Sagsbehandler Christel Hübschmann Direkte telefon 99 74 12 96 E-post christel.hubschmann@rksk.dk Dato 16. september 2013 Sagsnummer 2013010217EA ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN 2013 CENTER VEST
Center Vest: Kort beskrivelse: Center Vest består af Brohuset, Hvidkløvervej 4-10, Ringkøbing og Hjemmevejledningen, Smedegade 7, Ringkøbing. Brohuset er et botilbud til 26 voksne udviklingshæmmede. Brohuset består af to huse som er opdelt i 4 afdelinger med 6 eller 7 lejligheder i hver afdeling. Til hvert hus hører personalerum og diverse depotrum. Alle beboere har egen lejlighed bestående af en stue, et soveværelse, bad og toilet samt et lille tekøkken. Derudover har beboerne mulighed for at benytte fællesarealerne som består af køkken, spisestue og opholdsstue. Der er tale om byggeri etableret jf. Almenboliglovens 105. Hjælpen ydes jf. Servicelovens 83 og 85. Desuden er der en administrationsbygning, som indeholder kontorfaciliteter og mødelokaler. Hjemmevejledningen består af kontorlokaler for hjemmevejlederne og cafe for brugere. Hjemmevejledningen yder hjælp jf. Servicelovens 85. Målgruppe: Brohuset er et botilbud til voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Flere beboere har en psykiatrisk overbygning, ligesom nogen har en fysisk funktionsnedsættelse. På Brohuset bor der både yngre og ældre beboere. Ud over behov for social pædagogisk bistand har en del også behov for omfattende omsorg og pleje. Der er døgndækning og vågen nattevagt på Brohuset. Dato for tilsyn: Det uanmeldte tilsyn: den 22. august 2013. Tilsynet er udført af tilsynsteamet v/christel Hübschmann og Lene Buhl Munkholm. Endelig tilsynsrapport: Udarbejdet den 16. september 2013 Indledning: Tilsynet er foretaget på baggrund af 16 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne løses på.
Tilsynsforpligtelsen uddybes i Lov om social service. Det fremgår således af Lov om social service 148 a, at kommunalbestyrelsen skal føre et driftsorienteret tilsyn med forholdene i det enkelte sociale tilbud, herunder tilsyn med økonomi og personaleforhold med videre. Tilsynet er udført på baggrund af Retningslinier for det generelle tilsyn med kommunale tilbud inden for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern Kommune: Uanmeldt tilsyn og ledelsestilsyn som er godkendt af Social- og Sundhedsudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune den 22. februar 2012. Rammer for tilsynet: Tilsynsteamet medbringer, jf. retningslinierne for det generelle tilsyn, dokumentation for tilsynsbesøget i form af en kort dagsorden samt legitimation af tilsynsteamets medarbejdere. Emnerne for tilsynet tager udgangspunkt i Idekatalog for tilsyn. På uanmeldt tilsyn vil følgende emner altid blive drøftet: Magtanvendelse Sundhedsmæssige forhold Kompetenceudvikling Arbejdsmiljø Samarbejde Særlige forhold Tilsynsteamet har samtale med to personaler fra henholdsvis hus 4 og 10 på Brohuset. Den ene er uddannet social og sundhedsassistent og har været ansat i 16 år. Den anden er pædagoguddannet og har været ansat i 10 år. Efterfølgende har tilsynet samtale med en medarbejder fra Smedegade som er uddannet pædagog og har været ansat i 7 år. Referat af det uanmeldte tilsyn: Magtanvendelse: 1. Hvordan introduceres magtanvendelsesregelsættet for personalet? Medarbejder har jævnligt modtaget undervisning i magtanvendelsesregelsættet. De oplyser, at regelsættet findes i IT systemet. Magtanvendelse drøftes jævnligt og der er bevidsthed om, hvornår man anvender magtanvendelse. Medarbejderen fra Smedegade oplyser, at hun har fået udleveret regelsættet i papirform. 2. Udleveres regelsættet til nyansatte og kvitteres for modtagelsen?
