MEDLEMSUDVIKLINGEN - BLANDT BØRNE- OG UNGDOMSHOLDENE I DE KØBENHAVNSKE FORENINGER I 2015

MEDLEMSUDVIKLINGEN - BLANDT BØRNE- OG UNGDOMSHOLDENE I DE KØBENHAVNSKE FORENINGER I 2015 Maj 2016

INDHOLD Indledning... 4 Resumé og undersøgelsens vigtigste konklusioner... 4 Væsentligste forskelle og ligheder i de to undersøgelser... 8 Sammenligning med andre undersøgelser... 10 Bilag... 12 2

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONER Folkeskolereformen har tilsyneladende ikke en negativ indflydelse på antallet af børne- og ungdomsmedlemmer i de københavnske foreninger: 43% af de deltagende foreninger har i 2015 haft stigning i medlemstallet blandt de 5-16-årige, og 15% af foreningerne har haft nedgang. 40% har ikke oplevet en ændring i deres medlemstal siden 1. januar 2015. Der ses en tendens til en sammenhæng mellem samarbejde med skoler og medlemsstigning: Blandt de foreninger, der har samarbejdet med skoler i 2015, har 59% også haft medlemsstigning. Foreningerne er tilfredse med det skolesamarbejde, de har indgået i: 87% af de foreninger, der har samarbejdet med skoler i 2015, vurderer, at samarbejdet har været Godt eller Rigtig godt. Foreningernes oplevelser af medlemsudviklingen er dog mindre positive, når der spørges ind til foreningernes holdninger til folkeskolereformen: 34% af foreningerne angiver, at de længere skoledage betyder, at de 5-16-årige ikke længere har tid eller overskud til at gå i foreningen, og tilsvarende 31% mener, at folkeskolereformen har haft en negativ indflydelse på antallet af 5-16-årige medlemmer i foreningen. Der kan således konstateres en diskrepans mellem den faktuelle og den oplevede medlemsudvikling blandt foreningerne. 3

INDLEDNING Denne undersøgelse har til formål at belyse medlemsudviklingen på børne- og ungdomsholdene i de københavnske foreninger i 2015. Samtidig kaster undersøgelsen lys over, om foreningernes medlemstal er påvirkede af folkeskolereformens implementering (af 1. august 2014). Nærværende rapport præsenterer resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse, der blev afviklet i januar 2016 blandt foreningerne. Spørgsmålene i undersøgelsen tager udgangspunkt i kalenderåret 2015 og omhandler specifikt de 5-16-årige medlemmer i foreningerne. Undersøgelsen er en opfølgning på en tilsvarende undersøgelse fra april 2015, der byggede på en spørgeskemaundersøgelse foretaget i januar 2014. På det tidspunkt havde folkeskolereformen kun været iværksat i 5 måneder, og det er derfor interessant at se, om der i foreningerne i 2015 er opnået nye erfaringer med dels den indflydelse, reformen og dens længere skoledage kan have på foreningernes børne- og ungdomsaktiviteter, dels med at indgå i Åben Skole-samarbejder med skolerne. Nærværende undersøgelse vil derfor se på, om der er sket en ændring i foreningernes medlemstal siden sidste undersøgelse, og resultaterne vil danne basis for Kultur- og Fritidsforvaltningens fremadrettede arbejde med at sikre og understøtte samarbejdet mellem foreninger og skoler. Forvaltningen arbejder målrettet med folkeskolereformens ambition om Åben Skole, dvs. at skolerne skal åbne sig mod det omgivende samfund og invitere eksempelvis lokale foreninger og kulturaktører ind i undervisningen og tilbyde eleverne alternative læringsrum og varierende indgange til arbejdet med de konkrete læringsmål. Derfor har det med undersøgelsen også været interessant for Kultur- og Fritidsforvaltningen at belyse, i hvilket omfang foreningerne samarbejder med skolerne, og hvad der er deres incitament til at indgå i disse samarbejder. 212 foreninger indgår i undersøgelsen. Kultur- og Fritidsforvaltningen har valgt at sende spørgeskemaet bredt ud blandt alle ca. 1100 folkeoplysende foreninger i kommunen, idet vi ikke har en sikker viden om, hvilke foreninger der har aktiviteter for målgruppen 5-16-årige. De 212 foreninger skønnes dog at repræsentere lidt under halvdelen af de foreninger, der har aktiviteter for børn i skolealderen i Københavns Kommune. I sidste års undersøgelse indgik 248 foreninger. Ikke alle de 212 foreninger, der medvirker i nærværende undersøgelse, deltog i sidste års undersøgelse. Det er således ikke muligt at afdække, om de samme foreninger har oplevet en udvikling i deres medlemstal siden sidste undersøgelse. Ligeledes skal det holdes for øje, at billedet kunne se anderledes ud, såfremt nærværende undersøgelse havde haft samme antal besvarelser som ved sidste års undersøgelse. Undersøgelsens metodiske grundlag er på den måde udfordret. De 212 foreninger repræsenterer dog et vist udsnit af de københavnske foreninger med børne- og ungeaktiviteter, hvorfor nærværende undersøgelse kan betragtes som en repræsentativ stikprøve på, hvordan medlemsudviklingen på børne- og ungdomsholdene i de københavnske foreninger ser ud i 2015. 4

RESUMÉ OG UNDERSØGELSENS VIGTIGSTE KONKLUSIONER Undersøgelsen viser interessante resultater i forbindelse med: - Medlemsudviklingen i foreningerne i 2015 - De længere skoledages indvirkning på foreningernes aktivitetstider - Sammenhængen mellem foreningernes samarbejde med skoler og medlemsudviklingen i foreningerne - Foreningernes holdninger til folkeskolereformen Konklusionerne i forbindelse med disse temaer præsenteres i det følgende. Hvis man er interesseret i at dykke længere ned i undersøgelsens resultater henvises til bilagene. Medlemsudviklingen i 2015 Undersøgelsens resultater viser overordnet, at det går godt med medlemsudviklingen i de københavnske foreninger. Der er flere foreninger, der har haft medlemsstigning i forhold til sidste års undersøgelse, og det viser, at foreningernes medlemstal overordnet set ikke er negativt påvirkede af folkeskolereformen og de længere skoledage. 43,4 % af de deltagende foreninger har haft stigning i medlemstallet blandt de 5-16-årige i 2015, og 15,1 % af foreningerne har haft medlemsnedgang. 39,6 % har ikke oplevet en ændring i deres medlemstal siden 1. januar 2015. Tallene viser en mere positiv medlemsudvikling i 2015 end ved målingen året forinden. Sammenlignet med sidste års undersøgelse viser nærværende undersøgelse, at antallet af foreninger med medlemsfremgang er 5,1 procentpoint højere (38,3 % sidste år). Samtidig viser dette års undersøgelse dog også, at en større andel af foreninger har haft medlemsnedgang i forhold til sidste års undersøgelse, svarende til 2,6 procentpoint (12,5 % sidste år). Men overordnet set lader dét, at folkeskolereformen har rundet sit første hele skoleår, altså ikke til at influere negativt på foreningernes medlemstal tværtimod. Som en af de væsentligste årsager til medlemsstigningen angiver 72,8 % af de foreninger, der har haft medlemsstigning, deres deltagelse i rekrutterende aktiviteter, herunder samarbejde med skoler/fritidshjem og Kultur- og Fritidsforvaltningens indsatser, FerieCamp, Kulturhavn og FritidsGuiderne. Antallet af foreninger, der har angivet samarbejde med skoler og fritidshjem som én af de væsentligste årsager til stigningen er 9,4 procentpoint højere ved dette års undersøgelse (26,1 %) end i undersøgelsen året forinden (16,8 %). Som en anden mulig forklaring på medlemsstigningen angiver 71,7 % af de foreninger, der har haft medlemsstigning i 2015, at de oplever en generel stigende interesse for foreningens aktiviteter blandt målgruppen af 5-16-årige. Det tilsvarende tal ved sidste års undersøgelse var 57,9 %. Ud af det samlede antal af foreninger, der indgår i nærværende undersøgelse, svarer dette til, at 31,1 % af foreningerne har oplevet en generel stigning i interessen for foreningen og dens aktiviteter, mens det tilsvarende tal ved sidste års undersøgelse var 22,2 %. At tallet for 2015 er 8,9 procentpoint højere kan indikere, at foreningslivet i København generelt set ikke er negativt påvirket af folkeskolereformen og dens længere skoledage. 5

