TAVS VIDEN Oversigtsanalyse med udgangspunkt i Michael Polanyi s The Tacit Dimension og 48 udvalgte artikler

KANDIDATAFHANDLING VED INSTITUT FOR ORGANISATION OG LEDELSE FORFATTER: SINE JUUL-OLSEN STUD. NR.: 25 38 19 VEJLEDER: THORKILD B. JØRGENSEN TAVS VIDEN Oversigtsanalyse med udgangspunkt i Michael Polanyi s The Tacit Dimension og 48 udvalgte artikler HANDELSHØJSKOLEN I AARHUS OKTOBER 2004

INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL I 4 INTRODUKTION 4 Formålserklæring 4 Termer og forbehold 8 Afhandlingens struktur 8 Videnledelse som baggrund for tavs viden 10 KAPITEL II 16 TAVS VIDEN SOM FORSKNINGSFELT 16 Tre videnskabsteoretiske paradigmer 16 Positivisme 18 Konstruktivisme 18 Postpositivisme 19 Videnskabsteori og tavs viden 19 Metodologi og tavs viden 21 Litteraturudvælgelse 22 Overvejelser i forbindelse med udvælgelsesprocedure 24 Identifikation af centrale emneområder 25 Forfatter- og publikationsidentifikation 26 Vurderingskriterier 27 KAPITEL III 30 TAVS VIDEN SOM KONCEPT 30 Michael Polanyi s The tacit dimension : Kap. 1: Tacit Knowing 30 Baggrund 30 Kapitel 1: Tacit Knowing som afsæt 30 Tavst vidende 31 Tavs viden er 31 Polanyi s tavse videntyper 33 Konklusion 34 Kritik af bogen 35 2

Centrale emneområder 36 A: Definitionsanalyse af tavs viden 38 B: Transformation af tavs viden 44 C: Tilegnelse og deling af tavs viden 49 D: Ledelse og tavs viden 52 E: (Vedvarende) konkurrencemæssige fordele og tavs viden 56 F: Innovation og tavs viden 60 G: Multinationale organisationer og tavs viden 64 Konklusion 67 Forfatter- og publikationsidentifikation 72 Konklusion 75 KAPITEL IV 77 KONKLUSION 77 Perspektivering 81 LITTERATURLISTE 84 BILAGSFORTEGNELSE 92 3

KAPITEL I INTRODUKTION Videnledelse er en forholdsvis ny ledelsesdisciplin, som til trods herfor, har så stor succes, at en simpel Internetsøgning på ordet nærmest sætter computeren i stå. At det forholder sig således giver anledning til at slutte, at viden er genstand for megen opmærksomhed en opmærksomhed, som muligvis bekræfter, at fremtidens virksomheder beror på dygtige og videbegærlige medarbejdere, der qua personlige erfaringer og egenskaber, er medvirkende til, at den enkelte virksomhed fremtræder unik og egen. For den ungarske mediciner, fysiker og filosof, Michael Polanyi, har dette personlige aspekt en særlig betydning, for han skrev i 1966 om en viden, som var tavs af natur, og som derfor var svært omsættelig i praksis. Denne viden eksisterer både i den enkeltes hoved og krop, hvilket illustreres på forsiden, hvor en person jubler over at være eneejer af en viden, som gør ham eller hende original i forhold til sine omgivelser også for den virksomhed, for hvilken han eller hun arbejder. Personen optræder i sløret karakter som symbol på den tavse viden, der givetvis eksisterer, men som man ikke klart kan optrække konturerne af. Siden har denne tavse dimension af viden vundet bred anerkendelse og ikke så få endda har gjort forsøget på at beskrive og diskutere denne, og efterfølgende er også andre sammenhænge sat i spil. Med skærpet interesse for dette spændende felt begav jeg mig udi en endeløs læsning, som hurtigt rejste et ønske om en oversigtsgivende artikel, der kunne sætte begrebet til vægs. Denne åbenbare mangel i den eksisterende litteratur gav mig inspiration til at skrive nærværende afhandling, og hvis jeg med denne introduktion har formået at indgyde samme ønske hos læseren, er afhandlingen et nærmere studie værd. Formålserklæring Jeg har valgt at formulere afhandlingens primære formål i et spørgsmål. Dette dels for at synliggøre overfor læseren, hvad han/hun kan forvente at tilføje sin videnbase ved at læse denne afhandling, og dels for at lede frem til en overskuelig diskussion og besvarelse i det afsluttende og konkluderende kapitel. Således repræsenterer denne centrale problemstilling omdrejningspunktet for denne afhandling: 4

Central problemstilling Hvorledes er videnledelsesbegrebet tavs viden blevet redegjort for sammenholdt med Michael Polanyi s Tacit Knowing fra 1966? Denne centrale problemstilling tager som skrevet udgangspunkt i Michael Polanyi s klassiske værk fra 1966. Dette er valgt, idet værket gentagne gange gennem mit litteraturstudie er blevet fremhævet som værende det første virkelige bidrag til litteraturen om tavs viden, samtidig med at Polanyi stadig refereres til. Jeg har derfor vurderet, at jeg med fordel kan tage afsæt i dette værk nærmere bestemt i bogens kapitel I: Tacit Knowing. Nærværende formålserklæring er struktureret (se afhandlingens struktur), således at jeg eksplicit redegør for hvert kapitels indhold ved at formulere et specifikt undersøgelsesspørgsmål. Her følger en gennemgang af de i alt fire kapitler, som nærværende afhandling er struktureret omkring. Kapitel I: Introduktion Introduktionen formidler en fælles referenceramme for afhandlingens indhold ved at anskueliggøre afhandlingens: - indhold - struktur - baggrund Kapitel II: Tavs viden som forskningsfelt I dette afsnit vil jeg redegøre for mit videnskabsteoretiske ståsted i forbindelse med de senere analyser. At klargøre sig dette er essentielt i relation til at have taget stilling til, hvorledes man forholder sig til sin virkelighed og dermed hvorledes man forholder sig til emnet, og hvilken metodologisk tilgang der synes at være oplagt til netop dette emnes analysefelt. Det er endvidere vigtigt i relation til personlig refleksion en bevidsthedsøvelse, som skal redegøre for, hvilke briller jeg har på i forbindelse med afhandlingens centrale analyser. 5

