Gul bus Produktbeskrivelse maj 2015 Trafikselskabet Movia
OVERBLIK OG FOKUS Udvikling i generelle krav til Movias produkter Denne version 1.0 af produktbeskrivelsen for gule busser er udarbejdet i maj 2015. Produktbeskrivelsen opdateres årligt eller i forbindelse med større beslutninger, som påvirker anbefalingerne til produkterne. Langsigtet planlægning Arbejdet med at forbedre og udvikle den enkelte buslinje er samtidig et bidrag til at udvikle og udbrede Movias koncepter. Stærke koncepter skal tiltrække og fastholde kunder, der konsoliderer linjerne som en del af byen. Ved at konsolidere linjerne med de karakteristika, som busserne inden for den enkelte produktkategori indeholder, kan buslinjerne samtidig være et markant bidrag til kommunernes og regionernes langsigtede planlægning. Dialogen med kommuner og regioner kan dermed også have et langsigtet fokus, hvor linjeudviklingen spiller sammen med byudviklingen. Linjeudviklingen er ligeledes et bidrag til at løfte buskoncepterne i hele Movias område. En række ydelser i tilknytning til linjeudviklingen bidrager til det overordnede billede. Det gælder ikke mindst stoppestedsområdet, hvor opgraderingerne skaber endnu større værdi, hvis det sker i et større geografisk område. Gule busser er samlebetegnelsen for alle Movias linjer, der ikke er karakteriseret ved at være en produktbus eller fx service-, kommune- eller telebus. Kategorien rummer derfor rigtig mange typer linjer; både korte og lange, højfrekvente og lavfrekvente. Udvikling af linjerne kan således gå i retning af mere højfrekvente linjer, der kan udvikle sig til A-, R- eller S-linjer eller mere lavfrekvente linjer, hvor ressourcerne er bedre brugt ved en konvertering til Flextur og kanalisering af flere ressourcer over i mere benyttede buslinjer. 2
OVERBLIK OG FOKUS Sammenligning af produkter SAMMENLIGNING MELLEM MOVIAS KONCEPTER Geografi Koncepter Byområder A-BUS +WAY Linjer i og mellem byområder i fingerbyen S-BUS GUL BUS Linjer mellem byer uden for fingerbyen R-BUS LOKALBANE E-BUS Kommunale løsninger KOMMUNEBUS KOMMUNEBUS FLEXTRAFIK Behovstyret transport udenfor centralkommunerne FLEXTUR 3
LINJENS KARAKTERISTIKA Målepunkter: høj frekvens høj rejsehastighed direkte linjeføring sammenhæng Frekvens Gule busser udgør en selvstændig løsning som kollektiv trafikforbindelse i byer eller i landområder og med forbindelse mellem byer. Gule busser kan samtidig udgøre et underliggende net i større byer med A-, R- eller S-busbetjening. Gule busser kan dermed løfte vidt forskellige opgaver. Lavfrekvent drift Variationen i de opgaver, som gule busser løfter, betyder, at der ikke er entydige retningslinjer for frekvenser. Der bør dog som minimum være timefrekvens på rutebusser for, at linjen sikrer et tilfredsstillende tilbud til borgerne. Lavere frekvens betyder, at borgerne tilbydes en løsning, der kan opfattes som mindre attraktivt, og som risikerer at blive fravalgt. Der bør derfor foretages en konkret vurdering af, hvorvidt der er potentiale for at hæve frekvensen til mindst timedrift, eller om potentialet er så lavt, at man i stedet bør nedlægge linjen i perioderne med mindre end timedrift og i stedet tilbyde Flextur. Ved at reducere driften er det oplagt at overflytte drift til linjer, som har potentiale for passagervækst og dermed øge driften her. SAMLEDE ANBEFALINGER: GULE BUSSER, LINJENS KARAKTERISTIKA Minimumskrav Optimal løsning Frekvens Uændret drift Linjer med frekvenser under en afgang i timen bør analyseres mhp. erstatning af Flextur og overflytning af kapacitet til mere krævende linjer Standsningsmønster Standser ved alle stoppesteder Skaber gode forbindelser til højfrekvente linjer Bidrager til god fladedækning Linjeføring Fladedækning og evt. med fokus på direkte linjeføring hvis bussen er central i det samlede bussystem Minimum timebetjening i hele driftsdøgnet Linjer med frekvenser under en time bør konverteres til Flextur og overflytning af kapacitet til mere krævende linjer Standser ved alle stoppesteder Skaber gode forbindelser til højfrekvente linjer Bidrager til god fladedækning Fladedækning og evt. med fokus på direkte linjeføring hvis bussen er central i det samlede bussystem 4
