Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

!

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4 Langvarig sygdom og primær indkomstkilde...4 Langvarig sygdom og bydel...5 Langvarig sygdom og selvvurderet helbred...5 Opsummering...5 Langvarig sygdom og sundhedsvaner...6 Langvarig sygdom og kost...6 Langvarig sygdom og rygning...7 Langvarig sygdom og alkohol...8 Langvarig sygdom og motion...9 Opsummering...10 Langvarig sygdom og sundhedsindsats...11 Motivation for at bevare eller forbedre helbred...11 Indsats for at bevare eller forbedre helbred...12 Opsummering...13 Langvarig sygdom og sociale forhold...14 Social isolation...14 Hjælp til praktiske problemer...14 Opsummering...15 Sygdoms- og helbredsproblemer...16 Typer af sygdoms- og helbredsproblemer...16 Opsummering...16 Bilag: Metode og datagrundlag...17 Dataindsamlingsmetoder...17 Spørgeskemaets indhold og struktur...18

Med kommunalreformen, som trådte i kraft pr. 1. januar 2007 har, Fredericia Kommune fået ansvaret for den borgerrettede sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Ansvaret for den patientrettede forebyggelse og sundhedsfremme er delt mellem kommunen og regionen. Fredericia Kommune skal også være med til at finansiere hospitalsindlæggelser, samt brug af forskelligt sundhedsprofessionelt personale indenfor sygesikringen, som fx praktiserende læge. Fredericia Kommune har herudover overtaget ansvaret for og finansieringen af al genoptræning, der foregår efter udskrivning fra hospitalet. Disse nye opgaver kræver et indgående kendskab til borgerne, ikke mindst i forhold til sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd. Borgernes sundhedsadfærd spiller en afgørende rolle for udviklingen af sygelighed i kommunen og dermed også for borgernes forbrug af sundhedsydelser. Viden om borgernes sundhedsadfærd udgør derfor et væsentligt grundlag for at kunne målrette og styrke den sundhedsfremmende og forebyggende indsats, der allerede sker i kommunen og for at kunne igangsætte nye forebyggelsesmæssige tiltag ikke mindst for de grupper, hvor der er størst behov. I det følgende beskrives en række resultater fra den spørgeskemaundersøgelse, som blev gennemført i løbet af foråret/sommeren 2007 med titlen Hvordan har du det? Resultaterne i denne rapport omhandler de borgere, der har besvaret at de har en langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse i mindst seks måneder. For at have et sammenligningsgrundlag for denne gruppe er denne gruppe borgere i rapporten blevet sammenhold med gruppen af borgere, der har besvaret at de ikke har en langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse i mindst seks måneder. Rapporten beskriver bl.a. hvem gruppen af langtidssyge er, deres selvvurderede helbred, deres sundhedsvaner, deres motivation for at ændre sundhedsadfærd, deres sociale forhold samt typer af sygdom. I bilaget er der en kortfattet beskrivelse af metode og datagrundlaget i undersøgelsen. Det er vigtigt at pointere, at vi i denne rapport udelukkende beskriver hovedresultater vedrørende borgernes sundhed og sygelighed. Vi er ikke i stand til, i første omgang, at kunne komme med forklaringer på de forskelle og mønstre som resultaterne er med til at vise. Denne rapport er bl.a. tænkt som et datagrundlag for udarbejdelse af en handleplan for den patientrettede forebyggelse i Fredericia Kommune.