De små foreninger med under 50 medlemmer fremtræder mere udsatte i forhold til deres medlemsudvikling end gennemsnittet af foreninger i undersøgelsen, idet de både har en væsentlig mindre grad af medlemsstigning og en væsentlig større grad af medlemsnedgang end gennemsnittet. Ud af gruppen af foreninger, der har oplevet et fald i medlemstallet i 2015, begrunder 46,9 % blandt andet nedgangen med de længere skoledage. Dette er et fald i forhold til sidste års undersøgelse, hvor 71 % af de foreninger, der havde angivet medlemsnedgang, begrundede det med de længere skoledage. Ud af det samlede antal af foreninger, der indgår i undersøgelsen, svarer dette til, at 7,1 % af foreningerne peger på, at de længere skoledage har betydning for medlemsnedgangen i foreningen. Til sammenligning var tallet for 2014 8,9 %. Aktivitetstiderne På spørgsmålet om hvorvidt foreningernes aktivitetstider er påvirket af de længere skoledage, svarer kun 2 foreninger, der har færre aktivitetstider i 2015 i forhold til året før, at dette blandt andet skyldes de længere skoledage. Ud af det samlede antal foreninger, der indgår i undersøgelsen, svarer dette til, at: 0,9 % af foreningerne peger på, at de længere skoledage, der er indført med folkeskolereformen er én blandt flere faktorer, der har haft en negativ konsekvens for foreningernes aktivitetstider. Til sammenligning var dette tal ved sidste års måling 2,8 %. Undersøgelsen viser også en sammenhæng mellem flere aktivitetstider og medlemsstigning og mellem færre aktivitetstider og medlemsnedgang. Samarbejde med skoler i 2015 Derudover viser undersøgelsen, at 21,7 % af foreningerne i 2015 har samarbejdet med en folkeskole, og 4,2 % er på tidspunktet for spørgeskemaundersøgelsens gennemførelse i dialog med en skole om et muligt samarbejde. Ud af de 21,7 %, der har afviklet samarbejde med en skole i 2015, har 58,7 % haft medlemsstigning i 2015. Det vil sige, at: Der ses en tendens til en sammenhæng mellem samarbejde med skoler og medlemsstigning. Undersøgelsen viser også, at de foreninger, der har samarbejdet med skoler, er godt tilfredse med at indgå i samarbejdet: Langt størstedelen, nemlig 86,9 % af de foreninger, der har samarbejdet med skoler i 2015, vurderer, at samarbejdet har været Godt eller Rigtig godt. 35,8 % af foreningerne angiver, at de er interesserede i at indgå et samarbejde med en skole, mens 22,6 % af foreningerne ikke ønsker at samarbejde med en skole. Antallet af foreninger, der ikke ønsker at samarbejde, er 7,4 procentpoint højere i forhold til sidste års undersøgelse (15,2 %). 6

Holdninger til folkeskolereformen Foreningerne er ligesom ved sidste års undersøgelse også blevet bedt om at tage stilling til en række holdningsbaserede udsagn vedrørende folkeskolereformen. Besvarelserne viser, at: 28,3 % af foreningerne angiver, at de mangler viden om folkeskolereformen. Det tilsvarende tal var ved sidste års undersøgelse 39,7 %. 36,8 % af foreningerne ser ikke folkeskolereformen som en mulighed for at rekruttere nye medlemmer, og 35,9 % af foreningerne ser heller ikke reformen som en mulig indgangsvinkel til at benytte skolernes faciliteter. De tilsvarende tal var ved sidste års undersøgelse 33,9 % og 37,2 %. Ud af de 48 foreninger, der ikke ønsker at samarbejde med en skole, er antallet af foreninger, der ikke ser folkeskolereformen som en mulighed for at rekruttere nye medlemmer, væsentligt højere, nemlig 45,9 %. Derimod er der blandt de 46 foreninger, der har samarbejdet med skoler i 2015, færre foreninger, der ikke ser reformen som en mulighed for at rekruttere nye medlemmer, nemlig 32,6 %. Selvom dette tal er lidt lavere end gennemsnittet, er det interessant, i og med at undersøgelsen også viser, at 73,9 % af disse foreninger har angivet, at rekruttering af medlemmer er én af de væsentligste årsager til, at de er gået ind i skolesamarbejdet, og 86,9 % af dem vurderer som nævnt, at samarbejdet har været godt eller rigtig godt. Denne diskrepans kan også konstateres, når foreningernes angivelser af deres konkrete medlemsudvikling i 2015 sammenstilles med deres holdninger til folkeskolereformen: 34 % af foreningerne angiver, at de længere skoledage betyder, at de 5-16-årige ikke længere har tid eller overskud til at gå i foreningen, og 31,1 % af foreningerne mener, at folkeskolereformen har haft en negativ indflydelse på antallet af 5-16-årige medlemmer i foreningen selvom undersøgelsen altså også viser, at kun 15,1 % af foreningerne har mistet medlemmer i den aldersgruppe i 2015, hvor folkeskolereformen har rundet sit første år, mens 43,4 % har fået flere medlemmer. Undersøgelsen viser således ligesom ved sidste års undersøgelse en diskrepans mellem den faktuelle medlemsudvikling i 2015 og den oplevede påvirkning af folkeskolereformen i forhold til medlemstallene. Selvom foreningerne nu har haft over et år til at danne erfaringer med folkeskolereformen, er der ikke betydelige forskelle i forhold til de holdninger, de tilkendegav ved sidste års undersøgelse, hvor reformen kun havde været iværksat i få måneder. Det er svært at gisne om, hvad denne diskrepans skyldes, men den vidner måske om, at foreningerne er påvirket af den negative omtale, reformen har fået i medierne. Diskrepansen kan muligvis også være udtryk for en frygt for, hvad folkeskolereformen kan komme til at betyde for foreningslivet på sigt. 7

