Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd Knud Juel Social ulighed i sundhed Succes med rygestop! Islands Brygge, 27. november 213 Syddansk Universitet
Mænd Kvinder
Rygerelaterede dødsfald 1997-21 Mænd Kvinder 22-24 25-27 28-21 2. 4. 6. 8. Antal dødsfald pr. år
Tab i Danmarks middellevetid relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Alkohol Inaktivitet Højt blodtryk Psyk arbejdsbelastning Arbejdsbetingede lidelser Overvægt Passiv rygning Stofmisbrug For lidt frugt og grønt Hjemme- og fritidsulyk For meget mættet fedt Træffer sjældent familie Trafikulykker Ingen hjælp fra andre Usikker sex Arbejdsulykker Mænd Kvinder,,5 1, 1,5 2, 2,5 3, 3,5 4, Juel, Sørenog Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, 26. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen
Rygning: Levetid med og uden langvarig belastende sygdom Mænd Kvinder 9 9 8 7 6 11,6 1,8 8,7 13,4 8 7 6 17,2,1 1,5 17,3 5 4 41,9 1,4 31,5 5 4 4,2 1,5 29,7 3 Med 3 Med 2 Uden 2 Uden 1 25 <25 25 1 25 <25 25 Aldrigryger Storryger Aldrigryger Storryger Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, 26. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen
75-1 % af den kortere middellevetid i Danmark sammenlignet med Sverige kan forklares ved forskelle i ryge- og drikkevaner
Hvor farlig er rygning? 2-25 % af alle dødsfald er relateret til rygning 12. 14. dødsfald om året 3 3½ års kortere middellevetid i Danmark Storrygere dør 8 1 år for tidligt Dårligere livskvalitet Danske kvinder verdensrekord i lungekræftdødelighed Hver anden ryger dør af rygning
8 Andel (%) rygere Kvinder Mænd 6 4 2 197 1975 198 1985 199 1995 2 25
Smårygere (%) % 3 25 28,2 26,9 Mænd Kvinder 2 21,8 21,6 18,2 18,6 19,4 19,5 Beregnede tal 15 1 15,3 16, 12,9 13,9 1,6 11,8 5 1987 1994 2 25 21 215 22
Storrygere (%) % 3 Mænd Kvinder 25 2 22, 23,1 21,2 Beregnede tal 15 1 18, 17,9 16,1 18,7 18,3 14,7 14, 17,2 13,1 16,1 12,2 5 1987 1994 2 25 21 215 22
16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 Storrygning % 2 Mænd (13 %) Kvinder (9 %) 15 1 5 Den nationale sundhedsprofil 21
Andel der ryger: lejlighedsvis, småryger, storryger. % 4 Drenge Piger 3 2 1 16 år 17 år 18 år 19 år 2 år 16 år 17 år 18 år 19 år 2 år Den nationale sundhedsprofil 21
Andel storrygere. % 15 Drenge Piger 12 9 6 3 16 år 17 år 18 år 19 år 2 år 16 år 17 år 18 år 19 år 2 år Den nationale sundhedsprofil 21
Dagligrygere blandt 15 årige (%) 25 2 Piger Drenge 15 1 5 1984 1988 1991 1994 1998 22 26 21 Rasmussen M & Due P (Red.). Skolebørnsundersøgelsen 21. Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 21.
Rygning Planlægger at holde op med at ryge Dagligrygere 74 % Storrygere 75 % Den nationale sundhedsprofil 21
Effekt af rygestop Alder ved rygestop Længere levetid 3 år 1 år 4 år 9 år 5 år 6 år 6 år 3 år Doll et al. BMJ 24
Årsager til ulighed i sundhed 1. Børns tidlige udvikling 2. Skolegang 3. Socialt nærmiljø 4. Indkomst 5. Langvarig arbejdsløshed 6. Social udsathed 7. Fysisk miljø 8. Arbejdsmiljø 9. Sundhedsadfærd 1. Tidlig nedsættelse af funktionsevne 11. Sundhedsvæsent 12. Ekskluderende arbejdsmarked Ulighed i sundhed. Sundhedsstyrelsen 211.
Hvad påvirker sundheden og uligheden i sundhed? Kilde: Dahlgren og Whitehead, 1991
Storrygning Køns- og aldersjusteret procent Ingen erhvervsudd. Kort uddannelse Kort videregående Mellemlang videreg. Lang videregående Beskæftigede Arbejdsløse Førtidspensionister Dansk Anden vestlig Ikke-vestlig Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 5 1 15 2 25 3 Den nationale sundhedsprofil 21
Kost/ Serv Pædag SoSu FOA Ref Kost/ Serv Pædag SoSu FOA Ref Storrygere Procent 25 Justeret indeks 2, 2 15 1 5 1,5 1,,5, Sundhedstilstanden blandt FOA medlemmer
Daglig rygning, 21, procent Alkoholmisbrugere Sindslidende Hjemløse Stofmisbrugere Fattige Danmark I arbejde Arbejdsløse Førtidspensionister Grundskole Kort uddannelse Kort videregående Mellemlang videreg. Lang videregående 2 4 6 8 1 SUSY udsat 212 Den nationale sundhedsprofil 21
Lang v. Mellemlang Kort v. Kort v. Grundskole A B C D E F G H Udsatte Andel (%) indlagt de seneste 5 år Mænd, 35-44 år 1 8 6 4 2
Chancen for rygeophør 4 3 3,5 2 1 1 1,6 2, 1 år 11-12 år 13-14 år 15 år Antal års skole- og erhvervsuddannelse Zimmermann et al. Ugeskrift for Læger 26;168:3615-8
Absolut forskel i dødelighed kortest/længst uddannede. Kvinder 3 år, aldersstandardiserede rater pr. 1. 4 Øvrige Rygning Rygning og alkohol Alkohol 35 3 25 2 15 1 5 1985-1989 199-1994 1995-1999 2-24 25-29 Juel og Koch, SIF, marts 213
6-7 % af uligheden i dødelighed kan henføres til rygning og alkohol. Og størstedelen af stigningen Mænd 75 % Kvinder 1 %