Foto: Privatfoto Fortælling April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Historien om Kent Manden med knivene Mordbrand og knivoverfald - læs historien om Kent
INDHOLD I DETTE HÆFTE: Manden med knivene... 4 Vi er ikke dygtige nok til at samle op... 11 2 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.
3
Manden med knivene Et sygt sind bag en syg forbrydelse. Men sådan har han ikke altid været. Historien om Kent er også historien om, at livet uden varsel kan byde på så store chok, at man aldrig rejser sig igen Af Susanne Johansson suss@bt.dk I morgen kl. 9.30 sætter en 47-årig mand med rødblond hår sig på anklagebænken i Retten i Odense. Sandsynligvis vil hans spinkle krop i retssal 10 hælde lidt ludende ind over bordet, mens blikket bag brillerne er rettet mod gulvet, lettere fraværende. Og lige så sandsynligt er det, at han ikke helt forstår alt, hvad der foregår omkring ham. Ligesom ved retsmødet for lidt over et år siden, hvor fynboen blev varetægtsfængslet. Anklagerne mod manden er ellers dybt alvorlige, og det kan ende med, at han spærres inde på ubestemt tid efter et voldsorgie, der rystede Danmark. Han er sigtet for 15. marts 2012 med kniv at have stukket en læge og to sygeplejersker ned på Odense Universitetshospitals psykiatriske akutmodtagelse. Bragt alle tre i en livstruende tilstand med utallige og voldsomme stik med den kniv, som han havde puttet i sin lomme for at beskytte et skizofrent sind. Knive og blod var også hovedingredienser, dengang en tilsyneladende normal ung mand begyndte at forvandle sig. For 21 år siden ramlede alt for manden på anklagebænken i et helt almindeligt fynsk køkken. Kent er en af 20.000-30.000 skizofrene i Danmark, og kun 4 en lille del af dem begår voldsom personfarlig kriminalitet. De første 25 år af Kents liv ligner faktisk de fleste andres. Middelklasseforældre, ligusterhæk, fodbold, glad dreng. En skilsmisse, et skoleskift, tab af venner. Så følger år på Kent som dreng, Privatfoto efterskoler og højskoler samt forefaldende arbejde hos en snedker, i et gartneri. Årene går, som for de fleste andre. Tragedien Den 27. oktober 1990, på hans 26 års fødselsdag, indtræffer den tragedie, der ifølge
hans nærmeste ændrer hans liv for altid. Han vil gerne fejre dagen med sin far, sin mor og faderens nye kone. Han ringer på hos faderen i den fynske havneby Munkebo. Spørger, om han må låne bilen, så han kan køre til nabobyen Kerteminde og købe ind til fødselsdagsmiddag. Værsgo, min søn, siger hans far og rækker ham bilnøglerne. Vi ses. Men det gør de ikke. Da Kent efter efter et par timer vender tilbage med bilen fuld af indkøbsposer, er det til et hus, der nærmest sejler i blod. Hans far ligger i køkkenet, bevidstløs. Han har med en kniv forsøgt at tage sit liv ved at skære halsen over, snitte i sine håndled og bore kniven ind i brystkassen. Det er dér, filmen knækker i Kents liv. Og ingen formår at splejse den sammen igen. Da faderen måneden efter dør uden nogensinde at have været kommet til bevidsthed igen, har Kent ikke bare mistet en far, han er fyldt til bristepunktet med skyldfølelse. Var der signaler, han overså? Kunne det være gået anderledes, hvis han havde skyndt sig hjem? At en obduktion viser, at faderen havde en stor svulst i hjernen, gør intet for Kents skyldfølelse. Han får en henvisning til en psykolog. Kommer der én gang. Tag dig sammen, er den eneste rådgivning, han ifølge sin familie får. Men sådan fungerer menneskets sind ikke. Heller ikke Kents. Han lukker sig mere og mere ind i sig selv, søger svar i det alternative. Og det er dér, i det alternative, at han falder over tirsdagsgrupperne hos Solens hjerte. Kent føres bort efter grundlovsforhøret 17. marts 2012. Foto: Claus Bonnerup/Polfoto Rystede kolleger til lægen og de to sygeplejesker, der blev stukket ned. Foto: Sonny Munk Carlsen 5
15. marts 2012: Dramaet på Odense Universitetshospital er i fuld gang. En læge og to sygeplejersker er livstruende såret efter Kents kniv-overfald. Den psykisk syge gerningsmand har forskanset sig på hospitalet, og politiet gør klar til indsats. Foto: Sonny Munk Carlsen BT 28. december 1999: Efter et mislykket besøg hos en prostitueret køber Kent ni liter benzin og sætter ild til massageklinikken. Han sigtes for mordbrand og får diagnosen skizofren. 6