VÆSENTLIGSTE FORSKELLE OG LIGHEDER I DE TO UNDERSØGELSER Nedenfor opsummeres de væsentligste forskelle og ligheder mellem undersøgelsen fra 2014 og undersøgelsen fra 2015. Vil man dykke længere ned i sammenligningen af tallene henvises til bilagene. Foreninger, der har haft medlemsstigning Der er procentvis flere foreninger, der har haft medlemsstigning i 2015 end i 2014: 2014: 2015: 38,3 % af alle de deltagende foreninger 43,4 % af alle de deltagende foreninger Foreninger, der har haft medlemsnedgang Der er procentvis også flere foreninger, der har haft medlemsnedgang i 2015 end i 2014: 2014: 2015: 12,5 % af alle de deltagende foreninger 15,1 % af alle de deltagende foreninger Generel stigning i interessen for foreningen De foreninger, der har haft medlemsstigning, har angivet, hvad de tror, stigningen skyldes. Der kan konstateres en væsentlig forskel mellem de to undersøgelser i forhold til, hvor mange der har angivet, at de oplever en generel stigning i interessen for foreningen og dens aktiviteter: 2014: 2015: 57,9 % af foreningerne med medlemsstigning 71,7 % af foreningerne med medlemsstigning Blandt alle foreningerne i undersøgelserne svarer dette til: 2014: 2015: 22,2 % af alle de deltagende foreninger 31,1 % af alle de deltagende foreninger 8

Samarbejde med skoler og fritidshjem som årsag til medlemsstigning De foreninger, der har angivet samarbejde med skoler og fritidshjem som én af de væsentligste årsager til medlemsstigningen, er væsentligt højere i 2015 end i undersøgelsen året forinden: 2014: 2015: 16,8 % af foreningerne med medlemsstigning 26,1 % af foreningerne med medlemsstigning De længere skoledage angivet som årsag til medlemsnedgang De foreninger, der har haft medlemsnedgang, har angivet, hvad de tror, nedgangen skyldes. Der kan konstateres en betydelig forskel mellem de to undersøgelser i forhold til, hvor mange der har angivet, at de længere skoledage har betydning for medlemsnedgangen: 2014: 2015: 71 % af foreningerne med medlemsnedgang 46,9 % af foreningerne med medlemsnedgang Blandt alle foreningerne i undersøgelserne svarer dette til: 2014: 2015: 8,9 % af alle deltagende foreninger 7,1 % af alle deltagende foreninger De længere skoledage angivet som årsag til færre aktivitetstider De foreninger, der har færre aktivitetstider i forhold til året før, har angivet, hvad årsagen til de færre tider er. Antallet af foreninger, der angiver, at de længere skoledage gør, at de ikke længere kan benytte de tidlige aktivitetstider, er lavt i begge undersøgelser, og forskellen mellem undersøgelserne er dermed også lille. Tallene svarer til: 2014: 2015: 2,8 % af alle deltagende foreninger 0,9 % af alle deltagende foreninger Foreninger, der ikke ønsker at samarbejde med skoler Antallet af foreninger, der har angivet, at de ikke ønsker at samarbejde med skoler er procentvis højere i 2015 end i 2014: 2014: 2015: 15,2 % af alle deltagende foreninger 22,6 % af alle deltagende foreninger Foreninger, der mangler viden om folkeskolereformen Antallet af foreninger, der har erklæret sig enige eller meget enige i, at de mangler viden om folkeskolereformen, er procentvis lavere i 2015 end i 2014: 2014: 2015: 39,7 % af alle de deltagende foreninger 28,3 % af alle de deltagende foreninger 9

Foreninger, der ikke ser folkeskolereformen som en mulighed for medlemsrekruttering Antallet af foreninger, der har erklæret sig uenige eller meget uenige i, at folkeskolereformen giver mulighed for at rekruttere nye medlemmer, er forholdsvis ens i de to undersøgelser: 2014: 2015: 33,9 % af alle deltagende foreninger 36,8 % af alle deltagende foreninger SAMMENLIGNING MED ANDRE UNDERSØGELSER Udviklingsprojektet, Skole og foreningsliv i bevægelse, der er et samarbejde mellem Center for Ungdomsstudier (CUR), DIF og DGI, belyser folkeskolereformens konsekvenser for foreningsdeltagelsen. Projektets første delrapport fra september 2015 viser, at hverdagen i de danske idrætsforeninger i store træk er uberørt af reformen. I en spørgeskemaundersøgelse blandt 1612 idrætsforeninger på landsplan (ud af ca. 9000 idrætsforeninger) angiver flertallet, at folkeskolereformen ikke har haft negative konsekvenser for hverken medlemstal, rekruttering af trænere, adgang til faciliteter eller ændring af træningstider. Undersøgelsen peger dog samtidig på, at reformen heller ikke har haft udbredte positive konsekvenser, idet det fx kun er 7 % af de adspurgte foreninger, der har fået flere medlemmer under folkeskolereformen 1. Undersøgelsen peger ligeledes på, at børn og unge ikke fravælger foreningslivet på grund af folkeskolereformen, hvilket også bekræftes af en landsdækkende undersøgelse foretaget af CUR, som viser, at 60 % af eleverne i 7.-9. klasse er foreningsaktive i både 2010 og i 2015 (Juul og Østergaard 2015). Aarhus Kommune har også i efteråret 2015 gennemført en undersøgelse vedrørende folkeskolereformens påvirkning af medlemstallene i de århusianske foreninger. Undersøgelsen bygger på svar fra 146 foreninger, hvoraf ca. 75 % er idrætsforeninger. Besvarelserne viser, at 43 % af de århusianske foreninger har oplevet et fald i deres medlemstal siden folkeskolereformens start, mens 20 % har oplevet en stigning 2. Det vil altså sige en stigning og en nedgang, der nærmest har omvendte fortegn sammenlignet med de resultater, nærværende undersøgelse viser. Hvorfor Københavns tal er så forskellige fra Aarhus, og til en vis grad også CUR s tal, er uvist. Vi kan kun gisne om, hvad der kan ligge til grund for forskellene, men nogle bud kunne omhandle: 1) Det stigende indbyggertal i København: Hver måned kommer der 1000 nye indbyggere til byen, hvilket betyder, at der potentielt set også kan komme flere medlemmer i foreningerne. 2) Københavns Kommune arbejder aktivt med at bistå samarbejde mellem foreninger og skoler i regi af Åben Skole. Kommunen har bl.a. en pulje ( Samarbejdspuljen ), som foreninger og skoler sammen kan søge til honorarer til foreningernes undervisningsforløb på skoler. 1Undersøgelsen har stillet spørgsmålet: Hvilken effekt har folkeskolereformen haft for jeres medlemstal? 2Aarhus Kommune har stillet foreningerne spørgsmålet: Hvordan har medlemstallet for børn og unge i jeres forening (0.-10. klasse) udviklet sig siden 1. august? 10

Kultur- og Fritidsforvaltningen har også siden 2014 haft en fremskudt indsats på syv folkeskoler, hvor en konsulent kommer ud på skolen en dag om ugen og hjælper med at etablere Åben Skole-samarbejderne. Derudover har kommunen en portal, hvor foreninger og skoler kan finde hinanden. 3) Der er mange foreningstilbud og mange studerende i København. Det betyder, skolerne altid kan finde en forening, der har mulighed for at gå ind i skolesamarbejdet i skoletiden. 4) Metodiske forskelle. Undersøgelserne spørger forskelligt ind til foreningernes medlemstal. Det kan betyde, at holdninger til folkeskolereformens potentielle påvirkning af medlemstal ikke adskilles fra de faktuelle medlemstal. I nærværende undersøgelse har vi forsøgt at skille de to ting ad. 11