Undersøgelsesspørgsmål A Hvilke videnskabsteoretiske overvejelser ligger til grund for analysen i kapitel III? Kapitel II danner den naturlige baggrund for kapitel III, og repræsenterer således en forudsætning for, at vores baggrund og forforståelse er ens, således at diskussionen tager samme afsæt, og således at også læsere kan relatere og forholde sig til analysen i kapitel III. Kapitel II beskæftiger sig yderligere med afhandlingens metodik, og besvarer således også undersøgelsesspørgsmål B: Undersøgelsesspørgsmål B Hvilken metodik ligger til grund for analysen i kapitel III? Kapitel III: Tavs viden som koncept Dette kapitel præsenterer det egentlige formål med afhandlingen. De forrige kapitler har lagt op til denne diskussion og analyse af tavs viden, og således søger kapitel III indledningsvist at besvare følgende undersøgelsesspørgsmål, som er udgangspunktet for den centrale problemstilling: Undersøgelsesspørgsmål C Hvorledes beskriver Michael Polanyi tavs viden i kapitel 1 i The Tacit Dimension? Denne del giver anledning til yderligere refleksion, idet Polanyi s værk blev udgivet så tidligt som 1966, og man må således forvente en vis udvikling eller ændring i brugen af begrebet tavs viden. Som følge af denne formodning baserer det efterfølgende afsnit sig på eftertidens litteratur om begrebet. Dette har jeg valgt at gøre gennem et litteraturstudie, som jeg har redegjort for i en art oversigtsartikel dækkende over udviklingen i begrebet. For at strukturere og overskueliggøre analysearbejdet, har jeg valgt indledningsvist at definere en række centrale emneområder, som de udvalgte 48 artikler lægger op til. Arbejdet kan opsummeres i følgende undersøgelsesspørgsmål: 6

Undersøgelsesspørgsmål D Hvilke centrale emneområder kan identificeres gennem studier af de udvalgte 48 artikler? Besvarelse af dette undersøgelsesspørgsmål baner vejen for besvarelsen af nedenstående undersøgelsesspørgsmål. Dette spørgsmål kommer den centrale problemstilling nærmest, og det er da også i dette kapitel, essensen af afhandlingen skal findes: Undersøgelsesspørgsmål E Hvilke forskelle og ligheder kan identificeres i de syv emneområder? Afslutningsvist i kapitlet synes det oplagt at identificere centrale forfattere og publikationer omkring tavs viden, som fremkommer på baggrund af det analyserede litteraturmateriale. Hertil kan formuleres følgende undersøgelsesspørgsmål, som også fungerer som afsluttende del på afhandlingen samlet set og måske som opfordring til videre studier til den interesserede læser: Undersøgelsesspørgsmål F Hvilke forfattere og publikationer er de oftest refererede i de 48 udvalgte artikler? Sidstnævnte spørgsmål lægger op til en yderst objektiv besvarelse, som skal findes gennem et grundigt studie af samtlige udvalgte artikler. De faktuelle tal vil fremgå af bilag, mens der selvsagt også er en besvarelse i tekstform i kapitlets sidste del. Det primære formål med at besvare dette spørgsmål er at skitsere yderligere forskningsmuligheder omkring tavs viden. Det kan således allerede på nuværende stade fastslås, at dette sidstnævnte aspekt af kapitel III er medtaget som appetitvækker og som opfordring til yderligere studier. Et studie, som jeg i hvert fald ikke er stødt på gennem min omfattende læsning til udarbejdelsen af nærværende afhandling. Det er således min hensigt og forventning, at de til hvert kapitel opstillede undersøgelsesspørgsmål alle er medvirkende til en dybdegående besvarelse af afhandlingens centrale problemstilling, som den fremstår øverst i denne formålserklæring. 7

