nørre vedby centralskole



Relaterede dokumenter
Nørre Vedby Skole og Børnehus

Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier

Skolereform på Hjallerup skole

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

Opholdssted NELTON ApS

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Skolebestyrelsens årsberetning 2011

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Ansgarskolen skoleåret 2014/ information til forældre

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Der er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.

0. klasse på Zahles: 0. klasse

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Basisgruppen i Holmebo

Raketten - klar til folkeskolereformen

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Rønde skoles special-klasser

Sociale mål for indskolingen på Johannesskolen Vedtaget på ILM den 29. oktober 2013

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Kontaktklasserne. Arden Skole

Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner

Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016

Børneinstitution Hunderup

Skolebestyrelsens principper og politikker

Beskrivelse af specialklasser på Vorrevangskolen

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

INKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA SKOLELEDER 5. NEDSLAG

Hedegårdsskolen 2015

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for

Hvordan kan forældrene

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi

Mål- og indholdsbeskrivelse for. Klubben Antvorskov Antvorskov Skole Sejerøvej Slagelse

Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg

Velkommen i Kontaktklasserne på Klokkerholm skole. Skoleåret

Sammenhængende børnepolitik

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer

Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Gnisten 2011/2012

Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SKOLEBARN Januar 2015

Raketten - klar til folkeskolereformen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Christiansø Skole Christiansø Skole - forældretilfredshed April

Børnehuset Molevittens formål;

Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen

Læreplaner for Kernehuset

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb

Tilbudsbeskrivelse. Dysleksitilbuddet Vindinge Skole

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Om besvarelse af skemaet

Krop & Kompetencer Den Åbne Skole

Kompetencecenter. for børn i vanskeligheder inden for tale - læse sprogområdet og det mere generelle område

Arbejdsgrundlag for gruppeordningen Gruppe26/27

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza

Alle for én mod mobning i dagtilbud

Pædagogiske læreplaner

- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole

Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.

Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen

VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.

Når katastrofen rammer

Fritidscentrenes rolle i Folkeskolereformen.

Til eleverne på Formatskolen

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan.

Velkommen til Skovlyskolens SFO / SFK

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Solstrålen.

Udviklingsplan for Frederiksværk Skole

Nye veje for skolens ældste elever. Motivation Engagement Læring

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Job- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune

Forældresamarbejde. Børneinstitution Skt Klemens-Dalum

KATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040

Børnepsykiatrisk afsnit, U3

SSP tilbud i skoleåret 2016 / 2017

Dagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Ansøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Understøttende undervisning

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Firkløverskolens kursustilbud henvender sig til både nye og mere erfarne medarbejdere. Der vil i kursusformen blive lagt vægt på aktiv inddragelse

Viborg Kommune. Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Transkript:

nørre vedby centralskole...også en skole for normaltbegavede elever med autisme 1

en skole med fokus på autisme Bare et forslag - har i et bedre? velkommen til Nørre Vedby Skole På Nørre Vedby skole er der 10 klassetrin, hvor der i de fleste klasser er et spor. Der er dog enkelte klasser, som har to spor. Desuden er der tilknyttet et antal special- og centerklasser. Skolen har 3 regionalklasser for normalbegavede børn med autisme. Skolen har en SFO A (Skole fritidsordning for børn med autisme). Den holder åbent fra kl. 6.15 17.00. En indholdsbeskrivelse er under udarbejdelse. Nørre Vedby Centralskole, Vigvej 4, 4840 Nørre Alslev. Tlf: 5473 2323 Fax: 5444 6084 E-mail: post@norrevedby-skole.dk Hjemmeside www.norrevedby-skole.dk Skoleleder: Steen Blom Viceinspektør: Poul-Erik Hagemann Formand for skolebestyrelsen: Jens Frederiksen 2 3