BILAG Bilag 1: Hvor mange foreninger indgår i undersøgelsen 13 Bilag 2: Der er flest idrætsforeninger repræsenteret i undersøgelsen 14 Bilag 3: Der er flest små foreninger repræsenteret i undersøgelsen 15 Bilag 4: Foreningerne oplever fremgang i deres medlemstal 16 Bilag 5: Hvor stor er nedgangen? 17 Bilag 6: Hvem har oplevet en nedgang? 17 Bilag 7: Forklaringer på nedgang 18 Bilag 8: Hvor stor er stigningen? 19 Bilag 9: Hvem har oplevet en stigning? 20 Bilag 10: Forklaringer på stigningen 21 Bilag 11: Flere aktivitetstider giver bedre mulighed for medlemsstigning 22 Bilag 12: Foreningernes samarbejde med skolerne 24 Bilag 13: Årsager til at indgå samarbejde med en skole 26 Bilag 14: Vurdering af samarbejdet 29 Bilag 15: Årsager til ikke at ville samarbejde med skoler 30 Bilag 16: Foreningerne mangler (fortsat) viden om folkeskolereformen 31 Bilag 17: Oversigt over spørgsmålene i spørgeskemaet 34 12

BILAG 1: HVOR MANGE FORENINGER INDGÅR I UNDERSØGELSEN? Invitationen til at deltage i undersøgelsen er nået ud til 1142 foreninger. Ud af disse har 212 foreninger besvaret alle spørgsmål. Foreninger, der kun har besvaret noget af spørgeskemaet, er blevet sorteret fra. 421 foreninger har via et link afvist at deltage i undersøgelsen. Kultur- og Fritidsforvaltningen har ligesom ved sidste års undersøgelse valgt at sende invitationen bredt ud til alle folkeoplysende foreninger, der er registrerede i kommunen. Ud fra forvaltningens kendskab til disse foreninger skønnes det, at ca. 700 af de inviterede foreninger slet ikke har aktiviteter for aldersgruppen 5-16 år. Derfor skønnes det også, at de 212 besvarelser repræsenterer lidt under halvdelen af de foreninger, der har aktiviteter for 5-16-årige i Københavns Kommune. På den baggrund kan undersøgelsens resultater opfattes som generelle udtryk for, hvordan det står til med medlemsudviklingen på børne- og ungdomsholdene i de københavnske foreninger. Dog må det holdes for øje, at når der fokuseres på de enkelte besvarelser og grupper af respondenter, vil der være tale om forholdsvis små størrelser. Derfor kan besvarelserne blot siges at udgøre en repræsentativ stikprøve på, hvordan børne- og ungdomsforeningerne oplever og forklarer medlemsudviklingen etc. Ved sidste års undersøgelse indgik 248 besvarelser i undersøgelsen, og de to undersøgelser er derfor sammenlignelige. Dog er det ikke nøjagtig de samme foreninger, der deltager i år som sidste år. Vi kan således ikke vurdere, om de samme foreninger har oplevet en udvikling i deres medlemstal siden sidste undersøgelse, men blot belyse det samlede billede for foreningerne i Københavns Kommune i 2015. Læseren bedes have disse metodiske forbehold in mente ved gennemlæsningen af rapporten. 13

BILAG 2: DER ER FLEST IDRÆTSFORENINGER RE- PRÆSENTERET I UNDERSØGELSEN Ligesom ved sidste års undersøgelse repræsenterer idrætsforeningerne langt størstedelen af besvarelserne. Spejderforeningerne udgør den næststørste respondentgruppe. De foreninger, der har svaret Andet end de foreslåede kategorier, beskriver deres aktiviteter som bl.a. kultur, dans, skak, sprog, petanque og kampsport. Hvad er din forenings hovedaktivitet? Procent Antal Idræt 65,1% (60,9%) 138 (151) Spejder 14,6% (14,9%) 31 (37) Musik 1,9% (4%) 4 (10) Mellemfolkeligt arbejde 1,4% (1,2%) 3 (3) Politisk arbejde 0,5% (1,2%) 1 (3) Teater 0% (1,2%) 0 (3) Natur og miljø 0% (0,4%) 0 (1) Andet 16,5% (16,1%) 35 (40) Respondenter 212 (248) Tallene for sidste års undersøgelse er rapporten igennem angivet i parentes efter tallene for dette års undersøgelse. Som det ses var fordelingen mellem de forskellige typer foreninger nogenlunde ens ved sidste års undersøgelse. 14

BILAG 3: DER ER FLEST SMÅ FORENINGER REPRÆ- SENTERET I UNDERSØGELSEN Der er flest små foreninger repræsenteret i undersøgelsen. 31,6 % (67) af foreningerne har under 50 medlemmer, og 13,2 % (28) af foreningerne har over 500 medlemmer. Hvor mange medlemmer er der i din forening? Procent Antal 0-50 31,6% 67 51-100 19,8% (53,6%) 42 (133) 101-200 19,8% (16,9%) 42 (42) 201-300 9,9% (8,5%) 21 (21) 301-400 3,3% (4%) 7 (10) 401-500 2,4% (4,4%) 5 (11) Over 500 13,2% (12,5%) 28 (31) Respondenter 212 (248) Undervejs i rapporten vil termerne små foreninger og store foreninger anvendes ved de besvarelser, der viser en tydelig forskel i svarene for de to kategorier. En sammenligning af besvarelserne for disse foreninger kan fx være med til at vise, om store foreninger kan have flere ressourcer til at indgå i eksterne samarbejder, idet disse foreninger ofte har flere frivillige eller lønnede kræfter involveret i foreningen. Ved sidste års undersøgelse var der ikke en inddeling mellem 0-50 og 51-100, men kun 0-100. 15

BILAG 4: FORENINGERNE OPLEVER FREMGANG I DERES MEDLEMSTAL Formålet med undersøgelsen er som nævnt at beskrive medlemsudviklingen på børne- og ungdomsholdene i de københavnske foreninger i 2015. Ved sidste års undersøgelse viste resultaterne, at de københavnske foreningers medlemstal tilsyneladende ikke var negativt påvirket af folkeskolereformen og de længere skoledage i samme omfang, som andre landsdækkende undersøgelser påpegede, og som det flere gange var fremhævet i medierne. Det er derfor interessant at se på, om de københavnske resultater fra sidste år, blot var udtryk for, at reformen på tidspunktet for undersøgelsens gennemførelse stadig var ny og således endnu ikke havde påvirket foreningernes medlemstal væsentligt. Som vi kan se nedenfor, angiver størstedelen af foreningerne i dette års undersøgelse dog, at medlemstallene i foreningerne er steget i 2015 og i endnu større omfang end ved sidste års måling. Er der sket en ændring i antallet af 5-16-årige medlemmer i din forening siden 1. januar 2015 og frem til nu? Procent Ja, antallet er steget 43,4% (38,3%) 92 (95) Nej, antallet er uændret eller stort set uændret Antal 39,6% (46,8%) 84 (116) Ja, antallet er faldet 15,1% (12,5%) 32 (31) Ved ikke 1,9% (2,4%) 4 (6) Respondenter 212 (248) 43,4 % af de deltagende foreninger har oplevet en stigning i medlemstallet blandt de 5-16-årige i 2015, og 15,1 % af foreningerne har oplevet en nedgang. 39,6 % af foreningerne angiver, at medlemstallet er uændret eller stort set uændret siden 1. januar 2015. Som det ses, viser tallene en mere positiv medlemsudvikling i 2015 end ved målingen året forinden. Sammenlignet med sidste års undersøgelse viser nærværende undersøgelse, at antallet af foreninger med medlemsfremgang er 5,1 procentpoint højere (38,3 % sidste år). Samtidig viser dette års undersøgelse dog også, at en større andel af foreninger har haft medlemsnedgang i forhold til sidste års undersøgelse, svarende til 2,6 procentpoint (12,5 % sidste år). Andelen af foreninger, der angiver, at medlemstallet er uændret i perioden er 7,2 procentpoint lavere end sidste år. 16