I det følgende præsenteres udvalgte resultater vedrørende de borgere der i spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? har besvaret at de har en langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse i mindst seks måneder. Der er i alt 528 ud af 2.328 der har besvaret at de har en langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse i mindst seks måneder. Dvs. at ca. hver fjerde respondent har haft en eller anden form for længerevarende lidelse på tidspunktet for besvarelse af spørgeskemaet. I rapporten vil gruppen af borgere, der har besvaret at de har en langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse i mindst seks måneder blive omtalt som langtidssyge og gruppen af borgere, der har besvaret at de ikke har en langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse i mindst seks måneder vil blive omtalt som ikke langtidssyge. Det er værd at bemærke, at gruppen af langtidssyge ikke nødvendigvis har nedsat erhvervsevne, og at flere sandsynligvis ved hjælp af periodevis eller daglig behandling/medicinering kan leve uden at være hæmmet af sin sygdom/sine lidelser i hverdagen. Sundhedsprofilen viser, at der er langt flere kvinder end mænd der svarer, at de har en langvarig sygdom. Figur 1: Langvarig sygdom fordelt på køn 8 7 6 5 4 3 2 1 Mand Kvinde Som vist i figur 1 ovenfor viser det sig, at 67,4 % af langtidssyge er kvinder, mens 32,6 % af mændene har svaret at de er langtidssyge. Ser man på aldersfordelingen af de langtidssyge borgere, er der store forskelle at spore. Figur 2: Langvarig sygdom fordelt på alder 5 4 3 2 1 15-24 25-44 45-64 65 eller derover

Figur 2 viser, at der er flest i aldersgruppen 45-64 år (41,9 %), der svarer at de har en langvarig sygdom. Derimod er der blandt de unge i aldersgruppen 16-24 år betydeligt færre (7,6 %) der svarer at de har en langvarig sygdom. Til sammenligning er der hhv. 32,2 % af de 25-44-årige og 18,4 % af de 65 eller ældre, der svarer at de har en langvarig sygdom. Ser man på langvarig sygdom i forhold til erhvervsmæssig stilling, er der ligeledes nogle betydelige forskelle. Se figur 3 nedenfor. Figur 3: Langvarig sygdom fordelt på erhvervsuddannelse 3 2 1 Et eller flere kortere kurser Faglært inden for håndværk, handel, kontor m.v. Kort videregående uddannelse, under 3 år Mellemlang videregående uddannelse, 3-4 år Lang videregående uddannelse, mere end 4 år Anden uddannelse Ingen erhvervsuddann else Figur 3 viser, at der ikke er nogen lineær sammenhæng mellem langvarig sygdom og erhvervsuddannelse. Der er stort set lige mange personer med et eller flere kortere kurser og personer med lang videregående uddannelse (hhv. 8 % og 7,2 %), der svarer at de har en langvarig sygdom. Derimod er tre gange flere i gruppen af faglærte (22,8 %) og gruppen af personer med mellemlang videregående uddannelse (23,9 %), der svarer, at de har en langvarig sygdom. Sundhedsprofilen viser, at der er forskelle på de langvarigt syges primære indkomstkilde. Figur 4: Langvarig sygdom fordelt på primær indkomstkilde 6 4 2 lønindkomst andre erhvervsindtægter understøttelse kontanthjælp revalidering pension orlovsydelse elevløn, uddannelsesstøtte sygedagpenge andet Figur 4 viser, at den primære indkomstkilde for over halvdelen af de langtidssyge er almindelig lønindkomst (52,3 %). Mere end en fjerdedel af de langtidssyge er på pension, herunder førtidspension (26,2 %), mens de resterende indtægtsformer fordeler sig nogenlunde jævnt på anden er-

