Master i vejledning Modul 4: Masteropgave Internationalisering - En undersøgelse og et bidrag til udvikling af vejledning i forbindelse med udveksling og mobilitet i erhvervsuddannelserne Elevfoto fra Finland Twenty years from now you will be more disappointed by the things you didn t do than by the ones you did. So throw off the bowlines, sail away from the safe habor. Catch the trade winds in your sails. Explore. Dream. Discover Mark Twain, (1835-1910) Skriftlig opgave. Januar 2011 Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Studerende: Karin Steffensen Vejleder: Rie Thomsen
Master i vejledning Modul 4: Masteropgave Indholdsfortegnelse 1. Summary... 4 2. Indledning... 5 2.1 Problemfelt... 6 2.2 Problemformulering... 8 2.3 Projektets opbygning og fremgangsmåde...10 3. Baggrund for problemformuleringen...11 3.1 Tidligere undersøgelser af udveksling og mobilitet...12 3.2 Erkendelsesgrundlag...15 3.2.1 Forforståelse...16 3.2.2 Vejledningsteoretisk position...16 4. Præsentation af teori og metode...17 4.1 Teoretisk referenceramme...17 4.2 Videnskabsteoretisk grundlag og dataindsamling...17 5. Referenceramme til analyse...17 5.1 Unge i EUD og internationalisering...18 5.1.1 Støtte i overvejelser, valg og forberedelser...18 5.1.2 Vilje til gennemførelse...19 5.1.3 Unge og internationalisering...19 5.2 Unge og vejledning...20 5.2.1 Individuel vejledning og vejledning i fællesskab...20 6. Metodiske overvejelser...22 6.1 Valg af metode...22 6.2 Hermeneutisk meningsfortolkning...24 6.3 Valg af informanter...25 6.4 Transskription...26 6.5 Institutionel interaktion...26 6.6 Etiske overvejelser...26 7. Analyse og fortolkning af de empiriske data...26 7.1 Spørgeskemaundersøgelse: elever...27 7.1.1 Beskrivelse undersøgelsen...27 7.1.2 Analyse af undersøgelsen...27 7.1.3 Vurdering af undersøgelsen...28 7.2 Spørgeskemaundersøgelse: internationale samarbejdspartnere.29 7.2.1 Beskrivelse af undersøgelsen...29 7.2.2 Analyse af undersøgelsen...29 7.2.3 Vurdering af undersøgelsen...29 7.3 Fokusgruppeinterview...30 7.3.1 Beskrivelse af interviewet...30 7.3.2 Analyse af interviewet...30 7.3.3 Vurdering af interviewet...49 7.4 Verifikation og rapportering...50 8. Diskussion...50 2
Master i vejledning Modul 4: Masteropgave 9. Konklusion...54 10. Perspektivering...55 11. Litteratur...56 12. Bilag...58 3
Master i vejledning Modul 4: Masteropgave 1. Summary Politically, globalization and geographical mobility are focused as an instrument to help Europe to be the most dynamic and competitive, knowledge-based economy in the world. The European Commission has launched the Europe 2020 strategy, of which one goal is about education of high quality and greater mobility. This master project is intended as a contribution to the development of guidance for the exchange and mobility in vocational education. It contains an empirical study whose theory is grounded in the hermeneutic tradition. Using two questionnaire surveys and a focus group interview, I studied the reflections of the students at the basic level taking part in foreign exchange. The study has shown that dialogue, putting into perspective, information and encouragement are important themes in support of young people s decision making the relationship and interaction with stakeholders are the basis together with the community. Large variations are seen in students' acquisition of personal competences: changing, learning, relationship and skills. All 4 students had in their own way a good outcome. All students have gained an international interest and are ready to repeat a stay abroad. Through the investigation, it turns out that the students create some close relationships with the counselors and the mates from their preparatory class, it is in the class their international interests are discussed. As dissemination, I suggest that the individual counseling offers: - An early individual counseling interview - Open invitation for individual interviews - Guidance on the distance during the exchange To counsel in community offers: - Working with students to develop a framework for content in the counseling - Proposals to be discussed - Activity based content eg own descriptions with pictures or video recordings, for companies - Presentation of the surroundings such as the Danish education - General issues based on students' wishes I can conclude that the exchange has had the intended effect: to contribute to increased interest in international activities for students in vocational education. Survey results will be included in the development of 2 projects funded by the Ministry of Education in Denmark and the European Union with an intention to contribute to the discussion of exchange for vocational students. The development of practices is to develop a framework for evaluation and capture of gather knowledge and experience, the first step will be to work through and improve the questionnaire in relation to its end user, students and foreign partners. Then it would be interesting to look at the development of focus group interviews as a method to group and community. 4
Master i vejledning Modul 4: Masteropgave 2. Indledning Internationalisering og udveksling er et voksende fænomen i vores samfund og omfatter hermed også vores uddannelsessystem. I 2000 vedtog EU s stats- og regeringschefer Lissabonstrategien, med det fælles mål at Europa i 2010 skal være den mest dynamiske og konkurrencestærke videnbaserede økonomi i verden (EU, 2000), livslang læring og vejledning skal medvirke til at nå målet. Livslang Lærings-strategien omfatter 27 lande i Europa. Understøttet af aftalerne fremlagde regeringen i 2004 en redegørelse i Folketinget om, hvorfor og hvordan de danske uddannelser skal internationaliseres. I redegørelsen blev nævnt en række punkter, der skal bidrage til at øge den internationale uddannelsesmobilitet (Uddannelsesstyrelsen, Uvm., 2004). I 2006 indgik der i Globaliseringsrådets anbefalinger en række forslag om at øge uddannelsesmobiliteten og den internationale dimension i de danske uddannelser (Regeringen, 2006). I erhvervsuddannelsesloven fra 2007 (Uvm., 2007) står skrevet i formålet, at