MS og følelser. MS og følelser

Relaterede dokumenter

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE FÅ OPTIMALT UDBYTTE AF DIN BEHANDLING

Personlig energi og engagement

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

Hjælp rideglæden & trygheden tilbage, med disse 5 nemme tips

INTRO MINDFULNESS. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og supervisor. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og Supervisor

Stress hos pårørende

Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?

Diabetes og psyken. Kort fortalt

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Pauline Voss Romme. Mindfulness Instruktør, Privat praktiserende fysioterapeut og konsulent

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær

Hvordan tager arbejdspladsen bedst hånd om medarbejdere, der oplever psykisk mistrivsel?

Psykiatriugen Birgitte Bjerregaard

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

AT HÅNDTERE VREDE OG FRUSTRATION

STRESS. En guide til stresshåndtering

Workshop: ABC for mental sundhed Årsmøde i Hjertemotion september 2018 Anne Sofie Bæk-Sørensen

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Guide til mindfulness

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Helbredsangst. Patientinformation

NÅR LANDMÆND FÅR STRESS

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

depression Viden og gode råd

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

Selvhjælps- og netværksgrupper

MINDFULNESS-BASED COGNITIVE THERAPY FOR DEPRESSION

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft

TRIN 1 EN NY BEGYNDELSE

Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Stress og Coaching. I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

ALT OM TRÆTHED. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. Solutions with you in mind

Om undersøgelsen. Sådan udfylder du skemaet

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindful Self-Compassion

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og

At tale om det svære

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut.

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Sundhed skal læres. (Hvordan holder jeg mig sund og rask)

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Du kan også få individuel mindfulness træning, evt sammen med samtaleterapi.

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Kvalitetssikring. Måling 1: Opstart på Integro. Er du: Gift Samlevende Enlig. Blev der under samtalen taget hensyn til dig og vist dig respekt?

Veje til at mestre langvarige smerter

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

Coach dig selv til topresultater

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Lone Beier Lauridsen Stresscoach Mindfulnessinstruktør Organisationskonsulent

Bedre Balance testen:

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Stresshåndtering og livsglæde i hverdagen. Foredrag i FOA d. 20. marts 2018 i Aakirkeby Hallerne S/I

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Det er en evig proces

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Motion - fysisk aktivitet

Stresshåndtering på det personlige plan Øvelsen er delt i opgave A, opgave B og opgave C

VINDER STRATEGIER DER FÅR DIN PRÆSTATION HELT I TOP

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning?

DEN SOCIALE LÆSEPLAN TILST SKOLE

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

Stress, sygdom og sygefravær

Når psykisk sygdom rammer parforholdet

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Få mere selvværd i livet

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Transkript:

MS og følelser MS og følelser

2 MS og følelser

Alle kan have gavn af at forstå sine egne følelser og prøve at lære at styre dem. Efter din MS-diagnose oplever du sandsynligvis en række følelser, som du måske ikke har skullet tackle før. Denne pjece kan være et supplement til at forstå de følelser, du kan opleve, når du lever med MS, og foreslår nogle teknikker, der måske kan hjælpe dig med dit følelsesmæssige velvære. På de kommende sider refereres til forskellige kilder. Kilderne er angivet på bagsiden MS og følelser 3

MS og følelser Når man bliver diagnosticeret med en livslang sygdom som MS, kan det ændre livet. Det er normalt at opleve en lang række følelser i løbet af denne tid. Hvordan kan mine følelser blive påvirket? Det er forskelligt, hvordan folk reagerer på deres diagnose; nogle mennesker bliver lettede over endelig at vide, hvad de lider af. Andre kan føle sig bange, nedtrykte eller skyldige. Det er vigtigt at huske, at der ikke findes forkerte reaktioner eller følelser. Når man navigerer gennem livet med MS, kan nogle mennesker opleve disse følelser. Du kan opleve disse følelser på forskellige tidspunkter, og nogle af dem kan komme igen. Dine følelser kan også ændre sig i forbindelse med sygdomsaktivitet. Du kan måske også føle, at dine nærmeste bliver følelsesmæssigt påvirket på grund af din MS. Prøv ikke at lade andre personers tanker og reaktionsmønstre påvirke dine. Det er vigtigt, at du er opmærksom på dine egne følelser, før du hjælper andre med at behandle deres følelser. "Jeg har opnået så meget siden min diagnose, og har et virkelig positivt syn på livet og min fremtid" - Ellen M 4 MS og følelser

