Semantiske vanskeligheder



Relaterede dokumenter
Læseudvikling veje og afveje. Læsevanskeligheder - hvad er dysleksi, og hvor mange har dysleksi? Marianne Aaen Thorsen 1. Hvad er læsning?

Læsning og den normale læseudvikling. kritiske forudsætninger for læsning - herunder eksempler på aktiviteter

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats

Barnets sprog 3-6 år. Barnet lærer ved at høre, forstå og bruge sproget.

Talesprog skriftsprog taleprocessering

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed

Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Kender mange ord Ved meget om det enkelte ord Kan bruge dem i kommunikation. Inspirationsmateriale fra PPR Haderslev

Inspirationsmateriale til arbejde med sproglig udvikling

Hvornår. Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag. Retstavning strategier og testforslag

Børnehavebarnets. Sprog. Ishøj Kommune. PPR Center Talepædagoerne

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Registreringsskema 3-årige børn

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).

Sproglig udvikling et fælles ansvar

Sproglige aktiviteter i daginstitutioner

Snik og Snak Hulahop rundkreds

Talesprog skriftsprog taleprocessering

Thomas Mose. Mikael Højbjerg. Ordblindelærer Læsevejleder Cand.pæd. i didaktik mshp. dansk

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Oversigt over håndvask

LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER

Dialogisk læsning - Lotte Salling. Mit stamtræ

Hvad skal der til, før man kan tænke, at en elev er ordblind?

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Brobygning mellem dagtilbud og skole

Vores barn udvikler sprog

GØR VERDEN STOR MED TILLÆGSORD

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1

Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

IT og Ordblindhed, projektets formål

TAK FOR KAFFE! Kom indenfor. Kaffe og kage. Sød musik. Det klør. Fede bukser. Farvel og tak. Lektion 1. Lektion 2. Lektion 3. Lektion 4.

Hjælp dit barn med at lære

FIND ISEN VEJLEDNING. af Katja Hjorth og Laura Rønne Basse

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme?

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

STYRK DIT BARNS SPROG

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN

SPROGET KOMMER VIL DU MED?

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Musik og Spræl. Klapstart. D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik:

Dysleksi og sproglig udvikling. Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi?

Registreringsskema børnehaveklasse (individuel)

Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål

Registreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk 3-årige børn

Safari Europa Ræv Safari Europa Hugorm Safari Europa Pindsvin

De understøttende sprogstrategier i Sprogpakken er:

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd

REGISTRERINGSSKEMA INDEN SKOLESTART. Registreringsskema inden skolestart

Forår. 1. Medbring eller find et tegn på forår. Du kan finde det i haven, skoven, stranden eller hjemme.

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde

Var giraffen opfundet i gamle dage?

Ordblinde og fremmedsprogsundervisning

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Introduktion til Historiekort

Kursusmappe. HippHopp. Uge 26. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Læsning i indskolingen

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

for Dagtilbuddet Skovvangen

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

De gyldne og de grå :02:00

Nogle sprog- og læsetest med elevresultater

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

elever sig bedre i de Nationale test

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Understøttende sprogstrategier

Vores barn udvikler sprog

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

fortællekort Ved inge benn thomsen fortælleplader med fortælleelementer til elever i alle aldre med alle sprog og med mange forskellige behov.

Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved

Trivselsmåling 2015, klasse Varde Kommune

Lyrik - Poesiforløb over emnet: Kærlighed 7. klasse

Transkript:

Semantiske vanskeligheder Ordforråd kvantitet og kvalitet samt ordmobilisering 1 Ehris interaktive model Ordkendskab Ex diaphragma Når det opfattede visuelle ordbillede bearbejdes i hjernen, genkendes ordbilledet hurtigere og lettere, hvis det kobles med en ordbetydning, der allerede findes i læserens mentale leksikon. Mange børn læser godt og flydende op til 4. kl., men herefter spiller elevernes sproglige færdigheder og ordforråd (viden om ords betydning og udtale) en afgørende rolle for deres mulighed for at opnå flydende læsning af mere avancerede tekster/fagtekster. 2 1