LINJENS KARAKTERISTIKA Højfrekvent drift I den anden ende af skalaen findes gule busser, som leverer højfrekvent drift en stor del af døgnet. Det gælder både i København, hvor busser med høj frekvens nærmer sig A-bussernes frekvens (dvs. mere end 6 afgange i timen) og uden for Storkøbenhavn, hvor busser med høj frekvens nærmer sig frekvensen for A-busser i denne geografi (dvs. mere end 3-4 afgange i timen). Tilsvarende kan linjer, der forbinder bycentre, have en frekvens, der ligner R-busser eller S-busser. Ved lavere frekvenser (mindre end 2-3 afgange i timen) kan det overvejes, om linjen lever op til passagerernes forventning eller, om ressourcerne ville være bedre brugt ved at hæve serviceniveauet på det overordnede net. frekvens, mens gule busser skal støtte op om dette ved at tilbyde gode forbindelser til det højfrekvente net. Busserne kan dermed også bidrage til at sikre nærhed til højklasset kollektiv trafik. De gule busser støtter i visse områder op om højfrekvente og bus- og togprodukter, som tilrettelægges så direkte som muligt. I andre områder udgør de gule busser i sig selv de gode busforbindelser, som både pendlere og fritidsrejsende benytter dagligt, hvilket kan stille større krav til direkte linjeføring afhængigt af geografien, de betjener. I disse tilfælde kan det vurderes, om den pågældende linje har potentiale for at udvikles til produktlinje inden for en årrække. Standsningsmønster Gule busser skal levere en grundlæggende betjening i områder uden A-, S- og R-linjer. I områder med fx A-linjer udgør de gule busser et underliggende net, som understøtter de højklassede buslinjer. Gule busser skal dermed bidrage til at sikre fladedækning og gode forbindelser til de højklassede forbindelser (bus, tog og metro). Stoppestedsplaceringer for gule busser bør derfor udpeges med fokus på fladedækning og gode forbindelser, som skaber et attraktivt produkt i sammenhæng med det højklassede busnet og banerne. Linjeføring I Storkøbenhavn tilrettelægges linjeføringen under hensyntagen til metro og S-tog. A-busser, S-busser, metro og S-tog skal til sammen udgøre et samlet, overordnet net med høj 5
FYSISKE RAMMER Målepunkter: høj rejsehastighed gode stoppestedsforhold Fremkommelighed Fremkommelighedstiltag er særligt relevant på strækninger med mange passagerer og dermed mange busser. En tommelfingerregel siger, at fremkommelighedstiltag kun er relevant for linjer eller strækninger med mere end fire afgange pr. time. Der er udviklet et hastighedsbarometer for linjer i Movias pendlernet. Hastighedsbarometeret angiver den registrerede gennemsnitshastighed i forhold til forventede gennemsnitshastighed, der er beregnet ud fra en række forudsætninger omkring den specifikke linje. Barometeret angiver dermed behovet for fremkommelighedsinitiativer for den enkelte linje. Hastighedsbarometeret udarbejdes for hvert kvartal og findes på Movias Ekstranet. Gode stoppestedsforhold Stoppestedet er kundens første møde med bussen. Stoppestedet er dermed en væsentlig del af den samlede rejseoplevelse, og det stiller store krav til stoppestedernes standard. Undersøgelser viser, at ventetiden ved stoppesteder og på stationer kan føles op til tre gange længere end den reelle tid. Gode faciliteter kan halvere den opfattede ventetid og dermed forbedre den samlede rejseoplevelse. Et andet væsentligt emne for rejsende i den kollektive trafik er tryghed. Stoppestedsudstyret skal derfor medvirke til at øge tryghedsfølelsen hos kunderne. Ved at registrere samtlige stoppesteder, opnås fuldt overblik over den nuværende standard, som kan bidrage til at opnå en