BILAG 5: HVOR STOR ER NEDGANGEN? Ud af de 32 foreninger, der har oplevet en nedgang i medlemstallet i 2015, har langt størstedelen, nemlig 65,6 %, mistet under 10 medlemmer, og 25 % har mistet 10-20 medlemmer. Kun tre foreninger har mistet over 20 medlemmer. Hvor stor er nedgangen af 5-16-årige medlemmer (siden januar 2015)? Procent Antal 1-10 medlemmer 65,6% (54,8%) 21 (17) 10-20 medlemmer 25% (29%) 8 (9) 20-30 medlemmer 3,1% (3,2%) 1 (1) 30-40 medlemmer 3,1% (0%) 1 (0) over 40 medlemmer 3,1% (9,7%) 1(3) Ved ikke 0% (3,2%) 0 (1) Respondenter 32 (31) BILAG 6: HVEM HAR OPLEVET EN NEDGANG? 19, 4 % af spejderforeningerne har angivet en nedgang, mens 15,2 % af idrætsforeningerne angiver at have haft medlemsnedgang i 2015. Samtidig er der dog også 45,2 % af spejderforeningerne, der angiver en medlemsstigning, mens det kun er 39,1 % af idrætsforeningerne, der angiver en stigning. Spejderne har således både oplevet en medlemsnedgang og medlemsstigning i større omfang end idrætsforeningerne. Ved sidste års undersøgelse angav spejderforeningerne også medlemsstigning i højere omfang end idrætsforeningerne (43,2 % mod 37,1 %), men de angav samtidig også kun en medlemsnedgang på 8,1 %, hvor tallet for idrætsforeningerne var det samme som ved dette års undersøgelse. Det vil altså også sige, at spejderforeningerne har angivet en nedgang, der i år er 11,3 procentpoint højere end sidste år, og en fremgang, der er 2 procentpoint højere end sidste år. Samtidig kan vi se, at det hovedsageligt er foreninger med under 200 medlemmer, der har mistet medlemmer, og halvdelen af de foreninger, der har angivet en medlemsnedgang (16) er små foreninger med under 50 medlemmer. Foreninger med over 400 medlemmer (33) har slet ikke mistet medlemmer i 2015. 17

BILAG 7: FORKLARINGER PÅ NEDGANG Nedenfor ses hvad foreningerne angiver som årsager til nedgangen i medlemstallet: Hvad tror du, nedgangen i medlemstallet skyldes? Vælg højst 3 af de nedenstående svar som de vigtigste forklaringer på, hvad der har haft betydning for nedgangen i medlemstallet. De længere skoledage betyder, at de 5-16-årige ikke har tid og/eller overskud til at gå i foreningen Vi mangler instruktører/ frivillige til at oprette hold/ aktiviteter til de 5-16-årige Procent Antal 46,9% (71%) 15 (22) 28,1% (25,8%) 9 (8) Der mangler forældreopbakning 25% (16,1%) 8 (5) Vi mangler haltider/lokaler 15,6% (19,4%) 5 (6) Vi har ændret i nogle af vores aktivitetstider/haltider Vi har gennem længere tid oplevet en dalende interesse for foreningens aktiviteter blandt de 5-16-årige. Der er mange ungemedlemmer, der er startet på voksenhold Forældrene har ikke råd til at betale kontingentet Der er mange, der er startet i en anden forening Der er ikke nogen til at følge børnene til aktiviteterne 12,5% (0%) 4 (0) 9,4% (19,4%) 3 (6) 9,4% (6,5%) 3 (2) 9,4% (3,2%) 3 (1) 6,3% (9,7%) 2 (3) 6,3% (12,9%) 2 (4) Foreningens priser er steget 3,1% (0%) 1 (0) Ved ikke 9,4% (6,5%) 3 (2) Andet 12,5% (16,1%) 4 (5) Respondenter 32 (31) Ud af gruppen af foreninger, der har oplevet et fald i medlemstallet i 2015, begrunder de fleste nedgangen med, at børnene mangler tid og/eller overskud efter de længere skoledage, som blev indført med folkeskolereformen i 2014. I alt svarer 46,9 % ud af de 32 foreninger, der har angivet medlemsnedgang i 2015, at nedgangen formentlig skyldes de længere skoledage. Dette er et fald i forhold til sidste års undersøgelse, hvor 71 % af de foreninger, der havde angivet medlemsnedgang, begrundede det med de længere skoledage. 18

Ud af det samlede antal af foreninger, der indgår i undersøgelsen, er det således 7,1 % af foreningerne, der peger på, at de længere skoledage er én blandt flere faktorer, der har betydning for medlemsnedgangen i foreningen. Til sammenligning var tallet for sidste år 8,9 %. Det skal bemærkes, at det kun er foreninger, der har oplevet medlemsnedgang, der har fået mulighed for at tilkendegive dette svar. Den næstmest angivne begrundelse for medlemsnedgangen omhandler ligesom sidste år mangel på instruktører eller frivillige (28,1 %). BILAG 8: HVOR STOR ER STIGNINGEN? 27,2 % af de foreninger, der har angivet en stigning i andelen af 5-16-årige medlemmer i 2015, har fået under 10 nye medlemmer. Som det ses af tabellen nedenfor, er der en væsentlig større diversitet i forhold til størrelsen på medlemsstigningen blandt foreningerne i dette års undersøgelse end i undersøgelsen fra sidste år. Hvor der sidste år var mange foreninger, der havde haft en stigning på 1-10 nye medlemmer, er der i år væsentligt flere, der har haft en stor medlemsstigning på over 40 nye medlemmer. Hvor stor er stigningen af de 5-16-årige medlemmer i foreningen (siden januar 2015)? Procent Antal 1-10 medlemmer 27,2% (49,5%) 25 (47) 10-20 medlemmer 16,3% (16,8%) 15 (16) 20-30 medlemmer 20,7% (11,6%) 19 (11) 30-40 medlemmer 10,9% (9,5%) 10 (9) Over 40 medlemmer 21,7% (9,5%) 20 (9) Ved ikke 3,3% (3,2%) 3 (3) Respondenter 92 (95) 19