Termer og forbehold Jeg har valgt at oversætte tacit knowledge til tavs viden frem for alternativt stiltiende eller implicit viden (www.ordbogen.com). Dette er valgt udfra den betragtning, at det foreliggende danske litteraturbidrag omkring tacit knowledge overvejende anvender denne oversættelse, og således anser jeg denne for gældende. Samtidig er det en oversættelse, der også for mig giver størst mening. Samtidig skal afhandlingens resultater læses ud fra den sammenhæng, den er blevet skabt i det vil altså sige, at resultaterne er et produkt af den dataindsamlingsmetodik, jeg har valgt, og således er resultaterne ikke endegyldigt sande men derimod enestående for netop denne afhandling. Kapitel IV er således ikke udtryk for en bredtfavnende konklusion, men en konklusion som skal læses i sammenhæng med de foregående kapitler og ses i lyset af den videnskabsteoretiske vinkel. Afhandlingens struktur Som det følger af formålserklæringen, er nærværende afhandling struktureret omkring et primært spørgsmål den centrale problemstilling. Denne udmøntes nærmere gennem undersøgelsesspørgsmål, som relaterer sig direkte til kapitel II og III i afhandlingen. Hvert kapitel afsluttes med en delkonklusion, som besvarer det opstillede undersøgelsesspørgsmål, og som samtidig fungerer som opsamling på den netop læste del. Kapitel III, som rummer analyser af syv definerede emneområder, indeholder ikke desto mindre også otte delkonklusioner et til hvert emneområde samt én opsamlende og overbliksgivende konklusion. Disse delkonklusioner leder i kapitel IV frem til en besvarelse af den centrale problemstilling. Kapitel I indeholder introduktionen til afhandlingen. Enkeltdelene fremgår af figuren til højre. Det skal i den forbindelse nævnes, at jeg har vurderet det givtigt for læseren at tilegne sig viden om det centrale A B C D E F KAPITEL I INTRODUKTION Indledning Formålserklæring Termer og forbehold Struktur Tavs videns ophav KAPITEL II FORSKNINGSFELT Videnskabsteori Metodologi KAPITEL III KONCEPT Polanyi s tacit knowing Identifikation af centrale emneområder Analyse af centrale emneområder Forfatter- og publikationsidentifikation KAPITEL IV KONKLUSION Besvarelse af central problemstilling Figur 1a: hver kasse i kapitel II og III er struktureret omkring et undersøgelsesspørgsmål. 8

begrebs baggrund den sammenhæng tavs viden er opstået udfra nemlig videnledelse overordnet set. Således afsluttes kapitel I med en optakt til afhandlingen. I kapitel II præsenteres forskningsfeltet en titel som dækker over to væsentlige analyseområder nemlig det videnskabsteoretiske ståsted samt den metodologiske fremgangsmåde. Dette kapitel danner tilsammen udgangspunktet for den efterfølgende centrale analyse. Til dette kapitel har jeg formuleret to undersøgelsesspørgsmål, som repræsenterer hver del i kapitlet, og som besvares i delkonklusionerne til hvert afsnit (se figur 1a). Kapitel III, med titlen tavs viden som koncept, er skrevet og udformet som en oversigtsartikel. Jeg har, jf. den metodologiske tilgang, som beskrives i kapitel II, analyseret tavs viden udfra 48 udvalgte tidsskriftartikler, hvorfra jeg har kunnet definere syv centrale emneområder. Disse emneområder analyserer og diskuterer jeg udfra artikelmaterialet, og samtidig sammenholder jeg, hvor det giver mening, løbende mine resultater med Polanyi s væsentligste argumenter fra Tacit Knowing, som præsenteres indledningsvist i dette kapitel (Polanyi, kap. 1, 1966). Som afslutning og opsamling på kapitel III har jeg foretaget en forfatteridentifikation, hvormed jeg opnår en sand identifikation af de oftest refererede forfattere indenfor området tavs viden. Herefter følger en identifikation af oftest refererede publikationer, idet der ikke synes at være en entydig sammenhæng mellem forfatter og publikation. Eksempelvis er Nonaka en anerkendt forfatter, som er citeret ved flere publikationer derfor er det vigtigt, at der samtidig foretages en registrering af hans refererede publikationer. Således anlægges der her en diametralt modsat vinkel end den foretaget i det foregående afsnit omkring centrale emner i artikelmaterialet. Denne tog udgangspunkt i artiklernes indhold, hvor denne tager udgangspunkt i forfattere og publikationstitler. Gennem denne forfatter- og publikationsidentifikation kan jeg således opfordre til yderligere læsning af nøglebidrag til emnet omkring tavs viden for den interesserede. Kapitel III er struktureret omkring fire undersøgelsesspørgsmål (C-F), som repræsenterer hver indholdsdel; Polanyi s Tacit Knowing, identifikation af emneområder, analyse af disse samt slutteligt et undersøgelsesspørgsmål omkring forfatter- og publikationsidentifikationen (se figur 1a). Endeligt afsluttes afhandlingen i kapitel IV, hvori delkonklusionerne fra de foregående kapitler opsummeres for slutteligt at danne basis for en besvarelse af den centrale problemstilling. Og således sluttes ringen jeg afslutter med at opstille en løsning til den i formålserklæringen givne centrale problemstilling, som netop var det primære formål med nærværende afhandling. Kapitlet rummer endvidere en diskussion og perspektivering over de fundne resultater, mens jeg også vil fremsætte et muligt fremtidigt forskningsfelt indenfor nærværende emne (dette er dog allerede kort skitseret ovenfor). 9

Men først skal ringen startes, og dette med det sidste punkt i kapitel I, som skitserer ophavet til tavs viden. Videnledelse som baggrund for tavs viden Nærværende afsnit har til formål at redegøre for den overordnede forståelse af ledelsesdisciplinen videnledelse og de dertil relaterede begreber. Denne diskussion alene rummer tilstrækkeligt stof til at dække over mindst én afhandling, og det er således hensigten, at jeg vil holde mig på et overordnet plan, idet formålet her blot er at skabe en fælles forståelsesramme for tavs viden. Afsnittet er opbygget således, at der indledningsvist gives en definition på moderbegrebet viden, hvorefter videndeling, som er centralt for videnledelse følger. Herefter redegøres for, hvorvidt viden kan ledes, og hvorvidt viden i så fald kan fungere som en strategisk ressource for virksomheden. Som yderligere baggrundsskabende forståelse refererer jeg de tre generationer af videnledelse. Hvad er viden? Definitionen på viden har været diskuteret siden mennesket begyndte at reflektere over sig selv. I filosofien har det været debatteret siden oldtidens Grækenland (Nonaka; Takeuchi, 1995), men selv om det har været diskuteret i flere tusinde år, findes der et utal af definitioner på, hvad viden er, og selv indenfor de enkelte retninger er der nuancer. Overordnet set kan man dog tale om, at viden kan anskues i to dimensioner henholdsvis videnform og videntype. I relation til videnform vil jeg holde mig til Davenport s anerkendte videnpyramide, som den er skitseret her. Davenport opdeler således vores viden som no- Viden get hierarkisk, der fordeler sig med laveste niveau som data, herefter som Information informationer, mens det øverste niveau er viden. Data repræsenterer potentiel Data viden altså en kilde til viden, men som endnu ikke er taget stilling til af en mod- Figur 1b: egen produktion (inspiration fra Davenport) tager. Informationer repræsenterer ligeledes potentiel viden, som har gennemgået en form for behandling af modtageren, men som endnu ikke er taget subjektivt stilling til. Dernæst kommer selvsagt viden, som indeholder disse negligerede aspekter, som data og informationer ikke besidder en modtager har taget dataene til sig, behandlet dem og taget personligt stilling og således er denne nu i besiddelse af reel viden (Choo, 1998). 10

