Læseprofil for Sebber Skole

Læseprofil for Sebber Skole Udarbejdet af læsevejleder og lærerteam i samarbejde med skoleledelsen efterår 2011

Indhold En fortælling om læsning på vores skole... 4 Et balanceret læsesyn... 5 En læseblomst vokser frem... 5 Læseprofil for indskolingen på Sebber Skole... 6 Læseundervisning i Blå Gruppe... 6 Forfattere... 7 Eksempler på materialer... 7 Andre emner og arbejdsmåder... 7 Læseundervisning i Grøn Gruppe... 8 Materialer... 8 Computerprogrammer... 8 Evaluering... 8 Læseundervisning i Gul Gruppe... 9 Materialer... 9 Evaluering... 9 Hvad kan I gøre hjemme?... 10 Tiltag hvis elevers læseudvikling går i stå eller ikke flytter sig... 10 Tidlig læse- og skriftsproglig indsats... 10 Læseprofil for mellemtrinnet på Sebber Skole... 12 Læseformål... 12 Hvad er læsning?... 12 Læsestrategier... 12 Afkodningsstrategier... 12 Læseforståelsesstrategier... 12 Læsning i alle fag... 13 Strategier til forståelse af den faglige tekst... 13 Læsning på de enkelte klassetrin... 14 Læsetid... 14 Læsning i 3. og 4. klasse... 15 Typiske kendetegn for en læser på dette niveau... 15 Mål for læseudviklingen på disse klassetrin... 15 Evaluering af læsning på 3. og 4. klassetrin... 15 Tiltag ved elever, hvis læseudvikling går i stå eller ikke flytter sig... 16 2

Evaluering 4. klasse... 15 Evaluering 3. klasse... 15 Materialer... 16 Læsning i 5. og 6. klasse... 17 Typiske kendetegn for en læser på dette niveau... 17 Mål for læseudviklingen på disse klassetrin... 17 Evaluering af læsning på 5. og 6. klassetrin... 17 Evaluering 6. klasse... 17 Evaluering 5. klasse... 17 Materialer... 18 Gode råd til forældrene til at støtte deres barns læseudvikling... 18 Afslutning... 19 3

En fortælling om læsning på vores skole Det er tirsdag morgen, det har lige ringet ind, og på Sebber Skole begynder læsetiden. Alle børn læser! De yngste i blå gruppe går i gang med at synge alfabetsangen og bagefter skal de tale om ugens ord, et svært og måske ukendt ord, som børnene i ugens løb skal prøve at finde betydningen af og lære at kende. I grøn gruppe høres læsestemmer, for børnene er to og to i gang med at læse for hinanden i læsebogen. Gul gruppe med de ældste børn i indskolingen får en ny læseugle præsenteret. Læseugler lærer børnene forskellige måder, de kan angribe nye og ukendte ord på. På mellemtrinnet er 3. og 6. klasse i gang med makkerlæsning. Den yngste elev læser for den ældste, som giver lektier for. Bagefter spiller de memory med de mest almindelige ord i dansk, for dem skal alle læsere gerne være helt sikre i. 4. og 5. klasse sidder fordybet ved computeren og læser skærmlæsning. De går på nettet for at finde oplysninger. De skal finde ud af, hvornår der er julearrangement i Sebber Landsbyordning. Det kræver også læsekompetencer. Overalt opleves læselyst og læseglæde, og læsetid betyder en rolig og vigtig start på dagen. Efter 25 minutter er læsetiden slut, skoledagen fortsætter med de forskellige fag og i de fleste af dem indgår læsning. 3. klasse finder deres bøger frem og løber over i Regnbuen, hvor der er Læsestund. Her læser hver elev fra 3. klasse en bog op for et par af børnene i børnehaven. For også i Regnbuen er læsning vigtig. Fortællingen om læsning på Sebber Skole handler om læsning for alle børn på mange måder og i mange sammenhænge, for vi har fokus på læsning som kilde til viden og oplevelser og vej til udvikling og læring. 4