De adspurgte oplyser, at nye medarbejdere får udleveret regelsættet sammen med anden relevant materiale ved ansættelse. Mappen bliver gennemgået sammen med daglig leder. 3. Hvad er antallet og arten af magtanvendelser i det sidste år? Det præcise antal kendes ikke, men alle magtanvendelser sendes til sikkerhedsgruppen, hvor en af de adspurgte er medlem. Der kan fx være tale om situationer, hvor en beboer skal have dryppet øjne eller i bad. Medarbejderen i Smedegade tror ikke der har været magtanvendelse. Som hjemmevejleder er det ikke så relevant, idet de hellere trækker sig i situationen da hjælpen foregår i borgerens eget hjem. 4. Hvordan er udviklingen i antallet af magtanvendelser? En af de adspurgte siger, at der ikke er noget system i det i hendes team, men at udviklingen i antallet af magtanvendelser formentlig er stabilt. Medarbejderne oplyser, at der kun sjældent anvendes magt, måske fordi man er gode til at tale sammen om tilgangen til beboerne. 5. Hvad er antallet af magtanvendelserne udtryk for? De adspurgte siger, at det er et udtryk for, at personalet er gode til at kommunikere og komme evt. situationer i forkøbet. 6. Hvilken indsats gør I for at undgå/reducere anvendelsen af magt? Medarbejderne i de forskellige team taler meget sammen, der er stor åbenhed, man deler viden. Problemer drøftes på møder ligesom lederen bliver inddraget. Hjemmevejlederen siger, at man er bevidst om at forberede sig på mødet med borgeren og evt. placerer sig hensigtsmæssigt i forhold til flugtveje. 7. Hvordan indberettes magtanvendelser? Anvendes skabelonerne i Bosted? Medarbejderne oplyser, at magtanvendelser indberettes på Bosted og at skabelonerne i Bosted anvendes. 8. Hvordan fungerer samarbejdet om magtanvendelser, når borgeren har en anden handlekommune? Ingen af de adspurgte har oplevet det. 9. Hvordan er proceduren i forhold til brugerens subsidiært de pårørendes mulighed for at kommentere magtanvendelsen? Medarbejderne fortæller, at der er en fast procedure vedrørende dette, og at de pårørende altid bliver kontaktet, medmindre beboeren ikke ønsker det. Her har personalet tavshedspligt. 10.Hvilke procedurer er der for opfølgning i forbindelse med anvendelse af magt? Medarbejder fortæller, at det bliver taget op på møder og i sikkerhedsgruppen. Desuden tales der med ledelsen. Der kan være situationer, hvor der bruges forskellige specialister som VISO og oligofreniteamet. Hvis der har været episoder skrives det i dagbogen og evt. i handleplanen.
11.Udleverer I klagevejledning i forbindelse med en konkret magtanvendelse? Der udleveres ikke klagevejledning, men der tales med beboeren eller pårørende. 12.Har medarbejderne modtaget undervisning i magtanvendelse? Medarbejderne oplyser, at de med jævne mellemrum har modtaget undervisning i magtanvendelse. Sundhedsmæssige forhold: 1. Hvordan sikrer I, at retningslinjer for medicinhåndtering overholdes? De adspurgte oplyser, at alle fastansatte har været på kurser i medicinhåndtering. Det faste personale/primærpersonen er ansvarlige for at ændringer i medicin bliver registreret i medicinskemaet. Ligesom der laves ekstra skema ved midlertidig medicin. En del af beboerne får medicinen dosispakket fra apoteket. Hjemmevejlederen siger, at morgenmedicin bliver udleveret i cafeen til de brugere som kommer der. Det er primærpersonen som sørger for, at brugeren bliver skrevet på listen over de personer som skal have medicin udleveret. Det står ligeledes i Bosted. Medicinen opbevares i et aflåst skab. 2. Har I en lokal instruks for medicinhåndtering? Der er en lokal instruks for medicinhåndtering og instruksen er lavet med udgangspunkt i Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinier for medicinhåndtering. 3. Hvordan håndteres medicingivning? Benyttes Bosted til registrering? Bosted benyttes til registrering af medicingivning ligesom pn medicin registreres. 4. Hvordan håndteres utilsigtede hændelser? Bliver de indberettede? De adspurgte fortæller, at såfremt der sker utilsigtede hændelse skrives det i journalen. Ved tvivl kontaktes læge/vagtlæge. De adspurgte ved ikke om utilsigtede hændelser bliver indberettet, men tror det ikke, ligesom de ikke er bekendt med, at de skal indberettes. Kompetenceudvikling: 1. Har medarbejderne fået MUS/GRUS-samtale det seneste år? På Brohuset har der været TUS samtaler. Den enkelte medarbejder kan ønske MUS samtale, hvis der er behov for det. Hjemmevejlederen har haft MUS samtale. 2. Tilbydes medarbejderne supervision og er der faste rammer for gennemførelsen af denne? Medarbejderne på Brohuset tilbydes supervision med faste intervaller en gang månedlig. Der er tale om intern supervision, idet det er en medarbejder fra
