1
2
Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte den syges tænkning, følelsesliv, virkelighedsopfattelse og adfærd. Hvordan viser skizofreni sig? Skizofreni viser sig ved en række karakteristiske symptomer, der enten kan opstå pludseligt eller komme gradvist over måneder eller år. Det drejer sig om: Tankemylder, fremmede tanker eller en anderledes måde at opleve sine tanker på Depressive symptomer, let vakt vrede eller angst, uforklarlig utryghed eller følelsesmæssig fladhed og ligegyldighed Hallucinationer, typisk hørehallucinationer (f.eks. at høre stemmer eller lyde som ingen andre kan høre) eller vrangforestillinger, det vil sige forestillinger om omgivelserne, der ikke har hold i virkeligheden, for eksempel forfølgelses- eller storhedsforestillinger Apati og initiativløshed, vægelsind, bizarre handlinger eller aggressiv fremfærd og misbrug af alkohol eller stoffer Svigtende egenomsorg og personlig hygiejne samt en manglende (eller nedsat) erkendelse af at være syg Hvordan stilles diagnosen? Beskrivelse og afgrænsning af skizofrenisygdommen har været diskuteret i langt over 100 år, og bliver det stadig. I moderne psykiatri er man dog nu på verdensplan enedes om en række præcise internationale kriterier for, hvornår sygdommen er til stede. Diagnosen stilles på baggrund af et meget grundigt psykiatrisk interview og undersøgelse samt en vurdering af patientens tænkning og adfærd. Endelig fortages en række fysiske undersøgelser (blodprøver, skanning af hjerne, kropslig undersøgelse) for at udelukke fysiske årsager til symptomerne. Der er tale om skizofreni, hvis man i mindst en måned har haft vedvarende vrangforestillinger eller hallucinationer, dvs. at man f.eks. oplever at være styret af andre, at man hører stemmer eller man har været præget af initiativløshed, social tilbagetrækning og manglende interesse for ting, som man plejer at interessere sig for. Alle symptomerne behøver ikke at være til stede, for at man kan stille diagnosen skizofreni. Hvordan behandles skizofreni? De bedste resultater opnås ved en kombination af antipsykotisk medicin og psykosocial behandling. Behandling med antipsykotisk medicin er dog afgørende. Uden behandling med antipsykotisk medicin varer de akutte faser længere, og patienterne får hyppigere tilbagefald. Det er derfor afgørende at fastholde patienten i behandlingen. Medicin mod psykotiske symptomer Dopamin er et vigtigt signalstof i hjernen og er nødvendig for, at hjernen fungerer normalt. Man mener, at der i forskellige områder i hjernen ved skizofreni er en for høj funktion i dopaminsystemet. Behandling med antipsykotisk medicin formindsker denne forhøjede funktion. 3
Hvad er den rigtige medicin og den rette dosis til den enkelte patient? Der findes flere typer medicin mod psykotiske symptomer. Man kan ikke på forhånd vide, hvilken type, der er den bedste til den enkelte patient, fordi man reagerer forskelligt både, hvad angår effekt og bivirkninger. Derfor får patienter med skizofreni ikke den samme medicin. Det kan også være nødvendigt at få flere præparater samtidig. Man kan heller ikke på forhånd med sikkerhed sige, hvilken dosis af medicinen, der virker bedst hos den enkelte patient. Det kan derfor være nødvendigt at regulere på dosis afhængig af symptomer og bivirkninger. Hvis det i en periode viser sig, at symptomerne bliver værre, kan det være nødvendigt at gå op i dosis. Med den antipsykotiske medicin kan man effektivt dæmpe eller fjerne hallucinationer og vrangforestillinger. Med den nyere medicin kan man også i højere grad reducere de såkaldte negative symptomer, f. eks. social tilbagetrækning, følelsesmæssig fladhed og depressive symptomer. Hvis patienten holder op med at tage den antipsykotiske medicin, er der meget stor risiko for at få tilbagefald. Det har vist sig, at mellem 70 og 80 % af alle patienter med skizofreni vil få et tilbagefald