Hurtig adgang til ord Oliver skal læse ordet blomster. Oliver stavelsesdeler og lyderer sig frem. Hvilken syntese kan Oliver nå frem til, når han magter det fonematiske princip? Hvis Oliver har lagret en præcis og distinkt fonologisk repræsentation af ordet blomster i sit mentale leksikon og har hurtig adgang til det, kan han hurtigt finde det rigtige ord ved at sammenligne lyden af sin fonologiske syntese med ord, han i forvejen har i sit leksikon. Hvis Oliver er ordblind, vil hans fonologiske syntese være upræcis, og hvis han har ordmobiliseringsvanskeligheder, vil det derfor være endnu sværere at finde frem til facit. 3 Ordforståelse hund Mulige problemfelter: Normal talehastighed. 2 3 ord i sekundet Ordforrådets størrelse voksne/børn Folk mumler, og de andre larmer! + -Barnet kan have lydskelnevanskeligheder -Barnet kan have uklare lydlige repræsentationer i dets indre ordforråd -Barnet har ikke ordet i sit indre ordforråd 4 2

Fra tanke til ord Hvilke forbindelser i det indre leksikon? bil kat hund hus /bil/ /kad/ /hun/ /hus/ Støt eleverne i at danne kategorier og overbegreber Artikulation 5 Semantiske vanskeligheder I både sprogforståelse og sprogproduktion Kan ytre sig som: - Langsom ordmobilisering - Barnet bruger et andet ord (gaffel for ske) - Barnet bruger et ord, der ligner lydmæssigt (sne for ske) - Barnet bruger et upræcist ord fx ting Er ordet i barnets ordforråd? Har barnet adgang til ordet? Der kan være forskel på, hvilke ord barnet nemmest kan forstå/anvende. Udsagnsord er sværere end navneord. 6 3

Ordforråd Hvornår er et ord optaget i barnets ordforråd? Mit bud Når barnet forstårog anvenderet ord fra voksensproget på (omtrent) samme måde som de voksne, og når barnet kan udtale ordet korrekt Ordforrådet afspejler Barnets viden om verden, engagement, interesser, hvad de voksne taler med barnet om, barnets erfaringer m.m. Situationen fælles opmærksomhed delt kontekst følelsesmæssige aspekter 7 Eksempel: blæksprutte Hvad ved barnet om en blæksprutte: Et dyr (kategori) Som bor i havet (hjemsted) Har otte arme (opfattede egenskaber) Og et stort klokkeformet hoved (opfattede egenskaber) Alt dette aktiveres, når barnet ser billedet af blæksprutten og skal sige, hvad det er. Jo flere informationer barnet har om en blæksprutte, desto bedre mulighed for at benævne billedet præcist og hurtigt. 8 4

Pædagogisk arbejde med ordudvikling Få flere huskeknager - tal om betydningsaspekter: Tid hvornår, hvor ofte, hvor lang tid Sted hvor og sammen med hvem Værdi er det dejligt, skidt, let, svært Egenskab hvordan ser det ud (form, størrelse), bevægelse, lyd, materiale, smag, lugt Funktion hvad bruges det til, hvem kan bruge det og hvor Kausalitet hvad medfører det Kategori hvilken slags er det Sammenligning kender I andre X, der... Denotation, konnotation, kollokation hund, vovse, putte, sætte, bage Grammatisk funktion ordklasse, lav et sammensat ord med ordet og byt om (fingerring/ringfinger), lav om til en anden ordklasse (spejl, spejle sig) 9 Eksempler på hvordan kan man arbejde med ordforrådsudvikling Lav en aftale med hinanden om, at børnene skal lære 4-5 nye ord hver dag og giv dem mulighed for at høre og anvende dem i mange forskellige sammenhænge gennem skoleåret! Bamses 100 gåder De små quizzer Læseevaluering på begyndertrinnet s. 51-52 Kategorier, fx Jeg kigger i min kasse med frugt dér er en pære. Hvad er der i din kasse med frugt? også forskellige kasser. Odd man out vha. billeder/konkreter og sæt ord på både de præcise benævnelser og kategorierne Tale om billeder husk også at sætte ord på handlinger Billedserier Mime til udsagnsord Kognitivt udvidende samtaler Dialogisk oplæsning 10 5