20 BILAG 9: HVEM HAR OPLEVET EN STIGNING? 60,7 % af de store foreninger med over 500 medlemmer har oplevet en medlemsstigning i 2015, og ingen af disse foreninger har som nævnt haft en nedgang i antallet af 5-16-årige medlemmer. Ved sidste års undersøgelse var medlemsstigningen for denne gruppe foreninger 51,6 %. Der er således 9 procentpoint flere store foreninger, der i 2015 har fået flere nye medlemmer blandt de 5-16-årige. Ud af de 17 store foreninger, der har angivet at have haft medlemsstigning i 2015, har 64,7 % (11) af disse fået over 40 nye medlemmer. Ved sidste års undersøgelse var dette tal 43,8 %. Der er også 17 (ud af 67) små foreninger med under 50 medlemmer, der har haft medlemsstigning i 2015. Det svarer til 25,4 % af de små foreninger. 23,9 % af de små foreninger har endvidere haft medlemsnedgang. De små foreninger fremtræder således mere udsatte i forhold til deres medlemsudvikling end gennemsnittet af foreninger i undersøgelsen, idet de både har en væsentlig mindre grad af medlemsstigning og en væsentlig større grad af medlemsnedgang end gennemsnittet. 64,7 % af de små foreninger med medlemsstigning har fået 1-10 nye medlemmer. Det er ikke muligt at angive en nøjagtig procentvis stigning set i forhold til foreningernes størrelse, da der ikke er spurgt ind til det eksakte medlemstal i foreningerne, men tallene viser tydeligt, at de store foreninger får flere medlemmer end de små foreninger, og at de store foreninger ikke mister medlemmer, mens de små foreninger mister medlemmer i næsten samme grad, som de får nye medlemmer.

BILAG 10: FORKLARINGER PÅ STIGNINGEN Som mulige forklaringer på medlemsstigningen angiver 71,7 % af de foreninger, der har haft medlemsstigning i 2015, at de oplever en generel stigende interesse for foreningens aktiviteter blandt målgruppen af 5-16-årige. Ud af det samlede antal af foreninger, der indgår i undersøgelsen, er det således 31,1 % af foreningerne, der angiver at have oplevet en generel stigning i interessen for foreningen og dens aktiviteter. Det tilsvarende tal ved sidste års undersøgelse var 22,2 %. At tallet i år er 8,9 procentpoint højere kan indikere, at foreningslivet i København trives. Det skal bemærkes, at det kun er de foreninger, der har oplevet medlemsstigning, der har fået mulighed for at tilkendegive dette svar. Hvad tror du, stigningen i medlemstallet skyldes? Vælg højst 3 af de nedenstående svar som de vigtigste forklaringer på, hvad der har haft betydning for stigningen i medlemstallet. Procent Antal Vi oplever en generel stigning i interessen for foreningen og dens aktiviteter blandt de 5-16-årige Vi har fået flere instruktører/frivillige og har oprettet flere hold/aktiviteter i forhold til samme periode sidste år 71,7% (57,9%) 66 (55) 35,9% (29,5%) 33 (28) Vi har iværksat rekrutterende aktiviteter inden for det sidste år 33,7% (34,7%) 31 (33) Vi har afholdt aktiviteter i samarbejde med skoler og/eller fritidshjem/ fritidsklubber 26,1% (16,8%) 24 (16) Vi har fået flere/bedre haltider/lokaler 6,5% (7,4%) 6 (7) Vi har deltaget i FerieCamp 6,5% (9,5%) 6 (9) Vi har deltaget i Kulturhavn 4,3% (4,2%) 4 (4) Vi har samarbejdet med FritidsGuiderne 2,2% (3,2%) 2 (3) Vores priser er faldet 2,2% (1,1%) 2 (1) Ved ikke 6,5% (4,2%) 6 (4) 21

22 Andet 22,8% (18,9%) 21 (18) Respondenter 92 (95) 35,9 % angiver flere frivillige og flere aktiviteter som årsag til medlemsstigningen, og 33,7 % angiver, at iværksættelse af rekrutterende aktiviteter i foreningen har givet medlemsstigning. Hvis man forstår rekrutterende aktiviteter som omfattende deltagelse i FerieCamp og Kulturhavn samt samarbejde med FritidsGuiderne (indsatser i Københavns Kommune) og med skoler/fritidshjem, er det sammenlagt 72,8 % af foreningerne med medlemsstigning, der angiver dette engagement som en af de væsentligste årsager til stigningen. Det indikerer, at medlemsstigningen i foreningerne hænger sammen med deltagelse i rekrutterende aktiviteter. Tallet ved sidste års undersøgelse var tilsvarende 68,4 %. Der ses også en stigning fra sidste års undersøgelse i antallet af foreninger med medlemsstigning, der angiver samarbejde med skoler og fritidshjem som én af de væsentligste årsager til stigningen. Tallet er steget med 9,3 procentpoint, fra 16,8 % sidste år til 26,1 % i nærværende undersøgelse. Ser vi på de store foreninger med over 500 medlemmer, er der 82,4 % af disse, der oplever en stigende interesse for foreningen og dens aktiviteter, mens der blandt de små foreninger med under 50 medlemmer er 64,7 %, der begrunder stigningen med, at de oplever en generel stigning i interessen for foreningen. BILAG 11: FLERE AKTIVITETSTIDER GIVER BEDRE MULIGHED FOR MEDLEMSSTIGNING Foreningerne er også blevet spurgt om, hvorvidt der er sket en ændring i deres aktivitetstider i 2015: Hvordan ser din forenings aktivitetstider/holdtider for de 5-16-årige medlemmer ud fra januar 2015 frem til nu (set i forhold til 2014)? Aktivitetstiderne/holdtiderne er uændrede Procent Antal 53,8% (72,6%) 114 (180) Vi har flere aktivitetstider/holdtider 27,4% (20,2%) 58 (50) Vi har samme antal aktivitetstimer, men tiderne er ændrede 11,3% 24 Vi har færre aktivitetstider/holdtider 4,2% (5,2%) 9 (13) Ved ikke 3,3% (2%) 7 (5) Respondenter 212 (248)

23 Størstedelen af foreningerne angiver, at deres aktivitetstider er uændrede set i forhold til året før. Ud af de 9, der har færre aktivitetstider, har 4 også oplevet medlemsnedgang i 2015. Ud af de 24 foreninger, som har samme antal timer, men ændrede tider, har 4 også oplevet medlemsnedgang i 2015. 51,1 % af foreningerne med medlemsnedgang har haft de samme aktivitetstider som i 2014. Kigger vi på de foreninger, der har oplevet medlemsstigning i 2015, er der derimod 44,6 % af disse, der har flere aktivitetstider end i 2014, og 39,1 % har de samme tider som året før. Det vil sige, at der kan ses en sammenhæng mellem flere aktivitetstider og medlemsstigning og mellem færre aktivitetstider og medlemsnedgang. Nedenfor ser vi, hvad de 9 foreninger med færre aktivitetstider angiver som årsag til de færre tider: Hvorfor har foreningen færre aktivitetstider nu (i forhold til i 2014)? Mulighed for flere svar Procent Antal Vi har ikke nok instruktører/hjælpere til at oprette holdene/ aktiviteterne 44,4% (30,8%) 4 (4) Vi har færre medlemmer 11,1% (30,8%) 1 (4) Vi kan ikke længere benytte de tidlige aktivitetstider pga. de længere skoledage 11,1% (53,8%) 1 (7) Vi har slået nogle hold/aktiviteter sammen 11,1% (30,8%) 1 (4) Vi har ikke fået tildelt de tider, vi havde søgt om 0% (38,5%) 0 (5) Ved ikke 0% (0%) 0 (0) Andet 44,4% (0%) 4 (0) Respondenter 9 (13) 44,4 % af de 9 foreninger begrunder blandt andet de færre aktivitetstider med, at foreningen ikke har nok instruktører til at oprette aktiviteterne. Kun 1 forening angiver, at de tidlige tider ikke længere kan benyttes pga. de længere skoledage. Dette er et fald i forhold til sidste års undersøgelse, hvor 53,8 % angav, at de tidlige tider ikke længere kunne benyttes pga. de længere skoledage.