Et balanceret læsesyn På Sebber Skole er vi inspireret af de senere års læseforskning fra hele verden. Selv om læseforskerne fortsat er noget uenige om, hvordan børn bedst lærer at læse, er der en fremvoksende enighed om at udvikle et balanceret syn på læsning, dvs. at der lægges vægt på at eleverne lærer sig at læse ved at træne deres afkodningsfærdigheder (bogstavernes navn, form og lyd, læse på linjen) og deres læseforståelse (at kunne læse mellem linjerne og bagom linjerne). Helt afgørende er det også, at eleverne bliver motiveret for at lære at læse, og at de oplever at mestre det at læse. Eleverne skal gerne opleve at være i en positiv læsespiral. En læseblomst vokser frem Nedenstående læseblomst (Ehris læseudviklingsmodel) fortæller i stikordsform, hvad vi på Sebber skole forstår ved et balanceret læsesyn. Vi arbejder målrettet med at fremme følgende hos eleverne, når de skal lære at læse: Fælles for indskoling og mellemtrinnet er en koncentreret opmærksomhed på at arbejde med elevernes viden om verden samt deres ordkendskab. Specielt for indskolingens elever er der en særlig opmærksomhed rettet mod bogstav-lyd-kendskabet, imens mellemtrinnets elever har særligt fokus på genrelæsning og faglig læsning. Mere konkret kan I her se læseprofilen for henholdsvis indskolingen og mellemtrinnet og dermed få et lille indblik i vores daglige arbejde med at fremme elevernes læsning. 5

Læseprofil for indskolingen på Sebber Skole Læseundervisningen i indskolingen starter fra første skoledag, hvor den nye elev får en bog med små hilsener fra de nye klassekammerater. Herefter er læseundervisningen tilrettelagt i tre tempi (hos os kaldet blå, grøn og gul), men der er dog stadig elementer, som er fælles for alle tre forløb i mere eller mindre udstrakt grad: Opdagende skrivning skriftsproget som vej ind i læsningen. Læsestrategi-undervisning der er mange måder at læse på. Eleverne præsenteres for og undervises i en række afkodningsstrategier, således som de er udtrykt gennem materialet Læseuglerne. Arbejdet med udvidelsen af elevernes ordforråd gennem sprogstimulerende aktiviteter. IT-baseret undervisning, støtte og træning. Særligt fokus på skrive- og læse-støtte-programmet CD-ord Læseundervisning i Blå Gruppe I indskolingens første forløb, også kaldet Blå Gruppe, arbejdes der med bogstavernes navne og lyde efter det spændende materiale "Hop om bord". Hop om bord bygger på læringsstilprincipperne. Til hvert bogstav er der et dyr, som eleverne let husker. Bogstaver og dyr dukker op enkeltvis, hilser på eleverne med deres specielle dyrehilsen, fortæller eleverne en historie eller synger for/sammen med dem. Dyrene leger sammen, får gaver af eleverne og giver eleverne gaver og opgaver. Allerede her læres de første regler for bogstavernes lyde, og hvornår et bogstav skifter lyd. Det at få kroppen med i arbejdet med lydene opleves som fantastisk givende. Det er en stor hjælp for de elever, der kan have svært ved den sproglige forståelse. Det er tydeligt, at mange af eleverne husker gennem kroppen. Undervisningen i Blå Gruppe er en blanding af leg og læring og bygger på læringsstilprincipperne. Eleverne lærer bogstaver med øjne, ører, hænder og krop og i det hele taget med en meget konkret tilgang. Undervisningen foregår ofte som værkstedsundervisning. Værkstedsundervisning er et veltilrettelagt læringsmiljø, hvor elever individuelt eller i mindre grupper arbejder med forskellige faglige aktiviteter. 6