Et privat og meget alternativt behandlingssted i udkanten af Odense, som bliver kendt som den sekt, fodboldhelten Lars Elstrup forsvinder ind i. Men det er først flere år senere. Det er i 1991, at Kent møder op i sektens udviklingsgruppe, hvor det terapeutiske arbejde sigter mod at løsne op i kroppen for at kunne slippe gamle, følelsesmæssige blokeringer. Og dermed fjerne det, der skygger for dit indre lys, som det står beskrevet på stedets hjemmeside. Og de skygger er netop dem, Kent gerne vil have bugt med. Han kommer i Solens hjerte et par år, indtil han ser lyset hos Krishnabevægelsen. Han sælger alt, hvad han ejer og har, og flytter ind i bevægelsens hovedkvarter i Vanløse udenfor København, hvor han rager alt håret undtagen den obligatoriske lille tot i nakken af og ifører sig Krishnabevægelsens orange dragt, symbolet på, at man lever i cølibat og forsager den materielle verden. I fem år er han en sand munk. Er i gang fra fire morgen til ni aften, og er egentlig glad for at være en del af et fællesskab, som han bidrager til, samtidig med at han ikke har tid til en eneste selvstændig tanke. De indre skygger er fortrængt. Det er andre behov til gengæld ikke. Og i december 1998 vil han hjem til Odense, lægger dragten fra sig og forlader Hare Krishnas gulkalkede murermestervilla i Vanløse for som han senere udtrykker det at indhente det forsømte, alkohol og sex. Men dét med pigerne har aldrig været Kents stærke side. Han er med sit lidt pjuskede hår og slanke krop en pæn fyr, men genert og usikker på sig selv. Og pengeløs som han er efter årene hos Krishnabevægelsen, låner han 10.000-12.000 kr. i banken for at gå til prostituerede. Ni liter benzin Juledag 1999 går det helt galt. Kent er taget på et bordel på Reventlowsvej i Odense, han har købt og betalt for sin vare, men fortryder. Han prøver at forklare sig for pigen og vil have pengene tilbage. Men den prostitueredes bodyguard blander sig og smider Kent ud. Han bliver vred. Han ved godt, at han har gjort noget forfærdeligt, som ikke står til at ændre. Men at få det revet i næsen dagligt hjælper ikke. - Kents søster 500 meter går han, fra bordellet til Shell-tanken på Hjallesegade, hvor Kent køber ni liter benzin og går tilbage til bordellet, som befinder sig i kælderetagen. Så ryster han dunkens indhold ud og sætter ild til. Men knap har flammerne bredt sig, før han fortryder sin handling. Han smider en sten gennem vinduet til bordellet, råber en advarsel. Og så flygter han ellers over stok og sten til København. Fire dage efter anholdes han på Østerbro og sigtes for mordbrand. Det er i forbindelse med den sag, at Kent mentalundersøges og får diagnosen skizofren. Det kendetegnende ved sygdommen er, at man i nogle situationer ikke ved, hvad man gør og ikke er bevidst om konsekvenserne af sine handlinger. Det er derfor, psykisk syge får behandlingsdomme i stedet for fængselsstraffe. Og for mordbranden idømmes Kent da også anbringelse på psykiatrisk afdeling i Middelfart. Her kunne historien om ham så være endt, om ikke lykkeligt, så tilforladeligt. Selvom skizofreni er en alvorlig sindssygdom, er der 20 pct., som kommer sig over sygdommen, lever i egen bolig, passer et arbejde og er symptomfri. Men sådan ender Kents historie ikke. Da han i 2001 er ude igen, genoptager han sit stille og ensomme liv, og snart er han tilbage på tirsdagsmøderne i Solens hjerte. Efter et par år beslutter han sig for at flytte ind på det alternative behandlingssted i et forsøg på at blive forløst fra den gamle skyldfølelse over faderens død. Men medicinen, der holder skizofrenien fra døren, blokerer også for Kents følelser, mener lederen af Solens hjerte, som fjerner den fra ham. Han får det dårligere og dårligere, begynder at høre stemmer, kryber angstfuldt sammen på sit værelse, taber sig ti kilo. Han taber også mange penge, bruger hele sin førtidspension på opholdet. Ikke alene betaler Kent 400 kr. i døgnet for opholdet, hver gang han beder om at komme i individuel terapi, koster det også. Efter fem måneder flygter han en nat i foråret 2006 i al hemmelighed i en taxi. Kan ikke mere. 7