Frygt Fornægtelse Bedrøvelse Forhandling Accept Bekymring Skyld Vrede Stress Angst Skam Tilpasning Lettelse Præstation Styrke Sorg Ensomhed MS og følelser 5

6 MS og følelser

MS og mental sundhed Nogle gange kan du føle, at MS påvirker dit mentale velvære det kan omfatte humørsvingninger, utryghed eller bekymringer. Det er ikke ualmindeligt for personer med MS at opleve depressions- eller angstfølelser. 1,2 At passe på dit mentale helbred er lige så vigtigt som at passe på dit fysiske helbred. Hvis du er i dårligt humør over længere tid, skal du prøve at tale med en af dine nærmeste om det, eller eventuelt med din læge. De kan måske anbefale en ekspert, for eksempel en psykolog eller rådgiver, der kan støtte dig. Du har måske svært ved at tale om dine følelser, og det er helt normalt. Disse åbningsreplikker kan måske hjælpe dig: Jeg føler mig stresset, fordi... Jeg føler mig udmattet, fordi... Jeg føler mig ked af det, fordi... Jeg føler mig stolt, fordi... Prøv at anerkende og dele både dine positive følelser og de mere negative følelser. TING AT OVERVEJE At føre dagbog kan hjælpe dig til at få et overblik over, hvad der måske udløser negative tanker og følelser. Husk at notere både positive og negative følelser og oplevelser. MS og følelser 7

Er der nogen råd, der kan hjælpe dig i forhold til negative tanker? Der er nogle generelle aktiviteter, som du kan udføre for at hjælpe dig selv gennem forskellige følelser. Nogle gange er det noget så simpelt som: At sidde udendørs, som også giver dig en lyspåvirkning, som er positiv Et skift af omgivelser At tale med nogen At bruge tid på en hobby eller eventuelt at finde en ny hobby At lytte til musik eller læse/lytte til en god bog At få bedre nattesøvn 8 MS og følelser

Det er også vigtigt, at du prøver at finde ud af, hvad det er, der udløser negative følelser, så du kan prøve at undgå det. Det kan være ting som f.eks. stress, alkohol, koffein og at påtage sig for meget. Andre mere formelle metoder kan hjælpe med dit psykiske velvære, som f.eks. mindfulness, stresshåndtering og at opbygge en indre styrke. MS og følelser 9

Indre styrke Hvordan kan indre styrke hjælpe? Når man lever med en livslang sygdom som MS, kan man blive nødt til at tilpasse sig forandringer. Modstandskraft kan være din evne til at tackle denne forandring. 3,4 Modstandskraft kan forbedres over tid og kan hjælpe dig med at overvinde modgang og forbedre dit generelle velbefindende. Du kan få mere modstandskraft ved at arbejde med, hvordan du bearbejder og reagerer på forandringer og stressende hændelser. 10 MS og følelser

Energi - brug din energi på det, som du kan gøre noget ved - og mindre energi på det, som du ikke kan ændre på Bevidsthed forståelse af, hvordan du har det, og de udfordringer, du står over for på grund af MS Accept accept af, at der sker forandringer, og at der er ting, som er uden for din kontrol Vær sød ved dig selv døm ikke dig selv negativt på baggrund af dine følelser Kom i kontakt med andre opbyg et støttenetværk af venner og familie, og lær af de erfaringer, som andre, der lever med MS, har gjort sig Pas på dig selv arbejd på at spise godt, sove godt og håndtere stress eller træthed Tilpasning find måder, der giver dig mulighed for at fortsætte med at fungere på trods af dine ændrede omstændigheder MS og følelser 11

Mindfulness Hvordan kan mindfulness hjælpe? Mindfulness er en form for selvbevidsthed, der kan forbedres med øvelse over tid. Det involverer at være opmærksom på sine tanker, følelser, fysiske fornemmelser og verden omkring dig. 5,6 Ved at være opmærksom på nuet på en åben og ikke-dømmende måde kan folk bedre forstå deres følelser og opbygge teknikker til at håndtere situationen. 5,6 Det kan forhindre en spiral af negative følelser. Mindfulness-træning ved MS har vist sig at reducere stress, hjælpe med depression og træthed samt at forbedre livskvaliteten. 7,8 Denne træning kan omfatte forskellige emner, såsom meditation. 12 MS og følelser