Eksempler på materialer Hop om bord i lyd og ord Rimbog Tid til dansk- Her kommer jeg/stor bog Rimtrolden Rimus Dialogisk oplæsning Andre emner og arbejdsmåder Årstiderne Teater Skrive ønskesedler, huskesedler og opskrifter Selvproducerende materialer Træne samtale/dialog i forbindelse med fremlæggelse af forskellige produkter. Forfattere H..C. Andersen Halfdan Rasmussen Lone fandt en million Kim Fupz Åkeson "Min uartige mund Munro Leaf "Tyren Ferdinand" Carl Qvist Møller "Ællingen Ægir" Astrid Lindgren "Niels Karlsson Pusling" Remse "Der var engang en mand" Amerikansk julehistorie "Julegavetoget" Jakob Martin Strid "Da lille Madsens hus blæste væk" Eventyr "Guldlok og de 3 bjørne" 7

Læseundervisning i Grøn Gruppe I indskolingens andet forløb, Grøn Gruppe, arbejdes der dagligt med helheden i læseundervisningen. Både læseafkodning og forståelse af det læste. Det gøres blandt andet ved, at eleverne læser i 25 minutter tre dage om ugen. Denne periode på dagen kalder vi læsetid. I læsetid arbejdes der blandt andet med Den første læsning og individuelle frilæsningsbøger. Derudover arbejdes der med skriftlighed i forhold til det læste: Boganmeldelser, referater og digt videre. Eleverne læser i makkerpar, de læser individuelt, og de læser sammen med en lærer. Desuden undervises der i læsestrategier, Læseuglerne, hvor eleverne lærer forskellige måder at angribe ukendte ord på. Disse tiltag er med til at forbedre elevernes læseafkodning og læseforståelse. Udover læsetid arbejdes der med dialogisk læsning på forløbet. Her arbejder alle sammen. Der arbejdes bl.a. med materialet Vitello. Dialogisk læsning er med til at fremme elevernes læsemotivation og læseforståelse. Læseundervisningen foregår i et samarbejde med forældrene. Det gøres ved, at der er en daglig skriftlig dialog mellem forældre og lærer omkring elevernes læsning, samt at forældrene læser hjemme hver dag med deres barn. Derved tager skolen og hjemmet et fælles ansvar for elevernes læsning. Computerprogrammer Dansklandskabet.dk Skrivevejen.dk EMU.dk CD-ord Samt diverse andre Evaluering Bogstavcirkler fra Skrivevejen 1 Elevernes egne målcirkler Elevplaner to gange årligt Testmateriale fra Læseevaluering for begyndertrinnet (Alinea) Materialer Læsebogen Den første læsning, bøger fra læsehylde og bibliotek. Skrivevejen 1, Skrivehæfte Skriv! - trykbogstaver, Hemmelige lektier, hvor der skrives ud fra virkelighed og fantasi. Her anvendes børnestavning. Danskværksteder, hvor der er mulighed for at tilgodese elevens læringsstil. 8

Læseundervisning i Gul Gruppe Indskolingens tredje forløb, Gul Gruppe, bygger videre på de to første forløb - og læsetiden og arbejdet med læsestrategierne fortsætter. I dette forløb lægges der vægt på læsningens indhold og læseforståelsen. Eleverne kan her selv vælge bøger ud fra interesse inden for de rammer, som lærerne udstikker. Tillige arbejdes der med en stigende viden om sproget og sprogets opbygning gennem produktion af egne tekster. Genre-træk, fortolkning og analyse tilgodeses ved at læse forskellige skønlitterære tekster, og fortælle, referere og reflektere over dem. Materialer Den første læsning 2. Frøken Ignora-bøgerne af Katrine Marie Guldager Mit lykkelige liv af Rose Lagercrantz og Eva Erikson. Vitello-bøgerne af Kim Fupz Aakeson Skrivevejen 2 Skrivehæfte Skriv! grundskrift. Hemmelige lektier, hvor børnestavning stadig anvendes, men fokus på voksenstavning øges. Danskværksteder, hvor der er mulighed for at tilgodese elevens læringsstil. Computerprogrammer: primært Dansklandskabet, Skrivevejen, EMU, CDord. Evaluering Elevernes egne målcirkler Elevplaner to gange årligt Testmateriale fra Læseevaluering for begyndertrinnet (Alinea) National test 9