ensretning for stoppestederne. Dermed vil kunderne få en ensartet oplevelse både i bussen og ved stoppestederne. SAMLEDE ANBEFALINGER: GULE BUSSER, FYSISKE RAMMER Minimumskrav Fremkommelighed Systematisk arbejde med at øge rejsehastigheden og sikre jævn kørsel med få forstyrrelser fra øvrig trafik hvor det giver mening og primært for linjer med mere end fire afgange pr. time Gode stoppestedsforhold Ensretning af stoppestedsforhold med fokus på at opgradere de stoppesteder, som har flest passagerer og betjener flere buslinjer Foretrukken løsning Systematisk arbejde med at øge rejsehastigheden og sikre jævn kørsel med få forstyrrelser fra øvrig trafik hvor det giver mening med udgangspunkt i hastighedsbarometeret og primært for linjer med mere end fire afgange pr. time Klassificering af stoppesteder baseret på passagertal 6
FYSISKE RAMMER Stoppestederne bør udvikles i forskellig grad afhængig af, hvor centrale de er, og hvor mange kunder, der benytter dem. Stoppesteder med flest brugere bør derfor have en høj standard, mens små stoppesteder bør opfylde nogle minimumskrav. Denne kategorisering følger af en total registrering af stoppestederne. 7
MATERIEL Målepunkter: høj komfort stor passagerudveksling Bussens udformning Gule busser betjener mange typer linjer og dækker således linjer i tæt trafik i København til linjer mellem byer længst væk fra København. Dermed er der også stor forskel på, hvor hurtigt busserne kører, hvor langt, der er mellem stoppesteder og dermed også, hvor længe kunderne forventes at skulle sidde i bussen. Busserne betjener i mange tilfælde byområder og er på gaden i mange timer, hvilket medfører en høj miljøpåvirkning. Det er derfor en målsætning at have så høj miljøstandard som muligt for derved at bidrage til et bedre miljø i nærområdet. Samtidig bidrager nyere busser til passagerernes positive opfattelse af busserne både i forhold til komfort og miljøvenlighed. Krav til indretning og komfort Bussernes indretning og komfort bør baseres på i hvilken geografi den pågældende buslinje kører og dermed bedst muligt understøtte passagerernes behov. I byområder er der måske mindre behov for siddepladser og større behov for flexarealer hvis bussen skal betjene linjer, hvor passagermængderne er store og hvor passagererne ikke kører langt. Omvendt kan der i landområder være behov for endnu flere siddepladser med høj komfort i form af benplads, læselys, USB-stik mv. det afhænger altså meget af den pågældende buslinjes geografi. I en del tilfælde er behovet så begrænset, at minibusser eventuelt suppleret med ekstrakørsel i myldretiden vil være den miljømæssigt og økonomisk optimale løsning. 8
TRAFIKINFORMATION SAMLEDE ANBEFALINGER: GULE BUSSER, TRAFIKINFORMATION Minimumskrav Optimal løsning I bussen Voice announcement Voice announcement Realtidsinformation med korrespondancer på skærme Stoppesteder Fokus på udbredelse af og opgradering af stoppestedsforhold, så minimumsstandarden løftes og standarden udvikles på de største stoppesteder I tillæg til minimumskrav: Count down moduler med mulighed for at kommunikere i realtid på alle stoppesteder Fokus på at ensarte stoppesteder mht. udstyr I bussen Mængden af trafikinformation bør tilpasses skiftemulighederne. En gul bus i et byområde med mange skiftemuligheder til tog og andre busser bør altså have et højere niveau af trafikinformation end busser, der alene udgør transportmuligheden i et geografisk område. I takt med at TUS og Movia udvikler realtidsinformation, som kan formidles direkte til passagererne, bør dette så vidt muligt implementeres i busserne. En sådan implementering bør dog tænkes sammen med implementeringen i højklassede busser (A-, R-, S- og E-busser). Realtidsinformation på infoskærmene i busserne bidrager desuden til passagerernes ønske om flow og forventning om, at kundeinformationen konstant udvikler sig. Stoppesteder Stoppestederne er passagerernes