Hjernetræthed 17.03.16 - håndtering af træthed i hverdagen E R G O T E R A P E U T E R, K O N S U L E N T E R I N E U R O R E H A B I L I T E R I N G



Relaterede dokumenter
Psykiske reaktioner ved lungekræft Anne Møller Kræftens Bekæmpelse

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Specialisering i autisme

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune

PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE

Opfølgning og Rehabilitering Katja Lohmann Larsen Overlæge, Neurologisk klinik Rigshospitalet Glostrup

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning

Fagprofil social- og sundhedshjælper.

INFORMATION TIL FAGPERSONER

Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade

Når livsvilkår ændres og nye behov opstår

Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre

Kvalme og opkastning. SIG til!

Strategi. flere unge skal have en uddannelse

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Sygefraværspolitik i Statens Administration

VEJLEDNING TIL SELVBEHANDLINGSPLAN FOR SUNDHEDSPROFESSIONELLE

Ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden

Daghusene. Daghus Morsø og Daghus Thisted er socialpsykiatriske behandlings og træningstilbud efter 104 i serviceloven.

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

De største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.

Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel

Dansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade (DRUE): Data der kan belyse rehabiliteringsbehov og forløb

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016

Evalueringsnotat: Rigtige mænd i Vapnaga rd - fra fedt til fit

Rehabilitering af børn/unge med erhvervet hjerneskade. - erfaringer fra et specialiseret tilbud

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Vejledning til ledelsestilsyn

VÆRDIGHEDSPOLITIK dialogmøde med Ældreråd og Handicapråd d

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Individuel lønforhandling

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Bjerggårdshaven Dagrehabilitering. Et specialiseret tilbud i Odense Kommune for voksne med erhvervet hjerneskade

Fordele ved tværfaglig udredning og genoptræningsplan. Tværfaglighed og tværsektoriel kommunikation

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi

Tværfaglig målsætning i forhandling med patienten. praksis erfaring med specifik målsætning.

- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole

Psykologforløb med lederinddragelse

Gældende fra maj Genoptræning. Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune. Ishøj Kommune

Kompendie til kompetencefag

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Job- og personprofil for to ledere til Tværgående Enhed for Læring, Horsens Kommune

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

Styrk det interne og eksterne tværfaglige samarbejde

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Ressourceforløb Socialmedicinsk Enhed Region Hovedstaden

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Arbejdsrehabilitering til Hjerneskadede d. 18. juni 2015 Hjerneskadecentret - Bomi

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Børnepsykiatrisk afsnit, U3

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

Notat. Der ansøges således midler til: Etableringen af en hjerneskadekoordinatorfunktion og et hjerneskade

Velkommen )l onlineforedraget. Sådan siger du JA /l dig selv UDEN dårlig samvi7ghed og følelsen af at svigte familie og arbejdsplads

Neurologisk Afdeling F Aarhus universitetshospital

Et træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Henrik Stig Jørgensen

Kvalitetsstandard. Indhold. 1. Rammer

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ergoterapi i psykiatrien

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014

Forståelse af sig selv og andre

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Skolereform på Hjallerup skole

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Tæt på praksis og tæt på teorierne

BØRN OG UNGE Notat November Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Trivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede

Ansøgning. Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade

Implementering af specialiseringsniveauerne i Horsens Kommune. Anne Sloth-Egholm, Sundhedscenterleder i Vital Horsens

Værktøj 1 - Prioritering Evaluering

SKADE PÅ DET MEST KOMPLEKSE ORGAN: HJERNESKADE- REHABILITERING ER EN HELT SPECIEL UDFORDRING FOR FORSKNING OG PRAKSIS

Indsatskatalog, bostøtte

Camp i DR Byen, Når mor og far drikker. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger

Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg

Opholdssted NELTON ApS

Xeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag. Patientinformation om behandling med Xeplion

Vi fornyer fællesskabet Koncernledelsens. Strategi

Beskrivelse af klinisk undervisningssted

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen. Vestegnsprojektet. Danske Patienter

KVALITETSSTANDARD TRÆNING SUNDHEDSLOVEN 140

Undersøgelse af den Relationelle koordinering i projektet En god start-sammen i Hjørring kommune og Sygehus Vendsyssel

Information til patienter, der indlægges på et psykiatrisk sengeafsnit

Handlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.

Temapakker fra PPR August 2013

Skab en SucceSfuld. forening. med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF

Der er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.

Transkript:

Hjernetræthed 17.03.16 - håndtering af træthed i hverdagen LISE BONDE OG SUSAN MITTAG E R G O T E R A P E U T E R, K O N S U L E N T E R I N E U R O R E H A B I L I T E R I N G

Hjerneskadecenteret BOMI Vi har 4 afdelinger som arbejder på tværs efter behov: VISO Støtte og rehabilitering i hjemmet Rehabilitering og arbejdsevneafklaring Udviklings og forskningsafdeling Faggrupper: Neuropsykologer, ergoterapeuter, fysioterapeuter, pædagoger, socialrådgiver og neurologisk lægekonsulent.