Hvad kan I gøre hjemme? Et godt samarbejde mellem skole og forældre om læsning er vigtigt. Sæt jer sammen med jeres barn et stille og roligt sted og tal om det, som barnet har arbejdet med i bøgerne i skolen. Skolen informerer jer løbende. Det er utroligt givtigt at få talt om tingene derhjemme, således når stoffet at bundfælde sig og forhåbentlig sætte sig bedre. Eksempler på ting man kan gøre hjemme Tale med barnet og forklare nye ord Gå på biblioteket og lån bøger med hjem Læse historie for børnene og snak om hvad barnet synes om den Give børnene bøger, som er deres egne Lade børnene legelæse en bog for jer Lege med rim og remser Hvad rimer på. Interessere sig for børnenes tegninger og skriverier/skriblerier. Læse lektier sammen med børnene Læsevejlederens folder med gode råd til forældre om læsning på mellemtrinnet kan I se her Tiltag hvis elevers læseudvikling går i stå eller ikke flytter sig Der afholdes klassekonference med dansklærer, læsevejleder og kompetencecenterleder. Til klassekonferencen gennemgås elevens læseudvikling, og der laves handleplan for hvilken indsats der skal gøres for at styrke elevens læseudvikling Tidlig læse- og skriftsproglig indsats Elever, der i indskolingsforløbet viser sig at have særlige udfordringer i forhold til læseudviklingen vil kunne tilbydes et særligt læsekursus på 20 uger. Dette placeres i læsetid. Kurset bygger på seks faste daglige programpunkter: genlæsning af kendte bøger genlæsning af gårsdagens nye bog individuelt tilrettelagt detaljearbejde historieskrivning puslehistorier læsning af en ny selvvalgt bog 10

Forældrene er vigtige samarbejdspartnere i kurset. Der skal således ved start indgås en kontrakt, som synliggør forældrenes rolle og opgave. Den tidlige læse- og skriftsproglige indsats finder tidligst sted midt i grønt forløb altså svarende til midt første klasse. Kurset kører fortløbende, men med maksimalt fire deltagere ad gangen. Der foretages en grundig test inden og efter forløbet, ligesom der undervejs føres log over iagttagelser. 11

Læseprofil for mellemtrinnet på Sebber Skole Læseformål Formålet med læsning på mellemtrinnet er at eleverne kan: Læse for at få oplevelser og for sin egen fornøjelse Læse for at få viden og for at kunne løse opgaver Læse for at kunne kommunikere og for at kunne deltage i et demokratisk samfund Hvad er læsning? For os er læsning en kombination af mange komponenter, dog mener vi, at der er tale om læsning, når barnet kan afkode og forstå en tekst. Vi er inspireret af Linea Ehris interaktive læsemodel, Læseblomsten, som viser, at der er mange områder der skal arbejde sammen, for at man kan tale om læsning. Når eleverne starter i 3.klasse, forventer vi, at de har gode afkodningsstrategier og har en god læseforståelse af alderssvarende tekster. Læsestrategier Afkodningsstrategier Afkodningsstrategier er måder at angribe ord på, som man ikke kan læse umiddelbart. Vi benytter læseuglerne, som eleverne kender fra indskolingen. Læseuglerne er 16 forskellige strategier f.eks: at stave sig igennem ordet: s-k-o-v-e-n at stavelsesdele ordet: sko-ven at søge hjælp i billedstøtten at finde kendte ord i ordet: s(ko) ven Læseforståelsesstrategier Læseforståelsesstrategier er forskellige strategier til brug i alle fag til at øge forståelsen af en tekst. I Fælles Mål 2009 arbejdes der med fire forskellige strategier: hukommelsesstrategi organiseringsstrategi elaboreringsstrategi overvågningsstrategi For nærmere uddybelse henvises til www.uvm.dk/uddannelse/folkeskolen 12