Generel beskrivelse af klasserne for elever med autisme Eleverne i IKLA, MKLA og UKLA er normalbegavede børn med autisme. IKLA Indskolingsklassen for elever med autisme. MKLA Mellemgruppens klasse for elever med autisme. UKLA Udskolingsklassen for elever med autisme. Målsætningen for hver klasse er en normering på seks elever med to lærere og en pædagog. Målsætningen for klasserne er at, indskolingsklassen har børn fra ca. 6-8 år. Mellemgruppens klasse har børn fra ca. 9-12 år, og udskolingsklassen har unge fra ca. 13-17 år. Hver klasse har egne faciliteter indrettet efter TEACCH - systemet. Eleverne har fælles, parvis og individuel undervisning i egen klasse og kan inkluderes i skolens øvrige klasserække. Gennem et ligeværdigt samarbejde mellem skole, hjem og fritidsdelen forsøger vi at skabe sammenhæng og helhed i barnets hverdag, således at angst, stress og dermed aggressiv eller passiv adfærd reduceres. Undervisningen og pædagogikken bygger på TEACCH - systemet, hvor miljøet omkring eleven er tilrettelagt, således at det er overskueligt og forudsigeligt. Eleverne guides visuelt gennem skoledagen. Opgaverne er opdelt i mindre overskuelige dele. Lærerne og pædagogerne er tydelige i sprog, mimik og kropsholdning. Vi opfylder Guldborgsunds kommunes målsætning om livsduelighed. Fagligt forventer vi, at eleverne tager folkeskolens afgangsprøve helt eller delvist. Socialt arbejder vi med elevens selv- og handicapforståelse i et skemalagt fag; Socialfag. Vi anerkender elevernes måde at se verden på, og gennem forståelse skaber vi i fællesskab redskaber, så den enkelte elev så selvstændigt som muligt kan agere i folkeskolen og den verden, der kommer efter. Autismeteam vi ser muligheder med autisme Bare et forslag - har i et bedre? På Nørre Vedby Skole er alle lærere og pædagoger som arbejder fast i IKLA, MKLA og UKLA en del af autismeteamet. Autismeteamet har en fast koordinator. Teamet mødes hver måned og evaluerer klassernes trivsel og udfordringer, diskuterer nye tiltag og udveksler erfaringer for at kunne yde den bedste læring. Til møderne kan skoleleder samt skolepsykolog og autismekonsulent være repræsenteret. Autisme - hvad er det? Autisme er en gennemgribende livslang udviklingsforstyrrelse. Årsagen er stadig ukendt. Dog ved man, at autisme opstår som en ubalance i hjernen, som er medfødt. Autisme findes i forbindelse med det mandlige kønshormon, og derfor ser man flere drenge end piger med autisme. I dag taler vi om, at ca. 1 % af befolkningen har autisme; dvs. ca. 600 personer i Guldborgsund Kommune. Et menneske med autisme har vanskeligheder inden for tre områder: 1. Socialt samspil 2. Kommunikation 3. Forestillingsevne Man taler om Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF). Det betyder, at mennesker med diagnosen har vanskeligheder inden for alle tre områder, men i forskellige grader. Mennesker med autisme er forskellige som alle andre mennesker. De har forskellige personligheder, sociale netværk, IQ, og de har også autisme på forskellig måde. Autisme er et usynligt handikap, hvilket betyder, at mennesker med autisme ofte kan møde fordømmelse frem for forståelse. Børn med autisme har ofte stor detaljeorientering. De kan fordybe sig i særinteresser og sammenholdt med en god hukommelse, kan de berige os med en stor viden inden for fx videnskab og kultur. Mange unikke personligheder har autisme. 4 5

TEACCH - systemet TEACCH betyder Treatment and Education for Autistic and related Communication handicapped CHildren. Oversat til dansk bliver det til: Behandling og undervisning af børn med autisme og børn med relaterede kommunikationshandikap. TEACCH er et system, som er opfundet i USA i 1970 erne i North Carolina. TEACCH - systemet tager sit udgangspunkt i grundlæggende viden, forståelse og anerkendelse af barnet med autisme. Den humanistiske tilgang betyder, at de mennesker, der omgiver barnet med autisme, skal ændre på miljøet og tilpasse det til barnet med autisme. Ethvert barn er unikt, og derfor skal tilpasningen være individuel. I TEACCH - systemet er skole, fritid og hjemmet ligeværdige parter, som skal samarbejde tæt for at skabe den sammenhæng og helhed for barnet, som det ikke selv er i stand til at skabe. TEACCH - systemet ønsker at gøre det enkelte barn så selvstændigt som muligt, fordi selvstændighed giver selvværd for det enkelte individ. TEACCH - systemet bruger visuelle skemaer, konkretisering, systematik og organisation af tid og rum, der guider barnet med autisme gennem sin opgave, sin dag, sit liv. Skemaerne/systemerne skaber overskuelighed, forudsigelighed og mindsker den stress/angst, som børn med autisme kan have, fordi de ikke selv er i stand til at planlægge, overskue og forudsige deres hverdag. De mennesker, der omgiver barnet med autisme, forældre, lærere, pædagoger og andre, skal arbejde med løsninger i det livslange perspektiv. De skal i en dynamisk proces bruge kreative evner og fleksibilitet, når de skaber redskaber og udvikler social forståelse, kommunikation og forestillingsevne hos barnet med autisme. Læs mere på: www.teacch.com 6 7