hvervsindtægter, understøttelse, kontanthjælp, revalidering, elevløn/uddannelsesstøtte og sygedagpenge (1,3 %-3,6 %). Kun 0,2 % af de langtidssyge er på orlovsydelse og 6,8 % har en anden primær indkomstkilde. I spørgeskemaundersøgelsen er der også blevet spurgt til, hvilken bydel i Fredericia respondenten er bosat. Se figur 5. Figur 5: Langvarig sygdom fordelt på bydele 4 3 2 1 Vestbyen Midtbyen Den nordlige bydel Erritsø, Sandal el Snoghøj Pjedsted, Bredstrup Andet sted Det viser sig, at mere end hver tredje af de adspurgte som svarer, at de har en langvarig sygdom, er bosat i Vestbyen (32 %), hvorimod der kun er 2,1 % af de langtidssyge der er bosat i Pjedsted eller Bredstrup. 22,9 % er bosat i den nordlige bydel, 14,2 % er bosat i midtbyen (indenfor voldene), 13,5 % bor i Erritsø, Sandal eller Snoghøj, mens de resterende 15,3 % af respondenter med langvarig lidelse har svaret at de bor et andet sted. Blandt borgere med langvarig sygdom er der 15 %, der vurderer deres helbred som dårligt eller meget dårligt. Blandt de borgere, der ikke er langvarigt syge, er der under 1 %, der vurderer at deres helbred er dårligt eller meget dårligt. Ud fra tabellerne ovenfor tyder det på at langtidssyge som oftest er kvinder mellem 45-64 år, faglært eller med mellemlang uddannelse, har almindelig lønindkomst, som primær indkomstkilde og er bosat i Vestbyen. Desuden er der flere langtidssyge end ikke langtidssyge, der vurderer deres helbredstilstand som dårligt.

I spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? er der spurgt til borgernes sundhedsvaner med hensyn til kost, rygning, alkohol og motion. I dette afsnit præsenteres de langvarigt syges besvarelser på deres sundhedsvaner opdelt på kost, rygning, alkohol og motion. Besvarelserne er sammenlignet med de ikke langtidssyges besvarelser på samme spørgsmål. I sundhedsprofilen er der blevet spurgt til borgernes kostbevidsthed i spørgsmålet om, hvorvidt de bestræber sig på at spise sundt. Figur 6 viser, at der ikke er de store forskellige i bestræbelserne på at spise sundt mellem langtidssyge og ikke langtidssyge. 77,9 % af langtidssyge og 76,2 % af ikke langtidssyge svarer, at de ofte eller meget ofte bestræber sig på at spise sundt. Kun 2,7 % af langtidssyge og 2,5 % af de ikke langtidssyge svarer, at de aldrig bestræber sig på at spise sundt. Figur 6: Bestræbelser på at spise sundt 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Ja, meget ofte Ja, ofte En gang imellem Nej, aldrig Ved ikke har en langvarig sygdom har ikke en langvarig sygdom Den store andel, der siger, at de bestræber sig på at spise sundt, kan hænge sammen med ønsket om at svare i overensstemmelse med, hvad man forventer, der er socialt acceptabelt. I så fald behøver det ikke at medføre sunde kostvaner. Statistiske analyser af sammenhæng mellem kostbevidsthed og kostvaner viser imidlertid, at der er en sammenhæng mellem kostbevidsthed og kostvaner målt på fedtindtag og indtag af frugt og grønt. Det tyder således på, at der er overensstemmelse mellem det folk siger, og den måde, de spiser på. I sundhedsprofilen er der også blevet spurgt til borgernes kostvaner ved at spørge ind til hyppighed af indtag af forskellige fødevarekategorier. I spørgsmålet om, hvor meget frugt, der indtages, er der heller ikke de store forskelle at spore mellem langtidssyge og ikke langtidssyge, dog er der flere langtidssyge end ikke langtidssyge, der kun spiser frugt et par gange om eller mindre. Figur 7: Indtag af frugt

