Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier, hvilket er en stigning på 50 procent siden 2002. Lolland er den kommune med den største andel af fattige, hvor op mod hvert 10. barn lever i en fattig familie. Det er næsten fem gange så mange som i Egedal kommune. Typisk har de kommuner med den største andel fattige også oplevet den største vækst i andelen af fattige, således at børnefattigdommen i højere grad koncentreres i bestemte områder i Danmark. Af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 28. juni 2011 Analysens hovedkonklusioner I 2009 er der således næsten 75.000 børn, der lever i fattige familier, hvilket er 25.000 flere end i 2002. Det svarer til en stigning på 50 pct. Fraregner man familier, hvor mindst en af forsørgerne er studerende, er antallet af fattige børn på knap 65.000 i 2009. Lolland er den kommune med den største andel af fattige, og hele 9,4 pct. af børnene på Lolland lever i fattige familier. Generelt er der mange udkantskommuner blandt de kommuner, hvor der bor mange fattige børn. Herudover er andelen af fattige børn i København og vestegnen høj. Stigning i antallet af fattige børn er spredt meget ujævnt mellem de forskellige kommuner. Blandt andet er Ishøj og Brøndby blandt de kommuner, der har oplevet den største stigning i børnefattigdommen, nemlig over 4 procentpoint, ligesom Lolland har haft en stigning i andelen af fattige børn på næsten 4 procentpoint. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf. 33 55 77 22 Mobil 30 29 11 07 jsj@ae.dk Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
Flere og flere børn vokser op i fattigdom Fattigdommen har igennem de sidste mange år været stigende i Danmark, men fattigdom er ikke kun et problem for den voksne del af befolkningen. Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er således vokset i Danmark gennem de sidste mange år. I 2009 er der næsten 75.000 børn, der lever i fattige familier, hvilket er 25.000 flere end i 2002. Det svarer til en stigning på 50 pct. Fraregner man familier, hvor mindst en af forsørgerne er studerende, er antallet af fattige børn på knap 65.000 i 2009. Udviklingen i antallet af fattige børn er vist i figur 1. Figur 1. Udvikling i antal fattige børn 1.000 personer 75 70 65 60 55 50 45 40 1.000 personer 75 70 65 60 55 50 45 40 35 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 35 Fattige børn Fattige børn ekskl. stud. Anm: Se boks 1. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Det er bekymrende, at børnefattigdommen fortsætter med at stige. Børn, der vokser op i fattige familier, vil være specielt udsatte og have en forhøjet risiko for selv at ende i den marginaliserede gruppe som voksne. Mens børnefattigdommen i 2002 var på under 50.000 børn, er den altså steget til næsten 75.000 børn i 2009. Fraregnet familier hvor en af forsørgerne er studerende, var der 42.000 fattige børn i 2002, mens der i 2009 er kommet 21.500 flere børn, der lever i fattige familier. Det svarer til, at 5,4 pct. af børn i Danmark lever i fattige familier. I tabel 1 er udviklingen i antal fattige børn vist. Tabel 1. Udvikling i antal fattige børn 2002 2009 Vækst Relativ vækst 1.000 personer Pct. Fattige børn 48,5 73,6 25,1 51,8 Fattige børn ekskl. stud. 42,1 63,6 21,5 51,0 Anm: Se boks 1. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 2
Op mod hvert 10. barn på Lolland lever i en fattig familie Fattigdommen blandt børn er skævt fordelt mellem kommunerne. Lolland er den kommune med den største andel af fattige, og hele 9,4 pct. af børnene på Lolland lever i fattige familier. Det er næsten fem gange så mange som i Egedal kommune, hvor blot 2 pct. af børnene lever i fattige familier. Generelt er der mange udkantskommuner blandt de kommuner, hvor der bor mange fattige børn. Ud over Lolland, optræder blandt andet Langeland og Tønder ligeledes blandt de ti kommuner med relativt flest fattige børn. Ud over udkantskommunerne er andelen af fattige børn i København ligeledes høj. Københavns Kommune er således den kommune med 2. flest fattige børn, og 8,9 pct. af børnene i København lever i familier, der er fattige. Derudover ligger vestegnskommunerne Ishøj, Brøndby