I forhold til videntype vil jeg relatere til den overordnede inddeling i tavs, eksplicit og kulturel viden, som eksempelvis er referencerammen for Choo (1998). Ifølge Nonaka og til dels Polanyi (1995; 1966) er eksplicit viden en kodificeret form for viden, der er let transfererbar på tværs af individer i organisationen eksempelvis ved hjælp af ITsystemer. Modsat den eksplicitte, vil den tavse viden være personrelateret og bygge på erfaringer, personlige overbevisninger m.v. Tavs viden er svær at formalisere og kommunikere. Endelig består den kulturelle viden af kognitive og følelsesmæssige strukturer, hvilket inkluderer medarbejdernes holdninger, normer, værdier med videre, som alle sætter rammen for den organisatoriske adfærd. Nonaka s inddeling i to overordnede videntyper (eksplicit og tavs viden) har vundet relativt bred anerkendelse, mens der er uenighed om, hvilken af disse typer, man i organisationen bør tillægge størst betydning. Med hensyn til videnform (data, information, viden) er der derimod straks større uenighed blandt teoretikere, og denne uenighed finder sit ophav i definitionen af viden og information hvad er hvad? En overvejende del er dog enige om, at viden er information, der har værdi for den enkelte eller for organisationen overordnet set. Denne diskussion omkring viden kontra information, og hvornår information eventuelt bliver til viden, har betydning for, hvor omfattende og hvor langt videndeling strækker sig. Ifølge Choo er viden den del af de til rådighedværende informationer, der, for en organisatorisk enhed, skaber resultater altså informationer med værdi (Choo, 1998). Derimod opfatter Davenport & Prusak viden som den enkelte information, så når der deles information, er der også tale om videndeling (Davenport & Prusak, 1998). Endelig opfatter Luhmann viden som information, der er tillagt en fortolkning i den menneskelige hjerne, således at der ikke kan deles viden men kun information (Luhmann, 2000). Ens kulturer, værdier m.m. skal herefter sikre, at der i to individer skabes samme viden ud fra en bestemt mængde information. Jeg skal ikke her være dommer for, hvilken fortolkning og forståelse der må anses for at være sand blot redegøre for, at der eksisterer et utal af udlægninger, som til stadighed diskuteres. Hvis man anskuer problematikken fra en lidt anden vinkel, kan teoretikerne overordnet inddeles i to grupper de objektorienterede og de procesorienterede. De objektorienterede, hvortil Davenport og Prusak kan regnes, siger, at der er tale om viden, når informationerne giver mening for andre end ophavsmanden og kan bruges af andre som beslutningsgrundlag. I fokus er altså informationer i form af eksplicit viden, og hvorvidt denne er fyldestgørende. De betragter viden som et handelsobjekt, der let kan udveksles og overføres. Denne opfattelse bygger på, at al information har lige stor værdi for virksomheden. Den objektorienterede tilgang hører dog tidsmæssigt primært til i starten 11

af videnledelse (1. bølge 1 ), og både Davenport og Prusak har gennem årene bevæget sig i retningen af en mere procesorienteret tankegang. De procesorienterede, hvortil fx Nonaka kan regnes, vil gerne hæve viden til et andet niveau. De siger, at informationen ikke har værdi i sig selv, eller i alle tilfælde mister den hurtigt, når den bliver eksplicit, for så er det blot er spørgsmål om tid, inden konkurrenterne har samme information. De argumenterer yderligere for, at viden skabes i en proces gennem erfaring, og det er denne viden og erfaring om processen, der har værdi for virksomheden. Det handler om erfaringer og læring, hvilket, ifølge Nonaka, sker gennem en spiral af eksternalisering, kombinering, internalisering og socialisering. Der er således, i procestilgangen, en tæt forbindelse mellem læring og videnskabelse og -deling. Der er tale om en tavs og personrelateret viden, der deles gennem observation, imitation eller lignende. Procesteoretikernes fokus er, at information skal være en vedvarende konkurrencemæssig fordel for at være reel viden. Denne tilgang har hovedsageligt vundet indpas i de senere år, samtidig med at en mere procesorienteret ledelsesstil har vundet indpas i hovedsageligt Japan og Skandinavien. Som konkretisering på hvad viden er, kan det siges, at der er to overordnede strategiske tilgange til videnledelse, der er afhængig af, hvordan man opfatter og vil anvende viden. Der er tale om en kodificeret og en personificeret tilgang (Hansen m.fl., 1999). I den kodificerede tilgang lægger man vægt på informationer som objekt, information af høj kvalitet og pålidelige informationer. Som navnet siger, er fokus specielt på den eksplicitte viden. Gennem IT-systemer opnås målet om stor informations- /videnskabelse og sikker lagring. Det er en tilgang, der belønner ansatte for anvendelse af eksisterende viden og har en kort oplæringstid af nye ansatte. Dette sker ved, at det er genanvendelse af eksisterende eksplicit viden, der er i fokus. Tilgangen anvendes af eksempelvis konsulentvirksomheder, der tager ud og implementerer løsning af stort set samme koncept hver gang. De kan med dette forretningskoncept med fordel genanvende eksisterende viden i form af metoder og modeller, så der satses på genanvendelse af viden i organisationer med denne tilgang. Den personificerede tilgang lægger mere vægt på informationer om processer og kreativitet samt analytisk evne i forhold til anvendelse af informationerne. Som navnet siger, er der fokus på personer, og den tavse viden de besidder. Gennem dannelse af sociale netværk understøttet af moderat anvendelse af IT opnås målet om unik tilpasset viden/løsninger. Denne tilgang belønner medarbejdere for at dele viden fra person til person gennem erfaring og læring, hvilket kræver tålmodighed og en relativt lang oplæringsperiode for nye medarbejdere. Tilgangen her anvendes af eksempelvis kon- 1 1. bølge eller 1. generation markerer begyndelsen af videnledelse, da det omkring 1990 blev en ledelsesdisciplin, og varede til midt i 1990 erne. Her var fokus på teknologi og viden som et objekt, og man forsøgte at holde begrebet på et semihåndgribeligt niveau (Snowden, 2002) 12

