idet den nye uddannelse består af: Skolebibliotekarmodulet. PD-Modulet: Medier og mediekultur. PD-Modulet: Vejledning med IT og medier. Derfor er handleplanerne for området beskrevet i én del for PSC, hvori der indgår en fælles handleplan for integration af områderne, og i én plan for IT-området. I 2011 bør IT være en integreret del af PSC, der fremover fremstår som skolens pædagogiske læringscenter 46

Handleplan for PSC Status 21 folkeskoler med et elevgrundlag på mellem 75 800 elever. Der er PSC på alle skoler. Bemanding i forhold til elevtal. ( 6-40 timer pr uge.) 2 af skolerne har kombibibliotek. (kombineret folkeog skolebibliotek) På skolernes PSC er der mindst én skolebibliotekar. Skolebibliotekarerne fungerer i et veletableret netværk med udviklingskonsulenten som tovholder. Der afholdes mindst 10 netværksmøder årligt. Disse møder bruges til videndeling, fremlæggelse af temaer, fremvisning af/undervisning i nye undervisningsmidler, opdatering af fælles udlånssystem. Digitalt materialevalg via Netpunkt 1. Fælles indkøb og klargøring af materialer til PSC. Alle skoler har indført DES 2. 18 ud af 21 PSC har udarbejdet handleplan. Fællessamling under opbygning, hvor skønlitterære klassesæt vægtes højt. Kørselsordning etableret. Alle skoler har ugentligt besøg af bogbilen, der henter og bringer materialer til og fra fællessamling. Deltagelse i læselystkampagner på landsplan. Arrangerer lokale konkurrencer, der fremmer læselysten. I dette skoleår læseteater for kommunens 4. klasser. Arrangerer forfatterbesøg. De seneste år for 3. og 5. kl. Som optakt købes et bredt udsnit af forfatterens bøger. 1 Digital base, hvor der hver uge kommer fortegnelse og lektørudtalelse over nye bøger. Bøgerne bestilles digitalt herfra. 2 Det Enstrengede undervisningsmiddelsystem, hvor PSC er ansvarlig for bestilling, udlevering, aflevering, vedligehold, supplering og kassation af samtlige registrerede undervisningsmidler omfattende basissamlingen, taskebøger og klassesæt samt engangsmaterialer. 47

Fælles status PSC og IT IT-vejledere og skolebibliotekarer er en del af PSC. Der er stor forskel på, hvordan samarbejdet fungerer på de enkelte skoler. Etableringen af PSC s funktioner er en løbende proces, som kræver både skolens ledelses og udviklingskonsulenternes opmærksomhed. At styrke og stimulere elevernes læselyst og læseglæde gennem indsatser, initiativer og projekter. Alle PSC er læringscentre, hvor elever og lærere henter viden ved hjælp af forskellige medier. At alle PSC har handleplan. At eleverne oplever forskellige kulturelle og kunstneriske genrer. Mål At PSC understøtter de fælles opstillede mål for Vejen Kommunes skolepolitik/temaplan. At PSC indgår som en central del af skolens læringsmiljø. At de nyeste materialer inden for undervisning, pædagogik og didaktik findes på PSC. Fælles mål for PSC og IT At læringsmiljøet på PSC virker som en katalysator for udvikling af undervisningen. At PSC fremstår som en fælles enhed, som kan servicere skolen inden for områderne bøger, AV, medier og IT. At opgaven løses af et team (mindst 2 personer), 48

som giver sparring til hinanden i hverdagen. At teamet har kompetencer inden for hele serviceområdet. Tiltag Udvikle undervisningsmiljøer, som understøtter elevernes læring. Rådgive og vejlede lærerne omkring brugen af forskellige undervisningsmidler. Samarbejde med nabokommuner omkring vidensdeling, pæd. udviklingsforløb og temaeftermiddage. Arrangere faglige kurser. PSC fremstår dynamisk gennem vekslende udstillinger, omrokeringer og konkurrencer. Arrangere kommunale mesterskaber i højtlæsning, læseteater, skriveværksteder etc. Gøre alle skolebibliotekarer fortrolige med Integra 3 og Netpunkt. Bruge Fællesnettet til formidling/anmeldelse af nye undervisningsmidler. Sørge for løbende kassation. OPAC en 4 tilrettes til hvert enkelt PSC. At Integra vores styresystem trimmes op, så vi har ejerskab. Samarbejde med kulturafdelingen/folkebiblioteket om kulturelle arrangementer. 3 Vejen Kommunes netbaserede bibliotekssystem, som er fælles for folke- og skolebiblioteker. 4 OPAC er søgemodulet i Integra. Fra alle computere, der er tilkoblet nettet, kan der søges i hver enkelt PSC s base. 49