Under Andet er der også en forening, der har angivet, at hold, der starter kl. 15, ikke længere er mulige. Dette, vurderer vi, er det samme som, at de tidlige aktivitetstider ikke længere kan benyttes pga. de længere skoledage. Der er således 2 foreninger, der angiver at have oplevet, at de længere skoledage er én blandt flere faktorer, der har haft en negativ konsekvens for foreningernes aktivitetstider. Det svarer til 0,9 % af de 212 deltagende foreninger. Til sammenligning var dette tal ved sidste års måling 2,8 %. Det skal bemærkes, at det kun er foreninger, der har færre aktivitetstider i den respektive periode, der har haft mulighed for at tilkendegive dette svar. BILAG 12: FORENINGERNES SAMARBEJDE MED SKOLERNE I det følgende skal vi se på, i hvilken udstrækning foreningerne har indgået i samarbejder med skoler i 2015: Samarbejder eller har din forening samarbejdet med en eller flere københavnske folkeskoler efter 1. januar 2015? Procent Nej, vi har ikke noget samarbejde lige nu, men vi er interesserede i at få det 35,8% (39,3 %) 76 (96) Nej, vi har ikke noget samarbejde lige nu, og vi er heller ikke interesserede i at få det Ja, vi har afviklet eller er i gang med at afvikle et eller flere undervisningsforløb eller en event Vi er på nuværende tidspunkt i dialog med en folkeskole om et muligt samarbejde Antal 22,6% (15,2%) 48 (37) 21,7% 46 4,2% 9 Ved ikke 5,7% (9%) 12 (22) Andet 9,9% (11,5%) 21 (28) Respondenter 212 (244) 21,7 % af foreningerne har afviklet eller er i gang med at afvikle et forløb på en skole, og yderligere 4,2 % er på tidspunktet for spørgeskemaundersøgelsens gennemførelse i dialog med en skole om at etablere et samarbejde. Ved dette års undersøgelse har vi valgt nogle lidt andre svarmuligheder i forhold til sidste år ud fra en vurdering af, at svarmulighederne sidste år ikke var præcise nok. Vi mener dog godt, at svarene fra de to undersøgelser vil kunne sammenlignes alligevel. Sidste år angav 24,9 % af foreningerne, at de var i gang med et samarbejde eller var i dialog med en skole om et samarbejde, eller at de uden held havde forsøgt at indgå samarbejde med en skole. Til sammenligning kan vi se, at der ved dette års undersøgelse sammenlagt er 25,9 % af foreningerne, der har samarbejdet med skoler eller været 24

25 i dialog med skoler om samarbejde i 2015. Det vil sige stort set det samme resultat som sidste år. Ud af de 21,7 %, der har afviklet samarbejde med en skole i 2015, har 58,7 % også haft medlemsstigning i 2015, hvilket er en markant større andel end gennemsnittet af foreninger i undersøgelsen, der har haft medlemsstigning. Det vil sige, at der ses en tendens til en sammenhæng mellem samarbejde med skoler og medlemsstigning. Der er 13 % (6) af de foreninger, der har samarbejdet med skoler i 2015, der har haft medlemsnedgang. Det vil sige lidt under de 15,1 %, der er gennemsnittet for foreningerne i undersøgelsen. Ud af de foreninger, der har samarbejdet med skoler i 2015, er 82,6 % idrætsforeninger, og 8,7 % er spejderforeninger. Der er en nogenlunde bred repræsentation af størrelser på de foreninger, der har samarbejdet med skoler. Ud over de foreninger, der har samarbejdet med skoler, kan vi se, at: 35,8 % af foreningerne er interesserede i at indgå et samarbejde med en skole, hvilket procentvis er lidt færre end sidste år (39,3 %). 22,6 % af foreningerne ønsker ikke at samarbejde med en skole, hvilket udgør en stigning på 7,4 procentpoint i forhold til sidste års undersøgelse (15,2 %). 30 ud af de 46 foreninger (65,2 %), der har samarbejdet med en skole i 2015, har også samarbejdet med skoler før 2015. Dvs. at det for 16 foreninger er første gang i 2015, at de samarbejder med en skole. 7,8 % af foreningerne med tidligere skolesamarbejde (før 2015) bag sig ønsker ikke at samarbejde med en skole på tidspunktet for undersøgelsens gennemførelse. 32 % af de foreninger, der ikke tidligere har samarbejdet med skoler, ønsker heller ikke at gøre det (41). Til gengæld er der 40,6 % af de foreninger, der ikke tidligere har samarbejdet med skoler, som er interesserede i at indgå et samarbejde med en skole (52).

26 BILAG 13: ÅRSAGER TIL AT INDGÅ SAMARBEJDE MED EN SKOLE Incitamentet for at indgå samarbejde med en skole handler for de fleste af foreningerne om rekruttering af nye medlemmer og udbredelse af kendskabet til foreningens aktiviteter. Nedenfor har vi spurgt de 46 foreninger, der har angivet, at de i 2015 har afviklet eller er ved at afvikle et undervisningsforløb på en skole: Hvad er årsagen til, at I har indgået samarbejde med en folkeskole? Vælg højst 3 af de nedenstående svar som de vigtigste årsager til, at I har indgået samarbejde med en folkeskole. Procent Antal Rekruttering af nye medlemmer 73,9% 34 Udbredelse af kendskabet til foreningens aktiviteter Medvirke til at give eleverne en alsidig skoledag 73,9% 34 43,5% 20 Styrke foreningens omdømme 26,1% 12 Udvikling af kompetencer hos instruktører/frivillige i foreningen 21,7% 10 Flere penge til foreningen 19,6% 9 Lære målgruppen bedre at kende 4,3% 2 Andet 2,2% 1 Respondenter 46 Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning har i starten af 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt foreninger og skoler, der har modtaget støtte til deres Åben Skole-samarbejder fra kommunens Samarbejdspulje. Foreningerne angiver i undersøgelsen, at skolesamarbejdet primært har tilført dem synlighed overfor potentielle nye medlemmer, et grundlag for at udbygge samarbejdet med skolen og et øget kendskab til lokalområdet.