uddannelsen skal give de uddannelsessøgende viden om internationale forhold og viden som grundlag for arbejde og uddannelse i udlandet. Uddannelserne skal derfor i almindelighed fremme elevernes internationale kompetencer med henblik på beskæftigelse og videreuddannelse (Cirius 1, 2009:10). I maj 2009 kom rapporten: Erhvervsuddannelser med et internationalt perspektiv, med den som grundlag vedtog Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) i december 2009 en prioritering af forslagene (bilag 1). I efteråret 2009 sendte EU Grønbog Flere unge i læringsmobilitet i høring. Grønbogen fokuserer alene på mobilitet på tværs af grænserne i læringsøjemed med henblik på erhvervelse af nye kvalifikationer. En af de måder, hvorpå personer, især unge mennesker, kan udvikle sig personligt og ruste sig til livet som erhvervsaktiv. Samtidig gøres der opmærksom på, at der er behov for, at nå ud til de dårligt stillede grupper, som risikerer at blive udelukket fra mobilitetsmulighederne. Alle foranstaltninger, der iværksættes med henblik på at øge mobiliteten, bør i særdeleshed tage sigte på at inddrage personer, der i forvejen har særlige problemer at slås med, f.eks. økonomisk eller socialt dårligt stillede grupper, personer med særlige behov og underprivilegerede indvandrergrupper (Grønbog, 2009 p. 13). Udvekslingsophold og mobilitet betragtes dermed som et indsatsområde, som skal inkludere alle. Senest er Europa(EU)-kommissionens flagskibsinitiativ Unge på vej et initiativ om udnyttelse af unges muligheder for at fremme en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Den Europæiske Union, blevet lanceret med det formål at medvirke til at opfylde målsætningerne i Europa 2020-strategien, som afløser Lissabonstrategien, og hvor der er sat 5 konkrete mål, hvoraf det ene handler om 1 Styrelsen CIRIUS skiftede pr. 1. januar 2010 navn til Styrelsen for International Uddannelse (IU) 5
Master i vejledning Modul 4: Masteropgave uddannelse og reduktion af fattigdom. Almen og erhvervsrettet uddannelse af høj kvalitet, vellykket arbejdsmarkedsintegration og større mobilitetsmuligheder for unge er, iflg. Kommissionen, afgørende for at kunne udnytte de unges muligheder. Unge på vej vil støtte forhåbningen om, at alle unge i Europa inden 2020 skal have mulighed for at tilbringe en del af deres uddannelsesforløb i udlandet, herunder også via uddannelse på arbejdspladsen (EU, 2010a). Hermed er det tydeligt, at der politisk presses på for at sikre de unges fleksibilitet, således de kan bidrage positivt til arbejdsmarkedet og Europas økonomiske fremgang. Gennem forsøg med forberedelsesforløb, udarbejdet i forbindelse med mit Master, modul 2, tyder det på, at forberedelsen kan have en positiv effekt i forhold til at få skabt international interesse blandt grundforløbselever, det vil jeg tage afsæt i og undersøge nærmere i dette projekt. 2.1 Problemfelt I min praksis som uddannelses- og erhvervsvejleder på en stor erhvervsskole, Syddansk Erhvervsskole i Odense, hvor internationalisering er et indsatsområde, møder jeg de unge erhvervsuddannelses (EUD)-elever, som mærker de stærkt stigende internationaliseringskrav, elever, som gerne vil deltage i udveksling, men som samtidig er usikre på, om de er parate til at gennemføre og om indhold og udbytte giver mening for dem hver især. Skolen har gennem de seneste 5 år, på tværs af alle afdelinger, gennemført forberedelsesforløb til studietur for grundforløbselever. Fra flere afdelinger har elever ikke vist interesse eller er efter opstart faldet fra. Det lave antal elever som deltager i udvekslings- og mobilitetsophold (Kristensen, 2003:11) udgør en diskrepans set i forhold til de politiske intentioner. Praktik i udlandet (PiU) er en unik dansk ordning, som er støttet af Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER), i 2005 toppede antallet af PiUophold, hvor 2,41% af fuldførte erhvervsuddannelseselever havde et registreret praktikophold i udlandet (Steffensen, 2009a:8), dette på trods af de gode støttemuligheder. Hans Peter Jensen, formand for Rådet for Internationalisering af Uddannelserne og tidligere rektor for Danmarks Tekniske Universitet, der står bag rapporten Erhvervsuddannelser med internationalt perspektiv fra Cirius, gør, i artiklen: Danske lærlinge skal på valsen igen i Ugebrevet a4, maj 2009, opmærksom på, at det er alt for lidt, når kun 2% gennemfører studie- eller praktikophold i udlandet, samtidig med at de skal agere i en global verden. Rapporten advarer mod risikoen for, at der opstår skel mellem befolkningsgrupper i det danske samfund, og at de unge, der vil være faglærte, sejles agterud, hvis ikke der sker en indsats. Eleverne skal presse på, så de får hjælp fra skolerne til at få en international dimension i deres uddannelse. Skolerne skal lave en strategi, være fokuseret og understøtte de ildsjæle, der har båret indsatsen indtil nu. Virksomhederne skal udnytte internationale samarbejdspartnere og udveksle elever med dem (Jensen, i Ugebrevet a4, 2009 nr. 18:18). 6
Master i vejledning Modul 4: Masteropgave Med baggrund i rapporten og ved initiativet Unge på vej skærper det politiske system yderligere indsatserne. REU s 7 prioriterede indsatsområder fra Erhvervsuddannelser med internationalt perspektiv er: a. At der sker en øget internationalisering i skolernes værdigrundlag, strategi og organisation (Afsn. om Skolerne p. 17, pkt. 1) b. At der tilstræbes internationalt orienterede medarbejdere og elever særlig gennem praktikophold og studieture for grundforløbs- og hovedforløbselever samt for medarbejdere (Afsn. om Skolerne p. 18, pkt. 4) c. At alle lærere i erhvervsuddannelserne skal være orienteret mod og kvalificeret til at arbejde med den internationale dimension igennem praktik/efteruddannelsesophold i udlandet (Afsn. om Lærerne p. 21, pkt. 1) d. At den internationale dimension forankres i den nye diplomuddannelse for erhvervsskolelærere, som iværksættes i 2010 (Afsn. om Lærerne p. 21, pkt. 2) e. At elevmobiliteten øges, både hvad angår skoleophold og praktikophold (Afsn. om Eleverne p. 23, pkt. 2) f. At organiseringen af udlandsophold gennem PIU effektiviseres (Afsn. om Eleverne p. 24, pkt. 3) g. At de faglige udvalg beskriver internationale kompetencer i overensstemmelse med formål og målene i lovgivningen, særligt at de faglige udvalg orienterer virksomheder og elever om muligheden for, at dele af uddannelsen kan foregå i udlandet samt at flere faglige udvalg opfordres til at deltage i Euroskills og World Skills (Afsn. om Faglige Udvalg p. 27, pkt. 1) Jeg vil undersøge hvilke elementer i vejledningen, der kan understøtte initiativet Unge på vej, inden for det område der handler om at fremme udveksling og mobilitet af EUD-elever (EU, 2010b) samt afsnittene i REU s prioriterede indsatsområder, som tager udgangspunkt i og støtter elevernes perspektiv. Her særligt pkt. e, som handler om at øge elevmobiliteten, både hvad angår skoleophold og praktikophold, samt den del af pkt. b, som handler om tilstræbelse af internationalt orienterede elever særlig gennem praktikophold og studieture for grundforløbs- og hovedforløbselever, hvor jeg fokuserer på praktikophold. Jeg tænker handlingsrettet med det mål at fremme udveksling, men er undervejs i mine interviews og samtaler med eleverne, både i hverdagen og gennem undersøgelserne i mit arbejde med modulopgaverne, blevet i tvivl om, hvor vidt udvekslingen bibringer eleverne kompetencer i den grad, de havde forventning om før opholdet. Ligeledes har det vist sig, at de undersøgelser der er gennemført vedr. praktikophold i udlandet omhandler elever med en virksomhedstilknytning (med uddannelsesaftale), ikke grundforløbselever (uden uddannelsesaftale). Hvis eleverne skal have lyst til at gennemføre en del af deres hovedforløb i udlandet, skal de lære praktikophold i udlandet, det kan evt. være i form af en modningsproces gennem internationaliseringsmodulet på grundforløbet. Jeg vil gerne belyse feltet i dette pilotprojekt, ved, med udgangspunkt i de erfaringer, som eleverne der deltog i forsøget, kan bidrage med og her igennem undersøge hvilken betydning de involverede aktørers funktion har for elevens beslutning om 7
Master i vejledning Modul 4: Masteropgave gennemførelse af udvekslingsopholdet, og med denne viden som baggrund, forsøge at udvikle praksis. Undervejs inddrager jeg mine undersøgelser fra de tidligere moduler samt øvrige eksterne undersøgelser. Hermed vil jeg gerne kaste lys over, om det er elevernes opfattelse, at udvekslingsopholdet er blevet forberedt, gennemført og afsluttet som forventet, hvorefter jeg vil undersøge udviklingsmuligheder og elevernes mening om praktikophold i udlandet på hovedforløbet. Min intention er, at jeg efter bearbejdning af nærværende undersøgelse kan bidrage til erhvervsskolernes diskussion af mulighederne for at opfylde de politiske intentioner om fremme af internationalisering i erhvervsuddannelserne. Masterprojektets resultater vil indgå i et udviklingsprojekt om Internationalisering i EUD, bevilget af Undervisningsministeriet samt i et udviklingsprojekt, bevilget af Nord-Plus Junior om samarbejde mellem 5 europæiske lande om etablering af undervisningsmoduler inden for det enkelte lands særlige kompetenceområde. Jeg er projektleder på begge projekter. Endvidere vil dette masterprojekts resultater indgå i diskussion og udvikling af internationalisering og udveksling i det netværkssamarbejde, vi som uddannelsesinstitution er med i, i Region Syddanmark. 2.2 Problemformulering Det fører mig frem til følgende problemformulering: Hvordan kan aktørerne i en uddannelsesinstitution, vha. individuel vejledning og vejledning i fællesskaber, støtte den vejledte i overvejelserne og forberedelserne til gennemførelse af et udvekslingsophold i udlandet? Problemformuleringen søges empirisk belyst fra elevperspektivet i 2 trin; 1. Ved spørgeskemaundersøgelse blandt elever og internationale samarbejdspartnere; der spørges til temaer, som jeg vurderer, har betydning for elevens udvekslingsophold. 2. Ved fokusgruppeinterview med elever; interviewet skal medvirke til at uddybe interessante temaer fremanalyseret i spørgeskemaundersøgelsen. Der opstilles 4 undersøgelsesspørgsmål, som informantgrupperne forventes at kunne give indsigt i. Undersøgelsesspørgsmålene danner baggrund for spørgsmålene i spørgeskemaerne samt de herefter udkrystalliserede interviewspørgsmål: 8
Master i vejledning Modul 4: Masteropgave Undersøgelsesspørgsmålene A. Hvad har betydning for elevens beslutning om at gennemføre udveksling? B. Hvilken betydning har forberedelsen for opholdet og udbyttet? C. Hvilken betydning har opholdet for udvikling af elevens personlige kompetencer (Søren Kristensen, 2003:12)? D. Hvordan kan vejledningen bidrage til dialog og diskussion i feltet, med det formål at kvalificere vejledningspraksis og medvirke til at øge antallet af elever med internationale kompetencer? Målet er, at jeg gennem analysen af undersøgelsesspørgsmålene kan svare på problemformuleringen, ved at spore hvordan aktørerne vha. individuel vejledning og vejledning i fællesskab kan støtte vejledte. Begreber som knytter sig til problemformuleringen: Aktørerne er de, der har en aktiv rolle i forhold til individniveauet, de støtter eleven i processen vedr. udveksling; lærere, vejledere, kontaktpersoner hos internationale samarbejdspartnere, forældre, evt. kammerater. Interessenterne er omgivelserne på samfunds- og institutionsniveauet, som interesserer sig for, at eleverne internationaliseres og dermed for udveksling i erhvervsuddannelserne; ministeriet, de faglige organisationer, skoleledelser, virksomheder m.v. Virksomhed er elevens praktik- eller læreplads og som udvekslingsopholdet er knyttet til. I udlandet vil virksomheden typisk være praktikplads, i Danmark vil det typisk være lærepladsen, med mulighed for udstationering. Læring er i min optik snævert knyttet til udvekslings- og mobilitetsophold og med Grønbogen skærpes diskursen i forhold til læring, hvorfor det er naturligt at spørge hertil. Mit fokus i dette projekt er på vejledning i forbindelse med udveksling således vil læring ikke blive behandlet eksplicit, men indgå som led i at kunne besvare min problemformulering. I forbindelse med internationalisering, anvendes mange betegnelser, de betegnelser, jeg anvender i projektet er: Praktik i udlandet (PiU)-ordningen, for EUD-elever, findes kun i Danmark. Praktikophold i udlandet er ikke bare en mulighed, men en rettighed der er indskrevet i loven, og hvor der tilmed er sikret en finansiering gennem Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) for alle der kan stille med en godkendt praktikplads i udlandet (Kristensen, 2003:4). 9