Fælles med IT: Fælles arrangementer mellem IT-vejledere og skolebibliotekarer. Fælles møder mellem IT-vejledere og skolebibliotekarer. Fælles arbejdsbeskrivelse/ handleplan. Opmærksomhed på kompetencer/ uddannelse af PSC s team. Tegn At PSC er et godt lære- og værested. Fælles tegn for PSC og IT Lærere og elever henvender sig til PSC, uanset hvilke medier de skal bruge i undervisningen. Lærere inddrager PSC i planlægning af undervisningsforløb. PSC s team er fysisk placeret sammen i læringscenteret. Alle lærere benytter flittigt Fællesnettet. Stor opbakning til elevarrangementer. Eleverne forbedrer deres læsestandpunkt. Udlån fra PSC stiger. 50

Evaluering Med visionen som grundlag evalueres mål og tiltag hvert år. Fælles evaluering for PSC og IT Evaluering af brugernes opfattelse af PSC s rolle på skolen. Udviklingskonsulentens opfølgning af skolernes arbejde med de lokale handleplaner og tiltag. Teknologisk institut anslår i rapporten Borgernes IKT-færdigheder i Danmark at over halvdelen af alle i aldersgruppen 16-29 år ikke besidder de IKT-færdigheder, som rapporten vurderer er nødvendige for at kunne udnytte digitaliseringens muligheder. Det er altså en vigtig opgave for folkeskolen at sikre, at elevernes IT-kompetencer forbedres, og at IT bliver et naturligt arbejdsredskab for alle. Handleplanen er opdelt i en pædagogisk og en teknisk del. Handleplan for IT Målet er, at IT anvendes i dagligdagen for at være med til at øge elevernes udbytte undervisningen. 51

Handleplan for pædagogisk IT Lærernes IT-kompetencer Status Der er en meget stor spredning på lærernes IT-kompetencer og holdning til anvendelse af IT i undervisningen. Med krav om inddragelse af IT i fagene og indførelse af Skole-, Elev- og Forældreintra er der stor fokus på de nødvendige kompetencer. Mål Alle lærere skal have de nødvendige IT-kompetencer. IT anvendes i undervisningen i alle fag som beskrevet i Fælles mål. Alle skal anvende Skoleintra til kommunikation med kolleger, elever og forældre. Tiltag Beskrivelse af fælles kompetencemål for alle lærere. Udarbejdelse af lokale handleplaner for at nå kompetencemålene. Undersøgelse af uddannelsesbehov og udbud i kursusplan. Krav om brug af Skoleintra. Tegn Anvendelsen af IT i undervisningen øges. Øget elektronisk kommunikation på skolerne. Evaluering Undersøgelse af kompetenceniveau. Undersøgelse af anvendelse af IT i relevante sammenhænge. 52

Elevernes IT-kompetencer Status Eleverne på 6. årgang giver i den gennemførte undersøgelse udtryk for, at de ønsker en øget anvendelse af IT i undervisningen. Samtidig er der en klar sammenhæng mellem anvendelse af forskellige programmer og elevernes egen vurdering af deres kompetencer. En del skoler arbejder i dag med junior pc-kørekortet (JPCK). Mål Alle elever skal arbejde med IT i undervisningen. Eleverne skal tilegne sig kompetencer svarende til deres trinmål jf. JPCK. Tiltag Indførelse af JPCK på alle skoler. Eller en beskrivelse af plan for tilegnelse af tilsvarende kompetencer. Tegn Øget brug af IT i undervisningen. Eleverne inddrager IT som en naturlig del af deres læringsredskaber. Evaluering Gennemførelse af undersøgelse blandt elever om brug af IT. Undersøgelse af påvirkningen af udbyttet af undervisningen. 53

Det specialpædagogiske område Status Den hastige udvikling af området giver flere muligheder for at anvende IT-hjælpemidler til støtte for elever med vanskeligheder i den almindelige undervisning. Med Mikroværkstedets skole-, tale- og elev-aftale har kommunens skoler mulighed for at give disse elever et godt tilbud om IT-hjælpemidler. IT-værktøjerne inddrages også i den almindelige læseundervisning. Mål Øget brug af IT-hjælpemidler til elever, hvor det er relevant. Øget fokus på de muligheder IT-hjælpemidlerne giver. Tiltag Krav om planer for den enkelte elevs brug af IT-hjælpemidler. Uddannelse af IT- og læsevejledere og lærere i brug af IT-hjælpemidlerne. Opfølgning på brugen af IT-hjælpemidler. Tegn Flere elever får glæde af IT-hjælpemidler. Nemmere integration af hjælpemidler. Evaluering Vurdering af elevernes planer for brug IT-hjælpemidler (vurdering af omfang, anvendelse osv.) PSC Er beskrevet i handleplan for PSC 54