Nærværende undersøgelse viser som tidligere nævnt, at 9 foreninger på tidspunktet for undersøgelsens gennemførelse var i dialog med en skole om et muligt samarbejde. Til disse foreninger har vi spurgt: Hvad er årsagen til, at I gerne vil samarbejde med en folkeskole? Vælg højst 3 af de nedenstående svar som de vigtigste årsager til, at I har indgået samarbejde med en folkeskole. Procent Antal Rekruttering af nye medlemmer 100% 9 Udbredelse af kendskabet til foreningens aktiviteter 77,8% 7 Medvirke til at give eleverne en alsidig skoledag 44,4% 4 Styrke foreningens omdømme 33,3% 3 Flere penge til foreningen 11,1% 1 Lære målgruppen bedre at kende 11,1% 1 Udvikling af kompetencer hos instruktører/frivillige i foreningen 0% 0 Andet 0% 0 Respondenter 9 Også her er den væsentligste årsag til at indgå samarbejde med en skole muligheden for at rekruttere nye medlemmer, hvilket alle 9 foreninger er enige om. 27

28 Derudover har vi spurgt de 76 foreninger, der ikke har samarbejdet med skoler i 2015, men som har angivet, at de er interesserede i at indgå et samarbejde: Hvad skal der til, for at din forening kan indgå samarbejde med en folkeskole? Mulighed for flere svar Procent Antal Foreningen har brug for flere instruktører/frivillige til at løfte opgaven 48,7% 37 Vi har brug for penge til at kunne aflønne vores trænere 44,7% 34 Vi skal først finde nogle instruktører/frivillige, der kan lave aktiviteter i skoletiden 43,4% 33 Vi har brug for rådgivning i forhold til at udvikle et skoleforløb 34,2% 26 Vi har brug for hjælp til at finde ud af, hvor vi skal henvende os 26,3% 20 Foreningen har brug for flere/bedre aktivitetstider/holdtider 15,8% 12 Andet 6,6% 5 Respondenter 76 Som det fremgår, handler de endnu ikke etablerede samarbejder mellem skole og foreninger, primært om mangel på ressourcer fra foreningernes side. Foreningerne mangler instruktører til at løfte opgaven, og som kan lave aktiviteter i skoletiden, og de mangler penge til at kunne aflønne dem. Der er også mange, der angiver, at de mangler rådgivning og hjælp til at finde ud af, hvor de skal henvende sig.

BILAG 14: VURDERING AF SAMARBEJDET Nedenfor har vi spurgt de 46 foreninger, der har samarbejdet med skoler i 2015, hvordan de vil vurdere samarbejdet. Som det ses, er foreningerne godt tilfredse med de samarbejder, de har været en del af. Hvordan vil du overordnet vurdere foreningens samarbejde med skolen/skolerne (fra 1. januar 2015 og frem til nu)? Procent Antal Rigtig godt 39,1% 18 Godt 47,8% 22 Middel 4,3% 2 Dårligt 6,5% 3 Rigtig dårligt 0% 0 Ved ikke 2,2% 1 Respondenter 46 Langt størstedelen, nemlig 86,9 % af de foreninger, der har samarbejdet med skoler i 2015, vurderer, at samarbejdet har været Godt eller Rigtig godt. Kun 6,5 % (3) af foreningerne vurderer, at samarbejdet har været Dårligt, og 4,3 % (2) angiver, at det været Middel. BILAG29

30 BILAG 15: ÅRSAGER TIL IKKE AT VILLE SAMARBEJ- DE MED SKOLER 58,3 % af de 48 foreninger, der ikke ønsker at samarbejde med en skole, begrunder dette med, at de ikke kan deltage i aktiviteter på skolen, da de selv er på arbejde i skoletiden. Det er en væsentlig stigning i forhold til sidste års undersøgelse, hvor kun 35,1 % af de foreninger, der ikke ønskede at indgå samarbejde med en skole, angav denne begrundelse. Foreningerne angiver også mangel på frivillige, der kan løfte opgaven som en af de væsentligste årsager til ikke at ville indgå samarbejde. Som en tredje forklaring angiver ca. halvdelen af disse foreninger, at de betragter deres foreningsaktivitet som en aktivitet i fritidsregi og ikke i skoleregi. Hvorfor ønsker din forening ikke at indgå samarbejde med en folkeskole? Mulighed for flere svar Procent Antal Vi kan ikke deltage i aktiviteter på skolen, da vi selv er på arbejde/på uddannelse i det tidsrum 58,3% (35,1%) 28 (13) Foreningen har ikke nok instruktører/frivillige til at løfte opgaven 56,3% (54,1%) 27 (20) Vi betragter vores aktivitet som en fritidsaktivitet og ikke en aktivitet i skoleregi Indsatsen kræver for mange ressourcer i forhold til det udbytte, foreningen får ud af det 50% (45,9%) 24 (17) 29,2% (21,6%) 14 (8) Vi har ikke brug for/plads til flere medlemmer i foreningen 18,8% (21,6%) 9 (8) Foreningen mangler aktivitetstider/holdtider 14,6% (8,1%) 7 (3) Skolen har ikke de fornødne faciliteter til, at vores aktivitet kan afvikles der Vi har ikke penge til at kunne gennemføre aktiviteter i samarbejde med skolen 10,4% (10,8%) 5 (4) 10,4% (16,2%) 5 (6) Vi mangler ideer til et samarbejde 4,2% (2,7%) 2 (1) Vi ved ikke, hvor vi skal henvende os 2,1% (2,7%) 1 (1) Foreningen ligger for langt væk fra skolen 0% (0%) 0 (0)

BILAG 16: FORENINGERNE MANGLER (FORTSAT) VIDEN OM FOLKESKOLEREFORMEN Foreningerne er også blevet spurgt til deres holdninger vedrørende folkeskolereformen og dens eventuelle indflydelse på foreningernes børne- og ungdomsaktiviteter. Foreningerne er i nedenstående figur blevet bedt om at tage stilling til, hvorvidt de er enige eller uenige i en række udsagn om reformen. Som det ses, ligger størstedelen af besvarelserne i feltet Hverken enig/uenig, hvilket også gjorde sig gældende ved sidste års undersøgelse. Det kan muligvis være et udtryk for, at foreningerne ikke er endeligt afklarede i deres holdninger til reformen. I det følgende skal du tage stilling til, hvor enig eller uenig du er i en række udsagn vedrørende folkeskolereformen. Meget uenig Uenig Hverken enig/uenig Enig Meget enig Respondenter Folkeskolereformen giver os nye muligheder for at samarbejde med de lokale folkeskoler 11,3% (7,4%) 12,3% (15,7%) 50,5% (47,5%) 20,3% (21,5%) 5,7% (7,9%) 212 Folkeskolereformen har givet os nye muligheder for at benytte skolernes faciliteter 15,1% (14,9%) 20,8% 55,2% (53,7%) 6,6% (6,2%) 2,4% (2,9%) 212 Folkeskolereformen giver os mulighed for at rekruttere nye medlemmer 17,9% (12,8%) 18,9% (21,1%) 51,4% (50%) 8% (12,4%) 3,8% (3,7%) 212 Vi kan mærke på vores 5-16-årige medlemmer, at de er mere trætte nu, når de kommer til aktiviteten, end før folkeskolereformen blev indført 3,8% (2,9%) 10,8% (12,4%) 40,6% (50,4%) 26,9% (23,1%) 17,9% (11,2%) 212 De længere skoledage betyder, at de 5-16-årige ikke længere har tid eller overskud til at gå i foreningen 5,2% (2,9%) 16% (19%) 44,8% (45,9%) 24,1% (25,2%) 9,9% (7%) 212 Vi mangler viden om folkeskolereformen 5,7% (4,1%) 16,5% (17,8 %) 49,5% (38,4%) 23,6% (31,8%) 4,7% (7,9%) 212 Det er vores overordnede indtryk, at folkeskolereformen har haft negativ indflydelse på antallet af 5-16-årige medlemmer i foreningen 6,6% (6,6 %) 16,5% (16,9%) 45,8% (51,2%) 19,3% (18,2 %) 11,8% (7%) 212 Totalt 212 (242) 31