5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Aldrig/meget sjældent Mindre end en gang om En gang om Et par gange om Næsten hver dag Hver dag/flere gang om dagen har en langvarig sygdom har ikke en langvarig sygdom Figur 7 viser, at der blandt langtidssyge er 40,2 %, der svarer at de spiser frugt hver dag/flere gange om dagen. Blandt ikke langtidssyge er der 43,6 %, der svarer at de spiser frugt hver dag/flere gange om dagen. Omvendt spiser hver tredje langtidssyg kun frugt et par gange om eller mindre (33,0 %), mod 27,5 % blandt de ikke langtidssyge. Der er i sundhedsprofilen også spurgt til borgernes indtag af sukkersødet drikke. Det generelle indtag af sukkersødet drikke, herunder specielt sodavand, er steget markant siden midten af 1980 erne. Der er imidlertid forskelle i indtaget af sukkersødet drikke mellem langtidssyge og ikke langtidssyge. Figur 8: Indtag af sukkersødet drikke 3 25% 2 15% 1 5% Aldrig/meget sjældent Mindre end en gang om En gang om Et par gange om Næsten hver dag Hver dag/flere gang om dagen har en langvarig sygdom har ikke en langvarig sygdom Som det fremgår af figur 8 er det lidt mere end hver fjerde borger uden langtidssygdom, der drikker sukkersødet drikke næsten hver dag, hver dag eller flere gange om dagen (25,9 %). Blandt langtidssyge er der lidt færre, der drikker sukkersødet drikke næsten hver dag, hver dag eller flere gange om dagen (23,2 %). Omvendt er det mere end hver fjerde langtidssyg, der aldrig/meget sjældent drikker sukkersødet drikke (28,2 %), mod hver femte blandt de ikke langtidssyge (20,0 %). Der er væsentlige forskelle mellem langvarigt syge og ikke langvarigt syge i deres rygevaner. Figur 9: Daglig rygning

5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Ja, dagligt Ja, mindst en gang om Ja, sjældnere Nej, jeg er holdt op Nej, jeg har aldrig røget har en langvarig sygdom har ikke en langvarig sygdom Hver tredje blandt de langtidssyge ryger dagligt (29,8 %), mod færre end hver fjerde (22,7 %) blandt de ikke langtidssyge. 66 % af de langtidssyge ryger ikke, heraf har halvdelen (33,3 %) aldrig røget. Blandt de ikke langtidssyge er der 83,6 %, der ikke ryger, hvoraf 47,3 % aldrig har røget. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at hhv. mænd ikke drikker mere end 21 og kvinder ikke drikke mere end 14 om. I spørgeskemaundersøgelsen er der blevet spurgt til, hvor mange borgerne drikker om, som ses nedenfor opdelt på køn i hhv. figur 10 og 11. Figur 10: Indtag af alkohol for mænd 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Under 2 2-7 8-14 15-21 22-30 Over 30 har langvarig sygdom har ikke langvarig sygdom Der er forskelle i indtag af alkohol mellem langtidssyge mænd og ikke langtidssyge mænd. Blandt langtidssyge mænd er der 8,0 %, der har et alkoholforbrug over den anbefalede genstandsgrænse på 21 pr. uge. Blandt ikke langtidssyge mænd er der 5,5 %, der drikker mere end 21 om. Imidlertid drikker 40,7 % mænd med langtidssygdom under 2 om, mod 32,9 % blandt de ikke langtidssyge. Forskellene i alkoholindtag er mindre udtalte blandt kvinderne. Figur 11: Indtag af alkohol for kvinder

7 6 5 4 3 2 1 Under 2 2-7 8-14 15-21 22-30 Over 30 har ikke langvarig sygdom har ikke langvarig sygdom Blandt langtidssyge kvinder er der 5,3 %, der har et alkoholforbrug over den anbefalede genstandsgrænse på 14 pr. uge. Blandt ikke langtidssyge kvinder er der 3,0 %, der drikker mere end 14 om. Hovedparten af kvinder med langtidssygdom drikker imidlertid under 2 om (59,1 %), mod 57,8 % blandt de ikke langtidssyge. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktiv i mindst 30 minutter hver dag. I spørgeskemaundersøgelsen er der blevet spurgt til, hvor mange gange om borgerne sædvanligvis er fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Se figur 12. Figur 12: Antal dage med fysisk aktivitet i mindst 30 minutter 25% 2 15% 1 5% 0 dage om 1 dag om 2 dage om 3 dage om 4 dage om 5 dage om 6 dage om 7 dage om har en langvarig sygdom har ikke en langvarig sygdom Det viser sig, at lidt over hver femte borger både blandt dem der har en langvarig sygdom (22 %) og dem der ikke har en langvarig sygdom (21 %) opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 30 minutters motion hver dag. Forskellene er størst blandt dem, der dyrker 30 minutters motion 0 og 1 dag om. I disse to svar kategorier er der flere af de langtidssyge, der svarer at de dyrker motion i mindst 30 minutter 0 dag om (7 %) eller 1 dag om (12 %), end blandt de ikke langtidssyge, hvor der er 4 %, der svarer at de motionerer i mindst 30 minutter 0 dag om og 8 %, der svarer at de motionerer i mindst 30 minutter 1 dag om. Figur 13 nedenfor viser en besvarelse af borgernes fysiske aktivitetsniveau i fritiden. Figur 13: Fysisk aktivitetsniveau i fritiden