Anvendelse af nye medier Status Den teknologiske udvikling bringer hele tiden nye systemer og teknologier ind i elevernes hverdag. Disse anvendes kun i begrænset omfang i den daglige undervisning, men er samtidig en stor del af elevernes hverdag. Mål Bedre udnyttelse af nye medier i undervisningen (fx brug af mobiltelefoner, interaktive tavler, podcasting, programmer af fx robotter, Lego mindstorm osv.) Inddragelse af web 2.0 teknologier (fx facebook, youtube osv.) Tiltag Forsøg med støtte til nye undervisningsforløb, hvor teknik inddrages. Udbud af kurser med fokus på både teknik og didaktik ved øget brug af teknologi i undervisningen. Elevarrangementer med fokus på de digitale medier (fx konkurrencer). Tegn Flere lærere bliver fortrolige med anvendelse af nye medier og kommunikationsformer. Eleverne bruger i højere grad forskellige medier til opgaver, fremlæggelser o.l. Evaluering Gentagelse af undersøgelse blandt eleverne. Afrapporteringer fra støttede forløb. 55

Handleplan for teknisk IT Det er en forudsætning for en god integration af IT på skolerne, at der er det nødvendige udstyr til rådighed og at der er en velfungerende infrastruktur. Det er derfor vigtigt at der er en sammenhæng mellem den pædagogiske udvikling på området og de tekniske løsninger som er til rådighed. Det tekniske område har været præget af kommunesammenlægningen og etableringen af en ny organisation til driften af IT. Samtidig pågår der en løbende harmonisering af området. Der har været og er generelt problemer med den nuværende tekniske IT drift. Det har været et problem at IT afdelingens ressourcer ikke har kunnet dække behovet for service i opstartsfasen. Status Fibernettet mellem skolerne og rådhuset er næsten færdig enkelte skoler er endnu ikke tilsluttet. Der meldes stadig om problemer med hastigheder. Det valgte driftssystem KMD Pil er meget centralt styret og er derfor meget afhængig af stabile forbindelse mellem skolerne og de centrale systemer. Der har i perioder været en del ustabilitet i forbindelse med logins og adgang til de centrale systemer. En del af skolernes netværk er enten gammelt eller udbygget af flere omgange og fungerer derfor ikke optimalt. Ofte er der anvendt løsninger i netværket, som 56

er med til at skabe problemer med stabiliteten eller hastigheden på netværket. Endvidere er der ikke kabling i alle områder af skolerne, hvilket giver problemer med anvendelse af IT i en del lokaler. De trådløse netværk på skolerne er oftest etableret med billigt udstyr, som ikke er i stand til at håndtere større mængder af pc på en gang. Dette giver ofte problemer med at anvende pc er i klasselokalerne. Skolernes pc er er i dag en blanding af stationære og bærbare pc er. De stationære pc er oftest placeret i edb-lokaler eller værksteder. De bærbare er placeret i vogne og kan tages med i klasselokalerne. Der er en del skoler som har anskaffet projektorer og smartboards. Der er tegnet aftaler med Mikroværkstedet om Skole-, Tale- og Elevaftale. Desuden er der aftaler med UNI-C om Skolekom, div. Emu-systemer og Skoleintra. DR skole og UNI server er under etablering. Mål Udbygning af infrastrukturen og en minimering af sårbarheden over for nedbrud. Sikring af en god hastig til alle skoler. Et godt og stabilt netværk på alle skoler. En stigende anvendelse af webbaserede systemer i undervisningen frem for programmer. 57

Mulighed for fleksibel anvendelse af IT i klasselokalerne. Sikre at det nødvendige udstyr er til rådighed for undervisningen. En hurtig og effektiv brugersupport på IT-området. Tiltag iværksættes i samarbejde med IT-afdelingen Vurdering af de eksisterende løsninger og udarbejdelse af forslag til evt. ændringer. Finansiering af opgraderinger og ændringer herunder ønsker til anlægsbudgettet. Renovering af skolernes netværk, hvor det skønnes nødvendigt. Udbygning af netværk så alle lokaler er dækket enten med kabel eller trådløst net. Etablering af en ny trådløs løsning til alle skoler. Arbejde med en IT-strategi som inddrager brug af netbooks (minipc er), Interaktive tavler, mobiltelefoner o.l. Tegn Et mere stabilt og hurtigere netværk. Øget brug af bærbare pc er i klasselokalerne. Større tillid til stabiliteten af systemerne. Flere pc er til rådighed for undervisningen. En mere synlig (for brugerne) sagsgang fra IT-afdelingen. 58

Evaluering Rapportering af en bedre tilgængelighed til systemerne og færre problemer med IT- udstyret. Handleplan for Sundhed følger Anvendelse af brugerundersøgelser. 59

60