Manden med knivene - De sugede min livskraft, fortæller Kent efterfølgende i et interview med Fyens Stiftstidende. Kampklædt politi Livskraften har da også svært ved at indfinde sig igen, da Kent vender tilbage til lejligheden i det sociale boligbyggeri, hvor mennesker på overførselsindkomst udgør hovedparten af beboerne. Druk, hash og vold er en del af hverdagen for de fleste, og en dag i begyndelsen af 2012 kommer Kent i karambolage med sine naboer, som har begået indbrud hos ham og ifølge familien efterfølgende chikanerer ham voldsomt. - Nu skyder jeg jer sgu, hvis I ikke lader mig være i fred, råber han og truer dem med en legetøjspistol. Med ét er hans lejlighed omringet af bevæbnet kampklædt politi, som trænger ind i hans lejlighed og ransager den. Og finder dét, der står opført som våbenbesiddelse i politiets register. En peberspray. Han tages med på stationen, ryger i arresten i otte timer, før de slipper ham fri. Og frafalder sigtelsen. Kombinationen af en skræmmende oplevelse med politiet og chikanen fra naboerne forstærker Kents angst voldsomt. Han ser sig konstant over skulderen, er bange for alt. Ikke mindst politiet. Og anskaffer sig en lille kniv, som han altid har på sig. Den kniv, der igen har slået hans liv helt ud af kurs. 14. marts 2012 kan han mærke, at den er gal indeni. Episoden har skabt totalt kaos 8 i hans hoved, og han fortæller flere omkring sig, at han har brug for hjælp, at han vil tage ud til Odense Universitetshospitals afdeling P, hospitalets psykiatriske akutmodtagelse, og få bugt med angsten, få sat tankerne på plads. Han er helt rolig og afklaret, da han kort før midnat cykler mod Sønder Boulevard i Odense, hvor hospitalet ligger. Ved ankomsten den 15. marts kl. 00.05 bliver Kent kropsvisiteret. Man finder dét, der i politiets rapport står beskrevet som en sten og en stålwire, men som blot er en lykkekrystal og en wirelås til den cykel, Kent har parkeret udenfor afdelingen. Kniven som han altid har på sig ligger i lommen. Den finder de ikke. Kent som ung mand. Privatfoto Kent går amok Personalet på afdeling P 302 tilbyder at indlægge ham. Kent siger ja. Men næste morgen siger han nej. Og han vil gå. Han skal ud at hente den scooter, han lige har købt, og som nu står og venter på ham hos forhandleren. Men Kent får ikke lov til at gå. Han tvangstilbageholdes på sit værelse, og personalet vil medicinere ham. Han modsætter sig. Og går amok. Hvor kniven kommer fra, eller hvordan den pludselig befinder sig i hans hånd, husker Kent ikke ved det efterfølgende retsmøde. Men han stikker kniven ind i den 34-årige mandlige læges mave, giver ham et 30 cm langt snit, der beskadiger hans tarme og rammer en hovedpulsåre. Litervis
Sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland, hvor Kent har siddet varetægtsfængslet i knap et år. Foto: John Olsen/photodan.dk af blod fosser ud af ham. En sygeplejerske kommer løbende mod ham. Hun rammes af Kents kniv ved bryst og navle. En anden sygeplejerske prøver at løbe væk derfra, indhentes og rammes af adskillige stik, der bl.a. beskadiger hendes luftrør. Kl. 9.47 går alarmopkaldet ind hos Fyns Politi. En læges og to sygeplejerskers liv hænger i en tynd tråd. En halv time senere, kl. 10.15, omringer politiet området. Talstærkt og kampklædt. Kent flygter ind på en stue, låser døren og nægter at komme ud. Og mens kolleger kæmper for at redde lægens og de to sygeplejerskers liv på operationsbordet, forsøger politiet at tale ham ud. Efter 11 dra- matiske timer lykkes det. Kl. 20.28 åbner han døren. Politiet sprøjter skum ind i stuen for at pacificere ham. Kent bliver anholdt. Det var ikke min mening at slå nogen ihjel, siger han ved den retsmødet den efterfølgende dag. - Det var ikke min mening at slå nogen ihjel, siger han ved retsmødet den efterfølgende dag. Hans familie og naboer forstår intet. Kent er med mo- derens ord så dumgod, at det er helt forfærdeligt, altid sød og hjælpsom, vil det bedste for alle. Hvad han har gjort, er forfærdeligt, og han skal have sin straf. Men følelsen af, at han er blevet ladt i stikken i et system, er blevet svigtet, kan hans nærmeste ikke ryste af sig. I det seneste år har deres kontakt med ham begrænset sig til telefonsamtaler i den udstrækning, det har været muligt. Efter først en måneds bæltefiksering i Middelfart har Kent været varetægtsfænglet på Sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland, hvor vi gemmer samfundets allerfarligste bag landets tykkeste og højeste mure. Her har han siddet i isola- 9