og Albertslund i top 15 over kommuner med relativt flest fattige børn. I den anden ende af skalaen finder man Egedal og Allerød, der har den laveste andel af fattige børn. Derudover er også Roskilde, Lyngby-Taarbæk, Lejre, Hillerød og Furesø kommuner omkring København, hvor der bor få fattige børn. Endelig er der en række kommuner omkring Århus Favrskov, Skanderborg og Odder hvor der er meget få fattige børn. I tabel 2 er de 15 kommuner med henholdsvis flest og færrest fattige børn vist. Tabel 2. Fattige børn fordelt på kommuner, ekskl. børn med studerende forældre Top 15 kommuner Pct. Bund 15 kommuner Pct. Lolland 9,4 Egedal 2,0 København 8,9 Allerød 2,5 Ishøj 8,5 Skanderborg 3,0 Brøndby 8,4 Favrskov 3,1 Tønder 7,9 Roskilde 3,3 Langeland 7,6 Billund 3,3 Vesthimmerlands 7,5 Lyngby-Taarbæk 3,3 Albertslund 7,4 Lejre 3,4 Guldborgsund 7,4 Hillerød 3,4 Slagelse 7,4 Odder 3,5 Thisted 7,3 Furesø 3,7 Morsø 7,3 Silkeborg 3,7 Norddjurs 7,1 Ballerup 3,8 Jammerbugt 6,8 Herlev 3,9 Odense 6,7 Kerteminde 3,9 Hele landet 5,4 Hele landet 5,4 Anm: Se boks 1 for definition af fattige. Ærø, Samsø, Fanø og Læsø er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre 2009. 3
I figur 2 er fordelingen af fattige børn vist på et danmarkskort. Af kortet ses det tydeligt, at børnefattigdommen er mest udbredt i udkantsområder som Lolland-Falster, Langeland, Sønderjylland og Nordjylland. Men derudover ses det også, at de tre Vestsjællandske kommuner Slagelse, Kalundborg og Odsherred alle ligger blandt den fjerdedel af kommuner, der har flest fattige børn. Omvendt kan man ligeledes se fra kortet, at der bor relativt få fattige børn omkring Århus og omkring København. Figur 2. Fattige børn, ekskl. børn af studerende Anm: Se boks 1 for definition af fattige Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre 2009. De fattige børn koncentreres i stigende grad Antallet af fattige børn er steget i Danmark. Stigning i antallet af fattige børn er dog spredt meget ujævnt mellem de forskellige kommuner. Typisk har de kommuner med den største andel fattige i 2009 også oplevet den største vækst i andelen af fattige. De 15 kommuner med den største fattigdomsandel i 2009 havde således i gennemsnit en stigning i fattigdomsandelen på 2,5 pct. point siden 2002. Det er langt mere end de 1,1 procentpoint, som de 15 kommuner med den laveste andel af fattige børn har oplevet i samme periode. 4
Blandt andet er Ishøj og Brøndby blandt de kommuner, der har oplevet den største stigning i fattigdommen, nemlig over 4 procentpoint, ligesom Lolland har haft en stigning i andelen af fattige børn på næsten 4 procentpoint. I tabel 3 er de 15 kommuner med henholdsvis den største og mindste andel fattige børn i 2009 vist. I tabellen er væksten i andelen af fattige børn i perioden 2002-2009 vist. Tabel 3. Vækst i andel fattige børn fordelt på kommuner, ekskl. børn af stud., 2002-2009 Top 15 kommuner Pct. point Bund 15 kommuner Pct. point Lolland 3,8 Egedal 0,7 København 2,2 Allerød 1,2 Ishøj 4,0 Skanderborg 1,2 Brøndby 4,5 Favrskov 0,7 Tønder 1,7 Roskilde 1,6 Langeland 0,9 Billund 0,2 Vesthimmerlands 1,7 Lyngby-Taarbæk 1,7 Albertslund 3,0 Lejre 1,2 Guldborgsund 3,2 Hillerød 1,5 Slagelse 2,8 Odder 1,0 Thisted 1,6 Furesø 1,6 Morsø 1,5 Silkeborg 0,7 Norddjurs 3,1 Ballerup 1,7 Jammerbugt 2,0 Herlev 0,8 Odense 2,6 Kerteminde 0,5 Gennemsnit top 15 2,5 Gennemsnit bund 15 1,1 Anm: Se boks 1 for definition af fattige. Gennemsnittet for top og bund er et vejet gennemsnit af kommunerne. Ærø, Samsø, Fanø og Læsø er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre 2009. Behov for en målrettet indsats Det er en problematisk udvikling, at børnefattigdommen i Danmark er så skævt fordelt mellem landets kommuner, som tilfældet er. De markante forskelle mellem kommunernes andel af fattige børn medfører stigende polarisering mellem samfundsgrupper og landsdele. Samtidig bidrager den regionale børnefattigdom til billedet af et mere opdelt Danmark, hvor børn ikke har samme lige muligheder som deres jævnaldrende i andre af landets kommuner. Når tendensen samtidig er, at børnefattigdommen i stigende grad koncentreres i bestemte områder, er der øget risiko for, at de sociale problemer forstærkes over en årrække. Dermed skabes en ond cirkel, hvor fattigdommen går i arv til næste generation. Som analysen dokumenterer, udgør børnefattigdom et større og større samfundsproblem i Danmark. En officiel fattigdomsgrænse i Danmark vil være første skridt på vejen til at erkende det stigende problem og være med til at skabe enighed om problemets omfang. 5