Master i vejledning Modul 4: Masteropgave Der er 2 muligheder for Praktik i udlandet: - Udstationering, er en virksomhedsudsendelse hvor eleven har uddannelsesaftale med en virksomhed i Danmark, ordningen er økonomisk støttet af AER. - Skoleudsendelse, eleven har ikke dansk uddannelsesaftale, men en aftale med en udenlandsk virksomhed og finansieres ligeledes gennem AER. Mobilitetsophold, betegnelsen anvendes ofte synonymt med PiU-ophold, men kan gennemføres uden det nødvendigvis er formaliseret. Udvekslingsophold, begrebet anvender jeg i dette projekt, hvor eleverne i forbindelse med gennemførelse af deres grundforløb, deltager i skole- og/eller praktikophold i et andet land, og kan støttes økonomisk af EU under Leonardo da Vinci programmet (LdV). Det er oftest et kortere ophold, som har karakter af præsentation af mulighederne i mobilitetsophold 2.3 Projektets opbygning og fremgangsmåde I dette kapitel vil jeg skitsere projektets strategi og disposition for at besvare problemformuleringen. Jeg ønsker vha. den hermeneutiske tænkning, med en overvejende empirisk tilgang til projektet, inspireret af Hans Georg Gadamer og med Steinar Kvale & Svend Brinkmann og Bente Halkiers metoder, at ramme mit projekt ind. Med en abduktiv analysestrategi (Launsø & Rieper, 2005:163) vil jeg undersøge data, de belyses og fortolkes overvejende vha. Mette Lykke Nielsen, Noemi Katznelsons samt teorier af Thomas Ziehe, Vance Peavy, Tove Løve og Rie Thomsen. Den hermeneutiske tilgang finder jeg anvendelig idet der arbejdes ud fra en forventning om, at forståelse indebærer, at dele og helhed hænger sammen (Halkier, 2007:77). Den hermeneutiske cirkel henviser til begrundelsessammenhænge, hvordan fortolkninger af meningsfulde fænomener kan og må begrundes. Når vi skal begrunde en fortolkning af en del af en tekst, må vi henvise til en fortolkning af hele teksten. Når vi omvendt skal begrunde en fortolkning af hele teksten, må vi henvise til en fortolkning af tekstens dele. Hovedpointen med den hermeneutiske cirkel, eller spiral, er, at det er nødvendigt at have en fortolkning af hele værket for at kunne begrunde fortolkninger af bestemte dele. Og omvendt, at man for at kunne begrunde en bestemt fortolkning af hele værket må tage udgangspunkt i fortolkninger af de enkelte dele. (Gilje & Grimen, 2002:178). I kapitel 3 præsenteres baggrunden for problemformuleringen, der indledes med en præsentation af erkendelser opnået i mine studier gennem modulopgaverne. Herefter redegøres for eksisterende undersøgelser i forhold til kvantitativ og kvalitativ forskning af udveksling. Kapitlet afsluttes med redegørelse for projektets erkendelsesgrundlag, herunder forforståelse og vejledningsteoretisk position. 10
Master i vejledning Modul 4: Masteropgave I kapitel 4 præsenteres projektets teori og metode. I kapitel 5 præsenteres et koncentrat af projektets analytiske referenceramme, rammen er foldet ud i bilag 3. Til at definere begrebet støtte og for at forstå de unges overvejelser ved valgprocesser inddrager jeg Mette Lykke Nielsen og Noemi Katznelson samt Søren Kristensen for at forstå de unges oplevelser af praktikophold og udvikling af personlige kompetencer. Ligeledes inddrager jeg den sociologiske teoretiker Thomas Ziehe for at forstå de unge i det senmoderne samfund. Kapitlet afsluttes med en redegørelse, overvejende vha. Tove Løve, William Borgen og Rie Thomsens perspektiver på individuel vejledning og vejledning i fællesskab med henblik på at de lægges til grund for forslag til udvikling af vejledningspraksis. Undervejs i kapitlet inddrages Vance Peavy med de muligheder den konstruktivistiske metode åbner for i dette projekt. I kapitel 6 vil jeg redegøre for hvilke tanker, overvejelser og afgrænsninger, der ligger bag mit metodevalg til indsamling af empiri samt undersøgelsesdesignets udformning. I kapitel 7 præsenterer, analyserer og vurderer jeg undersøgelsen. I kapitel 8 vil jeg gerne pege på interessante tendenser og spørgsmål for at besvare problemformuleringen. Først vil jeg tage udgangspunkt i de problematikker, som analysen har rejst og diskutere hvordan aktørerne støtter ved hjælp af individuel vejledning og vejledning i fællesskab, herefter diskuterer jeg muligheder for udvikling af vejledningspraksis, afslutningsvis diskuterer jeg den anvendte metode. I kapitel 9 konkluderer jeg i forhold til problemformuleringen I kapitel 10 perspektiverer jeg i forhold til udvikling. 3. Baggrund for problemformuleringen I dette kapitel præsenteres baggrunden for problemformuleringen, der indledes med en præsentation af erkendelser opnået i mine studier gennem modulopgaverne. Herefter redegøres for eksisterende undersøgelser i forhold til kvantitativ og kvalitativ forskning af udveksling. Kapitlet afsluttes med redegørelse for projektets erkendelsesgrundlag, herunder forforståelse og vejledningsteoretisk position. Gennem min opgave på modul 1 har jeg vha. et fokusgruppeinterview og analysen heraf konkluderet, at erhvervsskolerne kan etablere rammer i form af læring i en vejledningsmodel som kan indeholde både individuel vejledning og vejledning i grupper. Vejledningen kan bidrage til at øge tvivlende og usikre elevers interesse i at deltage i geografisk mobilitet. Begrebet er gennem arbejdet i modulopgaverne blevet nærmere defineret for grundforløbselever, og er det, der i dette projekt betegnes udveksling. Endvidere viste fokusgruppeinterviewet, at der blev sået en 11
