Orientering om demens og jura 1
Tab af retlig handleevne(umyndiggørelse) Når man får en demensdiagnose, kan man med tiden miste den retlige handleevne Hvis man mister den retlige handleevne, kan man ikke træffe gyldige beslutninger om Testamente Ægtepagt og ægteskab Fuldmagter Salg af ejendom M.v. Dette bør man overveje inden det er for sent. Man kan overvej professionel rådgivning. Tal sammen og planlæg fremtiden sammen.
Om ægteskab Ægtefæller ejer ikke hinandens ejendele. Uanset om der er fælleseje eller ej. Det betyder også, at ægtefæller ikke hæfter for hinandens gæld. Det kan betyde begrænsninger i, hvad ægtefællen må foretage sig. En fuldmagt kan give et handlegrundlag, hvis ægtefællen bliver dement. Betingelse for skilsmisse Handleevnen i behold en værge kan ikke anmode om skilsmisse - Efter et års separation kan ægteskabet opløses, hvis blot den ene part ønsker det.
Fuldmagter Fremtidsfuldmagter er fuldmagter, der træder i kraft, når man ikke længere kan varetage sin egne forhold (eller fortsætter der efter). Betingelse ved udarbejdelse af fuldmagten. Retlig handleevne i behold Dato Underskrift (Vitterlighedsvidner underskriftens ægthed, daterings rigtighed og udstederens myndighed) eller Notar (Embedsmand, der bekræfter underskriftens ægthed mv. henvendelse til byretten) Overvej at inddrage advokat Standardformularer f. eks. Ældresagen(Personlige forhold økonomiske forhold fast ejendom). Bankfuldmagter Fremtidsfuldmagter kan ikke benyttes ved flytning efter 129 her kræves værgemål
Kontrol af fuldmagter Der er ikke offentlig kontrol med fuldmagter. Hvis du er fuldmægtig, kan det være en god idé at føre regnskab og gemme bilag som dokumentation. Den der udarbejder fuldmagten kan også stille som betingelse, at der udarbejdes regnskab(indgår som del af fuldmagten)
Ophør af fuldmagter Hvis fuldmagten er udstedt indtil videre, ophører den, når udstederen trækker fuldmagten tilbage. Dette kræver, at man har handleevnen i behold. En fuldmagt ophører ikke automatisk, fordi man mister sin handleevne, f.eks. pga. en demenssygdom. En værge kan trække fuldmagten tilbage, hvis fuldmagten gælder inden for værgemålets område
Risici ved fremtidsfuldmagter Kan være et smidigt surrogat for værgemål, MEN I mistroiske og konfliktfyldte familier kan en fremtidsfuldmagt være problematisk at administrere Er ikke altid løsningen på tvister mellem pårørende Hvis der ikke er tillid til den der udpeges som fuldmægtig, kan det medføre tvivl om, at pågældende misbruger fuldmagten til egen fordel Der er ikke offentligt tilsyn Det eneste værn er erstatningsreglerne Den eneste sanktion er værgemål
Eksempel på fremtidsfuldmagt FREMTIDSFULDMAGT Undertegnede (navn, adresse, cpr.nr.) giver hermed (navn, adresse, cpr.nr.) fuldmagt til at bestyre hele min formue, og til at foretage enhver disposition over den med samme retsvirkning, som om den var foretaget af mig personligt. Som følge heraf har fuldmagtstager ret til på mine vegne: At indgå retshandler og kontrakter af enhver art At pantsætte og sælge min faste ejendom (matrikel nr.) beliggende (adresse) At købe eller leje anden bolig og transportere værdipapirer lydende på mit navn At kvittere for enhver betaling eller anden indtægt, der tilkommer mig At indsætte mine penge til forrentning i pengeinstitut eller anbringe dem på anden vis At forpligte mig ved optagelse af lån, inddrive mine udestående fordringer, anlægge retssager og indgå forlig At repræsenterer mig som arving eller kreditor i ethvert døds- eller konkursbo, herunder afgive skiftefuldmagt, modtage og kvittere for ethvert beløb, der i sådanne boer måtte tilkomme mig. Endvidere har fuldmagtstager ret til på mine vegne at træffe bestemmelse om mine personlige forhold, herunder: At få aktindsigt i alle oplysninger vedrørende min person, herunder mine helbredsforhold At meddele eller nægte samtykke til behandling At søge kommunale ydelser af enhver art og træffe valg, hvor der måtte være valgmuligheder (f.eks. behov for praktisk hjælp i hjemmet) At klage/anke eller indbringe enhver afgørelse, herunder optræde med mine partsbeføjelser Det som fuldmagtstager er berettiget til i henhold til denne fuldmagt, kan han/hun også lade udføre ved andre I tilfælde af fuldmagtstagers død, skal (navn, adresse, cpr.nr.) indtræde som fuldmagtstager i henhold til denne generalfuldmagts indhold