tion, er blevet straffet for de mindste forseelser, har været hundeangst for at snakke med nogen og give udtryk for, hvordan han bliver behandlet på stedet. Af frygt for en ny straf. Medmenneskelighed I lyset af dét er det næsten en lettelse for hans mor og søster, at sagen nu kommer for retten. - Jeg vil ønske, at han kommer et sted hen, hvor han får en egentlig behandling og der er lidt medmenneskelighed, i stedet for som nu hvor han nærmest dagligt får at vide, at det er en straf for det, han har gjort. Han ved godt, at han har gjort noget forfærdeligt, som ikke står til at ændre. Men at få det revet i næsen dagligt hjælper ikke, siger Kents søster. I morgen bliver han igen konfronteret med den ene af de to knive, der ændrede hans liv. Den er pakket ind i plastic og er bevismateriale i sagen mod ham. Hvilken kurs hans liv nu vil tage, er op til de tre juridiske dommere og seks nævninge i byretten. Sådan har vi gjort Artiklen er blevet til gennem interview med familie og naboer til Kent, som ønsker at være anonyme. Derudover artikler i forskellige medier om sagen. Vi har ansøgt om interview med Kent selv, men overlægen på Sikringsanstalten i Nykøbing Sj. har afvist ansøgningen. Vi har haft kontakt med lægen og de to sygeplejersker fra afdeling P 302 for at høre deres version af sagen, men ingen af dem ønsker at medvirke. BT er bekendt med Kents fulde navn, men har valgt ikke at skrive det, så længe sagen ikke er afsluttet. 10
Mens man i gamle dage spærrede sindsyge inde på hospitaler, er målet i dag, at de medicineres og deltager i det almindelige samfundsliv, forklarer Per Vendsborg. Foto: Jan Jørgensen Vi er ikke dygtige nok til at samle op Behandlingssystemet får ikke altid fat i de skizofrene, forklarer overlæge. Og så kan det gå galt, som i tilfældet med Kent. Af Susanne Johansson suss@bt.dk Ifølge psykiatrisk overlæge Per Vendsborg fra PsykiatriFonden som bl.a. har skrevet bøger om stigmatisering af psykisk syge er der 20.000-30.000 mennesker med skizofreni i Danmark. Heraf har størsteparten, som Kent, vekslende psykosesymptomer, men klarer sig i egen bolig med støtte og med periodiske indlæggelser. Det kendetegnende ved sygdommen er, at man i nogle situationer ikke er helt klar over, hvad man gør, og ikke er bevidst om konsekvenserne af sine handlinger. Det er derfor, psykisk syge får behandlingdomme i stedet for fængselsstraffe. Når vi i de senere år har kunnet læse om flere og flere af disse handlinger, voldelige overfald begået af skizofrene, skyldes det omlægningen af psykiatrien. Mens man i gamle dage spærrede sindssyge inde på hospitaler, er målet i dag, at de medicineres, bor ude og deltager i det almindelige samfundsliv. Systemet glipper - Nogle falder ud af deres behandling, og på nogen områder er systemet ikke dygtigt nok til at samle dem op. Man har i de fleste regioner opsøgende psykosetjenester, hvor personalet tager ud til de syge og prøver at opretholde kontakten til dem. Men nogle gange glipper systemet, siger Per Vendsborg og understreger, at den voldelige kriminalitet, der begås af skizofrene, ikke rykker synderligt på den samlede kriminalstatistik, ligesom det som hovedregel ikke er farligt for os andre at færdes iblandt dem. - Risikoen er større for familien og de mennesker, der arbejder i psykiatrien. For det er dem, der sommetider skal holde dem indlagt, og så snart der skal anvendes tvang, giver det konflikter. Og på det område reagerer den syge nok ikke så meget anderledes end os andre. De kæmper selvfølgelig for deres frihed, siger Vendsborg, som i sine 40 år i psykiatrien aldrig selv har oplevet at føle sig truet. 11
12