Master i vejledning Modul 4: Masteropgave nysgerrighed og interesse for udveksling blandt eleverne i målgruppen (Steffensen, 2009b), som medvirkede til deres interesse i efterfølgende at deltage i udveksling. Gennem min opgave på modul 2: Vejledning og samfund, viste jeg, at antallet af unge med interesse for geografisk mobilitet ikke er øget gennem de seneste 10 år fra 1999 til og med 2008. Konklusionen var, at skolerne vha. ordentlige rammer for eleverne, kan være med til at øge antallet. Der blev som resultat af opgaven etableret et internationalt modul som forberedelse til udveksling af grundforløbselever (Steffensen, 2009a). Forløbet startede i foråret 2009 og har medvirket til at 11 elever har gennemført udveksling i 4 forskellige lande frem til sommeren 2010. I min opgave på modul 3 gennemførte jeg en samtaleanalyse, hvor tekstanalyse og analyse af interaktionen mellem vejledte og vejleder, skulle vise, hvad der er på spil samt hvordan der handles, med det formål at forbedre samtalepraksis til kvalificering af forberedelse af udvekslingsophold. Jeg kunne konkludere, at, det vigtigste er, at være åben over for de problemstillinger, der rejses under samtalen, så vejledte oplever, at der bygges en tillidsrelation op, som kan benyttes undervejs i beslutningsfasen vedr. udvekslingsophold og, om nødvendigt, kan trækkes på under elevens udvekslingsophold (Steffensen, 2010). Den medvirkende elev deltog efterfølgende i udvekslingsophold. En erkendelse jeg har fået i processen gennem arbejdet med modulopgaverne, er, at udvekslings- og mobilitetsophold er et mangefacettet fænomen og mere omfattende og med flere muligheder end det kommer til udtryk på erhvervsskolerne. Samtidig oplever jeg, at eleverne har mange forskelligartede såvel udfordringer som problemstillinger, som knytter sig til deres livssituation, og som derfor får betydning i overvejelserne vedr. udvekslingsophold. Vi har mange elever, som i øjeblikket er svære at fastholde, fordi de ikke kan få læreplads og dermed ikke få gennemført deres uddannelse og som med et udvekslingsophold, kunne forbedre deres kompetencer, men de tvivler på, om de har de nødvendige personlige kompetencer, det kræver for at gennemføre et ophold i udlandet, og om det giver mening at rejse ud, samtidig kan vi i dagspressen læse, at der er 1700 ledige praktikpladser alene i Nordtyskland (JV, 15.11.10), bilag 2. Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne vurderer, at jo tidligere en elev beslutter sig for mobilitet, jo større er sandsynligheden for, at eleven gennemfører det valgte uddannelsesforløb og de vil i deres voksne arbejdsliv da blive langt mere fleksible (Uvm., 2006:35). Fleksibilitet er en af pointerne, som Søren Kristensen nævner under de personlige kompetencer, dette uddybes i kapitel 5. 3.1 Tidligere undersøgelser af udveksling og mobilitet I dette afsnit vil jeg præsentere hvilke undersøgelser der foreligger, som er interessante i relation til dette masterprojekt. Formålet er at få indtryk af hvilken 12
Master i vejledning Modul 4: Masteropgave viden der foreligger og undersøge om den kan bidrage til udvikling af udveksling i EUD-uddannelserne. Jeg har søgt efter materiale, som kan belyse hvilke spørgsmål, der rejser sig hos EUD-elever, som interesserer sig for udveksling. Jeg har søgt på EU s hjemmesider, Folketinget, Undervisningsministeriet, herunder Styrelsen for Internationale Uddannelser (IU), EMU, DPU, ug.dk og biblioteker. Fælles for de undersøgelser og den litteratur der findes, er, at den retter sig mod elever som har en virksomhedstilknytning (hovedforløb) og dermed er nået længere i deres overvejelser vedr. ønsker og mål i uddannelsen. Målgruppen, som jeg har fokus på, er grundforløbselever, som er usikre, når de skal træffe valg. Gennem min søgning viser der sig litteratur, hvor jeg genkender udsagn vedr. udveksling fra elevernes udsagn i samtaler og interviews gennem mine tidligere opgaver, samt gennem min praksis. De fundne undersøgelser vil jeg i nedenstående redegøre for. Jeg er interesseret i at undersøge den iværksatte udveksling med henblik på at kunne belyse hvilke erfaringer der findes, som kan bidrage til inspiration og udvikling af vejledningen i forbindelse med udveksling af elever på erhvervsskolerne. Jeg har udvalgt 2 undersøgelser: - Evaluering af PiU-ordningen, FoU-publikation af L. Sølvmose, 2000 - Implementering af praktik i udlandet, Pia Ohnemus og Elsebeth Nielsen, 2001 Evaluering af PiU-ordningen Lis Sølvmose fra Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse har gennemført en kvantitativ og kvalitativ evaluering af PiU-ordningen (Sølvmose, 2000), den omfatter praktikanter, danske arbejdsgivere og udenlandske værtsvirksomheder samt alle danske erhvervsskoler. Resultatet af undersøgelserne viser, at alle typer brugere er særdeles tilfredse med at have adgang til at anvende ordningen, men at der også er problemområder. Iflg. Svendsen i Sølvmose, 2000 er ordningen i europæisk sammenhæng unik, den skaber på en konkret måde samspil mellem virksomheder, skoler og enkeltpersoner på tværs af landegrænser. Der er grund til at være opmærksom på, at PiU-ordningen rummer et stort potentiale i forhold til fortsat udvikling af erhvervsuddannelserne (Sølvmose, 2000:5). Eleverne får en erfaring, som er nyttig i forhold til såvel deres personlige udvikling som deres fremtidige karrieremuligheder og kan betragtes som en komprimeret læreproces, der effektivt fremmer udviklingen af personlig modenhed og selvstændighed. Problemområderne er, at relativt få virksomheder engagerer sig aktivt, der er tilsyneladende en betydelig mangel på informationer om de muligheder, ordningen rummer. Praktikanterne kritiserer, at deres udenlandske praktikværter ikke altid er informeret om, hvilke kvalifikationer praktikanten skal erhverve i løbet af opholdet, og derfor opleves oplæringen som utilfredsstillende og den faglige kvalitet som for 13