Inden for skønlitteraturen benytter vi f.eks. følgende læseforståelsesstrategier: Personstrategi hvor man skriver alt ned om hovedpersonen eller bipersoner Miljøstrategi hvor man dykker ned i stemning og sted Handlingsstrategi hvor man ser på tråden i historien, ser på begyndelse, midte og slutning og deler handlingen op i afsnit. Læsning i alle fag Ofte kan faglig læsning i andre fag volde eleven problemer, idet læseren her også skal bruge energi på at finde opgavens egentlige problemstilling og holde styr på en mængde andre informationer undervejs. Strategier til forståelse af den faglige tekst Notatteknik Kolonnenotater (hvornår hvad) Billednotater (Kopier billeder fra bøgerne og lad eleverne skrive en lille tekst hertil) Understregning Understregning af betydningsbærende ord/nøgleord Ordbog/ordkort Egenproduktion af ordbog/betydningskort til forklaring af ord, begreber og fagudtryk. Sammensatte ord Del ordene op i mindre stykker, sammensatte ord læses forfra, men forstås bagfra. Forforståelse Her kan arbejdes med mindmap samt begrebskort. Faglærerne beskriver i deres årsplaner, hvordan de vil gribe det an i netop deres fag. 13

Læsning på de enkelte klassetrin Læsetid Mål Målet med læsetid på mellemtrinnet er at sætte øget fokus på læsning, således at eleverne gøres bevidste om læsningens mange områder, så som læseforståelse, læsestrategier, læseformål, læsehastighed og læselyst. Børnene har læsetid tirsdag, torsdag og fredag fra 7.50-8.15. PLC er åbent, og skolebibliotekaren vejleder og hjælper eleverne med at finde egnede frilæsningsbøger. Der er yderligere en dansklærer tilknyttet læsetid. Dansklæreren har en faglig samtale med den enkelte elev om læsningen, hører eleverne læse højt og læser med den enkelte elev. Læsevejlederen er også tilknyttet læsetid. Læsevejlederen laver i samarbejde med dansklærerne forskellige forløb både for klasser, enkeltelever og hold hen over året. Læsevejlederen og dansklæreren samarbejder om læsetid. Læsetiden er delt ind i 8 forløb, og hvert forløb indeholder forskellige læsefaglige områder. 14

Læsning i 3. og 4. klasse Formål At elevernes læsning konsolideres, og at de bliver mere bevidste om genrelæsning. Typiske kendetegn for en læser på dette niveau Eleven læser alderssvarende tekster flydende og med god forståelse. Afkodningen er automatiseret, så de enkelte ord læses hurtigt og præcist. Mål for læseudviklingen på disse klassetrin at læsehastigheden øges at sværhedsgraden stiger at ordforrådet øges at forskellige læsestrategier bruges alt efter formålet med læsningen. På 3. klassetrin har eleverne læsestund, hvor eleverne hver måned finder egnede bøger, som de læser højt for børnehavebørnene i Regnbuen. Evaluering af læsning på 3. og 4. klassetrin Evaluering 3. klasse Evaluering 4. klasse Diagnosticerende prøver: DVO-testen ( Ordblindetest ) tages i begyndelsen af 3. klasse SL-60 ST-3 Løbende læseevaluering: Læsetid Den daglige undervisning Diagnosticerende prøver: Nationale test (frivillige og obligatoriske) ST-4 (efterår og forår). Løbende læseevaluering: Læsetid Den daglige undervisning 15