Flere eksempler på hvordan kan man arbejde med ordforrådsudvikling? Spil billedlotteri, hvor det er forbudt at sige ordet sig forskellige indgange til ordet, fx det er et dyr, det er lille og har vinger og følehorn, man kan se det om sommeren i haven, det kan flyve osv. http://www.multidansk.horsens.dk/pdf/lotteritryk.pdf Gætteleg: Benævnelse ud fra beskrivelse af navneord stil hv-sprøgsmål, som indeholder en funktionel ledetråd og 1-3 andre ledetråde (sted, størrelse, farve osv.): Hvad er det, man bruger, når man flyver og skal springe ud af flyveren (faldskærm) I hvilket rum i et hus går man i bad, på toilettet eller børster tænder (badeværelse) Sætningsfuldendelse i nutid og målord er navneord, indeholder 2-5 ledetråde til målordet: Du kan drikke te og kaffe af et stort (krus) Når du går i bad, skal du bagefter tørre dig i et (håndklæde) 11 Gæt hvad jeg tænker på gæt på overbegreber, kategorier osv. Også til faglig læsning, fx i forbindelse med landbrug: afgrøder, kornsorter, osv. 12 6

Ord fra fx dialogisk oplæsning: Vandtårn, kasserolle, læbestift, fløde, m.fl. Hvordan: I mindre grupper. Læreren siger det første ord i en bunke af ordkort (eller hvis der kan laves billeder af ordene, kan en elev sige det højt) Hver elev trækker et opgavekort med et kendt symbol på. Efter tur skal hver elev gøre det, som kortet foreskriver. Ordleg Opgavetyper: Hvordan ser det ud? Hvor kan man se det? Sige i sætning (sammensat ord) Hvad bruger man det til? 13 Ord fra fx dialogisk oplæsning: Eksplodere, forklare m.fl. Ordleg Opgavetyper: Hvem/hvad kan gøre det? Hvordan: I mindre grupper. Læreren siger det første ord i en bunke af ordkort (eller hvis der kan laves billeder af ordene, kan en elev sige det højt) Hver elev trækker et opgavekort med en kendt symbol på. Efter tur skal hver elev gøre det, som kortet foreskriver. Hvornår (+ hvor) kan man gøre det? Sige i sætning Hvorfor gør man det? 14 7

Når eleven ikke kan komme på ordet selv - Eksempel: Eleven kan ikke komme på ordet elefant. Prompting Den voksne siger: Tænker du på en ele... Eller Er det det store grå dyr med den lange snabel Multiple choise Den voksne giver eleven 3 4 svarmuligheder: Er det et næsehorn, en flodhest, en elefant eller en giraf, som du tænker på? ---vigtigt at beholde kategorien, så eleven ikke føler sig dum ( er det en elefant eller en vandkande? ) 15 Hvorfor arbejde med præcis og distinkt udtale? Præcis lagring af ord gør det nemmere at mobilisere dem. Øget udtaledistinkthed har positiv effekt på udviklingen af fonologisk opmærksomhed. Det tyder på, at børns distinkthedsniveau er af afgørende betydning for udviklingen af fonologisk opmærksomhed! Hvordan kan man arbejde med elevernes udtaledistinkthed Remser Stavelseslege (lotto, hoppe, klappe, terning) Robotleg 3 aktiviteter med samme ord: A. Segmentering/syntese (stavelser) B. Distinkthedsniveauer (finde, rette, rangordne udtalefejl/distinkthedsniveauer) C. Udtaletræning (maksimalt distinkt) 16 8