Vær mindful tips til at komme i gang 9 Prøv ikke at bedømme dig selv negativt ud fra hvordan du har det Sæt ord på hvordan du har det Vær til stede læg mærke til hverdagen, bryd vanen med at bekymre dig om fortiden og fremtiden Afsæt regelmæssigt tid til at være opmærksom på nuet Øv dig i at være rolig ved at fokusere på din vejrtrækning TING AT OVERVEJE Scleroseforeningen kan måske hjælpe dig med at finde materiale om mindfulness-træning MS og følelser 13

Håndtering af stress Det kan være stressende at have en livslang sygdom. Det første skridt til håndtering af stress er at erkende, når du føler dig stresset, og hvad der udløser det. Mindfulness-træning eller at tale med andre kan hjælpe dig med at forstå, hvornår og hvorfor du er stresset. Ved tegn på stress er det måske en god idé at tale med dine nærmeste eller dit MS-team om det. Tegn på stress 10,11 Regelmæssig irritabilitet Konstant bekymring Dårligt humør At blive let distraheret At føle sig ængstelig Søvnbesvær 14 MS og følelser

Metoder til at håndtere stress 10-12 Tag kontrollen i stedet for at være passager og bare håbe på, at tingene ændrer sig Afsæt tid til de ting, der gør dig glad, og som du synes er berigende Overvej mindfulness og meditation Tal med nogen om, hvordan du har det Begræns usunde håndteringsstrategier som cigaretter eller alkohol Pas på dit fysiske helbred inklusive træning og sund kost Planlæg forud, hvis du ved, at en bestemt opgave måske vil være stressende Sæt mål for dig selv det kan hjælpe dig med at finde en sund rutine Prioriter de opgaver, der betyder mest MS og følelser 15

16 MS og følelser

Lev livet Få sunde vaner, og opfyld dine ambitioner Det kan hjælpe på dit velbefindende, hvis du fokuserer på, hvad der betyder noget for dig, og hvis du afsætter tid til disse ting. En MSdiagnose skal ikke afholde dig fra at leve dit liv og fortsætte med at opnå dine mål og ambitioner. At opstille mål er én måde, hvorpå du kan fortsætte med at arbejde i overensstemmelse med dine ambitioner og hjælpe med at udvikle sunde rutiner. Husk, at processen ofte er vigtigere end at nå selve målet nogle mennesker synes, at det er nemmere at holde sig til en rutine, hvis de har et mål i tankerne. Du skal måske justere dine mål i forhold til, hvordan du har det, og hvordan din aktuelle situation ser ud. "Min MS har ikke stoppet mig. Jeg går tit til koncerter og festivaler, rejser udenlands og arbejder på fuld tid. Jeg har været nødt til at foretage nogle ændringer, men jeg kender mine begrænsninger, og hvordan jeg får mest muligt ud af mulighederne" - Ellen M MS og følelser 17

Målene vil være forskellige fra person til person. De kan omfatte: At styrke dine relationer til andre mennesker At være kreativ At strukturere hverdagen At opretholde sunde vaner At tænke på egenomsorg At dyrke motion Når du skal planlægge og arbejde mod mål, kan du starte med at gøre det SMART: Specifikt Målbart Attraktivt Realistisk Tidsbestemt 18 MS og følelser

Start med at gøre dit mål specifikt: Jeg vil gerne læse oftere Og tænk så over, hvordan du kan måle det: Jeg vil prøve at læse en bog hver måned Du skal sørge for, at det er attraktivt: Jeg melder mig ind i en læseklub for at gøre det mere socialt og sjovt Dit mål skal være realistisk, så du skal sikre dig, at du har tid og evner til at opnå det: Hvis jeg ikke kan læse, lytter jeg i stedet til en lydbog Og endelig skal målet have en tidshorisont, så du har et overordnet mål: På dette tidspunkt næste år vil jeg have læst eller lyttet til 10 bøger Husk, at dine omstændigheder kan ændre sig. Vær ikke bekymret over at skulle tilpasse dine mål, så de passer til dine skiftende behov. MS og følelser 19

SMART-skabelon Hvis du finder denne fremgangsmåde nyttig, kan du bruge skabelonen nedenfor til at identificere mål og spore fremskridt. S Specifikt M Målbart A Attraktivt R Realistisk T Tidsbestemt Hvad giver mig en følelse af at have opnået noget? Hvad vil jeg udrette? Hvorfor vil jeg udrette det? Hvad er kravene? Hvilke begrænsninger er der? Hvordan måler jeg mine fremskridt? Hvordan ved jeg, hvornår målet er nået? Hvordan kan målet nås? Notér eventuelle eksterne faktorer, der kan påvirke mit mål, og måder at overvinde dem på Hvilke logiske skridt skal jeg tage? Har jeg givet mig selv nok tid til at nå dette mål? Er det et mål jeg kan opnå? Har jeg de nødvendige ressourcer til at nå dette mål? Husk, at dine omstændigheder kan ændre sig. Vær ikke bekymret over at skulle tilpasse dine mål, så de passer til dine skiftende behov Hvor lang tid vil det tage at nå dette mål? Hvornår skal dette mål være nået? Hvornår skal jeg arbejde på dette mål? 20 MS og følelser