7 6 5 4 3 2 1 Træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om Dyrker motionsidræt eller udfører tungt havearbejde mindst 4 timer om Dyrker motionsidræt eller udfører tungt havearbejde under 4 timer om Læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse Spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst 4 timer pr.uge har en langvarig sygdom har ikke en langvarig sygdom Hovedparten af både langtidssyge og ikke langtidssyge har et moderat aktivitetsniveau mindst 4 timer om, svarende til at spadsere, cykle eller anden lettere motion. I denne gruppe borgere er der imidlertid betydeligt flere langtidssyge borgere (59,6 %) end ikke langtidssyge borgere (50,9 %). Generelt er der betydeligt flere blandt de ikke langtidssyge (24,8 %), der dyrker motion ved høj intensitet, svarende til hård træning, konkurrenceidræt, motionsidræt eller tungt havearbejde mere end 4 timer om end blandt langtidssyge (15,7 %). Der er også færre blandt de ikke langtidssyge (8,1 %), der er decideret inaktive, svarende til stillesiddende aktiviteter end blandt langtidssyge (11,9 %). Ud fra tabellerne ovenfor tyder det på at der ikke er de store forskelle mellem langtidssyge og ikke langtidssyge i deres kost- og alkoholindtag. Dog er der lidt flere mænd med langtidssygdom end mænd uden langtidssygdom, der drikker over den anbefalede genstandsgrænse. Derimod er der betydelige forskelle i ryge- og motionsvaner. Der er betydeligt flere daglige rygere blandt langtidssyge borgere end ikke langtidssyge borgere samtidigt er der væsentligt flere borgere med langtidssygdom, der er inaktive end borgere uden langtidssygdom.!

I spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? er der spurgt til borgernes adfærd med hensyn til om de er motiveret for at gøre noget for at bevare eller forbedre helbred og hvad de eventuelt gør for at bevare eller forbedre helbred. Da der er fundet, at langt flere med langvarig sygdom har et dårligt selvvurderet helbred end ikke langtidssyge borgere (jf. side 5), vil motivation samt indsats for at bevare eller forbedre helbredstilstand i nærværende afsnit blive belyst både i forhold til om borgeren er langtidssyg og borgernes selvvurderet helbred. Langt de fleste respondenter svarer (87,5 %), at de gør noget for at bevare eller forbedre deres helbredstilstand. 5,4 % svarer, at de ikke gør noget for at bevare eller forbedre deres helbredstilstand, men at de har prøvet og nu opgivet. 7,1 % svarer, at de ikke gør noget for at bevare eller forbedre deres helbredstilstand. Nedenfor i figuren beskrives sammenhængen mellem borgernes motivation for at bevare eller forbedre deres helbredstilstand og langvarigsygdom eller ikke langvarigsygdom. Figur 14: Motivation for at bevare eller forbedre helbred 10 8 6 4 2 Nej, jeg gør ikke noget Nej, jeg har prøvet, men opgivet Ja, jeg gør noget har en langvarig sygdom har ikke en langvarig sygdom Der kan ikke beskrives nævneværdige forskelle på hvor motiveret borgeren er på at bevare eller forbedre sin helbredstilstand afhængigt af om borgeren er langtidssyg eller ej. 88,3 % og 87,5 % af borgerne med henholdsvis langtidssygdom og ikke langtidssygdom gør noget for at bevare eller forbedre deres helbredstilstand. 11,7 % og 12,5 % af borgerne med henholdsvis langtidssygdom og ikke langtidssygdom gør ikke noget for at bevare eller forbedre deres helbredstilstand. I nedenstående tabel skildres sammenhængen mellem borgernes motivation for at bevare eller forbedre deres helbredstilstand og deres selvvurderede helbredstilstand. Figur 15: Selvvurderet helbred i forhold til motivation for at bevare eller forbedre helbred

