Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland/Helsingør-afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf-enkeltfag Religion C Trine Katharina Jørgensen 4erlcmf1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb 1 2 3 4 5 6 7 Introduktion til faget religion og religionsfaglige begreber Kristendom Islam Hinduisme Religion i samfundet Feltarbejde Repetition Side 1 af 9

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside 1 Indhold Introduktion til faget religion og religionsfaglige begreber Religionsdefinition af Dorthe Refslund Christensen Scientology. Fra terapi til religion, Gyldendal 2007, s. 17 Skriftløse folks religioner, red. Jørgen Podemann Sørensen, Gads Forlag 1998 s. 14-15 (myter), s. 18-20 (ritualer), s. 20-22 (kultdrama), s. 22-24 (offer) Grundbogen til Religion C red. Lene Madsen m.fl., Systime 2012-2014 s. 14-17, s. 251-256 og s. 265-268: Ritual-myte-model (Jørgen Podemann Sørensen) Analysemodel til overgangsritual (Arnold van Gennep) S. 262: indefra/udefra s. 271-274: skema til tekstanalyse, billede, genstands, filmanalyse, hjemmesider. Dokumentar: Initiation with ants. http://www.youtube.com/watch?v=zgizzuvotm Aka bo, Skriftløse folks religioner, red. Jørgen Podemann Sørensen, Gads Forlag 1998, s. 84 Sura 78 Budskabet, Koranen, oversat af Ellen Wulff, Forlaget Vandkunsten, 2006, s. 479-480 Overgangsritualer for paiutepiger, GADs Religionshistoriske tekster, red. Bendt Alster, Gad 1998, s. 462-463 Omfang Religion og kultur en grundbog red. Esben Andreasen og Allan Poulsen, Systime 2009 s. 14-15: Myter. s. 23-24: offer s. 31-33, 37: Oversigt over verdens religioner med diagram over religionernes fordeling, kort. s. 267: Ninian Smarts religionsmodel emner: indefra/udefra, dualisme, religionsdefinition, ritual, myte, kultdrama, bøn, offer, analysemodeller, verdens religioner, polyteisme, monoteisme, religionsmodel, diagramanalyse, naturreligioner, religion som fag, Cirka 12 Lektioner Redskaber til analyse, tolke, perspektivering, elementær religionsfaglig terminologi, redegøre for centrale religiøse fænomener, religionsdefinition Præsentation af faget og anvendelse af religionsfaglige begreber: Religionsdefinition Hurtigt overblik over verdensreligionerne Religionsfaglig metode: indefra/udefra perspektivet Intro til religionsfænomenologiske begreber som myte, ritual, religiøse specialister og kult samt om religionernes organisering. Dualisme: det hellige/det profane, kosmos/kaos, rent/urent Kommunikation med den anden verden fx bøn eller via religiøse specialister Ritualer, overgangsriter. Poly- og monoteisme. Anvende analysemodeller på religiøse fænomener og grupper Side 2 af 9

Væsentligste Klasseundervisning, gruppearbejde og selvstændigt arbejde, fremlæggelse Side 3 af 9