Den næste udfordring er så, at der fra politisk side tages initiativer, der kan bryde udviklingen med stigende fattigdom. I denne sammenhæng bør man afskaffe en række af de sociale ordninger, der i dag er med til at skabe øget fattigdom. Som AE har dokumenteret i tidligere analyser, har de markant lavere ydelser til modtagere af introduktionsydelse, starthjælp samt kontanthjælp, der er indført siden 2001, i høj grad bidraget til, at flere i dag lever et liv i fattigdom. Denne udvikling er stærkt bekymrende blandt andet set i lyset af, at fattigdommen, som denne analyse viser, rammer de fattiges børn. 6
Bilag 1. Opgørelse af fattigdom og fattigdomsgrænse I analysen er gruppen af fattige afgrænset ved OECD s fattigdomsgrænse, hvor personer med en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten betegnes som fattige. For en familie bestående af en enlig person er fattigdomsgrænsen på 101.128 kr. efter skat om året, eller 8.427 kr. om måneden. Det er opgjort efter skat, og skal dække alle udgifter til f.eks. bolig, mad, forsikringer, tøj, medicin, transport, reparationer, fritid osv. osv. Indkomsten er opgjort husstandsækvivaleret, således at der tages højde for stordriftsfordele i familien. Med denne definition er fattigdomsgrænsen for en enlig mor med to børn på 195.499 kr. efter skat for hele familien, svarende til 65.166 kr. pr. person i familien. Omregnet til månedsbasis er grænsen for denne familie altså på 5.431 kr. pr. person pr. måned til alle udgifter. I tabel 4 er fattigdomsgrænsen for forskellige familier vist. Tabel 4. Fattigdomsgrænsen Antal personer i familier Grænse pr. familie pr. år Grænse pr. person pr. år Grænse pr. person pr. måned Kr. efter skat 1 person 101.128 101.128 8.427 2 personer 153.281 76.641 6.387 3 personer 195.499 65.166 5.431 4 personer 232.331 58.083 4.840 5 personer 265.615 53.123 4.427 6 personer 296.321 49.387 4.116 Anm: Se boks 1. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Boks 1. Sådan opgøres fattigdom i analysen Fattige er defineret som antallet af personer, der har en indkomst, som er mindre end halvdelen af medianindkomsten. Medianindkomsten er den midterste indkomst i indkomstfordelingen. Det vil sige, at der er nøjagtig 50 procent, der har en indkomst, der er højere end medianindkomsten, og nøjagtig 50 procent, der har en indkomst, der er lavere end medianindkomsten. Der benyttes den husstandsækvivalerede disponible indkomst, det vil sige indkomsten efter skat korrigeret for stordriftsfordele i familier med flere familiemedlemmer. Dette er det samme indkomstbegreb, som Finansministeriet benytter i forbindelse med indkomstanalyser. I 2011-priser er fattigdomsgrænsen på 101.128 kr. for en familie bestående af én person. For en familie bestående af to personer er fattigdomsgrænsen på 76.641 kr. pr. person, svarende til 153.281 kr. for hele familien. Beregninger er foretaget på detaljerede registre fra Danmarks Statistik og opgørelsen af den disponible indkomst svarer til Danmarks Statistiks definition. Til husstandsækvivalering af indkomster er der benyttet samme metode som Finansministeriet bruger. I tidligere analyser af fattigdom har AE benyttet lovmodellens datagrundlag til opgørelse af fattigdom. Ved at skifte til Danmarks Statistiks officielle datagrundlag er der mulighed for at få ekstra år koblet på, hvorfor AE har valgt at skifte datagrundlag. Der er givet en mere detaljeret teknisk forklaring af datagrundlaget i papiret Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag som kan findes på AE s hjemmeside. Udviklingen i fattigdom er kørt tilbage til 2002, da der i 2001 forekommer et databrud i opgørelsesmetoden. Se evt. http://www.dst.dk/tilsalg/forskningsservice/hkt4forsker/hkt4_variabel_liste_forsker.aspx?population=26258 7