Smedegade, som har gennemgået kursus i supervision, der udfører det. Alle deltager og der er mødepligt. Medarbejderne har tidligere været tilbudt ekstern supervision ved psykolog i byen, men denne er stoppet og der er endnu ikke fundet en ny. Der kan tilbydes individuel supervision, hvis der er brug for det. Det samme er gældende for hjemmevejledningen. Her er det en medarbejder på Brohuset, som superviserer hjemmevejlederne. 3. Hvordan tages der i øvrigt hånd om den faglige udvikling? Medarbejderne tilbydes kurser/temadage/social dag og MUS samtaler, hvor muligheden for kompetanceudvikling drøftes. Ledelsen kan også opfordre den enkelte medarbejder til at deltage i relevante kurser. Økonomien kan sætte begrænsning i forhold til kursusaktiviteten. Hjemmevejlederen fortæller, at der er etableret et kursusudvalg. 4. Er medarbejdernes kompetencer kortlagt og synliggjort for kollegerne? Medarbejdernes kompetencer er ikke nedskrevet og kortlagt. De adspurgte fortæller, at man kender sine kolleger i de enkelte team så godt, at man mener at vide, hvilke kompetencer den enkelte har. Arbejdsmiljø: 1. Er der udarbejdet en arbejdspladsvurdering (APV) og dertil hørende handleplan? Der er udarbejdet APV og dertil hørende handleplan. Mappen findes på kontoret. 2. Er der udarbejdet beredsskabsplan til brug ved voldsomme hændelser? Medarbejderne på Brohuset fortæller, at der er udarbejdet beredsskabsplan til brug ved brand og voldsomme hændelser, ligesom der er udarbejdet ambulancebreve. Hjemmevejlederen kender den ikke, men tror den er i mappen på kontoret. 3. Hvordan arbejdes der med nærved-ulykker? På Brohuset bliver nærved-ulykker indberettet til sikkerhedsgruppen, ligesom det bliver drøftet på personalemøder. Hjemmevejlederen fortæller om et konkret tilfælde i vinterperioden, hvor man lagde ekstra måtter ud på gulvene i cafeen således, at ingen skulle falde på grund af våde gulve. Samarbejde: 1. Hvordan opleves det interne samarbejde Personale personale? Medarbejderne fortæller, at der er et godt samarbejde personalet
imellem. Man bruger hinanden til sparring. Man er opmærksomme på, hvordan kollegerne har det. Man må gerne undre sig og italesætte sin undren, og de adspurgte har alle udført det. Man er også gode til at bemærke/kommentere positive oplevelser. Ledelse personale? De adspurgte siger, at der er et godt samarbejde. Man kan altid gå til sin leder og få en snak, hvis der er brug for det. På Brohuset er oplevelsen, at centerlederen har meget travlt, men hun er god til at fortælle, hvad hun laver. Dog savner man lidt mere synlighed i det daglige. De adspurgte på Brohuset siger, at samarbejdet med daglig leder altid er godt og ikke kan blive bedre. Hjemmevejlederen siger, at der er et godt samarbejde. Man kan altid gå til sin leder. Flere klare og tydelige udmeldinger ville være positivt. Ledergruppen? De adspurgte tror samarbejdet fungerer rigtig godt i ledergruppen. Der opleves ikke modstridende udmeldinger. Andre? Medarbejderne siger samstemmende, at der er et godt samarbejde med andre, fx læge, tandlæge, psykiater, hjemmeplejen og rådgivere. Særlige forhold: En medarbejder på Brohuset har oplevet det som en udfordring at få kontakt til kommunen i ferietiden i forbindelse med blebestilling og hjælpemidler. Samarbejde med pårørende kan være en omfattende og spændende opgave som evt. kan videregives til ledelsen. 1. Er der særlige udefrakommende forhold, der påvirker stedet? På Brohuset er der travle vagter især, hvis man er på arbejde med en vikar om aftenen. Der er ansat flere meget unge vikarer. 2. Er der noget i forhold til arbejdet, der bekymrer dig/jer? I forhold til arbejdsmiljø? Brugernes hverdag/trivsel? Medarbejderne på Brohuset har bekymringer fx. i forhold til, når en beboer stopper med dagbeskæftigelse og er hjemme hele dagen. Bekymringen går på, hvordan personalet bedst kan hjælpe med at skabe indhold i beboerens tilværelse. Hjemmevejlederen har bekymringer i forhold til, om de nye pakker evt. vil
medføre nedskæringer i bevillingen til den enkelte bruger. Samlet vurdering: Det er tilsynsteamets samlede vurdering, at: Center Vest overordnet er et velfungerende tilbud i forhold til de temaer, der har været drøftet ved tilsynet forskrifter om magtanvendelse følges retningslinier for medicinhåndtering følges, dog er der ikke kendskab til, om utilsigtede hændelse bliver indberettet medarbejdernes kompetencer med fordel kan kortlægges og synliggøres. I øvrigt er der generelt taget hånd om medarbejdernes kompetenceudvikling arbejdsmæssige forhold er i orden der ikke er samarbejdproblemer hverken internt eller eksternt. Konklusion: Tilsynsteamet konkluderer, at: der skal sikres en procedure for kendskab til samt indberetning af utilsigtede hændelser der er ikke yderligere bemærkninger i forhold til tilsynsbesøget. Kommentarer til rapporten: Rapporten har været i høring. Høringssvar er vedlagt rapporten.