indenfor det første år, hvis de holder op med at tage medicinen. Skizofreni er en sygdom, hvor behandling er nødvendig. Hyppige tilbagefald har store og alvorlige konsekvenser for den syges sociale og arbejdsmæssige funktion, og flere undersøgelser tyder på, at jo flere tilbagefald man får, desto alvorligere bliver sygdommen. Derfor er det vigtigt, at patienten holder fast i behandlingen. Bivirkninger Al medicin har bivirkninger, også antipsykotisk medicin. Når behandling påbegyndes vil patienten både få mundtlig og skriftlig information om det/de præparater, der behandles med. Nogle af de almindeligste bivirkninger er: Stivhed i musklerne, rastløshed, rysten el. muskelkramper Lavt blodtryk, specielt når man rejser sig Mundtørhed, forstoppelse eller vandladningsbesvær Synsforstyrrelser Udslæt og kløe, lysoverfølsomhed, vægtøgning, hormonelle forandringer og træthed Ofte kan bivirkningerne fjernes, eller formindskes ved at tage en mindre dosis, men undertiden er det nødvendigt at skifte til et andet præparat. Nogle af bivirkningerne kan behandles. Patienten bør derfor altid tale med den behandlende læge om evt. bivirkninger. Hvor længe skal man tage antipsykotisk medicin? Efter sygdommen er påvist, skal man behandle i mindst 1-2 år, og hvis der har været flere psykotiske episoder, skal behandlingen fortsætte i mindst 5 år uden afbrydelse. Livsvarig behandling kommer ikke sjældent på tale. Samtaleterapi og undervisning i sygdommen Behandlingen med medicin kan ikke stå alene, den skal altid kombineres med psykosocial behandling. Både patient og pårørende tilbydes undervisning i sygdommen, behandlingen, bivirkninger m.v. Almindelig anvendt antipsykotisk medicin Abilify Cisordinol Leponex Risperdal Serenase Seroquel Trilafon Zeldox Zyprexa 4
Samtaleterapi eller psykoterapi består af en række samtaler med en psykolog. Samtalerne skal hjælpe patienten til at få indsigt i sin sygdom og til at håndtere den. De skal også mindske ubehaget ved vrangforestillinger og hallucinationer og dæmpe angsten. Patienten kan også få hjælp til at klare sociale og arbejdsmæssige konsekvenser af sygdommen, eller støtte i krisesituationer i forbindelse med livshændelser. Rehabilitering er en integreret del af behandlingen, og foregår ofte i et samarbejde med kommunerne og involverer ofte socialrådgivere. Den psykosociale behandling kan også omfatte social færdighedstræning og miljøterapi. Ud fra en individuel vurdering, kan familien i større eller mindre grad inddrages i de psykosociale behandlingstilbud. Hvordan forløber sygdommen? Udsigterne for en person med skizofreni er meget varierende og afhænger af mange forskellige faktorer. Som patient og familie har man stor indflydelse på nogle af faktorerne. Den vigtigste faktor i forløbet er den medicinske behandling, der både kan fjerne/dæmpe symptomerne, og forhindre nye tilbagefald. Fastholden i behandlingen er derfor afgørende for forløbet af sygdommen. Langtidsopgørelser over forløbet hos personer med skizofreni viser, at 20-30 % af patienterne vil komme sig særdeles godt, at 50-60 % kommer sig delvist, og at ca. 20 % vedbliver med at have symptomer i større omfang og med væsentlig nedsat almen funktion. Man ser desuden ofte, at der efter de første 5-10 års sygdom indtræder en stabilisering. Det vil stadig for mange være muligt at gennemføre en uddannelse eller fortsat have et arbejde, men måske skal der tages visse hensyn, og mange må indstille sig på et anderledes liv. Misbrug Mange patienter forsøger at medicinere sig selv med alkohol og stoffer, men misbrug af for eksempel hash, amfetamin eller alkohol forværrer forløbet af sygdommen. Risikoen for tilbagefald øges, antallet af indlæggelser øges, indlæggelsesvarigheden øges, og behandlingen virker dårligere. Man skal derfor undgå misbrug. At leve med skizofreni - som patient Skizofreni er en sygdom, som skal behandles af