TEACCH på Nørre Vedby Skole Hver klasse har eget klasselokale. Lokalet er indrettet med tre pladser til hver elev for at tydeliggøre forskellen på aktiviteterne. 1. Fællesbordet - hvor eleven sidder sammen med klassen for at få fælles undervisning eller for at spise. 2. Arbejdsbordet - hvor eleven arbejder selvstændigt med skoleopgaver. 3. Pausepladsen - hvor eleven holder pause. Alle elever har en tavle, hvorpå de kan se dagens og ugens skema. Skemaerne er individuelle med hensyn til udformning og indhold. Når eleverne når mellemgruppen forventes det, at de selv sætter deres skema op og på den måde forbereder sig på næste dag, samtidig med at de lærer selvstændigt at skemalægge. De ældste elever opfordres til at bruge et planlægningssystem, som de kan tage med sig, når de forlader skolen. Der stilles en bærbar computer med høretelefoner til rådighed med internetopkobling til hver af eleverne. Computeren kan benyttes i undervisningen, i pauserne og i frikvartererne. Computeren er skolens ejendom. Eleven er velkommen til at medbringe egne høretelefoner og mus. Eleverne undervises enkeltvis, parvis og i grupper i klassen. Læreren tager udgangspunkt i de skolebøger, som skolens øvrige klasser bruger, således at inklusion er mulig. Målet for eleverne med autisme på Nørre Vedby skole er: 1. At leve op til Guldborgsunds kommunes målsætning for den specialpædagogiske indsats. 2. At kunne tage folkeskolens afgangsprøve helt eller delvist. 3. At være inkluderet i et almindeligt folkeskolemiljø. 4. At få en selv- og handicapforståelse, som styrker selvværdet 5. At få redskaber, så livet efter skolen kan leves så selvstændigt som muligt. Det ligeværdige samarbejde. For at skabe en sammenhæng mellem skole, fritid og hjem 8 9

har vi et ligeværdigt samarbejde. I samarbejdet forpligter lærere, pædagoger og forældre sig til at have forståelse for og indsigt i autisme. De skal samarbejde og udveksle metoder og ideer, der kan fremme det enkelte barn i et livslangt perspektiv. Alle har ansvar for det gode og udviklende samarbejde. Lærerne/pædagogerne skal huske, at forældrene kender deres børn bedst. De har dem hele livet. Forældrene skal huske, at pædagogerne/lærerne har andre børn end deres og skal tilgodese alle. Et godt samarbejde kræver forståelse, respekt, åbenhed, tillid og den positive indstilling, der betyder, at vi alle ser muligheder frem for begrænsninger. Skoleåret starter med et forældremøde, hvor klassens lærere og pædagoger gennemgår de planer, som er lagt for det kommende år. I efteråret udarbejder klassens lærere og pædagoger en elevrapport, som beskriver eleven personligt, socialt og fagligt. Rapporten indeholder en undervisningsplan for eleven, der gælder for det næste år. Rapporten skal gennemlæses af forældrene og eleven. De har mulighed for at skrive kommentarer, og de skal skrive under på, at de har læst den. Herefter indkaldes klassens lærere og pædagoger til en klassekonference på skolen, hvor de sammen med skolens leder, skolens psykolog og skolens autismekoordinator gennemgår eleverne. Her vurderes det om, eleven får det rette undervisningstilbud. Efter klassekonferencen indkaldes skolens leder og autismekoordinator til en revisitation i skoleforvaltningen. Her revisiteres de elever, som skal fortsætte på Nørre Vedby Skole, og elever, der ikke får det optimale skoletilbud på Nørre Vedby Skole, kan visiteres til et andet skoletilbud i kommunen. Skolen afholder to skole/hjem samtaler i skoleåret. Her taler klassens lærere og pædagoger med forældrene om, hvordan det går med deres barn personligt, socialt og fagligt. Forældrene, lærerne, pædagogerne og eleven indgår aftaler om lektier, inklusion, videreuddannelse o.s.v. I samtalerne med eleverne i udskolingen deltager skolens UU vejleder. Skole/hjem samtalerne ligger i forlængelse af en skoledag. 10 11