første møde med bussen og den kollektive trafik. Det er derfor væsentligt, at passagererne får et godt indtryk af bussen og rejsen med kollektiv transport ved at føle sig informerede og trygge. Passagerernes viden om, hvornår bussen kører, kan øges ved at fokusere på udbredelse af realtidsinformation til stoppestederne. Realtidsinformationen omfatter i dag nedtælling til næste bus og mulighed for at dele få yderligere informationer. Med introduktionen af nye moduler øges muligheden for at udbrede information fx i forbindelse med events, ulykker, aflysninger og andet, som påvirker busdriften i realtid. 9
KUNDEOPLEVELSEN Pålidelighed Pålidelighed kan opgøres som rettidighed (kommer bussen som opgivet i køreplanen) og som pålidelighed (kommer bussen i det forventede interval). Pålideligheden skal derfor så vidt muligt opretholdes med hensyn til køreplan eller afstand mellem busserne, afhængig af i hvilken geografi bussen kører i og hvor høj frekvensen er på den pågældende linje. Øvrig forventningsafstemning Ved at opnå et ensartet produkt for alle linjerne i en produktkategori, forventes passagerernes tryghed og kendskab til produktet at kunne øges. Ved løbende at forbedre produktet og udvikle genkendeligheden forventes også produkternes image at forbedres, hvormed passagertilfredsheden og loyaliteten kan øges. Passagererne skal altså have det produkt, de forventer hver gang og af høj kvalitet. 10
MOBILITET Movia har med mobilitetsområdet fået mulighed for at målrette en mobilitetsindsats i tilknytning til busdriften og tilrettelæggelsen. Der er udpeget fire strategiske områder for mobilitetsindsatsen: Mobilitetsnetværk Store erhvervsområder Ungdomsuddannelser Fysisk planlægning. Mobilitetsindsatsen kan understøtte arbejdet med at øge passagertallet i den kollektive trafik ved at skabe løsninger, som forbedrer produktet og skaber den fornødne opmærksomhed omkring fordelene ved kollektiv trafik. 11
MARKETING VISUELLE KENDETEGN Produktfarve Produktmarkering Logo Vinduesmarkering Gul Ingen Ingen Ingen Markedsføring Markedsføring af de gule busser sker især i forbindelse med omlægninger/ændringer af enkelte linjer eller bybus-net. Markedsføring af den gule bus sker på kommunens initiativ og finansieres af kommunen. Movia bidrager gerne med ressourcer og/eller rådgivning herom. 12
PRESSE OG KOMMUNIKATION Pressearbejde Movia tilbyder kommuner at medvirke i presse- og kommunikationsindsatsen omkring forbedringer og nye linjer. I pressearbejdet fokuseres ud over basisinformation om linjeføring og frekvens også på baggrund for oprettelse af linjen samt forventningerne til linjen, passagerudvikling mv. Dette for at skabe en større forståelse for den opgave, som løses gennem kollektiv trafik, herunder udfordringer omkring mobilitet og miljø. Såfremt kommunen ønsker det, kan Movia udarbejde forslag til presseplan og medievalg samt udkast til pressemeddelelse, når linjen tages i drift. Desuden kan der aftales opfølgning, når linjen kar kørt en periode og de første data og erfaringer er på plads. I samarbejde med kommunen kan der aftales øvrig kommunikation. Fx artikler/information til nyhedsbreve og intranet på kommunens arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner mv. Kommunikation af successer Ved at fokusere på kommunikation af successer, bidrager kommunikationen til at konsolidere linjerne i de områder, de betjener. Movia er derfor til rådighed over for kommunerne når den gode historie skal sælges både i forhold til ressourcer og de gode budskaber. Kommunens kontaktperson i Movia kan være behjælpelig med at formidle kontakten. Alternativt kan Movias kommunikations- og presseafdeling træffes via presse@moviatrafik.dk 13
Produktansvarlig: Gul bus: Søren Hammer, sha@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon 36 13 14 00 moviatrafik.dk Movia Design/M.M 05.15. Foto: Movia / Tue Schiørring / Jens Bangsbo