specialister. Det er altafgørende, at du følger behandlingen. Har du fået stillet diagnosen skizofreni af din psykiater, er det derfor vigtigt, at du og dine nærmeste arbejder sammen om den foreslåede behandling, der som oftest består af både antipsykotisk medicin og psykosocial terapi. Du bør ikke ændre i behandlingen eller ophøre med den uden samråd med psykiateren. Alle kan løbe ind i problemer og livskriser. Selv om du passer din behandling samvittighedsfuldt, kan der opstå forværring i sygdommen. Derfor er det vigtigt, at du rådfører dig med din psykiater om både almenmenneskelige problemer og behandlingen af din sygdom. Det vil også være godt, hvis du i en rolig sygdomsfase aftaler med din psykiater, hvad der skal gøres, hvis sygdommen forværres, eller hvis du pludselig beslutter dig for at ophøre med behandlingen. 5
På grund af sygdommen kan det være vanskeligt at skelne mellem kriser og forværring af sygdommen. Af denne grund er det til stor hjælp, at dine pårørende kender dig og din måde at reagere på i forskellige situationer. Det kan også være vanskeligt at klare for mange påvirkninger, pligter og aktiviteter. Du kan derfor have behov for at trække dig tilbage fra dine omgivelser. Det er imidlertid vigtigt, at du bestræber dig på at holde dig i gang, og bevare de færdigheder du har. Det vil hjælpe dig til at klare dig, også i samværet med andre. Du kan som psykisk syg få hjælp til at leve med din sygdom fra flere sider. Er du tilknyttet et af amtets psykiatriske centre, vil du kunne blive tilbudt undervisning i sygdommen, individuelt eller i gruppe. Du vil også kunne få hjælp, for eksempel af din psykiater, praktiserende læge, Psykiatri- Fonden og Landsforeningen Sind. Det er vigtigt, at du får sund kost, daglig motion og har en normal døgnrytme. Til sund kost hører grønt og frugt, fuldkornsprodukter, magert kød, koldpressede olier og vand. Og den daglige vitamintablet. Omvendt er overvægt, inaktivitet og overdrevent brug af sukker, sodavand, kaffe, chips, tobak og alkohol skadeligt for helbredet. Du vil med andre ord få færre gener fra sygdommen og en bedre livskvalitet med sundere vaner. At leve med skizofreni - som pårørende Som pårørende til en person med skizofreni er det vigtigt at erkende, at der er tale om en langvarig sygdom, som skal behandles af specialister. Du kan som pårørende hjælpe din syge slægtning ved at arbejde tæt sammen med psykiateren om behandlingen. Pårørende er ofte dem, som i dagligdagen er tættest på den skizofrene efter udskrivelsen fra sygehuset. Ofte har pårørende mange bekymringer i forhold til den syge, men de er også dem, som formentlig har bedst kendskab til den syges sunde ressourcer. Det er vigtigt, at du som pårørende er bekendt med sygdommen og dens symptomer, og at du er klar over, at forholdsvis normale fænomener som inaktivitet og isolationstendens kan være væsentlige skizofrenisymptomer, og at den syge ikke kan klare så mange indtryk og krav som andre. Det er vigtigt som pårørende at holde fast i sit eget liv med sædvanlige aktiviteter og venner. På denne måde kan du bedre bevare dine kræfter og evne til at hjælpe den syge slægtning. Pårørende kan have udbytte af undervisning om sygdommen. Den kan foregå individuelt eller i gruppe sammen med den skizofrene. Den giver desuden mulighed for løbende kontakt med det behandlende personale og hjælp til at håndtere dagligdagens problemer og stress. Undertiden kan pårørende tilbydes egentlige terapeutiske familiesamtaler. Hvor kan jeg få mere at vide om skizofreni? Lægemiddelkataloget: www.lmk.dk Sundhedsstyrelsen, referenceprogram for skizofreni: www.sst.dk/sfr Psykiatrifonden: www.psykiatrifonden.dk Psykiatrifondens bøger: Skizofreni: Psykiatrifondens Forlag 1997. WHO ICD-10, psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser. International klassifikation og diagnostiske kriterier. Munksgaard 2000. 6
7
8