Ellen Bjerre Jensen, talepædagog, Institut for kommunikation og handicap, Aarhus Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation Beskrivelse af talepædagogisk udredningsmateriale udarbejdet af talepædagoger, psykologer og fysioterapeuter på Taleinstituttet i Århus nu kaldet Institut for Kommunikation og Handicap (IKH). I forbindelse med ALF s efteruddannelse på Nyborg Strand 2011 fik talepædagogerne på IKH mulighed for at udstille vores materiale til talepædagogisk udredning af småbørn. På kursusdagene viste både danske og svenske talepædagoger stor interesse for materialet, som også tidligere er blevet solgt til en del PPR-kontorer over hele landet. I den forbindelse blev vi opfordret til at skrive lidt om materialet. På Taleinstituttet i Århus (nu IKH) blev vi sidst i halvfemserne ofte bedt om at undersøge børn, hvis sproglige niveau lå lavere end det, vi kunne måle med en Reynell test. Vi havde behov for et materiale, der sikrede, at vi som talepædagoger beskrev børnene inden for samme referenceramme. Dette kunne lette arbejdet, når vi overtog opgaver fra hinanden eller diskuterede undervisningsmodeller for de enkelte børn. Samtidig kunne det give et godt udgangspunkt for vejledning af forældre og pædagoger. Over en periode dykkede vi derfor ned i den litteratur, der fandtes inden for emnet. Sammen med psykologer og fysioterapeuter på Taleinstituttet samlede vi erfaring og fælles viden til et materiale, som kan anvendes af talepædagoger i forbindelse med udredning af den sproglige udvikling op til ca. 2½ år. I arbejdet med beskrivelsen af det lille barns sproglige udvikling, var det vigtigt for os, at vi havde et fælles materiale til brug i samværet med børnene. Vi samlede derfor en kuffert med legetøj, der er velegnet til at vurdere netop de områder, litteraturen beskrev som vigtige. Gennem årene har vi benyttet materialet til flere end 100 børn. Det har 17
især været børn i specialbørnehaver og børn, hvor vi blev bedt om at lave en ddybende undersøgelse. Materialet er desuden anvendt til undersøgelse af børns sprogniveau i forbindelse med, at de er under udredning for autisme. Undersøgelsesmaterialet For at sikre en grundig vurdering er materialet delt op i følgende områder: Opmærksomhed/samspil Aktivitet og udforskning Oralmotorik Hørelse og auditiv perception Syn og visuel perception Sprogforståelse/symbolforståelse Verbal ekspressiv udvikling Opmærksomhed/samspil Her fokuseres på barnets evne til at indgå i kommunikativt samspil. Ser barnet den voksnes initiativ? Hvordan reagerer barnet på forskellige henvendelser? Hvad gør barnet for selv at få et kommunikativt samspil i gang? I kufferten er f.eks. en lille billedbog til at vække barnets interesse. Det at anvende de samme materialer og den fælles beskrivelse i forhold til mange børn med store sproglige vanskeligheder gav en god erfaring med at beskrive det helt lille barns kommunikative udvikling. Derved fik vi et udbygget sammenligningsgrundlag og et godt udgangspunkt til etablering af vejledning. Samtidig dannede det basis for igangsættelse af et undervisningsforløb. Beskrivelsen har vist sig velegnet ved igangsættelse af strukturerede undervisningsforløb. Dette kan f.eks. foregå efter Karlstadmodellen, som er en meget systematisk undervisningsform i forhold til sprogarbejde med børn med store sproglige vanskeligheder. Aktivitet og opmærksomhed Hvordan undersøger barnet sin omverden? Viser barnet nysgerrighed? Hvilke materialer interesserer barnet? Er barnet vedholdende i sin interesse? 18
Her afprøves hvilke materialer, der kan få barnet til at handle. Oralmotorik Barnets udvikling af evne til at sutte og synke beskrives. Er barnet sensorisk opmærksom på f.eks. mad omkring munden? Dette afsnit er især relevant i forhold til spastiske børn. I dag er man opmærksom på, at børn med udtalevanskeligheder ikke hjælpes til bedre udtale gennem mundmotoriske lege uden sammenhæng med talelyd. Hørelse og auditiv perception Barnets evne til at høre og opfange talelyd kan være meget vanskelig at vurdere, idet mange børn hurtigt lærer sig at reagere på andre ting som f.eks. bevægelse og blikretning. Ved den mindste mistanke om problemer med hørelsen er det derfor vigtigt, at barnet henvises til ørelæge og eventuelt undersøges på audiologisk afdeling. I kufferten er forskellige lydgivende genstande. Syn og visuel perception Barnets blikkontakt er det første tegn på interesse for dets omgivelser. Vi søger blikkontakt med barnet for at få kommunikation i gang. Vi fortæller barnet, hvad den genstand hedder, som barnet ser på. Vi forsøger at få barnet til at se på det, vi gerne vil kommunikere om. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at barnet har mulighed for at reagere relevant på disse opfordringer. Måske ser barnet bedst, når genstanden er i en bestemt vinkel, eller måske er der behov for briller. I kufferten er f.eks. sort/hvide genstande. Symbolforståelse Mange børn som ønskes undersøgt, har tydelige sproglige vanskeligheder, og alternative kommunikationsformer er måske under overvejelse. Det er derfor vigtigt at vurdere, om barnet forstår tegninger eller fotos. Måske er der behov for konkrete genstande for at støtte barnets forståelse. I kufferten er genstande og fotos af disse til en begyndende vurdering af barnets forståelse af billeder. Sprogforståelse/ symbolforståelse Forudsætningen for at barnet udvikler et ordforråd er, at han viser forståelse for, hvad genstande kan anvendes til. Forældre sætter ord på det, de gør og det, barnet gør. Derved knyttes genstand og ord sammen for barnet. I dette afsnit har vi beskrevet barnets forståelse for, hvad genstande anvendes til og barnets evne til at indgå i enkle rollelege. Beskrivelsen slutter med en del af første opgave i Reynells undersøgelsesmateriale. I kufferten er bl.a. en telefon og genstande med tilsvarende fotos. Verbal ekspressiv udvikling Her beskrives det lille barns sproglige udvikling fra lyd til 1-2 ordssætninger. I beskrivelsen af det enkelte barn vil det være oplagt at beskrive 19
barnets anvendelse af alternativ kommunikation. I kufferten er f.eks. en lille dukke med seng til en lille rolleleg. Beskrivelsesark I materialet ligger ark til opsamling af kort anamnese og beskrivelse af de enkelte områder. Der er plads til en sammenfatning og forslag til den kommende indsats over for barnet. Desuden er det muligt at lave en profil af barnets udviklingsalder inden for det kommunikative område. Dette må dog altid tages med stort forbehold, da udviklingen er meget forskellig fra barn til barn. Det kan dog være med til at vise, hvor barnet har sine styrker, og hvor der er behov for ekstra hjælp. På arket er afsat plads til en opsamling af, hvilke kommunikationsredskaber barnet benytter. Det kan desuden anvendes til at vise hvilke pædagogiske tiltag, personerne omkring barnet fremover vil benytte. Kuffertens indhold Flere steder i materialet er forslag til hvilke materialer fra kufferten, der kan anvendes. At materialerne er lige ved hånden, letter opgaven og giver talepædagogen mulighed for straks at afprøve barnets reaktion. Materialerne er almindeligt legetøj, som kan købes i mange legetøjsforretninger. Det er dog vores erfaring, at det tager lang tid at finde netop den genstand, man gerne vil anvende. Det har derfor været en stor lettelse at kunne medbringe en færdigpakket kuffert, når man skulle undersøge et barn. Undersøgelse I forbindelse med undersøgelse af små børn er forældrenes og pædagogers beskrivelse en meget væsentlig faktor. Selve undersøgelsen kan ofte give anledning til, at forældrene bliver mere opmærksomme på, hvad barnet reagerer på, og hvordan det reagerer. Vi oplever ofte, at vi ved anden samtale får andre svar fra forældrene som følge af den øgede forståelse, de har opnået gennem samtale og iagttagelse ved det første møde. Forældrene har måske set, at barnet genkender lyden af fars bil og reagerer mere på dette end på, at mor fortæller, at far er på vej. 20
Derved er selve undersøgelsen med til at støtte forældrenes mulighed for at hjælpe deres barn til en bedre kommunikation. Samtidig kan den større indsigt i barnets reaktioner være med til at støtte den svære proces, det er for forældre at erkende barnets vanskeligheder. En typisk undersøgelse kan foregå over to gange. Undersøgelsen foregår enten i hjemmet eller i børnehaven efter forældrenes ønske. Første gang indledes med en samtale med forældrene, som beskriver deres barn og fortæller om deres glæder ved og bekymringer for barnets evne til kommunikation. Efter samtalen iagttager talepædagogen barnets leg og adfærd og sætter leg i gang med kuffertens indhold. Der kan ses vidt forskellige redaktioner på de forskellige materialer. F.eks. vækker spilledåsen stor interesse hos mange børn og kan være med til at skabe en god kontakt. Andre børn reagerer med angst eller afvisning og spilledåsen må hurtigt pakkes væk. En vigtig forudsætning for udvikling af kommunikative færdigheder er, at barnet forstår turtagning. En stor blød bold er for de fleste børn spændende, og kan få selv det mest forsigtige barn med til en leg. Ved andet møde med familien opsamles forældrenes iagttagelser siden sidst, og eventuelle nye iagttagelser tilføjes materialet. Talepædagogen leger igen med barnet og erfarer f.eks., om barnet viser gensynsglæde i forhold til genstande eller om det hele virker nyt for barnet. Efter undersøgelsen samles forældre, pædagog, den undersøgende talepædagog og evt. andre til møde hvor undersøgelsen fremlægges og nye tiltag kan aftales. Udredningsmaterialet kan købes ved henvendelse til: IKH, Tjørnevej 6, 8240 Risskov, tlf. 78 47 93 16. ellen.bjerre.jensen@koege.dk 21