Værgemål En værge er en offentlig udpeget person, som varetager borgerens interesser, og handler på pågældendes vegne Former for værgemål( 5) Økonomisk værgemål Personligt værgemål Fratagelse af retlig handleevne( 6) kan ikke indgå aftaler og mister stemmeret Samværgemål( 7) Hvis borgerens forhold varetages tilstrækkeligt, er der ikke behov for værgemål Værgen varetager borgerens tarv Værgemål kan søges af personen selv, pårørende eller kommune Samværgemål kan alene søges af personen selv Statsforvaltningen beskikker og kontrollerer
Værgemål for gifte personer Hvis ægtefælle er værge gælder de almindelige regler for værgemål Særlige regler når der er fælleseje(formuefællesskab), hvis det er en anden end ægtefællen, der er værge 1. Værge og den anden ægtefælle bestyrer fællesboet sammen 2. Reglerne om statsforvaltningens tilsynspligt gælder ikke. Værgen skal ikke aflægge regnskab, skal ikke have særlige dispositioner godkendt og formue skal ikke forvaltes i en godkendt forvaltningsafdeling(kr. 75.000) Værgen indhenter en udtalelse vedrørende private forhold samt økonomiske forhold, som ikke er omfattet af fællesboet For den del der ikke er fællesbo gælder almindelige regler for værgemål
Magtanvendelsesreglerne Forholdet mellem omsorgspligt og magtanvendelse Servicelovens 81: De sociale myndigheder har pligt til at tilbyde hjælp, men borgeren har ikke pligt til at modtage hjælp! Servicelovens 82: Pligten til aktivt at undgå omsorgssvigt i forhold til personer med psykisk nedsat funktionsevne, som åbenbart ikke er i stand til at tage vare på egen tilværelse
Omsorgspligt og magtanvendelse Omsorgspligten gælder, uanset om den enkelte samtykker, men giver ikke adgang til at anvende fysisk magt Almindelig anvisning er ikke magtanvendelse Tage i hånden Vise vej
Omsorgspligtens omfang Personkredsen for 82 er personer, der i forvejen modtager hjælp efter Serviceloven. Omsorgspligtens omfang og indhold for den enkelte bygger på en afvejning af hensynene til den enkeltes selvbestemmelse, sociale tryghed og værdighed Omsorgspligten udvikler sig derfor i takt med samfundets holdninger og værdier
Inddragelse af pårørende Borgeren bestemmer hvem der skal inddrages Personalet har som udgangspunkt tavshedspligt også overfor pårørende Servicelovens 82 bestemmer, at pårørende kan inddrages i varetagelse af borgerens interesser. For at sikre, at hjælp ydes ud fra bedst muligt grundlag Vigtigt med inddragelse og tillid mellem personale og pårørende, da omsorgen for demente ofte kræver en særlig indsats. Kendskab til borgerens livshistorie plejetestamente
Plejetestamente Man kan oprette et plejetestamente, der indeholder ønsker til fremtidig pleje og omsorg. F. eks. Vedrørende bolig, madvaner, påklædning, hygiejne, musiksmag mv. Ingen formkrav til plejetestamente Kan ikke godkende fremtidig magtanvendelse Skal så vidt muligt respekteres, men er alene vejledende Kommunen skal i forhold til tilrettelæggelse af bolig, pleje og omsorg mv. af en person med demensdiagnose så vidt muligt respektere dennes vejledende tilkendegivelser Serviceloven 83, stk. 4
Plejetestamente Fordele ved plejetestamente Mulighed for at få indflydelse på sit eget liv i forhold til omsorg, pleje og boligsituation Plejetestamentet vil være en hjælp for plejepersonalet til at give en pleje, der er i overensstemmelse med den dementes ønsker, og den måde den demente tidligere har levet sit liv. Derved kan man forebygge eller mindske brugen af magtanvendelse
Plejetestamente Vær forsigtig med, hvad i som pårørende lover den demente. Hvis i f. eks. lover at den demente vil komme i bad hver dag, og dette ikke er muligt, kan det give følelse af skyld mv., hvilket kan være en stor belastning
Behandling Behandling kræver (informeret)samtykke Særlige regler om stedfortrædende samtykke Pårørende eller værge er legal repræsentant Stedfortrædende samtykke giver ikke mulighed for tvangsbehandling Reguleret i Sundhedsloven