sulentvirksomheder, der satser på unikke skræddersyede løsninger, som tager udgangspunkt i kundens problemstilling (eksempelvis i forbindelse med strategiudvikling eller kriseafvikling) 2. Hvad er videndeling? I forlængelse af forklaringen på hvad viden er, kan det yderligere diskuteres, hvad der forstås ved det at dele viden. Diskussionen omkring information kontra viden giver en del af svaret, nemlig hvornår der er tale om reel videndeling. Hvordan man deler og dermed skaber viden er givet ved de tiltag, man vælger. Tilbage står spørgsmålet om, hvad videndeling er altså en definition. Der er blandt teoretikere bred enighed om, at der er tale om videndeling, når to eller flere organisatoriske enheder udveksler informationer, som bliver lagret hos den enkelte eller i IT-systemer, og derfor til en hver tid kan genfindes. Der tales ligeledes om videndelingsniveauer. Dette kan strække sig fra at dele viden gennem arbejdsdokumenter, hvor den viden, der deles, eksempelvis kan være projektspecifik til at dele viden gennem dokumenter, der er lavet med det formål for øje at beskrive best practice til brug i senere analysesammenhænge uden specifikt mål. Kan viden ledes? Når viden er defineret kan man spørge om viden er og/eller bliver genstand for ledelse. Til dette spørgsmål må der svares, at der både i praksis og blandt teoretikere er enighed om, at viden i en eller anden forstand er genstand for ledelse. Således er fænomenet videnledelse opstået i praksis, og teoretikere som eksempelvis Grant og Drucker taler om, at også immaterielle ressourcer, som eksempelvis viden, kan være genstand for ledelse (1991; 1993). Videnledelse er således en ledelsesdisciplin på lige fod med andre eksisterende ledelsesdiscipliner i organisationen. Her slutter enigheden imidlertid også, idet der ikke er enighed om, hvorvidt det er indholdet eller rammerne for viden, der er genstand for ledelse. Davenport & Prusak m.fl. ligger vægt på selve informationen som objekt, hvorimod Nonaka & Takeuchi ligger vægt på rammerne for informationerne i form af processer, organisation og kultur (1998; 1995). Ligeledes er der ikke enighed om, hvor megen information/viden, der skal ledes er det al viden, eller er det kun den kritiske viden, og i så fald hvad er den kritiske viden? Det er ikke et område, der er genstand for voldsom stor diskussion, men især store organisationer er nød til at tage stilling, idet denne hurtigt kan drukne i informationsoverflod. 2 Dette var netop tilfældet hos PLS RAMBØLL Management, nu RAMBØLL Management, hvor jeg var i praktik i perioden januar-juni 2003. 13

Viden som en strategisk ressource Viden kan betragtes som en strategisk ressource, og baggrunden herfor er, at viden adskiller sig fra andre produktionsfaktorer ved at besidde unikke karakteristika (Quinn, 1996). Mange forfattere har omtalt ressourcebegrebet, og blandt disse har bl.a. Grant og Barney anerkendt, at der er tale om både håndgribelige og uhåndgribelige ressourcer, og således kan viden betragtes som en ressource, der kan ledes og beskyttes (1991,1991). Hvis man ser viden som mere end information, er viden, som ressource, immobil, og specielt viden om processer har værdi for organisationen. Drucker betragter også viden som en ny ressource på lige fod med andre ressourcer i organisationen (1993). Dette lægger, ifølge Drucker, op til et paradigmeskift fra informationssamfund til vidensamfund. At viden kan ledes og eventuelt er en immobil ressource, gør viden til en strategisk ressource, der kan medføre konkurrencemæssige fordele for organisationen. Derfor er det vigtigt, at de rigtige tiltag vælges, når man taler videnledelse og videnskabelse. Videngenerationer Der er på videnledelsesfeltet umiddelbart tale om to generationer af videnledelse. Mange forfatterne har i større eller mindre grad bevæget sig fra 1. til 2. generation af videnledelse eller er på stadiet til at bevæge sig over i 2. generation af videnledelse (Snowden, 2002 3 ). Den 1. generation af videnledelse slog for alvor igennem i Danmark først i 1990 erne, godt hjulpet af den tekniske udvikling. I denne generation var der megen fokus på IT, videndeling og videnskabelse i forhold til den enkelte medarbejder. Det handlede meget om at få transformeret tavs viden til eksplicit viden. Den 2. generation af videnledelse kom gennem sidste halvdel af 1990 erne, og i dag er 2. generation slået igennem i specielt Japan og Skandinavien 4. Denne generation er mere eller mindre en udvidelse af 1. generation, idet videndeling og videnskabelse understøttet af IT altid vil være vigtigt. I denne generation er fokus på strategi, forretning og ikke mindst samspillet mellem mennesker, systemer, processer og organisering. Der ses på viden i et bredere perspektiv. Samspillet er vigtigt, idet det er mennesker, der skaber viden og giver værdi gennem processer, der er understøttet af IT-systemer indenfor de rammer, organisationen giver. I 2. generation er der fokus på bedre og bredere udnyttelse af den tavse viden, men det handler ikke kun om at gøre den eks- 3 Snowden beskriver en kommende 3. generation, men da han er den eneste forfatter, jeg har kunnet finde, som beskriver denne 3. generation, har jeg valgt at udelade en beskrivelse heraf. 4 Ihukom at også den procesorienterede videntilgang først slog igennem på disse kanter 14