10 8 6 4 2 Virkelig god God Nogenlunde Dårlig Meget dårlig Nej, jeg gør ikke noget Nej, jeg har prøvet, men opgivet Ja, jeg gør noget Ud fra figuren ses det, at jo bedre borgeren vurderer sin helbredstilstand, des mere er borgeren motiveret for at bevare eller forbedre sit helbred. 95,7 % af de borgere, der vurderer deres sundhedstilstand som værende virkelig god gør samtidigt noget for at bevare eller forbedre deres sundhedstilstand. 74,5 % af de borgere, der vurderer deres sundhedstilstand som værende meget dårlig gør samtidigt noget for at bevare eller forbedre deres sundhedstilstand. Således er der 4,3 % af de borgere, der vurderer deres sundhedstilstand som værende virkelig god, der samtidigt ikke gør noget for at bevare eller forbedre deres sundhedstilstand og hver fjerde (25,5 %) af de borgere, der vurderer deres sundhedstilstand som værende meget dårlig, der samtidigt heller ikke gør noget for at bevare eller forbedre deres sundhedstilstand. Nedenfor i figuren skildres sammenhængen mellem borgernes indsats for at bevare eller forbedre deres helbredstilstand og langvarigsygdom eller ikke langvarigsygdom. Figur 16: Indsats for at bevare eller forbedre helbred 10 8 6 4 2 Jeg dyrker motion, er fysisk aktiv Jeg spiser sund kost Jeg sørger for at spise mindre Jeg ryger ikke Jeg prøver at holde op med at ryge, ryge mindre Jeg drikker ikke alkohol Jeg sørger for at begrænse mit alkoholforbrug Jeg sørger for at leve mindre stresset Jeg sørger for tilstrækkelig med søvn Jeg holder kontakt til familie og venner har en langvarig sygdom har ikke en langvarig sygdom Der er ikke de store forskelle i hvad borgerne gør for at bevare eller forbedre helbredstilstanden afhængigt af om de er langtidssyge eller ej. Den hyppigste forekommende indsats for at bevare eller forbedre helbredstilstanden både for langtidssyge og ikke langtidssyge er kontakt til familie