Tiltag ved elever, hvis læseudvikling går i stå eller ikke flytter sig Der afholdes klassekonference med dansklærer, læsevejleder og kompetencecenterleder Til klassekonferencen gennemgås elevens læseudvikling, og der laves handleplan for hvilken indsats der skal gøres for at styrke elevens læseudvikling. (Her bruges Vaks og læsekurser). CD-ord 7 benyttes. Materialer Ideer til grundmaterialer til 3. klasse Ole Lund Kirkegårds forfatterskab Forfatterserien fra Gyldendal Fagligt læsekursus (Materiale fra PMC) Nordlys for 3.kl. (Antologi) Tid til dansk Over stok og sten Skrivevejen 3 Dansklandskabet (it-baseret) Vitello-bøgerne af Kim Fupz Aakeson Frøken Ignora-bøgerne af Katrine Marie Guldager Kanonlæsning (materiale fra PMC) Ispigen af Bent Haller Bent og den amerikanske truck af Anne-Marie Donslund Møgungen af Renee Toft Simonsen Helge, der ikke kunne vælge (Antologi) Ideer til grundmaterialer til 4. klasse Skrivevejen 4 Hund i himlen af Hanne Kvist Jeg er Frede af Hanne Kvist Ole Lund Kirkegaards forfatterskab Tid til dansk med syvmilestøvler på Kanonlæsning (materiale fra PMC) Nordlys for 4.kl. (Antologi) 16

Læsning i 5. og 6. klasse Formål: At eleverne kan forholde sig kritisk og analytisk til en given tekst. Typiske kendetegn for en læser på dette niveau Afkodningen er fuldt automatiseret. Eleven kan læse alderssvarende tekster flydende, med god hastighed og forståelse. Eleven kan overskue tykkere bøger. Mål for læseudviklingen på disse klassetrin at analysemodeller kan bruges at eleverne ved hvilken læsemåde de skal bruge til læsning af en given tekst (punktlæsning, skimning og nærlæsning) at eleverne kan læse og forstå multimodale tekster (billeder, film, hjemmesider, opslag i fagbøger) at eleverne kan læse hjemmesider og navigere på internettet Evaluering af læsning på 5. og 6. klassetrin Evaluering 5. klasse Efterår: Frivillige nationale test ST5 Forår: Læs 5 ST5 Evaluering 6. klasse Efterår: Frivillige nationale test Forår Obligatoriske nationale test ST6 17

Materialer Ideer til grundmaterialer til 5. klasse Skammerens datter af Lene Kobberbøl Nordlys for 5.kl. Kanonlæsning for mellemtrinnet Digt en tiger Fagligt læsekursus for 5.- og 6.kl. Astrid Lindgrens forfatterskab forfatterserien fra Gyldendal Grænsebørn af Bent Haller Tid til norsk og svensk Skrivevejen 5 Ideer til grundmaterialer til 6. klasse Hungerbarnet af Cecil Bødker Nordlys for 6.kl. Kanonlæsning for mellemtrinnet Idiot af Oscar K. Flere hundrede historier af Louis Jensen Skrivevejen 6 Gode råd til forældrene til at støtte deres barns læseudvikling Læsning handler ikke kun om at afkode teksten. Man skal også forstå, det man læser, og læse med en tilpas hurtig læsehastighed. Derfor er det stadig af meget stor betydning, at barnet læser hjemme hver dag. Her nogle råd til, hvordan I fortsat kan støtte jeres barns læseudvikling på mellemtrinnet: Gode råd til forældre Tag barnet med på folkebiblioteket Vis interesse for de bøger barnet læser Tal med barnet om de bøger barnet læser Lad barnet læse højt for jer og yngre børn Lad barnet læse tekst-tv og sider på internettet Giv tid til at barnet kan sidde og fordybe sig i en bog Hjælp barnet med at vedligeholde gode læsevaner 18

Afslutningsvis en lille talemåde: Man kan ikke alt hver dag, men man kan gøre noget hver dag! Læsevejlederens folder med gode råd til forældre om læsning på mellemtrinnet kan I se her Afslutning Sebber Skoles læseprofil er blevet til i en proces i de to lærerteam i samarbejde med skolens læsevejleder, Charlotte Breuer, og skolelederen. Læseprofilen er en dynamisk plan, der følger de læsepolitiske retningslinier for Aalborg Kommune. Den fungerer som arbejdsredskab for skolens lærere og giver samtidig forældrene et billede af, hvordan der arbejdes med læsning på Sebber Skole. Læseprofilen tages op hvert år i maj måned, hvor teamene i samarbejde med læsevejlederen reviderer planen, så den er aktuel i forhold til praksis. 19