UDDANNELSESPOLITISKE PEJLEMÆRKER FLERE VELFÆRDSUDDANNEDE EN FRAFALDSANALYSE OPDATERING AF BEHOVSANALYSEN



Relaterede dokumenter
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

principper for TILLID i Socialforvaltningen

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

Beskæftigelsespolitik

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar

Vejledning til ledelsestilsyn

Direktionens strategiplan

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

Uddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 74 Offentligt

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Arbejdsmarkedspolitik

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser Sekretariatet. Undervisningsminister Tina Nedergaard

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

Erhvervs- og Turistpolitik

Talentstrategi i Holbæk Kommune - kort udgave, 7. november 2014

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

Procesindustrien December Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område

Fokus på elevernes uddannelse indenfor detail & kontor. Overgang fra grundforløb til hovedforløb og skolepraktik

DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016

Praktisk hjælp til indkøb

Temapakker fra PPR August 2013

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune.

Dagsorden for mødet i Social- og Sundhedsskolens bestyrelse Onsdag den 16.december 2015 kl

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

En vurdering af undervisning og undervisningsmiljø. Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Administrativ Styregruppe. Referat

Kontaktlærerordningen : Kontaktlærerrollen : Rammer for kontaktlærerfunktionen. Social- og sundhedsskolen Esbjerg Fastholdelsestiltag Jan.

Temadag Besøg på UCC Ergo- og fysioterapeut, pædagog, sygeplejerske. Studievalgsvejleder Claus Lei Hansen

GLOSTRUP KOMMUNE. Socialudvalgets møde

Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk

Aalborg Festivals. Sundheds- og Kulturudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den Punkt

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Politisk Lederskab på Fyn

Krop & Kompetencer Den Åbne Skole

1. Vision for Sundhedsaftalen

Strategi for Jobcenter Esbjerg 2013-indsats på energi og offshore området

Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud

Evaluering af mentorordningen 1. april marts 2010

Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver

Tæt på praksis og tæt på teorierne

Udslusningsstrategi for Fredericia Produktionsskole

Resultatkontrakt 2008 for Børneinstitution Højme

KATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Uanmeldt tilsyn Ulleruphus, Fredericia Kommune. Onsdag den 30. november 2011 fra kl

Styringsdokument for Moderniseringsstyrelsen 2014

Kurset. Udbytte. Styrk teamsamarbejdet. Hvem deltager? På kurset arbejder du med:

Job- og personprofil for leder i plejebolig i Assens Kommune

Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb. visiteret til fleksjob. Bilag 1 - Kravspecifikation

Indstilling. Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren

Forord p. 2. Efteruddannelse p. 12. Brobygning, introduktionsforløb og GFU p. 12

Kanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni Natur og Udvikling

Attraktive arbejdspladser er vejen frem

hr-strategi

Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv

Har I statens mest talentfulde personaleleder? Vær med til at vælge årets personaleleder i staten 2011

Udvikling for Dagtilbud & Skole - partnerområder

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

PPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse

ÅRETS PERSONALELEDER. Vær med til at udpege årets. personaleleder i staten

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

23. Strategi for Ungekontakten

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 3. MAJ 2007 KL PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Skab en SucceSfuld. forening. med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole

Arbejdsmarkedsforvaltningen den 12. marts 2006

AALBORG UNIVERSITETS KOMPETENCE- STRATEGI. Del af Aalborg Universitets strategi

Vision for Nyt Universitetssygehus Aalborg

Djøf Offentlig Formandens vedtægtstale

Kompetenceudfordringer i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Opfølgning på kommunalbestyrelsens temadrøftelse om Den aktive ældre den 5. november 2011

PROVAS STÅR FOR PROFESSIONEL HÅNDTERING AF VAND, AFFALD OG SPILDEVAND

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

Bilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors

Praktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

Kvalitativt multiplecasestudie. funktionsevne hos AMD-patienter

FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed

Transkript:

UDDANNELSESPOLITISKE PEJLEMÆRKER FLERE VELFÆRDSUDDANNEDE EN FRAFALDSANALYSE OPDATERING AF BEHOVSANALYSEN Kommunaldirektør Søren Abildtrup Læsø medlem af den uddannelsespolitiske koordinationsgruppe KKR møde den 25.1.2013

Mere praksisorientering i velfærdsuddannelserne; de studerende skal opnå en større forståelse for sammenhængen mellem teori og praksis, og de skal i langt højere grad være i stand til at anvende de tillærte metoder En decentral placering af videregående uddannelser er en central forudsætning for at understøtte uddannelsesmålsætningerne og for udvikling bredt i regionen Uddannelsesinstitutionerne skal sikre, at den studerende lærer, hvordan man målrettet og meget præcist sikrer den tilstrækkelige skriftlige dokumentation, for at kunne dokumentere leverede ydelser i forhold til aftaler. Hovedpointer i indkomne bemærkninger