plicit. Nonaka var en af de første, der nævnte, at der måtte være en måde at udveksle tavs viden på (fra tavs til tavs). Afledt heraf kom der fokus på kultur og mennesker 5. I udviklingen fra 1. til 2. generation kan man tale om en udvikling fra informationssamfund til vidensamfund, hvor fokus er flyttet fra information og det at have megen information til at have fokus på udvalgt meningsfyldt information og læring som dermed bliver til viden i nogle fortolkninger. Delkonklusion I denne første del af afhandlingen er baggrunden for tavs viden blevet skitseret, og således er banen kridtet op til en diskussion omkring dette specifikke videnledelsesbegreb i kapitel III. Videnledelse blev beskrevet som en nyere ledelsesdisciplin, der bl.a. kan skabe vedvarende konkurrencemæssige fordele og dermed værdi for organisationerne. Ligeledes blev forskellige begreber under videnledelse defineret for at skabe kontekst til det senere kapitel III således blev SECI-processen bl.a. indirekte inddraget (fra tavs viden til tavs viden). Begreberne viden og videndeling blev diskuteret for netop at redegøre for anvendelse af disse begreber i en senere sammenhæng. Det er min oplevelse, at denne del af kapitel I i tilstrækkelig grad formidler en baggrundsviden om tavs viden, som er det centrale begreb for nærværende afhandling, og således kan næste forarbejde iværksættes. Dette relaterer sig til det forståelsesmæssige udgangspunkt i relation til videnskabsteori og metodologisk tilgang til udvælgelsen af det artikelmateriale, der ligger til grund for analysen i kapitel III. 5 Til trods for dette er det Choo, og ikke Nonaka, der beskriver tre bestanddele af viden: tavs, eksplicit og kulturel (1998). 15

KAPITEL II TAVS VIDEN SOM FORSKNINGSFELT I nærværende kapitel præsenteres og diskuteres indledningsvist den virkelighed, hvorpå artikelanalyserne i kapitel III bygger. Med andre ord præsenteres her mit videnskabsteoretiske fundament. Herefter følger en specifik og beskrivende gennemgang af den valgte metode, som jeg har anlagt i dataudvælgelsen. Kapitel II repræsenterer således et nødvendigt forarbejde for at kunne gennemføre, hvad der er målet med nærværende afhandling, en besvarelse af den centrale problemstilling. I kapitel I blev undersøgelsesspørgsmål A opstillet med henblik på besvarelse i nærværende kapitel: Undersøgelsesspørgsmål A Hvilke videnskabsteoretiske overvejelser ligger til grund for analysen i kapitel III? Indledningsvist vurderes tre udvalgte paradigmer, hvorefter disse diskuteres med henblik på den konkrete sammenhæng, hvori de bringes i afhandlingen. Afslutningsvist følger en specifik og udtømmende beskrivelse af den metodologiske fremgang for dataudvælgelsen bag det oversigtsgivende kapitel III. Tre videnskabsteoretiske paradigmer Sat lidt på spidsen kan man sige, at en forfatters videnskabsteoretiske udgangspunkt fortæller om hans eller hendes opfattelse af virkeligheden. En beskrivelse af dette udgangspunkt er ofte medvirkende til større forståelse af et givent resultat, og hvorfor det er nødvendigt og givtigt at diskutere videnskabsteori, beskriver Søren Kjørup med følgende citat: Videnskabsteori er forsøget på at besvare spørgsmålet om, hvad videnskab er gennem studier af videnskaben i et filosofisk, sociologisk, psykologisk og historisk perspektiv (Kjørup, 1985). Videnskabsteorier kan yderligere dimensioneres i paradigmer. Her præsenteres tre (Heldbjerg, 2003): 16

Ontologi: denne dimension beskriver, hvad der forstås ved tavs viden. Hvornår er der tale om tavs viden, og hvornår er der tale om eksplicit viden? Epistemologi: dimensionen beskriver, på hvilke måder vi erkender, hvad tavs viden er til forskel fra eksplicit viden. På dansk kaldes denne også erkendelsesteori. Metodologi: denne dimension beskriver, hvorledes vi bærer os ad med at skaffe viden omkring tavs viden. Hvor henter vi vores viden om dette begreb? Dimensionering af tre videnskabelige paradigmer Paradigme Dimension Ontologi Epistemologi Metodologi Positivisme Realist. Virkeligheden eksisterer og drives af naturlove og mekanismer. Viden om disse bestanddele er traditionelt samlet i tids- og sammenhængsfri generaliseringer, hvoraf visse af disse tager form af årsag-virkningssammenhænge. Dualist/objektivist. Det er vigtigt, at forskeren forholder sig fjern og distanceret. Værdier og andre bias bliver derved automatisk ekskluderet fra at influere resultatet af undersøgelsen. Eksperimentel/manipulatorisk. Spørgsmål og/eller hypoteser opstilles på forhånd. Disse afprøves empirisk, hvorefter en falsifikation eller verifikation kan finde sted. Postpositivisme Kritisk realist. Virkeligheden eksisterer men kan aldrig blive fuldt forstået. Den består af naturlove, som kun kan forstås ufuldstændigt. Modificeret subjektivist. Objektivitet forbliver idealet, men denne kan kun tilnærmes med særlig fokus på eksterne vogtere som eksempelvis en kritisk tradition eller et kritisk samfund. Modificeret eksperimentel /manupulatorisk. Kritisk flertydighed understreges. Genfinder balance ved at forske i flere sammenhænge og ved at bruge mere kvalitative undersøgelsesmetoder. Disse beror på Grounded Theory. Konstruktivisme Relativist. Virkeligheden eksisterer i form af multiple mentale sammenhænge, som er socialt og eksperimentelt baserede. Samtidig er virkeligheden afhængig af, hvilken person der tager stilling til denne. Subjektivist. Forskeren og den adspurgte/respondenten er forbundet i en monistisk enhed. Resultater er et produkt af interaktionen mellem de to. Hermeneutisk, dialektisk. Individuelle konstruktioner bliver trukket frem og bliver behandlet hermeneutisk og sammenholdt dialektisk med det formål at generere en eller flere sammenhænge, som finder tilstrækkeligt belæg. Figur 2a: Heldbjerg, 2003, s. 30 (egen oversættelse). 17

Hvorledes disse spørgsmål besvares, er afgørende for, hvilket videnskabeligt paradigme der ligger til grund for undersøgelsen i nærværende afhandling gælder dette undersøgelsen af tavs viden. Her gennemgås positivisme, postpositivisme og konstruktivisme 6 med tilhørende dimensioner dog fortjener metodologien større fokus, hvorfor denne har et selvstændigt afsnit i nærværende kapitel. Positivisme Ifølge bl.a. Guba defineres den ontologiske dimension af det positivistiske paradigme som eksistensen af den virkelige sandhed, mens den epistemologiske dimension taler om et dualistisk og objektivt forhold til den virkelighed, der udforskes (1990). Således er det afgørende for forskeren, at der anlægges en distanceret og upersonlig vinkel til den virkelighed, der udforskes. Begrundelsen herfor er netop, at personlige værdier og eventuelle fejlagtige subjektive forhåndsantagelser udelukkes, således at undersøgelsen fremstår upåvirket af personlige overbevisninger. Det er her hensigten, at resultatet af en given undersøgelse ikke er et produkt af forfatterens virkelighed men et produkt af den sande naturlovsvirkelighed. Den metodologiske tilgang er som følge heraf stringent og til tider også manipulatorisk, idet subjektiv vurdering ikke tillades at spille en rolle. Der opstilles hypoteser med henblik på verifikation eller falsifikation. Det positivistiske videnskabsparadigme repræsenterer et kvantitativt undersøgelsesdesign, som derfor også undergår kvantitative vurderingskriterier: intern og ekstern validitet, reliabilitet samt objektivitet (Heldbjerg, 2003). Konstruktivisme Modpolen til det positivistiske paradigme er konstruktivismen. Ontologisk er der tale om en relativistisk opfattelse af virkeligheden. Der er således mange virkeligheder, som består af socialt, oplevelses- og erfaringsfunderede konstruktioner, og formen og indholdet af disse konstruktioner er personligt bestemte. Med andre ord er virkeligheden bestemt af det enkelte individ. Erkendelsesmæssigt siger man i konstruktivistisk videnskabsteori, at forskeren og den adspurgte smelter sammen i én, hvilket betyder, at forskeren såvel som den adspurgte lader sig påvirke af hinanden. Metodologisk medfører dette, at tilgangen er præget af personlighed, som retfærdiggøres ved hjælp af kritisk fortolkning. Derved kan resultater fastholdes, hvis der er tilstrækkelig enighed om disses rigtighed. Det konstruktivistiske videnskabsparadigme repræsenterer et kvalitativt undersøgelsesdesign og undergår derfor vurderingskriterierne: troværdighed, overførbarhed, afhængighed og bekræftelse. 6 Guba opererer med fire paradigmer inden for videnskabsteorien, men idet kritisk teori er svært definerbar og lader megen diskussion tilbage (bl.a. om tilhørsforhold), har jeg valgt at undlade at beskrive denne (Guba, 1990). 18