Magtanvendelse Overfor borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne kan der benyttes magtanvendelse, hvis en række betingelser er opfyldt Magtanvendelse skal begrænses mest muligt Magtanvendelsesformerne Fastholdelse Alarm- og pejlesystemer Bløde stofseler (for at undgå fald) Tilbageholdelse i bolig Særlige døråbnere Flytning
Magtanvendelse Som den klare hovedregel er magtanvendelse ulovlig Dette gælder dog ikke hvis der er fastsat regler Der er fastsat visse regler på demensområdet
Habilt samtykke Der er en række krav til et gyldigt samtykke Samtykket skal f. eks. være frivilligt, informeret og aktuelt Samtykket kan være skriftligt, mundtligt og kun i særlige tilfælde stiltiende Samtykket skal afgives af en habil person. Det betyder at borgeren skal være i stand til at overskue: Hvad der gives samtykke til Konsekvenserne af samtykket Konsekvenserne af, at alternative løsninger fravælges
Grundlæggende betingelser for magtanvendelse Magtanvendelse må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand Der skal altid forsøges frivillig medvirken Anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det der søges opnået. Så skånsomt og varsomt som muligt Betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne Opfølges af tryghedsskabende foranstaltninger Serviceloven 124
Særligt om alarm- og pejlesystemer, herunder GPS Kommunen kan træffe afgørelse om at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer for en person, når der er Risiko for, at personen ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide personskade, og Forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko Særlige regler for borgere med en demensdiagnose Hvis borgeren modsætter sig skal der træffes afgørelse, der kan gøres tidsubegrænset Hvis borgeren er ikke modsætter sig ikke magtanvendelse og det kan ske administrativt
Fastholdelse i hygiejnesituationer Kommunen kan undtagelsesvis i afgrænsede perioder Træffe afgørelse om at anvende fysisk magt, i form af fastholdelse af en person, hvis dette anses for absolut nødvendigt For at udføre omsorgspligten i personlige hygiejnesituationer Der er således krav om absolut nødvendighed. Det er f. eks. Ikke absolut nødvendigt, at skifte en trøje med en plet
Akut fastholdelse Muligt i særlige tilfælde akut at fastholde borger For at forhindre at denne udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade Eksempelvis går ud foran bil, slår hovedet mod mur eller andet
Tilbageholdelse i boligen Tilbageholdelse i boligen er et stort indgreb (frihedsberøvelse) Giver ikke ret til at låse døren (Det er altid ulovligt at låse døre for at forhindre en person i at gå ud) Tilbageholdelse i bolig sker da ved fastholdelse Der kan også ske tilbageførsel til bolig
Fastspænding med stofsele Der kan træffes afgørelse om fastspænding med stofsele, når det sker for at forhindre fald Når der er nærliggende risiko for, at borgeren kommer til skade Og forholdene gør det absolut påkrævet Det sker i en afgrænset periode og skal løbende revurderes Hvis borgeren modsætter sig forudsættes det, at det sociale nævns godkendelse indhentes
Flytning af borger Generelt gælder, at pårørende ikke kan bestemme, at en dement skal flytte på plejehjem Der er tale om en meget indgribende foranstaltning Hvis borgeren modsætter sig er der særligt strenge regler Det er absolut påkrævet for at borgeren får nødvendig hjælp Borgeren kan ikke overskue konsekvensen af sine handlinger Borgeren udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade Det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning
Flytning af borger Hvis borgeren har en psykisk funktionsnedsættelse, der er en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, som er fremadskridende(demensdiagnose) Hvis borgeren ikke modsætter sig flytningen Kan kommunen, hvis borgerens værge tiltræder afgørelse, træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud Når det er påkrævet for at borgeren kan få den nødvendige hjælp Det vurderes omsorgsmæssigt, at være mest hensigtsmæssigt for borgeren