Master i vejledning Modul 4: Masteropgave lav. Der er ligeledes behov for en bedre, løbende erfaringsopsamling, eksempelvis i form af spørgeskemaer. Her ligger en udviklingsopgave. Ligeledes rejser de udenlandske arbejdsgivere kritik af informationerne om opholdet og de skoleperioder, som de danske praktikanter skal gennemføre, der efterlyses bedre information til de udenlandske praktikværter og bedre kommunikation fra danske skoler, praktikanter og arbejdsgivere til de udenlandske praktikværter. Ordningen har udviklet sig til at være et uddannelsespolitisk instrument, som kvalitativt kan være med til at bibringe EUD-eleverne mange af de kvalifikationer, som erhvervslivet efterspørger: Initiativ, evne til at tage et ansvar, selvstændighed og fleksibilitet (ibid:7f). Samtidig er det et særdeles velegnet pædagogisk redskab til at bibringe EUD-eleverne disse bløde kvalifikationer. Eleverne er enige om, at de under opholdet er vokset betydeligt på det personlige plan, de føler sig modnet af opholdet, afklarede og bedre i stand til at tage initiativer og beslutninger om studier, fremtiden etc. De samme ord, bruger de danske arbejdsgivere om de elever, de har haft udstationeret. De udenlandske arbejdsgiveres svar giver en lidt anderledes vinkel på den personlige udvikling hos eleverne, de roser eleverne, fordi de allerede i stor udstrækning ér i besiddelse af de bløde kvalifikationer, når de påbegynder deres udlandsophold og de beskrives som lærevillige, teamorienterede og nemme at integrere i en fremmed dagligdag. Den store overensstemmelse mellem svarene fra de adspurgte grupper leder også umiddelbart til konklusionen, at der vil være god ræson i fortsat at benytte PiUordningen som redskab til at styrke eud-elevernes personlige udvikling (Ibid p. 68). Implementering af praktik i udlandet Pia Ohnemus og Elsebeth Nielsen fra Social- og Sundhedsskolen i Århus har som projektansvarlige undersøgt implementering af PiU i social- og sundhedsuddannelserne (Ohnemus & Nielsen, 2001). I deres undersøgelse nævner skolerne, at elevsamtaler med studievejleder, lærer og praktiksted er vigtige. Samtidig nævnes betydningen af at evaluere måden, vi sender eleverne af sted på. En elev i undersøgelsen omtaler opholdet som en fantastisk god oplevelse, varigheden på 5 uger var fin, men kunne have været længere, og hvis man skulle have hele praktikken i udlandet, krævede det en samarbejdspartner, der meget præcist kender praktikkens indhold i perioden, det er ikke nok, at der er en uddannelsesbog til de overordnede og de skoleansvarlige. Det er vigtigt med selvstændighed og gå-på-mod og i det hele taget ansvarlighed, være opsøgende og kunne handle i forhold til konkrete praktiske problemer. Hun mener også, det er vigtigt at kunne forholde sig til sin egen uddannelse, når man er et andet sted og selv skal være mere opmærksom på, hvad man får lært. Med hensyn til at få praktikken i udlandet op at stå, gav eleven udtryk for, at det er vigtigt, at man som elev får lov til at være ansvarlig, så der ikke blot udleveres en færdig pakkeløsning. Fx at eleven selv bør bestille rejse og undersøge muligheden for bolig. Forarbejdet 14
Master i vejledning Modul 4: Masteropgave i forbindelse med et praktikforløb i udlandet skal være bedre, det skal være klart, hvad der er elevens ansvar, hvad der er praktikkens ansvar og hvad der er skolens ansvar, herunder, at det er vigtigt med et formøde om mulighederne i forbindelse med udlandspraktikken. Man skal sørge for en ordentlig evaluering af forløbet både i udlandet og herhjemme. Begge undersøgelser har arbejdet med betydning af udveksling i forhold til unges uddannelse i forskellige kontekster. De har vist, at det er vigtigt, at eleverne er godt forberedt og at formål og indhold i udvekslingen er tydelig for eleven og for virksomhederne. Undersøgelserne lægger vægt på det Kristensen kalder personlige kompetencer og Sølvmose kalder personlig udvikling, disse begreber bliver centrale i min empiri. Min intention i dette masterprojekt er at fokusere på udvikling af vejledningspraksis i forbindelse med udveksling af erhvervsuddannelseselever samt at bidrage til erhvervsskolernes diskussion af mulighederne for at opfylde de politiske intentioner om øget internationalisering i erhvervsuddannelserne. Fokus i dette projekt skal dermed lægges på at professionalisere vejlederfunktionen og vejlederrelationen i forhold til eleven, som er interesseret i et udvekslingsophold, så kvaliteten lever op til forventningerne fra såvel elev som virksomhed, og at udveksling på grundforløb således kan medvirke til elevens motivation til PiU-forløb senere i uddannelsen. 3.2 Erkendelsesgrundlag Jeg er bevidst om, at jeg går til undersøgelsen med en forforståelse omkring feltets emne, således vil min problembaggrund og dermed indskrivning i projektets problemformulering allerede kunne siges at afspejle min forforståelse. Iflg. Kirsten Hyldgaard sker al erkendelse fra en bestemt position. Den måde, verden viser sig for os på, finder sted i kraft af, hvad vi har for med verden, vi er altid i gang med noget, og det vi har for, bestemmer, hvorledes verden viser sig for os (Hyldgaard, 2006:57). Iflg. Gilje & Grimen er en grundtanke i hermeneutikken, at vi altid forstår noget på grundlag af visse forudsætninger. Vi møder aldrig verden forudsætningsløst. De forudsætninger, vi har, bestemmer, hvad vi forstår og ikke forstår. Det uforståelige er altid set i lyset af den baggrund, vi selv bringer med os ind i forståelsesprocessen (Gilje m.fl. 2002:171f). Hans-Georg Gadamer kalder sådanne forudsætninger for forforståelse eller for-domme. Forforståelse er en nødvendig betingelse, for at forståelse overhovedet kan være mulig. Grunden er, at når vi skal fortolke en tekst eller et andet meningsfuldt fænomen, må vi starte med visse idéer om, hvad vi skal lede efter. Uden sådanne idéer ville vore undersøgelser i udgangspunktet ikke have nogen retning. Vi ville ikke vide, hvad vi skulle rette vores opmærksomhed mod (Gadamer, 2007:344). Det fornuftigste, man kan gøre som forsker, er at gøre de forforståelser klart for sig selv og andre. Så kan man bedre selv være systematisk i sine fortolkninger, og andre kan gennemskue og vurdere dem (Gadamer, i Halkier 2009:78). 15