Postpositivisme Dette videnskabelige paradigme læner sig op ad positivismen, som det også antydes, men ontologisk anerkender paradigmet, at der reelt eksisterer en virkelighed. Dog kan denne aldrig forstås fuldstændigt. Postpositivismen erkender samtidigt, at idealet om fuldstændig objektivitet er en umulighed, som kun kan forsøges tilnærmet ved hjælp af en kritisk tradition eller kritisk fællesskab. I modsætning til den rene posivistiske tilgang tillader postpositivismen, at forskningen også bygger på kvalitative metoder og forlader sig samtidig på Grounded Theory 7. Således er det enkelte metodedesign afgørende for, hvilke vurderingskriterier der primært skal anvendes. Det kan altså være både kvalitative og kvantitative kriterier. Videnskabsteori og tavs viden Da jeg indledte arbejdet med nærværende afhandling var det med en formodning om, at jeg ville gribe dataindsamlingen og -fortolkningen an på en yderst stringent og objektiv måde. Det var målet, at oversigtskapitlet skulle være renset for personlige overbevisninger og gisninger om, hvorledes virkeligheden så ud. Samtidig blev jeg bekræftet heri, i min læsning af Michael Polanyi, hovedforfatteren bag det essentielle begreb for nærværende afhandling, tavs viden, idet han bl.a. skriver: The declared aim of modern science is to establish a strictly detached, objective knowledge (Polanyi, 1966, s. 20, lin. 15-17). Polanyi argumenterer imidlertid for, at dette hverken er opnåeligt eller ønskeligt, idet tavs viden udgør en uerstattelig del af al viden, og således kan viden ikke etableres detached og objective men nærmere holistisk. At dette er sandt, begrunder Polanyi ved et eksempel om den matematiske teori, som kun kan konstrueres ud fra allerede eksisterende tavs viden, og følgelig også kun kan fungere sammenholdt med eksisterende viden om feltet. Polanyi fortsætter, at identifikation af et problem ligeledes kun kan ske på baggrund af eksisterende tavs viden. Et problem er kun interessant, når det er originalt, og at problemet er originalt, kan kun ses af den trænede og erfarne forsker eller undersøger. Det er at se sammenhængen af hidtil ikke sammenhængende enkeltdele. Polanyi henviser til Platon, som i Meno påpeger absurditeten i at søge et svar til sit problem, idet man enten ved, hvad man søger, og så er der intet problem, eller også gør man ikke, og så kan man ikke forvente at finde noget. Ifølge Platon eksisterer al viden i mennesket fra fødslen denne viden skal blot genopdages, da den er en medfødt gave i os alle. Polanyi giver en anden løsning på dette anliggende ved igen at anføre, at løsninger på problemer skal findes i vores evne til at integrere eksisterende viden på baggrund af de enkelte bestanddele af vores videnbase, således at helheden 7 Grounded Theory er en teoretisk tilgang som tager udgangspunkt i tablo rasa dvs. ingenting. Der er således tale om en teoriopbyggende metodetilgang (Neergaard, 2001). 19

fremstår som et produkt af disse (Polanyi, 1966, s. 24). Polanyi erklærer således modigt, at Platon tog fejl af den simple årsag, at han ikke indså, at viden ofte andrager en tavs karakter en viden som ikke bare skal genopdages fra tidligere liv men i stedet erfares, oplevet og lagres hos det enkelte individ (Classic Book Review). Polanyi karakteriserer tavs viden som noget dybt personligt forankret, og det synes derfor svært og formålsløst at søge at opnå viden på en objektiv og stringent måde, således som positivismen ellers foreskriver. Således argumenterer Polanyi, og i erkendelse af, at tavs viden er til stede i al viden, erkender jeg også, at ingen forskning kan foretages med begge ben plantet i det positivistiske videnskabsparadigmes muld. Samtidig ihukommes det fra tabellen over dimensionering af videnskabsparadigmerne, at den positivistiske epistemologi er dualistisk og objektiv, hvorfor det anses som essentielt, at jeg konsekvent afholder mine personlige værdier og andre bias fra at influere min fremgangsmåde og resultater. Yderligere lægger metodologien op til, at jeg opstiller hypoteser med henblik på statistisk fastholdelse eller forkastning. Således hverken kan eller vil jeg forfatte en oversigtsartikel med baggrund i det positivistiske videnskabsparadigme, idet jeg er overbevist om, at mit subjektive islæt influerer undersøgelsen positivt. Ikke desto mindre skal det også her fremgå, at jeg til tider har lænet mig op ad paradigmets retningslinier, hvilket vil fremgå af nedenstående afsnit omkring den konkrete metodologi. Betragtes i stedet positivismens modpol; konstruktivismen, fremgår det, at jeg ville tillade min personlighed i at trænge igennem til at influere såvel undersøgelsesdesign som efterfølgende analyse og resultater. Men eftersom mit undersøgelsesdesign er rent teoretisk opbygget dvs. at det hverken beror på spørgeskemaer eller interview, fokusgrupper eller lignende kan det ikke siges, at den erkendelsesmæssige del af konstruktivismen omkring den monistiske enhed synes overholdt. Der eksisterer nemlig kun mig og de 48 udvalgte artikler, hvilket altså vil sige, at det kun er mig, der kan blive påvirket af artiklerne og ikke omvendt (en slags one way interaktion). Dette er endvidere ensbetydende med, at også den dialektiske og hermeneutiske del af metodikken forsvinder, og således er der altså heller ikke tale om et rent konstruktivistisk undersøgelsesdesign og analyse. Blot skal det nævnes, at det konstruktivistiske paradigme tiltaler mig, idet det netop lader personlig forankring skinne igennem og indser det rigtige i, at man ikke kan forstå virkeligheden fuldt ud, og at denne ej heller eksisterer for at blive opdaget som den eviggyldige sandhed. Hvis man derimod vender blikket mod postpositivismen, som jeg referer til sidst i min gennemgang af videnskabsteoretiske paradigmer, fremgår det, at denne erkender, at virkeligheden ikke kan forstås fuldt ud, og overført på min dataindsamling og analyse retfærdiggør dette, at jeg ikke kan forvente at finde den eviggyldige sandhed omkring, hvorledes tavs viden er blevet beskrevet og fortolket, siden Polanyi beskrev begrebet i 20