Hver elev har en kontaktbog. Her skriver forældre om elevens dag hjemme, således at læreren har mulighed for at inddrage eleven i den daglige, sociale samtale. Lærerne og pædagogerne skriver om elevens dag i skolen, så forældrene kan læse om dagen eller bruge bogen som et udgangspunkt for samtale hjemme. Informationer gives gennem kontaktbogen. Kontaktbogen bør læses dagligt. Klasserne har telefoner forældrene kan ringe til. Vi opfordrer til vidensdeling. Derfor sender vi ofte kopier med hjem om kurser, bøger, artikler eller lignende. Forældrene er velkomne til at sende ideer med kontaktbogen, og vi kopierer gerne og uddeler til de andre forældre i klassen. Vi fotograferer meget og sender billeder med hjem i plastiklommer. Vi opfordrer til, at I hjemme har et ringbind, så billederne kan gemmes. Vores elever har vanskeligt ved at fortælle om deres skolegang, men vha. billeder og lidt tekst kan de med tiden opbygge et fyldigt ringbind med billeder af oplevelser, som de kan tage med sig videre i livet. Inklusion Inklusion betyder, at eleven følger/inkluderes et bestemt antal lektioner sammen med en anden klasse på skolen. Eleven vil have sin faste plads i denne klasse og indgå på lige fod med resten af klassens elever. Eleven vil have en voksenstøtte med sig i det omfang, det behøves. Inklusionen foregår efter individuelle vurderinger mellem skolens pædagoger/lærere, eleven og elevens forældre. Ved at inkludere eleven vægter vi både de faglige og sociale mål. De faglige mål er Fælles Mål for folkeskolen. (se www. faellesmaal.uvm.dk) De sociale mål er: at spejle sig i andre elevers alderssvarende adfærd. at opnå samvær med andre alderssvarende børn. at lære at kunne begå sig i større gruppesammenhæng. at opnå strategier for kommunikation. at lære om kropssprog, herunder lære at aflæse kropssprog. Vores erfaring er, at eleven kan bruge så mange af sine resurser på at være inkluderet, at de sociale mål i starten vil vægtes højere end de faglige mål. 12 13

Socialfag På Nørre Vedby skole har alle elever med autisme et skemalagt fag Socialfag en gang om ugen i en til to lektioner. Med udgangspunkt i folkeskolens formål om elevens alsidige udvikling vil eleverne her undervises i at komme til at forstå sig selv som en del af et fællesskab og samtidig blive opmærksom på, hvorledes andre mennesker almindeligvis forventer, man agerer i forskellige sociale sammenhænge. Desuden er målet at styrke elevernes selvværd og herigennem skabe en mulighed for udvikling af sociale relationer. Mennesker med autisme har ret til at kende deres diagnose. Ønsket om at beskytte dem mod diagnosen kan synes at være det mest hensynsfulde, men i virkeligheden er det ofte sværere, jo længere tid det udskydes. Der er store fordele ved at tale med sit barn om diagnosen, men det kan variere fra person til person. Mange personer med autisme har sagt, at de gerne ville have haft viden om deres diagnose på et tidligere tidspunkt, fordi det var en lettelse og en trøst at få det at vide. Vi forventer, at I som forældre også vil tale åbent med jeres barn om autisme. Oplysninger om S.F.O.A. og taxa SFOA: På Nørre Vedby Skole har vi en S.F.O. for børn med autisme (SFOA) Den ligger i MKLA s klasselokale. For at lave synlig overgang fra skole til SFOA, starter SFOA dagen med udetid, så der kan blive skiftet skematavler og personale. Åbningstid for SFO en er 6.15-17.00. TAXA: Eleverne kan blive transporteret til og fra skole med taxa på skoledage. Det er forældrene, der har ansvaret for at give besked til taxa, hvis deres barn ikke skal køres til eller fra skole fx. pga. af sygdom. Det er skolens viceinspektør Poul-Erik Hagemann, der skal kontaktes, hvis man som forældre oplever problemer i forbindelsen med taxakørslen. 14 15

Kontaktoplysninger: Skoleleder: Steen Blom, Tlf. 5473 2323 Skolepsykolog: Martin Führ, Tlf. 5473 1000 Autismekonsulent: Autismeteamets koordinator: Yvonne Olsen, lærer i MKLA, Tlf. 2518 2147 IKLA 1: Tlf. 2518 1944 IKLA2: Tlf. 2518 2146 MKLA: Tlf. 2518 2147 UKLA: Tlf. 2518 1016 SFO A: Tlf. 5444 6041 UU-vejleder: Susser L. Jensen, Tlf. 6130 0814 Nymand Taxa: Tlf. 5485 1598 Nyttige hjemmesider: Gulborgsund Kommune, www.guldborgsund.dk Undervisningsministeriets fællesmål, www.faellesmaal.uvm.dk Videnscenter for autisme, www.autisme.dk TEACCH, www.teacch.com Nørre Vedby Centralskole Vigvej 4 4840 Nørre Alslev Tlf: 5473 2323 Fax: 5444 6084 E-mail: post@norrevedby-skole.dk Hjemmeside www.norrevedby-skole.dk 2010.02.25-??? 16