Master i vejledning Modul 4: Masteropgave 3.2.1 Forforståelse Med min personlige erfaring med ophold i udlandet, en baggrund i speditionsbranchen og gennem mit pædagogiske og vejledningsmæssige arbejde, har jeg erfaret, at et udlandsophold kan gøre en forskel. Den erfaring, sammen med de ønsker eleverne kommer med, fx at de gerne vil blive bedre til sprog, gerne vil lære at rejse, at turde tage beslutninger som er grænseoverskridende, i det hele taget, medfører, et stort ønske om at hjælpe dem. Det er ofte elever, som ikke har interesseret sig, synligt, for boglige fag, og som nu øjner chancen for at lære personlige kompetencer, sprog m.v. ved at komme i en udenlandsk virksomhed eller skole. Vejledere ser oftest deres kerneopgave som at støtte eleven, i de valg de er ved at træffe, her er det vigtigt at tilbyde en vejledningsproces, som sikrer elevens tarv, hvor både eleven og vejlederen føler, at eleven har greb om sin situation. Jeg bestræber mig på, at gøre mig bevidst om mine erfaringer og forsøger at eksplicitere dem, således de ikke kommer til at påvirke undersøgelsen uhensigtsmæssigt (Halkier, 2003:77). 3.2.2 Vejledningsteoretisk position Det vejledningssyn der ligger til grund for projektet, kan betegnes ud fra et konstruktivistisk perspektiv, som udspringer af den filosofiske traditions vejledningsopfattelse, som især Vance Peavy (1929-2002) har arbejdet med. George A. Kelly (1905-1967) har stået fadder til den konstruktivistiske tilgang, som retter sig mod psykologer, men andre der varetager hjælperelationer, har taget den til sig, og vejledere med andre tilgange har taget konstruktivistiske ideer til sig, især i løbet af 90 erne (Løve, 2005:140). Den konstruktivistiske filosofi, der hævder, at der ikke findes en objektiv virkelighed, men at der eksisterer mange forskellige virkeligheder, som hvert menneske ud fra sansning, viden og erkendelse opbygger. Hvert menneske konstruerer således en individuel tolkning af virkeligheden, og gennem disse konstruktioner dannes vores selvopfattelse og vores forsøg på at skabe mening i livet (Hartje m.fl., 2006). Vejledning er en alliance, der har som mål at løse konkrete problemer i et menneskes liv. Fra en konstruktivistisk synsvinkel er vejledningssøgende og vejleder forbundsfæller, men de er det i kraft af deres deltagelse i kommunikationsforholdet. De opbygger deres indbyrdes forhold, og gennem dette konstruerer og dekonstruerer de i deres afgrænsningsarbejde det problemfelt eller anliggende, der oprindeligt bragte dem sammen. Konstruktivistiske vejledere er optaget af den måde, hvorpå folk udtrykker sig og fortæller historier om deres eget daglige liv. Fortællingen synes at udgøre en vej både til at konstruere løsninger og til at forhindre løsninger (Peavy, 1998:15). 16
Master i vejledning Modul 4: Masteropgave Med baggrund i mit erkendelsesgrundlag, forforståelse og vejledningsteoretiske position, vil jeg præsentere teori og metode samt referenceramme til analysen. 4. Præsentation af teori og metode I dette kapitel præsenteres projektets teori og metode. Som nævnt må jeg starte med visse idéer om, hvad jeg skal lede efter; hvad der rører sig hos de unge (jf. Gadamer 2007:344). Problemformuleringen søges derfor besvaret ud fra et kvantitativt og et kvalitativt studie hvor fremgangsmåden er analyse af empirien med en perspektivudvidelse vha. teori. 4.1 Teoretisk referenceramme Jeg udarbejder den teoretiske referenceramme med udgangspunkt i at afsøge henholdsvis støtte- og internationaliseringsbegrebet for herefter at se på mulighederne for individuel vejledning og vejledning i fællesskab. Formålet med undersøgelsen er at undersøge elevperspektiver ved at søge forståelse for den del af elevens livsverden, som forbinder sig til udveksling. Begrundelsen for dette valg skal ses med udgangspunkt i mit undersøgelsesfelt som omhandler støtte af den vejledte i overvejelser og forberedelserne til gennemførelse af et udvekslingsophold. 4.2 Videnskabsteoretisk grundlag og dataindsamling Det metodiske udgangspunkt for dette projekt er som nævnt en hermeneutisk videnskabsforståelse. Hensigten med undersøgelsen er at få indsigt i elevernes og de udenlandske samarbejdspartneres oplevelse af forberedelsen, opholdet og udbyttet, samt forslag til udvikling af et udvekslingsophold. Jeg vælger derfor at generere data vha. triangulering. Begrundelsen for at benytte spørgeskemaer er, at jeg gerne vil indsamle data fra hele populationen, som er 11 elever og 3 udenlandske samarbejdspartnere. Herefter ønsker jeg uddybning af temaerne vha. fokusgruppeinterview med elever. 5. Referenceramme til analyse I dette kapitel vil jeg præsentere et koncentrat af projektets analytiske referenceramme, rammen er foldet ud i bilag 3. Til at definere begrebet støtte og for at forstå de unges overvejelser ved valgprocesser inddrager jeg Mette Lykke Nielsen og Noemi Katznelson samt Søren Kristensen for at forstå de unges oplevelser af praktikophold og udvikling af personlige kompetencer. Ligeledes inddrager jeg den sociologiske teoretiker Thomas Ziehe for at forstå de unge i det senmoderne samfund. Kapitlet afsluttes med en redegørelse, overvejende vha. Tove Løve, William Borgen og Rie Thomsens perspektiver på individuel vejledning 17
Master i vejledning Modul 4: Masteropgave og vejledning i fællesskab med henblik på at de lægges til grund for forslag til udvikling af vejledningspraksis. Undervejs i kapitlet inddrages Vance Peavy med de muligheder den konstruktivistiske metode åbner for i dette projekt. 5.1 Unge i EUD og internationalisering Når vi beskæftiger os med vejledning i udvekslingssammenhæng og fokuserer på betydningen af støtte den vejledte i overvejelserne og forberedelserne til gennemførelse af et udvekslingsophold, må en forståelsesramme sammenstykkes af bidrag fra forskellige vejlednings- og personlige udviklingsteorier. De vil danne grundlag for analyse og diskussion af projektets empiriske data. 5.1.1 Støtte i overvejelser, valg og forberedelser Iflg. Mette Lykke Nielsen og Noemi Katznelson er en afgørende rolle i de unges overvejelser, hvordan deres interesser kan spille sammen med de faktiske muligheder, som deres faglige niveau tillader. I den forbindelse er mange unge uhyre bevidste om egne evner, samtidig er det sociale miljø meget vigtigt for deres uddannelsesvalg. Iflg. de unge skal vejlederen kende dem bedre for at hjælpe dem (Nielsen & Katznelson, 2009:33). Gennem spørgsmålet om det mest fantastiske bliver det tydeligt, at de unge bevæger sig indenfor forskellige mulighedshorisonter, de fleste holder sig tæt