En kvalitativ analyse om frafald på uddannelserne til sygeplejerske, radiograf, social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent. Analysen undersøger årsager til frafald samt allerede igangsatte initiativer til at mindske frafald på de pågældende uddannelser og på den baggrund fremsættes konkrete handleforslag, som kan mindske frafald. Flere velfærdsuddannede i Nordjylland. Region Nordjylland i samarbejde med KKR, UCN, Aalborg Universitet og SOSU Nord

Udfordringen med frafald er kendt 10-20 % Der sker allerede meget i praktikken og på skolerne for at begrænse frafald Socioøkonomiske årsager? Forventningsafklaring hos elever og studerende Markedsføring synliggørelse af krav og forventninger Uddannelsesparathed Nye former for praktik forandringsdagsorden Nye udfordringer det nære sundhedsvæsen Analysen anbefaler styrket dialog og fokus på koblinger Indhold

Sikre ledelsesmæssigt fokus Drøftes i praktikken og bruges til inspiration Uddannelsesinstitutioner er åbne for dialog Dagsordenssættende i eksisterende fora (praktikvejledere samarbejde, og i relation til skolerne) Struktur i kommunernes repræsentation i udvalg, bestyrelsen mm. omkring uddannelsesinstitutionerne Uddannelsespolitiske koordinationsgruppe styrker dialogen på strategisk niveau i.f.t. uddannelsesinstitutionerne Fokus på udpegninger og reference pejlemærker Samarbejde med regionen om fælles interesser Videre proces

Region Nordjylland har foreslået at foretage en opdatering af analysen Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland og inviterer KKR/kommunerne til at være med Regionen tilkendegiver, at det er afgørende for dem, at kommunerne ønsker at være med. Intentionen er, at der skal ske en opkvalificering af materialet, og at der skal lægges et arbejdsgiverperspektiv henover analysen. Opdatering af behovsanalyse

Drøfter de indkomne kommentarer til de uddannelsespolitiske pejlemærker og godkender pejlemærkerne med eventuelt ændringer/tilføjelser Tager orienteringen om frafaldsanalysen til efterretning og sender den til drøftelse i relevante politiske udvalg samt i hovedsamarbejdsudvalgene i kommunerne Anmoder om tilbagemelding fra Kommunerne om konkrete aktiviteter som er foranlediget af behandling af analysen inden 1.7.2013. Anbefaler at kommunerne deltager i opdateringen af analysen Behov for velfærdsuddannede i Nordjylland. Indstilling til KKR

Uddannelsesinstitutionerne skal sikre, at indholdet sætter de kommende medarbejdere i stand til at omsætte deres uddannelse i en praksis, hvor det er borgerens/brugerens behov, der er udgangspunktet. Forandringer sker hastigt på vores arbejdspladser, dels som følge af de nye muligheder som velfærdsteknologi, rehabilitering og involvering af frivillige åbner op for og dels som følge af besparelser og demografiudvikling. Uddannelsesinstitutionerne skal derfor sikre, at kommende medarbejdere får de nødvendige redskaber til at agere konstruktivt og kompetent i forhold til forandringsdagsordener. Uddannelsesinstitutioner skal i langt højere grad end de gør i dag sikre, at der ikke opstår store skel mellem det teoretiske læringsmiljø og praksis på de kommunale arbejdspladser. Uddannelsesinstitutionernes udbud af efteruddannelse skal udvikles, så det imødekommer såvel behovet for nye kompetencer som omskoling f.eks. af pædagoger som skifter arbejdsfelt fra børnepasning til ældrepleje. Velfærdsuddannelserne indhold:

For at sikre den nødvendige fleksibilitet i arbejdsstyrken er det vigtigt, at kommunerne betragter uddannelse som noget kontinuerligt og livslangt, og at kommunerne møder sine ansatte med dette udgangspunkt. Kommunerne skal være attraktive arbejdspladser, hvor de unge ser sig selv som vigtige og væsentlig bidragsydere. Som arbejdsgivere påtager vi os også et socialt ansvar i forhold til at uddanne unge, som ikke nødvendigvis i et arbejdsgiverperspektiv har de ønskede personlige og faglige kompetencer. Vi skal nytænke modeller for, hvordan vi via evt. mentorordning og mesterlærertankegangen kan støtte denne gruppe, så de opleves som en ressource og ikke som en belastning for praktik-/uddannelsesstedet. Kommunerne skal indlede et mere strategisk samarbejde med uddannelsesinstitutioner under ét. Vi skal sikre, at uddannelsesinstitutionerne ved, hvad det er vi efterspørger og hvad vores forventninger er til dem på kort, mellemlangt og langt sigt. Kommunerne egen indsats:

Uddannelsesinstitutionerne skal i højere grad end i dag - sikre, at det er de rette, som bliver optaget på uddannelserne. Dels for at mindske frafaldet dels for at sikre, at kommunerne kan rekruttere motiverede medarbejdere med de rette personlige og faglige kompetencer. Der skal være sammenhæng mellem optaget på uddannelserne og efterspørgslen efter arbejdskraft både på kort og på langt sigt. Kommunerne og uddannelsesinstitutionerne skal arbejde for at sikre, at flere unge uddanner sig inden for områder, hvor det i fremtiden bliver vanskeligt for kommunerne at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Dimensionering af uddannelser: