Sundhedsfremme og Forebyggelse. Årsrapport 2014



Relaterede dokumenter
Sundhedsfremme og Forebyggelse. Årsberetning 2015

Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning.

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Indledning Læsevejledning

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1

Indledning Læsevejledning

Plan for opfølgning på politikker i Politikområde 6: Sundhedsfremme og forebyggelse. Kultur- og Sundhedsudvalget

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Fredericia Kommune. Sundhedsstrategi. Gældende fra oktober 2016

SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit. Dato: 10. november Tlf. dir.: Kontakt: Anne Ganner Bech

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

Forord. Borgmester Torben Hansen

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for

Sundhedsfremme og Forebyggelse. Årsberetning 2016

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser

Orientering om Sundhedsstyrelsens reviderede forebyggelsespakker

Handleplan for sundhedspolitikken

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

Sundhedsplan Realisering af sundhedspolitikken - 2. status

Hvad er mental sundhed?

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

1 Kultur- og Sundhedsudvalget

BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE. Rammerne. Dato

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter

herefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser.

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Sundhedsfremme og Forebyggelse. Årsberetning 2017

SSU Temadag om sundhed

Den overordnede mission..

Sundhedscenter Haderslev

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Rammerne om Det kommunale Sundhedscenter

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik

Kultur- og Sundhedsudvalget

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Handle plan for indsatser under budget 2017

SUNDHEDSPOLITIK

Sundhedsafdelingens strategi og indsatser

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

Randers Kommune. Sundhedspolitik

Sundhedsstrategi for Slagelse Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.

Sundhedsindsats i boligområder.

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Afsluttende status på de politisk besluttede forandringer fra Socialudvalget

LÆR AT TACKLE. Evidens og metodeudvikling. Før gjorde livet med mig, som det ville. Nu er det mig, der har taget styringen Mandlig kursist, 23 år

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Sundhedssamtaler på tværs

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Social- og Sundhedsudvalget:

Sundhedspolitik

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune

Udfordringer på Sundheds- og Rehabiliteringsområdet i Gladsaxe de kommende 4 år

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

KKR Psykiatriens rammepapir opfølgning Frederikssund

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune

Godkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar juni 2013

Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120)

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen.

Broen til Bedre Sundhed PRÆSENTATION. Region Sjælland

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Transkript:

Indholdsfortegnelse, sundhedsfremme og forebyggelse... 3 Sundhedspolitik forebyggelsespakker, sundhedsprofil og nationale mål... 3 Forløbskoordinator... 3 Generelt om forløbsprogrammer... 4 Afklarende samtale... 4 Rehabiliteringsforløb... 5 Får borgerne det bedre ved at deltage på rehabilteringsforløbene?... 5 Netværksgrupper for alle med kronisk sygdom... 6 Rygestopkurser... 6 Kostfaglig sundhedskonsulent... 6 Kurser til overvægtige... 7 Samarbejde med Focus... 7 Mobile fitness... 8 Samarbejde med kommunens haller og Kultur- og Fritids-området... 8 Mens Health Week... 8 Dokumentation og evaluering af sundhedstilbud... 8 Seksualvejleder... 8 Forebyggende Hjemmebesøg... 9 Sundhedscentre... 9 Synliggørelse af kommunens sundhedstilbud... 10 Mobil enhed... 10 Foreningsmarked o.l.... 11 FrivilligBørs... 11 Samarbejde med patientforeninger, aftenskoler m.fl.... 11 Sundhedsaftale... 11 Samarbejde med praktiserende læger og praksiskonsulent... 11 Samarbejdsmøde med de øvrige områder og afdelinger i kommunen... 11 Rehabiliteringsteam samarbejde med arbejdsmarkedsområdet... 12 Etablering af gode rollemodeller på skoler og fritidstilbud... 12 Projekt Hvilken fremtid kan vi skabe for vores børn... 12 Mountainbike-bane i Ikast og Brande... 12 Kultur & Sundhed... 12 Natur & Sundhed arbejdsgruppe... 13 Planstrategi 2015... 14 Bolig socialt projekt: Fælles Fremtid på Tværs... 15 Sundhedspulje... 15 Senhjerneskadeprojekt... 15 Diagnosesamfundet/Diagnosekulturen... 16 PALS Mental Sundhed... 16 Projekt Robuste Ældre... 16 Sund By Netværk... 17 1

Mental Frikommune... 17 Nye indsatser frem mod 2018... 18 BILAG 1 - Oversigt over kurser / forløb i 2014... 19 BILAG 2 - Oversigt over temaaftener og aktiviteter i Sundhedscentret generelt:... 21 BILAG 3 - Eksempler på afholdte foredrag i 2014... 22 2

, sundhedsfremme og forebyggelse Nedenstående præsenteres et udvalg af de opgaver, aktiviteter og initiativer der har været i 2014 indenfor områderne sundhedsfremme og forebyggelse. De involverede i aktiviteterne er primært sundhedsinnovator, leder i sundhedscenter, sundhedskonsulenter (forløbskoordinatorer, diætist og seksualvejleder) og medarbejdere i forebyggende hjemmebesøg. Rapporten afsluttes med nye indsatser frem mod 2018 samt bilag med eksempler på afholdte kurser, aktiviteter og foredrag. Sundhedspolitik forebyggelsespakker, sundhedsprofil og nationale mål Den reviderede sundhedspolitik blev godkendt af Byrådet i december 2012. Der er faste møder med de forskellige kommunale driftsområder, hvor der sker en opfølgning samt videreudvikling af diverse indsatser indenfor for sundhedsfremme og forebyggelse. Forebyggelsespakkerne fra Sundhedsstyrelsen anvendes som baggrundsmateriale for drøftelser i de forskellige områder. De 11 forebyggelsespakker omhandler alkohol, fysisk aktivitet, hygiejne, indeklima i skoler, mad og måltider, mental sundhed, overvægt, seksuel sundhed, solbeskyttelse, stoffer, tobak. Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2013, præsenteres i marts 2014. Den omhandler borgernes fysiske og mentale sundhedstilstand. Der skal arbejdes videre med resultaterne heraf i 2015. I løbet af 2014/2015 skal resultaterne af arbejdet med Forebyggelsespakkerne og sundhedsprofilen indarbejdes i sundhedspolitikken hvor indsatserne også kobles med de syv nye nationale mål for folkesundhed: Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Mål 2: Flere børn skal trives og have god mental sundhed Mål 3: Flere voksne skal trives og have god mental sundhed Mål 4: Flere skal vælge et røgfrit liv Mål 5: Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge Mål 6: Færre børn skal være overvægtige Mål 7: Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen Sundhedsstaben finder det endvidere formålstjenligt at den nye udgave af sundhedspolitikken deles i to: 1. En indledende og kort borger- og læsevenlig udgave med nogle generelle betragtninger om trivsel og sundhed i Ikast-Brande samt en overordnet beskrivelse af indsatsområder og tilbud. 2. Et indsatskatalog som mere detaljeret beskriver de forskellige indsatser, målgrupper m.v., og som det er muligt at justere i når f.eks. lovgivning ændrer sig eller når sundhedsprofilen peger på nye specifikke udfordringer på sundhedsområdet for Ikast-Brande Kommune. Ovenstående vil naturligvis ligge fuldt tilgængeligt på kommunens hjemmeside for den interesserede læser. Forløbskoordinator Forløbskoordinatorernes primære opgaver er at udvikle og koordinere forløb/tilbud i kommunen til borgere med kronisk sygdom. Dette foregår i et tæt samarbejde internt i organisationen samt tværsektorielt med sygehus og praktiserende læger. Det er også forløbskoordinatorens opgave, at 3

sørge for, at det er de rigtige borgere, der får de rigtige tilbud. Dette foregår via individuelle afklarende samtaler med borgerne. Endelig arbejder forløbskoordinatoren også ude i feltet i forhold til træning og undervisning på nogle af forløbene. Opgaverne på området er støt stigende, derfor har vi fra oktober 2014 fået ansat en forløbskoordinator mere. Det betyder, at vi selv kan nå de afklarende samtaler og bedre skabe sammenhæng i forløbene. Det betyder også, vi køber mindre hjælp fra ældreområdet til rehabiliteringsforløbene. Generelt om forløbsprogrammer Formålet med forløbsprogrammer er at sikre en sammenhængende og koordineret indsats i hele sundhedsvæsnet til borgere. Der er udarbejdet forløbsprogram for KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse), diabetes type 2 (sukkersyge), hjertekarsygdom, kræft, lænderygsmerter og depression. Forløbsprogram for KOL, diabetes type 2, hjertekarsygdom og kræft er fuld implementeret. Forløbsprogram for lænderygsmerter er nu implementeret i samarbejde med de øvrige kommuner i vest, sygehusene og praktiserende læger. Anbefaling om tværfagligt ryg-rehabiliterings-team med en repræsentant fra hhv. jobcenter, træningsområdet og sundhedsområdet er etableret, gruppen mødes 1 gang i måneden og udvikler fortsat den visiterende og koordinerende funktion i forhold til borgernes behov. Anbefaling om Åben ryg-rådgivning 1 gang om måneden har fungeret siden 1. marts 2014 og er afviklet 5 gange ud af 10 udbudte heraf 4 gange i Ikast og 1 gang i Brande. Åben Ryg-rådgivning er et forebyggende tilbud for alle borgere med henblik på at undgå kroniske smerter/ tilstande i ryggen. Tilbuddet henvender sig primært til borgere på arbejdsmarkedet og ligger derfor i tidsrummet 16.00 18.00. Årsag til aflysninger har været pga. for få tilmeldte. Rekruttering til tilbuddet kræver til stadighed massiv PR og en arbejdsgruppe er netop nedsat for at vurdere, hvor og hvordan tilbuddet skal synliggøres. Anbefaling om rehabiliteringsforløb med træning, undervisning og netværk for borgere med lænderygsmerter er stadig under udvikling i samarbejde med træningsområdet. Forløbsprogram for depression er under implementering, der er nedsat en tværgående implementeringsgruppe i kommunen bestående af repræsentanter fra arbejdsmarkedsområdet, socialpsykiatrien og sundhedsområdet. Arbejdsmarkedschefen er formand. Der er etableret et tilbud Lær at tackle angst og depression. Vi afventer den overordnede koordinering med regionen. Afklarende samtale Ens for alle rehabiliteringsforløb er, at der afholdes afklarende samtale inden opstart. Samtalen tager udgangspunkt i den sundhedsfremmende tilgang, så det er borgeren, der sætter dagsorden for hvilke emner der skal tales om. Det er primært forløbskoordinator, der afholder de afklarende samtaler med borgere, der selv henvender sig eller er blevet henvist af samarbejdspartnere (praktiserende læger, hospitaler, andre kommunale områder). Sammen med borgeren afklares det, hvad det er, den enkelte har brug for. Nogle har blot brug for den afklarende samtale for at få støtte til at ændre vaner i eget liv og/eller opsøge andre tilbud og andre har brug for at komme på et af kommunens forløb. I 2014 har der været 99 til afklarende samtale. Der var 81 i 2013. 4

Rehabiliteringsforløb Udover den afklarende samtale inden opstart gælder det for alle rehabiliteringsforløb, at de består af motion, undervisning og socialt netværk og foregår på skift i hhv. Ikast, Brande og Nørre Snede. Forløbene afholdes 2 gange ugentlig i 8-10 uger. Der er opfølgning efter 3 og 12 måneder. Forløbene afvikles i samarbejde med medarbejdere fra træningsområdet og ældreafdelingen, medarbejdere herfra underviser på forløbene. Lærings- og mestrings principperne anvendes i alle rehabiliteringsforløb, hvilket betyder at erfarne patienter underviser sammen med fagpersonerne. På rehabiliteringsforløbene deltager også borgere med genoptræningsplaner i et samarbejde med træningsområdet. Fokus i rehabiliteringsforløbene er primært forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til at mestre så mange aspekter i sit liv som muligt både i forhold til tankemønstre og KRAM faktorerne (Sundhedsloven 119). I 2014 havde vi studiebesøg fra Norge, de ville gerne se og høre, hvordan vi planlægger og afvikler lærings- og mestringsforløbene. KOL-rehabilitering: I 2014 har der været 3 hold med i alt 29 deltagere. Hjerte- og diabetes-rehabilitering foregår på hold sammen. Der er lavet aftale med lokale motionscentre, så træningen kan forgå der. I 2014 har der været 2 hold med i alt 19 deltagere. Heraf havde 3 borgere hjertekarsygdom, 9 borgere diabetes type 2 eller prædiabetes og 7 borgere havde både hjertesygdom og diabetes type 2. Kræft-rehabilitering afholdes i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse på Ruskjærholm i Munklinde. I 2014 har der vær et 2 hold med 19 deltagere. Får borgerne det bedre ved at deltage på rehabilteringsforløbene? Udtræk fra evalueringsværktøjet MoEva viser resultater for 2014 i forhold til borgernes selvvurderede helbred. Før et forløb oplevede i gennemsnit 48 % godt og 5 % vældig godt selvvurderet helbred og efter forløb 60 % godt og 20 % vældig godt selvvurderet helbred. Der kan desuden ses forbedringer på sundhedsadfærd, engagement og færdigheder i forhold til at håndtere egen situation. Tallene viser, at borgerne får noget ud af forløbene. Kurserne "Lær at tackle kronisk sygdom", Lær at tackle kroniske smerter og Lær at tackle angst og depression og Lær at tackle job og sygdom er et internationalt koncept, der er udviklet i USA, og Ikast-Brande Kommune har licens gennem Komiteen for Sundhedsoplysning til at afvikle kurserne. Kurserne er kendetegnet dels ved, at underviserne er to borgere, der selv lever med kronisk sygdom, og dels ved at det er et detaljeret planlagt kursus, hvor indholdet ligger fast fra start. Kurset består af 6 gange á 2½ time og afvikles med 1 gang om ugen over 6 uger. Lær at tackle job og sygdom er et nyt kursus i Danmark. Ikast-Brande Kommune er med i opstart og evalueringen af kurset, som omfatter 2 kurser i den første halvdel af 2015. Kurset udbydes i et tæt samarbejde med jobcentret og målgruppen er sygemeldte borgere indenfor 22 uger. 3 instruktører er uddannet i efteråret 2014 og her er jobcentret også blevet klædt godt på i forhold til rekruttering af borgere til kurset. 5

I 2014 har der været afviklet 3 forløb Lær at tackle kroniske smerter. Der har deltaget 34 borgere. I 2014 har der været afviklet 2 forløb Lær at tackle angst og depression. Der har deltaget 24 borgere. I 2014 har der, i samarbejde med demenskonsulenten, været afviklet 1 forløb Lær at tackle kronisk sygdom målrettet pårørende til demente. Der har deltaget 5 borgere. Netværksgrupper for alle med kronisk sygdom Sammen med tidligere deltagere på de kommunale forløb er der frivillige netværksgrupper for borgere med kroniske sygdomme. Grupperne mødes typisk én gang om måneden. Herudover er der også etableret selvtræningsgrupper. Der er et godt samarbejde med frivillighedskoordinator om støtte til grupperne og brug af lokaler. Rygestopkurser Der tilbydes rygestopkurser til borgere. Der er indgået aftale om afvikling af rygestopkurser med apoteker i Ikast-Brande Kommune. Der er både tilbud om gruppeforløb og individuelle forløb. I 2014 har i alt 32 borgere deltaget i rygestopkurser på Ikast apotek. Der er gennemført 3 gruppeforløb efter metoden Kom og Kvit med 21 deltagere og 11 individuelle forløb. I 2013 deltog 21 borgere i rygestopforløb på apotekerne. I børnetandplejen er en rygestoprådgiver, der har fokus på forebyggelse af rygning og hjælper unge rygere med at få stoppet igen. Ikast-Brande Kommune fik i 2014 bevilget midler fra Sundhedsstyrelsen til projekt Forstærket indsats over for storrygere sammen Herning, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Lemvig og Struer Kommune. Der er nu ansat en fælles projektleder og der vil i perioden 2015-2017 blive sat ekstra fokus på tilbud til storrygere. En del af projektet drejer sig om udlevering af gratis nikotinplaster eller anden medicin sammen med et rygestopforløb. Kostfaglig sundhedskonsulent Den kostfaglig sundhedskonsulents primære opgave er at undervise og vejlede om kost og livsstil til grupper af borgere og medarbejdere. Den kostfaglige sundhedskonsulent underviser på kostdelen i alle rehabiliteringsforløb. I 2014 har den kostfaglige sundhedskonsulent bl.a. arbejdet med følgende: Samarbejde med dagplejen Mad og måltids-politikken i Ikast-Brande Kommunes dagpleje er blevet revideret og implementeret. Implementeringen har foregået ved undervisning af forældrebestyrelse, dagplejepædagoger og samtlige dagplejere. Samarbejde med skoler og uddannelsesinstitutioner Der er undervist i sundhedsbegreber, kost og motion på folkeskoler samt handelsskolen, ungdomsskolens dagtilbud og STU. 6

Samarbejde med handicapområdet Undervisning af personale på bosteder omkring implementering af kostpolitik og optimal kost for målgruppen. Samarbejde med køkkenområdet Sparring i forbindelse med færdiggørelse af implementering af screeningsmodel. Samarbejde med administrationens kantiner Konsulenten har i samarbejde med kantinerne revideret kantinernes kostpolitik Kurser til overvægtige I 2013 er Vægtstop-tilbuddet blevet revideret til at omfatte et forløb på 12 mdr. med opfølgning efter 3, 12 og 24 måneder. Der er blevet tilknyttet motion i form af et medlemskab af et lokalt fitness-center de første 8 uger af kurset. Deltagerne kommer primært efter henvisning fra egen læge. De skal have BMI på over 30 og brug for støtte til at ændre livsstil. Der er et samarbejde med praktiserende læger om rekruttering af deltagere. Det er planen at afvikle to kurser årligt. I 2014 er der startet et hold i foråret og et i efteråret med i alt 23 deltagere. Der er igangsat et samarbejde med sundhedsplejen omkring udvikling af et varigt, familiebaseret tilbud til overvægtige børn. Den kostfaglige sundhedskonsulent har undersøgt evidens og metoder til forebyggelse og behandling af overvægt, hvoriblandt Holbæk-metoden og Små Skridt metoden har været omdrejningspunktet. Tilbuddet forventes at være færdigudviklet i løbet af første halvår af 2015 og iværksat ultimo 2015. Der er et samarbejde med aftenskolen DOF om afholdelse af kurset Tab dig sund. Der er afviklet et forløb i 2014. Samarbejde med Focus På arbejdsmarkedsområdet har den kostfaglige sundhedskonsulent et fast ugentligt samarbejde med Focus. Konsulenten er fast knyttet til kurset Fokus på Uddannelse og job, der er for borgere under 30 år, der er uddannelses- eller job-parate. Det er en åben mulighed for alle kursister på Focus, at deltage i undervisningen ved konsulenten. Det betyder at målgruppen kan være bestående af både borgere over og under 30 år og borgere, der er aktivitetsparate såvel som job-parate. I 2014 har konsulenten haft kontakt med 273 borgere på Focus. Én gang om måneden tilbydes der et mini sundhedstjek med mål af vægt, fedt %, muskelmasse, bodyage, blodtryk og lungefunktion og efterfølgende motiverende samtale. De øvrige uger undervises der i sundhedsrelevante emner. Undervisningen tager udgangspunkt i de pågældende borgeres behov og ønsker inden for rammen Sundere livsstil. Herunder berøres vægtproblemer, kostvaner, mental sundhed og økonomi i forhold til at leve sundt på kontanthjælp m.m.. 7

Mobile fitness I 2014 afsluttedes projekt med Mobile Fitness. Det er et koncept til bl.a. vægttab og livsstilsændring, det foregår virtuelt via app. til mobiltelefonen eller på pc. Vores opgave har været, at være til at bruge programmet og give tilbagemeldinger på, hvad der er brug for. Programmet er blevet testet på medarbejdere i 2013. Vi har valgt ikke at købe programmet efterfølgende, da vi vurderede, at det ikke ville blive brugt nok. Samarbejde med kommunens haller og Kultur- og Fritids-området Den kostfaglige sundhedskonsulent er tovholder på projektet omkring sundere mad i haller, der fra 2014 køres i drift. Syv haller er med i projektet, hvor de er blevet Nøglehulscertificeret (Fødevarestyrelsens mærkningsordning). Oplæg i enkelte haller om sundhed i forlængelse af projektet. Mens Health Week Kostfaglig sundhedskonsulenten er tovholder for kommunens deltagelse og arrangementer i den nationale sundhedsuge for mænd. Formålet med den nationale sundhedsuge for mænd, er at sætte fokus på mænds sundhed, da man ved de ofte ikke tager deres sundhed alvorligt nok og kommer til læge i tide. Kampagnen i 2014 målrettede sig derfor netop Mænd, som sundhedsvæsenet sjældent når. Indsatsen i 2014 blev derfor at udføre sundhedstjek på lokationer, hvor der er et naturligt flow af mænd, hvilket blev kommunens genbrugspladser. Dokumentation og evaluering af sundhedstilbud Der indberettes til to landsdækkende databaser: Rygestopbasen (rygestopforløb) og "Lær at tackle - kurserne. Der indberettes også til det regionale evalueringsværktøj fra Center for Folkesundhed kaldet MoEva. Dette evalueringsværktøj kan kobles med data fra Sundhedsprofilen. Hvordan har du det? Borgere, der er på forløb registreres i sundhedsmodulet i KMD-care. Herfra kan vi kommunikere elektronisk med læger, hospital og ældreområdet. Seksualvejleder I august 2013 blev der ansat en seksualvejleder 2 timer om ugen i en to års prøveperiode. Hans opgave var at skabe overblik over hvad der er, medvirke til at støtte de gode initiativer og finde ud af, om der er brug for nye indsatser i kommunen. Seksualvejlederen har haft åben rådgivning en gang om måneden i Sundhedscenteret. Der har også været rådgivning via en chat en gang om måneden. Den åbne rådgivning og chatten er næsten ikke blevet benyttet, derfor er chatten blevet lukket. Derimod har der været lidt aktivitet på facebookside. Seksualvejlederen har i løbet af året været ude på forskellige steder og holde oplæg og stået med stand på skoler. Herudover har han haft dialog og møder med de forskellige områder i kommunen og det kan konstateres, at de forskellige områder generelt selv har en plan for, hvordan området tilgodeses. 8

Forebyggende Hjemmebesøg Forebyggende hjemmebesøg er organiseret sammen med de øvrige sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. Det er et tilbud til borgere, der er fyldt 75 år, som ikke modtager personlig og praktisk hjælp. Kommunen skal tilbyde et årligt besøg. Siden 2011 har vi inviteret nye 75 årige til et informationsmøde, hvor de kan møde andre ældre. De kan stadigvæk vælge at få et hjemmebesøg. Siden 2013 har Borgerservice deltaget i informationsmøderne, de fortæller bl.a. om digital post. I foråret 2014 har der været afholdt et informationsmøde i Ikast, der deltog 23. Vi måtte aflyse det planlagte i Brande. Vi har valgt at holde en pause med informationsmøderne pga. nedgang i deltagerantal. Vi er i gang med at revurdere indholdet og få flere aktører med på mødet. De forventes afholdt igen i efteråret 2015. Forebyggende hjemmebesøg er i 2014 tilbudt besøg til 1410 borgere. Medarbejderne været ude på 1098 hjemmebesøg, fordelt på 1099 borgere. Sundhedscentre I kommunens vision står der, at der skal være et sundhedscenter i Ikast og i Brande. I Ikast blev 1. etape af Sundhedscenteret, Frisenborgparken 26, en realitet i april 2013. I sundhedscenteret er der følgende aktører og funktioner: Sundhedsteam med (forløbskoordinatorer, kostfaglig sundhedskonsulenter) Forebyggende hjemmebesøg Høreomsorg Jordemødre Fodterapeut Hjemmesygeplejersker Sygeplejeklinik Frivillighedskoordinator Demenskonsulent (sidder også i adm. i Brande) Træningsområdet Sundhedscenteret er kommet godt i gang og er blevet synlig for mange borgere og samarbejdspartnere. Der er et godt samarbejde imellem de forskellige aktører. Der er blevet arbejdet med at finde ud af, hvilke aktører der skal ind i sundhedscenteret, når plejeboligerne og daghjem skal flytte til nyt plejecenter på Bøgildvej (næste etape af sundhedscenteret). Byggeriet er udsat, så det er uvist, hvornår næste etape er klar. I Brande forsøger man at opbygge et tættere samarbejde mellem parter, der fysisk er placeret omkring Centerparken. Det drejer sig om følgende: Lægehuset Klinikker for fysioterapi Klinik for kiropraktik Kommunal tandpleje Sundhedsplejen Jordemødre Brande Hallen Diverse foreninger Biblioteket 9

Musikskolen Børnehaven Åhave Præstelundskolen Visitations- og Myndighedsafdeling. Sundhedsområdets administration En tidligere undersøgelse viser generelt en åbenhed og imødekommenhed mellem parterne overfor et øget samarbejde på tværs, og der er i 2013 blevet afholdt flere møder i samarbejdsnetværk som er døbt Trivselsforum Brande. For at samarbejdsparterne hurtigt kan kommunikerer med hinanden om kommende aktiviteter m.m., er det oprettet og undervist i et internt kommunikationsnetværk der blev taget i brug i 2014. Anvendelsen af netværket har dog været sparsomt og brugen skal nu evalueres. Endelig har der i 2014 været tilløb til at etablere et større fællesprojekt om indsatser mod børns overvægt, men projektet er midlertidig udskudt pga. af lægernes og kiropraktorernes flytning til nye lokaler i Brande. Flytningen betyder samtidig at lægeklinikken og kiropraktisk klinik fysisk set kommer længere væk fra Centerparken og de øvrige samarbejdspartnere i området. I Nørre Snede er der pr. 1. januar 2012 lejet et lokale i samme bygning som lægehuset (det tidligere posthus). Lokalet bruges til at holde kurser i, møde for netværksgrupper, selvtræningsgrupper og sundhedsplejen afholder åbent hus. Synliggørelse af kommunens sundhedstilbud Sundhedsstaben har til opgave at informere borgerne omkring sundhedstilbud, og i det hele taget være synlige i det offentlige rum. Tilbuddene kan ses på kommunens hjemmeside og sundhed.dk. Hjemmesiderne opdateres løbende, så både borgere og samarbejdspartnere altid kan finde oplysninger om muligheder og tilbud. Sundhedscenteret har pjecer om de forskellige tilbud. Pjecerne ligger fremme i borgerservice, apoteker og biblioteker og kan hentes på hjemmesiden. Fra 2014 har sundhedscenteret en halvsides annonce i Focus med oversigt over tilbud i sundhedscenteret. Annoncen er udarbejdet i samarbejde med kommunens kommunikationsteam og sættes i avisen hvert halve år. Der er også blevet lavet plakater og roll-ups. Herudover har sundhedsteamet bl.a. været synlige i forbindelse med Mens Health Week på genbrugspladserne i Brande og Ikast samt på Lungedagen 19. november 2014 i Strøgcenteret, Ikast. For at udbrede kendskabet til tilbuddene, har sundhedsteamet været på besøg i lægehuse, på apotek, ældrecentre, patientforeninger, jobboxen m.fl. Her fortæller vi om tilbuddene. Mobil enhed Sundhedsstaben har en del udadgående aktiviteter i forhold til sundhedsrelaterede opgaver i kommunen, bl.a. at fungere som sparringspartner og "folkesundhedens talerør" i forskellige projekter, ansøgninger m.v. Disse aktiviteter er indeholdt i det, der kaldes "Den Mobile Enhed". En del af disse opgaver er forbundet med diverse foredrag, undervisning, kurser og indlæg til 10

forskellige målgrupper, der indbefatter både fagprofessionelle og borgere, unge som ældre. Se oversigten over eksempler på diverse foredrag i bilag. Foreningsmarked o.l. Foreningsmarkedet er et godt sted at møde forskellige borgere og få en dialog om sundhed, trivsel, motions- og kostvaner, kommunens sundhedstilbud og meget andet. Borgerne kan bl.a. blive vejet og målt og ud fra tallene få en slags kropslig tilstandsrapport og dialog herom. Sundhedsstaben deltager i de Foreningsmarkeder, der arrangeres af Kulturelt samråd, og stiller også gerne op i andre sammenhænge, hvor der kommer en del borgere. FrivilligBørs Sundhedscenteret deltog i FrivilligBørsen 2014 og det gav anledning til, at vi fik 12 aftaler om at komme ud og holde oplæg i forskellige sammenhænge. Herudover var leder af sundhedscentret, Margit Andersen, med i planlægning og afholdelse af FrivilligBørsen 2014 og er også med i planlægning af Børsen i 2015. Samarbejde med patientforeninger, aftenskoler m.fl. Der afholdes et årligt samarbejdsmøde i februar med patientforeninger, aftenskoler og ældresagen. På mødes drøftes samarbejdsmuligheder. Der er en god dialog og nye ideer bliver til. Sundhedsaftale I 2014 er den nye sundhedsaftale for perioden 2015-2018 blevet udarbejdet. Der forestår et større arbejde med koordinering af den praktiske udmøntning af aftalen både internt og eksternt. Der er et godt samarbejde på tværs af områder internt i kommunen om sundhedsaftalen. Der er et løbende samarbejde med hospitaler, andre kommuner, region og praktiserende læger om udmøntning af sundhedsaftalen. Samarbejde med praktiserende læger og praksiskonsulent Der samarbejdes via det Kommunale lægelige udvalg, som består af to praktiserende læger og repræsentanter fra Børn og Undervisningsområdet, Arbejdsmarkedsområdet og Sundheds- og Omsorgsområdet. Arbejdet i udvalget skal bidrage til, at lægerne og kommunen får en styrket dialog og et mere integreret samarbejde på sundhedsområdet. Der afholdes to årlige møder. Herudover afholdes mindst et årligt møde med alle praktiserende læger. Tema for mødet aftales i det kommunale lægelige udvalg. Samarbejdsmøde med de øvrige områder og afdelinger i kommunen Der afholdes et årligt møde med hvert af de forskellige kommunale områder for at styrke og koordinere tværgående indsatser for sundhed og trivsel. Tendensen peger på, at der for hvert år kommer flere og flere tværgående projekter. På Børne- og Undervisningsområdets initiativ er der tale om halvårlige møder. 11

Rehabiliteringsteam samarbejde med arbejdsmarkedsområdet Sundhedsteamet er fast deltager i kommunens rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet møder borgeren og hører, hvad deres oplevelse af situationen, teamet skal spørge ind og se om alle muligheder er sat i spil. Teamet skal indstille borgere til ressourceforløb, flexjob eller førtidspension. Borgere der er sygemeldt i længere tid skal nu også møde teamet. Der er møder ca. en gang om ugen og der er mellem 7 og 10 borgere på hver gang. Etablering af gode rollemodeller på skoler og fritidstilbud I et samarbejde mellem Præstelundskolen (Brande), Østre Skole (Ikast) samt sundhedsinnovatoren har der været planer om at oprette et slags Rejsehold med unge elever, der sammen med sundhedsinnovatoren (og måske klasselærere) kan tage rundt på andre skoler og snakke trivsel, sundhed, betydningen af fysisk aktivitet, kammeratskab m.v. FC Midtjylland kan også involveres i tilbuddet. Alle parter synes at det er en interessant idé, men videre tiltag i projektet har måttet vente af flere forskellige årsager, sidst men bestemt ikke mindst pga. den nye skolereform, hvor skolerne af indlysende grunde har haft travlt med at omstille sig til de nye opgaver og krav. Omvendt kan det være, at netop reformen på sigt kan give ny luft og plads til Rejseholdet. Projekt Hvilken fremtid kan vi skabe for vores børn I et samarbejde mellem forældre til skolebørn i Ikast samt Ikast Avis har sundhedsinnovatoren været med i et projekt der med afsæt i skolereformen handlede om, hvordan man kunne skabe en god fremtid for børn og unge. Projektet afsluttedes med et godt besøgt offentligt møde i april i Bakkehuset, hvor der var forskellige indlæg og debat. Mountainbike-bane i Ikast og Brande Med de gode erfaringer med etableringen af mountainbikebanen rundt om Ikast by blev der i slutningen af 2013 i samarbejde med Brande Fodslaw, Brande Motion samt en tværgående arbejdsgruppe i Ikast-Brande Kommune, hvor sundhedsinnovatoren har siddet samme med repræsentanter fra Teknik- og Miljø samt Kultur- og Fritid, etableret en mountainbikebane i Brande og omegn. Dette initiativ har også fået positive tilkendegivelser fra borgere. I skrivende stund har Sundhedspuljen netop givet 20.000 kr. til et samarbejdsprojekt med foreninger, Teknik- og Miljø samt Kultur- og Fritid til en udvidelse af Ikast-ruten med et teknikspor dvs. en sløjfe med ekstra svære forhindringer og udfordringer som dog også kan klares af mindre øvede. Ruterne kan også anvendes som gå- og løbestier. Kultur & Sundhed Ikast-Brande har efterhånden flere års gode erfaringer med at sammentænke kunst og kulturelle aktiviteter med sundhed og der er et frugtbart samarbejde mellem sundhedsstaben og ikke blot Kultur og Fritidsområdet, men bl.a. også med flere bosteder i kommunen hvor man f.eks. anvender drama for beboere med autismespektrumforstyrrelser. Efter at Ikast-Brande har deltaget i et toårigt tværkommunalt projekt Flere sider af det sunde liv (med midler fra Styrelsen for Biblioteker og Medier), er der kommet nye initiativer, især med læsegrupper forankret under Biblioteket som arbejder ud fra metoden Guidet Fælleslæsning. Dette 12

arbejde har bl.a. udløst Biblioteks- og Kulturforeningens Kulturpris. De positive resultater fra Projekt Flere sider af det sunde liv blev præsenteret på en konference i januar 2014, hvor Ikast-Brande Kommune havde konferencierrollen og med flere indlæg gjorde sig positivt bemærket (nogle af Ikast-Brande Kommunes erfaringer på området er omtalt i artiklen Picasso på recept der blev publiceret i tre landsdækkende aviser). I et tværgående samarbejde med udviklingskonsulent fra Børneområdet, læsegruppeleder fra Ikast- Brande Bibliotek og sundhedsinnovatoren har der været afviklet i ½-års forsøgsprojekt med læsegrupper for sårbare børn (f.eks. børn der har mistet, bliver mobbet eller på anden måde har det svært) som har haft en meget positiv interesse fra daginstitutioner og SFO ere der var involveret i projektet. I efteråret 2014 påbegyndtes et nyt forsøgsprojekt i samarbejde med kommunens demenskonsulent om læsegrupper til mennesker med demens. Nordisk Råd har i efteråret 2014 foretaget en større undersøgelse og kortlægning af hvilke aktiviteter og erfaringer der findes i Norden omkring kulturelle aktiviteter og trivsel/sundhed. Med baggrund i Ikast-Brande Kommunes aktiviteter på området blev sundhedsinnovatoren inviteret til at deltage i denne undersøgelse (i øvrigt som den eneste kommunale repræsentant fra Danmark). Nu foreligger en større projektrapport hvori man bl.a. kan læse, at området Kultur & Sundhed er i vækst i de nordiske lande, men at Danmark desværre stadig er bagefter på trods af forskning og gode erfaringer på området i udlandet. Den interesserede kan læse den fyldige nordiske rapport på dette link https://www.skane.se/sv/webbplatser/kultur-skane-samlingsnod/kultur_skane/kultur_i_varden/region-skane-ska-undersoka-kultur--ochhalsa-omradet-i-norden/ Natur & Sundhed arbejdsgruppe I december 2013 blev der nedsat en ny arbejdsgruppe "Natur & Sundhed". Gruppen arbejder bredt med at koble aktiviteter og muligheder i naturen med sundhed/trivsel for borger i alle aldre og funktionsniveauer. Der arbejdes ud fra tre perspektiver: Et fysisk perspektiv - der har fokus på bl.a. muligheder for motion og anden fysisk udfoldelse i naturen. Et psykisk perspektiv - der har fokus på den mentale sundhed, fx hvordan man bruge naturen til at finde ro, lade op, reducere stress osv. Et socialt perspektiv - der har fokus på sociale aktiviteter i naturen, fx for familien, venner, foreninger og andre grupperinger. Gruppens medlemmer er sammensat på tværs med repræsentanter fra følgende: Sundhedsstaben, Bygge- og Miljøafdelingen, Driftsafdelingen, Planafdelingen, Team Kultur, Fritid og Erhverv, Arbejdsmarkedsområdet samt Børne- og Undervisningsområdet. Andre deltagere kan indkaldes ad hoc alt efter opgave, f.eks. Naturstyrelsen. Arbejdsgruppen har bl.a. afviklet en større idédag på Naturcenter Harrild Hede i juni 2014. Flere foreninger var repræsenteret gennem de 42 deltagere, bl.a. turistchefen, formand for bestyrelsen for Frivillighedscentret, Brugerrådet i Dagcenter Norgesgade, Aktivitetsrådet på Bavnehøj, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, FCM Fodboldakademi, Klubben Hyldgård, Ældresagen, AOF, LOF, Folkeoplysningsudvalget, demenskonsulenten, Ikast senior sport og motion, cafeterialederen i Brande Hallerne, Bo- og Aktivitetscentret Skovbjergparken og KFUM. 13

Arbejdsgruppens analyse og bearbejdning af deltagernes mange gode idéer og forlag har ført frem til 15 udvalgte idéer som gruppen vil arbejde videre med: Formidling af naturviden/inspiration til fx pædagoger og lærere, socialrådgivere (FOCUS), SOSU er på diverse institutioner, skoler, HF/Gymnasiet, Ungdomsskolen, bosteder, plejecentre m.v. Mere tryghed i udvalgte natur-rum. Mere brug af den nære natur i f.eks. byrummet samt kommunale områder, bl.a. parker. Natur-hæng-ud sted med bål for alle og især unge. Have fokus på mange målgrupper for igangværende eller potentielle natur-brugere (med hensyn til forskellig alder, funktionsniveau m.v.) Større årlig tilbagevendende naturaktivitet/event, en Harrild Hede -dag i samarbejde med Harrild Hedes Venneforening.. Natur på recept -konceptet (fx forsøgsprojekt i samarbejde med kommunens læger). Aktivitetspakker/events med bl.a. fest, madlavning mv. i naturen (henvender sig især til unge). Arbejde for at øge opmærksomhed på kommunens natur både i bottum-up og top-down processer. Førstnævnte gennem bl.a. lokale ildsjæle sidstnævnte gennem kommunens politikker og 17.4 udvalg. Mere synlighed, naturformidling og Natur-PR, bl.a. gennem QR-koder. Naturinitiativer der retter sig mod stilhed, fordybelse, mindfulness og stillezoner i naturen. Stimulering af alle sanser; sansestier. Lokale aktiviteter, fx Luft din nabo ; etablering af et korps af rollemodeller/naturambassadører. Natur-nudging. Natur-tilgængelighed, fx Tele-Naturbus. Et samarbejde mellem en biolog fra Bygge- og Miljøafdelingen, sundhedsinnovatoren samt kulturog fritidskonsulenten har udmøntet sig i en projektbeskrivelse af en kommunal naturvejlederstilling der ville kunne gå ind i flere af de ovennævnte opgaver. Projektet er interessant og relevant, men der er problemer med finansiering, trods et større muligt tilskud fra eksterne fonde. Der arbejdes imidlertid videre med elementer af idéen i 2015. Endelig er sundhedsstaben repræsenteret i brugerrådet omkring Naturcenter Harrild Hede, så man også her har mulighed for at arbejde videre med det tværgående samarbejde om borgernes trivsel både fysisk, mentalt og socialt. Planstrategi 2015 En kommunes planstrategi omhandler i vid udstrækning de infrastrukturer samt fysiske rammer borgere lever i, med og under børn som voksne og ældre. Det drejer sig om en lang række emner lige fra placering af vindmøller, til byfornyelse og grønne områder samt rottebekæmpelse og rent drikkevand for nu at nævne et meget snævert udvalg. Med initiativ fra Teknik- og Miljøområdet er sundhedsinnovatoren blevet inviteret med i arbejdsgruppen bag den nye Planstrategi 2015. Det er en borgerinvolverende og længerevarende proces (over 1 år), der bl.a. sætter fokus på livet og udviklingen i kommunens landsbyer. Det giver god mening for begge parter at sundhedsområdet er repræsenteret da Planstrategien som nævnt i vid udstrækning handler om borgernes levevilkår som har stor indflydelse på trivsel, sundhed og helbred, og fordi borgerne i processen selv sætter sundhed højt på dagsordenen. 14

Bolig socialt projekt: Fælles Fremtid på Tværs Fælles Fremtid på Tværs er et bolig socialt projekt i boligområderne Sønderparken og Stadion Allé i Ikast. I projektet står bl.a. borgerinvolvering og beboerhuse centralt og sundhedsinnovatoren sidder i både styre- og arbejdsgrupper tilknyttet projektet. Landsbyggefonden har nu bevilliget et større millionbeløb hvorfor projektets midler med kommunal medfinansiering ligger på ca. 10 millioner kr. Det bolig sociale projekt forløber over de næste 3 år og indeholder en lang række delprojekter som involverer flere forskellige kommunale områder, bl.a. Børn- og Undervisningsområdet, Familieafdelingen, Arbejdsmarkedsområdet. Sundhedscenter Ikast og sundhedsinnovatoren er involveret i forskellige delprojekter over de kommende år som har med beboernes trivsel, sundhed og helbred at gøre. Sundhedspulje Borger og foreninger kan søge kommunens Sundhedspulje året rundt. Midler fra puljen (kr. 75.000 årligt) skal understøtte initiativer, der på den ene eller anden måde fremmer borgernes sundhed og helbred, hvilket gælder alle aldersgrupper. Alle er velkomne til at søge, bl.a. foreninger og borgere. Initiativer/projekter skal have et bredt borgermæssigt sigte, hvorfor der ikke bevilliges midler til initiativer, der udelukkende omfatter f.eks. en kommunal enheds egne brugere. Sidst i 2013 gik det fulde beløb i Sundhedspuljen (73.000 kr.) til etablering af en OpLEVelsessti ved Frisenborgparken, hvor også træningsområdet bidrog med 10.000. Stien - som er en realitet nu - har forskellige indbyggede trænings- og sansestimuleringsmuligheder. Den kan anvendes af alle, børn som ældre, og en af de vigtigste funktioner er, at de trænende terapeuter nu har gode muligheder for at arbejde med træning og rehabilitering af ældre i det fri, hvilket har været et stort ønske. I 2014 har der været otte ansøgninger (hvoraf Hjerteforeningen tegner sig for fire i forbindelse med forskellige aktiviteter). Sundhedspuljen har tildelt følgende fem ansøgninger i alt 69.000 kr: Tilskud til anlæggelse af Hjertesti i Brande, 2.500 kr. Offentligt motionsarrangement med indvielse af Hjertesti i Brande, 2.000 kr. Cykelbane i Engesvang, 25.000 kr. Instruktionskurser for seniorer i Selvtræner-Fitness, 19.500 kr. Tilskud til udvidelse af Ikast Mountainbike-bane med et teknikspor, 20.000 kr. Sundheds- og Omsorgsudvalget har desuden besluttet, at det fremadrettet vil at et eventuelt overskud på Sundhedspuljen overføres til det efterfølgende års 18 midler. Senhjerneskadeprojekt Sundhedsinnovatoren har været med i en kommunal tværgående arbejdsgruppe som arbejder for at effektiviserer arbejdsgange og koordinering indenfor senhjerneskadeområdet. Netop dette område er karakteriseret ved, at der som regel indgår flere forskellige faggrupper og kommunal områder og derfor kan være svært for borgeren (samt borgerens familie) at overskue i en situation som i forvejen er svær. På møderne er bl.a. blevet præsenteret og drøftet grundlaget for det gode forløb ud fra teorier om sundhed og neuropædagogik. Projektet er afsluttet i 2014. 15

Diagnosesamfundet/Diagnosekulturen Et stigende antal af mennesker rammes af stress, depressioner, ADHD, angst, fobi og andre psykiske lidelser. Området er ved at tegne sig som en af de allerstørste udfordringer for danskernes (mentale) sundhed og trivsel. OECD skønner at der bruges ca. 45 mia. kroner om året i Danmark på området (behandling, sygemeldinger, førtidspensioner m.m.), hvilket svarer til 3,4 % af BNP. Baggrunden for den alarmerende udvikling er yderst kompleks og i løbet af 2014 har sundhedsinnovatoren foretaget en møderække på 12 med forskellige relevante parter i den kommunale organisation (fx Børn- og Undervisningsområdet, Familieafdelingen, Arbejdsmarkedsområdet, Psykiatri- og Handicapafdelingen, Socialpsykiatrien, Ældreafdelingen m.v.). Desuden har der været afholdt møder med borgere der har fleksjob, Gymnasieklasser samt diverse specialister. På møderne er der indsamlet kvalitative data i form af talrige citater og udsagn fra møderne, samt kvantitative data i form af deltagernes score af 18 udvalgte påstande som menes der kan ligge bag udviklingen af det stigende antal mennesker med diagnoser. Resultaterne danner baggrund for rapporten Diagnosesamfundet en indkredsning af et fænomen som bl.a. skal drøftes på et af Byrådets dialogmøder. Herefter går fase 2 i gang: Hvad kan kommune, samfund og borgere gøre for at nedbringe problemet? Projektet kører med sparring fra Svend Brinkmann, prof. i psykologi Aalborg Universitet, samt to Ph.d.-studerende som henholdsvis undersøger området med ADHD og depression. PALS Mental Sundhed PALS Mental Sundhed er et igangværende fireårigt forskningsprojekt der forsøger at bruge de gode erfaringer og værktøjer fra PALS-konceptet (forkortelse af Positiv Adfærd i Læring og Samspil), hvor der er fokus på at styrke sundhedsindsatsen for socialt udsatte og sårbare grupper. Det drejer sig mere præcist om at fremme mental sundhed og trivsel blandt disse skolelever. Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen står bag projektet, der involverer tre skoler i Ikast-Brande Kommuner samt skoler i Herning, Holstebro og Norddjurs Kommune. Projektleder i Ikast-Brande Kommune er forankret i Børne- og Ungeområdet, og der er forskellige arbejdsgrupper nedsat. Sundhedsinnovatoren er repræsenteret i tre af disse grupper: 1) Den kommunale projektgruppe, 2) en arbejdsgruppe med fokus på mental sundhed (sammen med leder af sundhedsplejen) samt 3) en særlig nedsat faglig udviklingsgruppe ( ekspertgruppe ) under Socialstyrelsen som med forskellige nøglepersoner og forskere arbejder med projektet teoretiske grundlag der i vid ustrækning bygger på salutogenese, dvs. hvilke faktorer der udvikler sundhed, trivsel og robusthed. Et større indledende screeningsarbejde på skolerne er nu ved at være færdiggjort, og man er ved at gøre parat til selve indsats-delen af projektet. Projekt Robuste Ældre Sundhedsstaben har med støtte fra Nordea-fonden (423.000 kr.) og i et samarbejde med forsker Lis Puggaard, Syddansk Universitet, samt konsulent Per Kloster udført et forskningsprojekt der undersøger, hvilke faktorer der ligger bag udvikling af ældres robusthed. Undersøgelsen, som også er foregået i et samarbejde med Center for Sund Aldring, Københavns Universitet, ønsker en bedre forståelse for, hvad det er for faktorer der ligger bag ældres robusthed, evnen og viljen til at kunne klare sig selv trods modstand, belastninger og pludselige livsomvæltninger. Projektet er vigtigt idet 16

der om ca. 15 år vil komme store ældregenerationer kombineret med en relativ lille arbejdsstyrke en konstellation der udfordrer velfærdssamfundet. Med baggrund i omfattende interview med 40 personer bosiddende i Ikast-Brande i alderen 60 94 år, og som ikke har modtaget hjælp via Sundheds- og Serviceloven gennem de sidste 5 år, peger undersøgelsens resultater på ni robusthedsfaktorer. F.eks. ser det ud til at ældres robusthed (ikke overraskende) især anlægges i begyndelsen af livet, i børne- og ungdomsårene, og at kvalitet og kontinuitet nære relationer samt kontakt til arbejdsmarkedet, men også fritidsaktiviteter har stor betydning. Derfor står sundhedsstaben nu med en veldokumenteret viden om, at indsatser der skal skabe flere robuste ældre i fremtiden drejer sig om indsatser til flere forskellige aldersgrupper og på flere forskellige (livs)arenaer. Disse resultater betyder også, at der er al mulig grund til at viderevikle det i forvejen gode samarbejde der er mellem sundhedsstaben og de andre kommunale områder, især med fokus på Børne- og Undervisningsområdet, Arbejdsmarkedsområdet samt Kultur- og Fritidsområdet. Dette er allerede sket i forbindelse med fremlæggelsen af undersøgelsen for Byrådet (december 2014), og senere i juni 2015 afholdes en intern Robustheds-konference hvor alle områder i Ikast- Brande får invitation samt Byrådet og andre nøglepersoner fra aktive borgere skaber det gode samfund. Sund By Netværk Sund By Netværket er et landsdækkende fagligt netværk af 57 kommuner og to regioner. Sund By Netværket arbejder for at understøtte det danske folkesundhedsarbejde ved at skabe synergi i samarbejdet mellem kommuner, regioner og nationale aktører på folkesundhedsområdet. Målet er, at Sund By Netværket er med til at skabe rammer for et godt liv for alle borgere ved at styrke kvaliteten i folkesundhedsarbejdet. Ikast-Brande Kommune har været medlem af netværket siden 2009. Kontaktperson til netværket er Margit Andersen. Hun er også medformand i temagruppen Sundhed på tværs. Sundhedsinnovator Peter Thybo er medformand for temagruppen Mental Sundhed/Robusthed sammen med repræsentanter fra Vejle, Køge og Odense Kommune. Under Sund By Netværket findes forskellige andre temagrupper, der arbejder emner som f.eks. kost og alkohol. Mental Frikommune Sundhedsstaben deltager i flere styre- og referencegrupper under Mental Frikommune, der knytter sig til temaerne Aktive borgere skaber det gode samfund, Behov uden ydelser og Indsatser før og efter indlæggelse. Temaerne ligger fint i tråd med de sundhedsfremmende og forebyggende tanker, sundhedsstaben i øvrigt arbejder ud fra, og deltagelsen i især Aktive borgere skaber det gode samfund er med til at åbne op for nye samarbejdskonstellationer og nå nye målgrupper blandt borgerne. 17

Nye indsatser frem mod 2018 Implementering af forløbsprogram for depression i samarbejde med Psykiatri- og Handicapafdelingen samt Arbejdsmarkedsområdet. I løbet af 2015 få etableret et tilbud om bevægelse /motion for borgere, der venter på forløb, så ventetiden kan bruges til noget og borgeren hurtigt kan komme i gang, når de er motiveret. I foråret 2015 ansættes hjerneskadekoordinator ved sundhedscenteret kombineret med opgaver i træningsområdet. Der skal arbejdes med koordinering af opgaverne. Det tværkommunale projekt Forstærket indsats over for storrygere løber i perioden 2015-2017. Det vil medføre en øget indsat på rygeområdet. Sundhedsaftale for 2015-2019. Der skal arbejdes med udbredelse af kendskab til aftalen samt intern opfølgning og udmøntning af aftalte indsatser i Sundhedsaftalen. Revision af sundhedspolitikken, så temaer fra de syv nye nationale mål for folkesundhed, arbejdet med forebyggelsespakkerne samt sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2013 kommer med. Følge op og arbejde videre med anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker i samarbejde med de berørte områder. Der skal arbejdes videre med næste etape for Sundhedscenteret i Ikast, når der er klarhed over hvornår byggeriet af det nye plejecenter på Bøgildvej går i gang. Samskabelsesprojekt med aftenskolen LOF, frivillige foreninger, frivillighedskoordinator og sundhedsområdet. Formålet er at sætte fokus på de overgange, der er mellem tilbud fra kommunen og tilbud i det frivillige foreningsliv. I 2015 arbejdes der i tværgående samarbejder videre med mental sundhed/robusthed ud fra de to projekter om henholdsvis Robuste Ældre samt Diagnosesamfundet/ Diagnosekulturen. Bl.a. skal der afholdes en større og intern Robustheds-konference i juni 2015. Der arbejdes fortsat med temaer under Mental Frikommune: Aktive borgere skaber det gode samfund samt Behov uden ydelser og Indsatser før og efter indlæggelse. Der er bevilget midler til det boligsociale projekt Fælles Fremtid på Tværs i Ikast. Der skal arbejdes med gennemførelse af de flere forskellige delprojekter som sundhedsstaben og sundhedsteamet er involveret i. Der arbejdes videre med brugen af natur og kulturelle aktiviteter for at fremme sundhed (fysisk, mentalt og socialt) til især udsatte grupper. Målet er at få startet endnu flere projekter til forskellige målgrupper og bl.a. udnytte de interessante rammer omkring Naturcenter Harrild Hede. 18

BILAG 1 - Oversigt over kurser / forløb i 2014 Forløb Antal hold: Antal deltagere: Lokalitet: Afklarende samtaler 99 KOL-rehabilitering 3 29 2 hold i Ikast 1 hold i Brande Hjerte- og diabetes rehabilitering 2 19 (3 med hjertesygdom, 9 med diabetes og 7 med Undervisning for alle i Ikast. Træning i et fitnesscenter lokalt i det område man bor. begge sygdomme) Kræft rehabilitering 2 19 Ruskjærholm, Munklinde Lær at tackle kroniske smerter 3 34 2 hold i Ikast 1 hold i Brande Lær at tackle angst og depression 2 24 1 hold i Ikast 1 hold i Brande Lær at tackle kronisk 1 5 1 hold i Ikast sygdom målrettet pårørende til demente Rygestop kursus 3 hold og 11 32 Ikast Apotek individuelle forløb Vægtstop kursus 2 23 1 hold i Ikast 1 hold i Brande Forløb på FOCUS, hvor den kostfaglige sundhedskonsulent har foretaget sundhedstjek og varetaget undervisning i forhold til sundhedsfremme i 2014 Indtil oktober har der været tilbudt undervisning og sundhedstjek på alle forløb i varierende omfang. Fra oktober til december afprøvedes en ny struktur, hvor unge uddannelsesparate under 30 år og aktivitetsparate over 30 år blev undervist sammen og tilbudt sundhedstjek 1 gang om måneden. På forløbene med løbende optag angives det samlede antal borgere, der har fået tilbuddet om kostfaglig undervisning. Ikke alle vil have deltaget i den kostfaglige undervisning /sundhedstjek pga. praktikperiode, FVU-undervisning, anden aktivitet eller sygdom. Det er ikke muligt at opgøre præcist, hvor mange, der reelt har deltaget/modtaget sundhedstjek- men det kan antages, at det er størstedelen af det angivne tal. 19

Forløb: Antal hold Antal deltagere Bevar dig vel - sygedagpengemodtagere Nyorientering - sygedagpengemodtagere Før oktober 2014 1 6 3 38 Forløb med løbende optag: 18-30 år Uddannelsesparate 122 18-30 år Aktivitetsparate 6 Over 30 Aktivitetsparate 22 x Oktober-december 2014 Forløb med løbende optag: 18-30 år Uddannelsesparate x 54 18-30 år Aktivitetsparate 1 Over 30 Aktivitetsparate 24 I alt 273 Individuelle sundhedstjek: Før oktober 2014 x 49 Oktober til december 2014 Ca. 50 I alt Ca. 100 Ca. 100 20

BILAG 2 - Oversigt over temaaftener og aktiviteter i Sundhedscentret generelt: Januar 2014 Sundhedstjek distrikt Nørre Snede Deltagerantal: 31 27-3-14 Temaaften: Læg din livsstil om (for alle borgere) Deltagerantal: 35 9-10-14 Temaaften Livsstil og mad (for alle borgere) Deltagerantal: 10 14-05-14 Deltog i Frivilligbørs i Remissen, Brande fik indgået 12 aftaler. Juni 2014 Mens Health Week: Sundhedstjek, en fredag og lørdag, på Genbrugsstationen i Ikast åbent for alle mandlige borgere i kommunen Deltagerantal: 50 September 2014 Sundhedstjek distrikt Ikast Øst Deltagerantal: 37 September 2014 Udløber af Mens Health Week. Sundhedstjek, en fre- og lørdag, på genbrugsstationen i Brande - åbent for alle mandlige borgere i kommunen Deltagerantal: 49 December 2014 Sundhedstjek distrikt Brande Deltagerantal: 28 2-3 x årligt Oplæg om Sundhedsteamets tilbud til medarbejdere og borgere i Jobboxen 2-3 x årligt Oplæg om Sundhedsteamets tilbud i lægehusene og på sygehusafdelinger Jævnligt Oplæg om Sundhedsteamets tilbud i patientforeninger o.l. (bl.a. Hjerte- og Gigtforeningen og Kræftens Bekæmpelse) 21