2 Kristendom Indhold Grundbogen til Religion C red. Lene Madsen m.fl., Systime 2012-2014: side 52 (fakta om kristendom) side 59 (oversigt over kristendommens formative periode) Side 72 (Den apostolske trosbekendelse) side 56 (evangeliernes Jesus) side 53-54(Historisk Jesus) side 57 (Evangeliernes fremstilling af Jesus) side 62 (Luther, katolsk) Religion og kultur en grundbog red. Esben Andreasen og Allan Poulsen, Systime 2009: side 143-146 (baggrund og historie), side 156 (verdensbillede) side 157-158 (Gudsbegreb) side 147-151 (Jesus) side 154 (kristne hovedretninger) De kristnes religion, Jens Forman, Systime 2008: side 79 (Gud) side 78 (Nikænske trosbekendelse) side 46 (Bibelopdeling), side 42 (evangelier) side 81 (Helligånd) side 54-55 (Messias) side 87 (Morale) side 139-140 (nadver) side 106-107 (Dåb) side 141(Jesus dåb) side 91-93 (de store splittelser) Mennesket og magterne en grundbog til religion, Esben Andreasen, Gyldendal 1991, s. 73-75 (Jesus domfældelse og henrettelse) Da Gud slog i bordet, Svend Lindhardt og Bente Følner, Gyldendal 2000 s. 12-15 (syndefald, synd, arvesynd, frelse) side 62-63 (Jesus og Moses) side 66 (lovreligion eller ej) side 88-92 (Luther) Bibelen, Det danske Bibelselskab 1992: 1. Mosebog kap. 1 3, Det Gamle Testamente Bjergprædiken: (uddrag), Matthæusevangeliet kap. 5, Det Nye Testamente De ti bud: 2. Mosebog kap. 20,1-18, Det Gamle Testamente Den barmhjertige samaritaner: Lukasevangeliet: kap. 10, 25-37 Jesus død og korsfæstelse: Markusevangeliet: Kap. 14, 15, 16 Retfærdighed: Romerbrevet kap. 3, 21-31 Nadver: Markusevangeliet: kap. 14, 12-31 Helligånd: Apostlenes gerninger: Kap. 1. 3-8 Kuplen, Muren Graven, Hanne Følner, Svend Lindhardt mfl. Gyldendal 2002, s. 160-161, (kristne grundmyte) Kristendom i nutid, Jakob Schow-Madsen, Gyldendal 2000, s. 133-135, 137-139 (biblen, det nye testamente, det gamle testamente,) Kuplen, Muren Graven, Hanne Følner, Svend Lindhardt mfl. Gyldendal. Side 185 (Johannes døber Jesus) Artikel: Ti vigtigste ting om den danske folkekirke. Henning Nørhøj, Kristeligt Dagblad. Film: Luther, instruktør Eric Till, 2003 Emner: Gammel og Ny testamente, Jesus, katolsk, ortodoks og protestantisk kristendom, Luther, den apostolske trobekendelse, Treenigheden, kristne myter, dogmer og ritualer, kaos/kosmos, næstekærlighed, det dobbelte kærlighedsbud, modernisering, Loven, syndefald, synd og frelse, opstandelse, tilgivelse, den danske folkekirke, arvesynd, nadver, dåb, myter, ritualer, den danske folkekirke, helligånden, evangelierne, bjergprædiken, de ti bud, jødisk baggrundshistorie, tidslinje, Omfang Cirka 31 lektioner Fakta, kristendommens historie, Hovedretninger, religiøs praksis (ritualer) kristne forestillinger, det kristne menneskesyn og etik, påske, Lidelseshistorien, jødedommen som baggrund for kristendommen, Ortodoks, katolsk, Side 4 af 9

protestantisk kristendom. Tekstanalyse ud fra analysemodel, biblens betydning, forskelle og ligheder mellem det gamle og nye testamente, den danske folkekirke, Luthers indflydelse, biblens betydning, forskel mellem ny og gammel testamente, ritualanalyse, myteanalyse. Tekstanalyse af tekster set indefra og udefra Væsentligste Klasseundervisning, gruppe-/pararbejde, selvstændigt arbejde med tekster, komparativ tekstanalyse. 3 Islam Indhold Islam -fra beduinkult til verdensreligion, Jens Steffensen, Systime 2005 s. 7-43 Østergaard, Kate, Danske verdensreligioner. Islam, Gyldendal, 2006, s. 194-196. s. 147 s. 71. s. 63, s. 19, s.39, s. 202-203 (minoritet-majoritet) (orientalisme) (muslim i Danmark) (hvordan bliver man muslim) (konvertering) Af Sura 2: Koen, Islam -fra beduinkult til verdensreligion, Jens Steffensen, Systime 2005 s. 79-80 Af Sura 57: Jernet, Islam -fra beduinkult til verdensreligion, Jens Steffensen, Systime 2005 s. 82 Af Sura 2: Koen, Islam -fra beduinkult til verdensreligion, Jens Steffensen, Systime 2005 s. 83 Af Sura 2: Marjam, Islam -fra beduinkult til verdensreligion, Jens Steffensen, Systime 2005 s. 76 Af Sura 57: Jernet, Islam -fra beduinkult til verdensreligion, Jens Steffensen, Systime 2005 s.82 Af Sura 9: Boden, Islam -fra beduinkult til verdensreligion, Jens Steffensen, Systime 2005 s. Af Sura 22: Valfarten, Islam -fra beduinkult til verdensreligion, Jens Steffensen, Systime 2005 s.84 Interview med Ali om konversion, Østergaard, Kate, Danske verdensreligioner. Islam, Gyldendal, 2006, s. 198-201 Hadith qudsi, Islam -fra beduinkult til verdensreligion, Jens Steffensen, Systime 2005 s.90-94 Emner: Islams oprindelse, Muhammed og profetens betydning, tro og praksis, hadith, dogmer, Koranens betydning, Gud/Allah, absolut monoteisme, Abraham, om at være muslim, muslimske holdninger og udtryk, profeter, engle, Dommedag, islams fem søjler ( trosbekendelse, bøn, almisse, faste og valfart som overgangsritual), moskeer, helligsteder (Mekka, Medina), islams ekspansion, splittelsen i sunni- og shiaislam, religiøs adfærd, sunna, haram/halal, umma, sharia, retsskoler, jihad, hadithtekster, orientalisme, fundamentalisme, traditionalisme, modernisme, sekularisme, konvertit-islam, Minoritet/Majoritet og islam i Danmark - tilpasning og modstand, udvikling lokalt og globalt. Omfang Cirka 20 lektioner Formålet har været at arbejde med væsentlige sider af islam både historisk og nutidigt gennem fakta, historisk udvikling, religiøs praksis, islamiske forestillinger og islam i Danmark i nutiden foruden i en europæisk og globalt kontekst. Der har været arbejdet med tekstanalyse og tekstgennemgang for at styrke denne kompetence. Endvidere er religionsfaglige termer blevet introduceret. Konverterings teori. Lewis Rambo/ Lofland&Stark Side 5 af 9

Væsentligste Pilgrimsrejsen som overgangsritual. Desuden tekstlæsning i religion: målgruppe, analyse, fortolkning, perspektivering Kildekritik Klasseundervisning, gruppearbejde og selvstændigt arbejde med tekster. Komparativ tekstanalyse. Side 6 af 9

4 Hinduisme Indhold Grundbogen til Religion C red. Lene Madsen m.fl., Systime 2012-2014 s. 122 Hinduismen Allan Poulsen systime: 2012-2013.s 7-8, (indtroduktion) s.29-35 (Filosofien om karma og genfødsel) s. 35-40 (Bhagavadgita) s. 40-51 (Guderne og deres familie) s. 120-121 (Gandhi) s. 87 ( Religiøse fester) s. 92 (fire livsaldre) s. 109-110 (Hinduisme i Indien i dag) s. 115-118 (Hinduisme i Danmark) Religion og kultur en grundbog red. Esben Andreasen og Allan Poulsen, Systime 2009: s. 40-45. (baggrund og historie) s. 53-54 (kastesystemet) s. 57 (kasteregler) s. 58 ( Hinduisme og samfund) Hinduisme i fortid og nutid Kaj Mogensen. Nyt nordisk forlag, 1985. s. 109-111 (Gandhi) Maitrayaniya-Upanishad 1, 3-4 fra Hinduismen Allan Poulsen systime: 2012-2013 s. 121 Maintrayaniya-Upanishad IV, 2: Karma, Hinduismen Allan Poulsen systime: 2012-2013. s 122 Brihadranayaka-Upanishad II, 8, 8-11: Atman Hinduismen Allan Poulsen systime: 2012-2013 side 123 Brihadranayaka-Upanishad IV, 4: Karma, samsara, moksha. Hinduismen Allan Poulsen systime: 2012-2013 side 123 Bhagavadgita Arjunas problem og Krishnas svar. Hinduismen Allan Poulsen systime: 2012-2013 s. 126-132 Rigveda Purusha myten. Hinduismen Allan Poulsen systime: 2012-2013 s. 174 Filmen: Gandhi fra 1982 Richard Attenborough. Hinduismen af Gandhi, 1921. Hinduisme i fortid og nutid Kaj Mogensen. Nyt nordisk forlag, 1985. s. 112-115 interview med dansk hindu Hinduismen Allan Poulsen systime: 2012-2013. side 181-183 Emne: Oprindelse og introduktion, historie, hellige bøger, induskulturen og vediske periode, klassiske periode, upanishade, Mahabharata, Bhagavadgita, Bhakti, udbredelse, atman, karma, samsara, brahman, moksha, reinkarnation, plottet i bhagadvadgita - de tre frelsesveje, gudesystemet, polyteisme, trimurti, kultiske retninger, vishnuisme, shivaisme, shaktisme, aum, Indien som helligt land, myte, ritual, kastesystemet, Gandhis liv, person, betydning, moderne hinduisme i Indien, fire livsaldre, hinduisme i verden og Danmark. Omfang Cirka 18 lektioner Formålet har været at få grundlæggende kendskab til hinduismen, Forskel mellem kildetekster, gudernes betydning og polyteisme i praksis, kaos/kosmos kendskab, kildelæsning i religion, hindismens betydning i vesten/danmark og Indien før og nu, centrale fænomener i hinduismen, oprindelse, betydning, Gandhis indflydelse for moderne hinduisme, gudebilleders betydning i hinduisme, komparativ analyse mellem monoteisme og polyteisme, myte, ritualer, kildekritik, kastesystemet Side 7 af 9