MS og følelser 21

Ressourcer og støtte Hvor kan jeg finde mere støtte? Tal med din læge eller MS-sygeplejerske om, hvordan du har det. De kan være med til at hjælpe dig med at udvikle måder til at leve et bedre liv med MS. Eller de kan henvise dig til andre støttekilder. At få psykologhjælp og lære teknikker til at håndtere sygdommen på handler ikke kun om at søge hjælp, når du har brug for det. Kontakt din lokale støttegruppe for yderligere information og ressourcer. Prøv også at opbygge et støttenetværk uden om disse fagfolk. Når du kommer i kontakt med andre mennesker, der har MS, kan det hjælpe dig med at forstå dine egne følelser. Online MS-samfund, for eksempel fora og blogs, kan hjælpe dig med at lære af andres oplevelser. Hvem kan jeg tale med? Du kan tilføje kontaktoplysninger i de angivne felter nedenfor. Du ønsker måske ikke at kontakte alle disse potentielle støttekilder. Det er vigtigt, at du finder ud af, hvad der virker for dig. Min MS-sygeplejerske Min læge 22 MS og følelser

Scleroseforeningen Rådgiver Arbejdsmiljørådgiver Mine venner eller familie Støttenetværk på de sociale medier Online MS-blogs eller -samfund MS og følelser 23

Tak til sklerosesygeplejerskerne Janne Vadgaard, Jorun Beyer, Anette Husted og Rikke Bjerre for sparring i forbindelse med udarbejdelse af denne pjece www.multipelsklerose.dk Referencer: 1. Siegert, RJ and Abernethy, DA. Depression in multiple sclerosis: A review. J Neurol Neurosurg Psychiatry. 2005;76(4):469 475. 2. Boeschoten RE, Braamse AMJ, Beekman ATF, et al. Prevalence of depression and anxiety in multiple sclerosis: A systematic review and meta-analysis. J Neurol Sci. 2017;372:331 341. 3. American Psychological Association. The road to resilience. Tilgængelig på: www.apa.org/ helpcenter/road-resilience Tilgået september 2019. 4. Nery-Hurwit M, Yun J, Ebbeck V. Examining the roles of self-compassion and resilience on healthrelated quality of life for individuals with multiple sclerosis. Disabil Health J. 2018;11(2):256 261. 5. MS Trust. Mindfulness. Tilgængelig på: www.mstrust.org.uk/a-z/mindfulness#how-canmindfulness-help-with-ms Tilgået september 2019. 6. Gu J, Strauss C, Bond R, Cavanagh K. How do mindfulness-based cognitive therapy and mindfulness-based stress reduction improve mental health and wellbeing? A systematic review and meta-analysis of mediation studies. Clin Psychol Rev. 2015;37:1 12. 7. Senders A, Bourdette D, Hanes D, et al. Perceived stress in multiple sclerosis: the potential role of mindfulness in health and wellbeing. J Evid Based Complementary Altern Med. 2014;19(2):104 111. 8. Grossman P, Kappos L, Gensicke H, et al. MS quality of life, depression, and fatigue improve after mindfulness training. Neurology. 2010;75(13):1141 1149. 9. NHS. Mindfulness. Tilgængelig på: www.nhs.uk/conditions/stress-anxiety-depression/mindfulness/ Tilgået september 2019. 10. National Multiple Sclerosis Society. Taming stress in multiple Sclerosis. Tilgængelig på: www. nationalmssociety.org/nationalmssociety/media/msnationalfiles/brochures/brochure-taming- Stress.pdf Tilgået september 2019. 11. MS Trust. Stress. Tilgængelig på: www.mstrust.org.uk/a-z/stress Tilgået september 2019. 12. NHS. 10 stress busters. Tilgængelig på: www.nhs.uk/conditions/stress-anxiety-depression/reducestress/ Tilgået september 2019. Biogen (Denmark) A/S Stationsparken 37, 3. sal 2600 Glostrup Biogen-33284 1. august 2020