Vores rehabiliteringstilbud Skræddersys til den enkelte borger. Tilbuddet tilrettelægges i tæt samarbejde med borger og kommune. Kan indeholde både gruppe og individuelle tilbud efter behov og energiniveau. Varigheden af tilbuddet kan variere fra få måneder til år. Vi lægger vægt på behov for opfølgning efter afslutning af vores tilbud og en langsigtet plan for borgeren.

I forhold til træthed er vi inspireret af Professor Lars Rönnbeck og specialist i neuropsykologi Birgitta Johansson, Göteborgs Universitet. Neuropsykologiske og neuropædagogiske teorier Aktivitetsteorier Vores egne erfaringer gennem årene

Træthed Viser sig hos de lettere ramte ofte først efter udskrivelse Træthedsproblematik kan være meget invaliderende i hverdagen Påvirker hele dagligdagen og det sociale liv Hyppig årsag til stærkt mindsket arbejdsevne En del overvurderer egen formåen ift. træning, arbejde mm., så trætheden ophobes over tid og funktionsniveauet falder

Hjerneskadetræthed - Hvordan kan det se ud i hverdagen? Trækker sig væk Forværring af kognitive vanskeligheder Forværring af fysiske symptomer Andre fysiske symptomer som hovedpine, svimmelhed, kvalme osv. Adfærdsmæssige ændringer. Ændret døgnrytme

TRÆTHED hvad er i spil? krise, stress Angst, depression Syn- og balance Kondi og styrke SI Problemer søvn træthed Kognitivt Anden sygdom Medicin Social Belastning smerter

Afdækning af hjernetræthed Samtale med borger, pårørende, fagpersoner, kolleger/chef Husk at spørge til hvilke tiltag der fungerer/ikke fungerer Observationer Scala til registrering af træthed (fx MFS, MFIS) Individuelt tilpasset registrering Løbende samtaler og observationer Monofaglige tests Lægelig udredning Andet i finder relevant til den enkelte borger

Hjernetræthed - Formål med udredning og registrering Afdække omfang og betydning i hverdagen Kende egne træthedstegn for at reagere på kroppens signaler Øge indsigt og erkendelse af træthed og sammenhæng med aktiviteter/arbejde Udgangspunkt for arbejdet med energiforvaltning med borger og omgivelserne (pårørende, kollega, chef) Udgangspunkt for afklaring og tilpasning af krav i hverdagen Vigtig ved afklaring af arbejdsevne

Samtale om træthed Der spørges specifikt ind til: Nattesøvn og døgnrytme Hvileperioder i løbet af dagen (med og uden søvn) Tegn på træthed borger/andre har bemærket Træthedens indflydelse på funktionsniveauet Variation i forhold til aktiviteter og arbejde Variation i symptomer/reaktioner i løbet af dagen og ugen

Samtale om træthed Reaktioner ved ændringer og uforudsete ting Reaktioner ved problemer eller konflikter Hvilke tiltag er afprøvet i forhold til hjerneskadetrætheden? - Hvad virker?

Observationer Foretages gennem hele forløbet Observationer laves f.eks. ved Samtaler Møder Aktiviteter i hjemmet Træning På arbejde/praktiksted/uddannelsesinstitution

Hvad kan man gøre ved trætheden? Udredning intervention afhænger af årsag Træning, kompensation og prioritering Syns- og balancetræning Fysisk træning Sanseintegration

Hvad kan man gøre ved trætheden? Energiforvaltning, herunder søvn Mindfulness Psykologsamtaler/behandling Kognitiv træning Medicin Støtte ift den samlede sociale situation

Energiforvaltning Personen skal lære at leve med det Omgivelserne skal lære at forholde sig til det Der skal skabes en ny balance i livet

Energiforvaltning Energiforvaltning er en dybt personlig proces som tager tid og kræver løbende sparring. Det påvirker: Identitet. Værdier Vaner og rutiner Samspillet med andre

Energiforvaltning (sam)arbejder på at skabe balance mellem aktiviteter og energiniveau Sikre mere jævn energikurve Indarbejde positive hverdags- og arbejdsrutiner Udfordre og udvikle mestringstrategier uden langvarig overbelastning Med tæt opfølgning gradvist øge krav

Energiforvaltning Målet er at kunne forebygge og håndtere træthed i hverdagen med mindst mulig støtte Kognitive vanskeligheder påvirker evne til at håndtere trætheden Ved kognitive og psykosociale vanskeligheder er der brug for omgivelserne sætter rammerne og støtter tæt op om strategier

Energiforvaltning - øgning af energiniveau Tanke ny energi op Pauser, hvil, søvn, kost, motion, positive oplevelser Bruge mindre energi spare Hvad tager/giver energi, prioritere de vigtigste ting, work smarter not harder Fordele energiforbruget jævn over dagen/ugen Veksle mellem aktiviteter/hvil, variere opgavetyper

Tværfaglig og tværsektoriel rehabilitering Træthed har indflydelse på tilrettelæggelsen af hele rehabiliteringsforløbet Vær opmærksom på tidsmæssig rækkefølge og hvor mange indsatser der kan gennemføres samtidig Tæt koordinering af tiltag, med prioritering og tilpasning af planen, så aktivitetsniveauet hele tiden passer med energiniveauet. Fælles forståelsesramme og ensartet tilgang