Væsentligste 5 Indhold Klasseundervisning, gruppearbejde, selvstændigt arbejde, komparativ tekstanalyse, billedanalyse, fremlæggelse Religion i samfundet Religion og kultur en grundbog red. Esben Andreasen og Allan Poulsen, Systime 2009: s. 235-240 (sekularisering og afsekularisering) s. 273 (feltarbejde) s. 245-246 (Durkheim og Weber), s. 274 (socialkonstruktivisme) Grundbogen til Religion C red. Lene Madsen m.fl., Systime 2012-2014 s. 67 (Kirkegang), s. 68 (individualisering) s. 236 (Grundloven) s. 246-248 (religionssociologi, teorier om religiøsitet) Fremtidens danske religionsmodel. Margit Warburg, Hans Raun Iversen (m.fl.) ANIS 2012. s. 381, 383-384 (fremtidens religionsmodel) Små og store forandringer. Peter Gundelach, 2008 om danskernes religiøsitet i tal. S. 80-81. (Gudstro og kirkegang) Avisartikler: Udøbt. Københavnere vinker farvel til folkekirken Analyse. Politiken, december 2013. Brian Arly Jakobsen m.fl. Tro Det indre marked. Boganm: Marianne C. Qvortrup Fibiger: Religiøs Mangfoldighed. Marts 2015 Program fra krop og sindmesse, februar 2016, København http://www.daninfo.dk/file/koebenhavn/k2016/udstillerliste_k-s- AA_Helsemessen_i_Falconer_Centret_2016.pdf Omfang Emner: Socialiseringsproces, deprivationsteori, sekularisering, individualisering, den danske folkekirke i dag, globalisering, religionssociologi, feltarbejde, spiritualitet, danskernes religionsforståelse i det 21. århundrede, socialkonstruktivisme, Durkheim, Weber, fortryllelse, affortryllelse, religionssociologi, religion i grundloven, feltarbejde som religionsfagligt værktøj, hvordan bruges folkekirken i dag. Cirka 9 lektioner Religiøse begreber: Sekularisering/individualisering, socialkonstruktivisme, pluralisme, globalisering, danskernes religion i det 21.århundrede. Individualisering af religionen, nyritualisering, New Age, spiritualimse Religionsfænomenologi og sociologi, statistik, konstruktion, Samfundstyper: Traditionelt, moderne og senmoderne, Forholdet mellem religion og samfund, Det moderne samfund og sekularisering, religionskritik, religion som menneskeskabt. Forholdet mellem religion og samfund. Det religiøse supermarked, spiritualitet, Kulturkristne, lejlighedsmuslimer, religionernes udvikling især ang. kristendom og islam. Moderne vesteuropæisk religionssyn Feltarbejde besøg i kirker, studie af religion, folkekirken bruges i dag. Den danske folkekirke og dens udfordringer It anvendes til informationssøgning til Side 8 af 9

studiet af religiøs praksis træning af kildekritisk kompetence formidling af faglige emner og problemstillinger Væsentligste Indhold Omfang Klasseundervisning, gruppearbejde, feltarbejde, Repetition DVD: Det grønne bord med eksamenseksempel Fælles notater fra undervisningsforløbet Tekstanalysemodeller (firetrinsmodel) Gentagelser af væsentlige pointer fra tidligere forløb. Cirka 10 lektioner Religionsfaglige begreber, religionsdefinitioner, kristendom, islam, hinduisme, religion i det senmoderne samfund, analyse af religiøse tekster og eksamensforberedelse. Faglige mål og kompetencer: disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi analysere, fortolke og perspektivere fagets dokumentariske materiale, herunder vurdere hvorvidt et givet materiale anskuer en religion indefra eller udefra, dvs. fra en deltagersynsvinkel eller et eksternt, eventuelt religionskritisk synspunkt gennemføre og formidle en mindre empirisk undersøgelse af et religionsfagligt emne eller et religionsfagligt feltarbejde redegøre for væsentlige sider af kristendom i dens nutidige, historiske og formative skikkelse med hovedvægt på nutiden redegøre for væsentlige sider af yderligere to til tre religioner, hvoraf den ene skal være islam redegøre for centrale religiøse fænomener sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af europæisk kultur og tænkning demonstrere en reflekteret forståelse af religioners og livsanskuelsers betydning for menneske, samfund og kultur formulere sig om religiøse etiske problemstillinger på et fagligt grundlag indgå i en debat om egne og andres kulturelle værdier og på denne måde kvalificeres til det globale samfund. Væsentligste Klasseundervisning, gruppearbejde, selvstændig tekstanalyse. Side 9 af 9