til det, der opleves som en realistisk fremtidsversion (ibid:78f). Valgprocessen er en integreret del af de unges lystorienteringer, og af den identitets- og selvstændighedsproces som de er i gang med. Deres tanker om fremtiden kan i den forbindelse forstås som en prisme, de fortæller sig selv frem igennem. Valg er tæt knyttet til en forståelse af, at de unge skal brænde for noget (ibid:89ff). Iflg. Thomas Ziehe er forandringerne slående ved elevernes og lærernes normalitetsforestillinger, forventningshorisont, iagttagelsesmønster og adfærd idet man har rokket ved og af-legitimeret mange hidtidige sociale og kulturelle selvfølgeligheder. Realisme er blevet et almindeligt krav fra de unge. De handlingsrelevante målestokke og byggeplaner for livet bliver alligevel hentet fra deres egen erfaringsverden. Af-formaliseringen generationerne imellem er på samme måde for længst blevet et normalkrav. Den har vundet så meget indpas i hverdagen, at de unge allerede er begyndt igen at længes efter ritualisering, faste rammer og faste regler for stil, hvilket de så prøver at genindføre fortrinsvis i deres egen verden inden for egenrelaterede områder (Ziehe, 2001:20). 18
Master i vejledning Modul 4: Masteropgave Strategier til støtte af den vejledte Peavy nævner en række sociodynamiske vejledningsstrategier, som kan bidrage til støtte i overvejelser og valg, her i blandt dialogbaseret lytning, personlige projekter, opbygning af fremtid og gruppevejledning, som er interessante i forhold til dette projekt. Iflg. Peavy stammer holdbare valg fra erkendelse og anvendelse af vigtige oplysninger, viden og færdigheder. Det handler om evnen og viljen til at erkende de risici, man udsætter sig for i forbindelse med selve beslutningstagningen (Peavy, 1998:101). Personlig frihed afhænger af evnen til at vælge, evnen er forbundet til kompetence. Når en persons kompetenceudvikling er blokeret, er der tale om ufrihed, når den bliver understøttet, er der mulighed for at udvide personens vifte af valg, altså udvidelse af den personlige frihed (Peavy, 2005:25). Gruppevejledning, ledsaget deltagelse og netværksarbejde ser Peavy som sociale relationsstrategier til brug for at fremme læring og kompetenceopbygning og hvor mennesker deltager i en kulturelt værdifuld aktivitet, både en praktisk aktivitet og observation af andres måde at gøre tingene på (ibid:91). 5.1.2 Vilje til gennemførelse Katznelson, 2007 har i De måske egnede undersøgt unge i EUD, hvor hun bl.a. nævner nogle af udfordringerne i fastholdelsen: Unge med en viljestrategi, de udviser en meget stor vilje til at gennemføre deres uddannelse til trods for de udfordringer, en sådan beslutning stiller dem over for. De har meget svage faglige forudsætninger, hvortil kommer ind imellem også sociale problemer. Der er således tale om unge, hvis læringskompetencer er begrænsede, men som for en dels vedkommende fungerer fint såvel socialt som personligt (Katznelson, 2007:63f). Iflg. Ziehe ser man undertiden mærkelige og forbavsende kombinationer af nysgerrighed, udholdenhed og enorme energier inden for nogle livsområder og fuldkommen upåvirkelighed, manglende interesse og fravær af energi inden for andre. Det betyder også at trykket fra utilfredshed, fra indre ambivalenser stiger. At man bliver mere tyndhudet (Ziehe, 2001:23). 5.1.3 Unge og internationalisering Søren Kristensen har efter min vurdering gennemført den mest omfattende forskning vedr. praktik i udlandet, han har gennem arbejdet med sin ph.d. afhandling: Learning by leaving (2004) og Læring og praktikophold i udlandet (2003) bidraget med viden om hvad der skal vægtes. Iflg. Søren Kristensen, 2003 er samfundet i dag præget af foranderlighed, primært på grund af globaliseringen og den hastige teknologiske udvikling. 19
Master i vejledning Modul 4: Masteropgave Kompetencerådet har defineret fire typer, af kompetencer der hver især knytter sig til et særligt aspekt af denne udvikling. De taler om: - Forandringskompetencer; evnen til at kunne tackle forandring - Læringskompetencer; evnen og motivationen til at lære nyt efterhånden som kvalifikationer forældes - Relationskompetencer; evnen til at kunne interagere konstruktivt sammen med mennesker med en anden kulturbaggrund end ens egen - Meningskompetencer; evnen til at skabe mening og betydning med sit liv Disse kompetencer bliver i det følgende under ét benævnt personlige kompetencer (Kristensen, 2003:12). Fagligheden bliver en forudsætning for immersion; at eleven føler sig nedsunket i værtskulturen, men også for at deltageren kan tildeles opgaver hvor han eller hun får et selvstændigt ansvar. Endnu mere central er funktionen imidlertid i forhold til kontrastering og perspektivering der går ud på at kunne sammenligne, og reflektere over, forskelligheden i praksis fra den ene kultur til den anden. Det er denne refleksion der udvikler forandringskompetencer, men for at den kan finde sted er det en nødvendighed at deltageren kender til praksis i sin egen kultursammenhæng, så der er noget at sammenligne med (ibid:20). En væsentlig del af læringen under praktikophold i udlandet finder sted i brudfladen mellem to kulturer. Den sker når deltageren konfronteres med en anden virkelighed, andre værdier og en anden praksis, end den han eller hun er vant til (ibid:22f). 5.2 Unge og vejledning I dette afsnit vil jeg overvejende med Tove Løve, William Borgen og Rie Thomsen perspektiver på individuel vejledning og vejledning i fællesskab definere metoderne, undervejs inddrages Vance Peavy med henblik på, at diskutere og komme med forslag til udvikling af vejledningspraksis. 5.2.1 Individuel vejledning og vejledning i fællesskab Iflg. Tove Løve betyder sammenhæng i vejledningsindsatsen, set i et vejledningsfagligt perspektiv at vejledere forventes at tage udgangspunkt i vejledtes livssituation og bestræbe sig på at øge og kvalificere deres læringsmuligheder, udviklingsmuligheder, beslutningskompetence og handlekompetence. Det gælder uanset hvilken af følgende vejledningsformer, der lægges til grund for praksis: - Kollektiv vejledning, der retter sig mod alle i en målgruppe for eksempel alle elever i en klasse 20