og venner (hhv. 77,6 % og 80,1 %). Dernæst er der mange der svarer, at de spiser sundt (hhv. 69,3 % og 69,1 %). Mange svarer også at de er fysisk aktive og at de ikke ryger. Der er dog flere ikke langtidssyge, der svarer at de motionerer og ikke ryger end langtidssyge. (68,9 % mod 56,9 %, der motionerer og 68,1 % mod 61,1 %, der ikke ryger). Omvendt er der flere blandt langtidssyge end ikke langtidssyge, der prøver at stoppe med at ryge (15,4 % mod 8,9 %), sørger for tilstrækkelig søvn (60,2 % mod 55,1 %) og som ikke drikker alkohol (21,4 % mod 14,5 %). Der er derimod betydelige forskelle i indsats for at bevare eller forbedre helbredstilstand afhængigt af selvvurderede helbredstilstand. Generelt ses det, at jo bedre borgeren vurderer sin helbredstilstand, des større er sandsynligheden for at borgeren gør noget for at bevare eller forbedre sit helbred. 84,4 % af de borgere, der vurderer deres helbred som virkelig godt er fysisk aktive, mod 34,2 % blandt de borgere, der vurderer deres helbred som meget dårligt. 83,4 % af de borgere, der vurderer deres helbred som virkelig godt spiser sundt, mod 55 % blandt de borgere, der vurderer deres helbred som meget dårligt. 78,9 % af de borgere, der vurderer deres helbred som virkelig godt ryger ikke, mod 44,6 % blandt de borgere, der vurderer deres helbred som meget dårligt. Derimod er der flere borgere blandt dem der vurderer deres helbred som meget dårligt der prøver at stoppe med at ryge end blandt dem, der vurderer deres helbred som virkelig godt (20,5 % mod 3,1 %). Der er også væsentlig flere borgere blandt dem der vurderer deres helbred som meget dårligt der ikke drikker alkohol end blandt dem, der vurderer deres helbred som virkelig godt (69,1 % mod 11,1 %). Ud fra tabellerne ovenfor tyder det ikke på at motivation for at bevare eller forbedre helbredstilstanden er afhængigt af om man er langtidssyg eller ej, men derimod afhængigt af borgerens vurdering af egen helbredstilstand. Således er der betydeligt flere der ikke er motiveret for at bevare eller forbedre helbredstilstand blandt de borgere, der har et dårligt selvvurderet helbred end blandt de borgere, der har et godt selvvurderet helbred. Ligeledes tyder det på, at indsats for at bevare eller forbedre helbredstilstanden kun i mindre grad er afhængigt af om man er langtidssyg eller ej, men forskellene bliver væsentlig tydeligere afhængigt af borgerens vurdering af egen helbredstilstand. Således er der sammenlagt betydeligt flere der ikke gør noget for at bevare eller forbedre helbredstilstand blandt de borgere, der har et dårligt selvvurderet helbred end blandt de borgere, der har et godt selvvurderet helbred.

" I det følgende præsenteres udvalgte resultater vedrørende de sociale forhold blandt borgere, der i spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? har besvaret at de har en langvarig sygdom. I spørgeskemaundersøgelsen har respondenterne svaret på, om det nogensinde sker, at de er alene, selvom de egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre. Figur 17: Social isolation 6 4 2 Ja, ofte Ja, en gang imellem Ja, men sjældent Nej har en langvarig sygdom har ikke en langvarig sygdom Som figuren ovenfor viser, er der forskelle på om borgerne er uønsket alene afhængigt af om de er langtidssyge eller ej. Der er 8,6 % blandt langtidssyge, der har svaret, at det ofte sker, at de er alene, selvom de egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre. Til sammenligning er der blandt de ikke langtidssyge 4,2 %, der har svaret, at det ofte sker, at de er alene, selvom de egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre. Henholdsvis 42,5 % blandt langtidssyge og 52,4 % blandt de ikke langtidssyge svarer, at det aldrig sker, at de er alene, selvom de egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre. I spørgeskemaundersøgelsen er respondenterne også blevet stillet spørgsmålet: Hvis du bliver syg og har brug for hjælp til praktiske problemer, kan du da regne med at få hjælp fra andre, som du ikke bor sammen med? I nedenstående figur 18 præsenteres kun besvarelserne fra de respondenter, der er længerevarende syge. Figur 18: Hjælp til praktiske problemer ved langvarig sygdom

7 6 5 4 3 2 1 Ja, helt sikkert Ja, måske Nej 61,7 % svarer, at de helt sikkert har mulighed for at få hjælp til praktiske problemer af andre end bofæller i forbindelse med deres sygdom. 27,7 % svarer, at de måske har mulighed for at få hjælp til praktiske problemer af andre end bofæller i forbindelse med deres sygdom. Mens hver tiende (10,5 %) svarer, at de ikke har mulighed for at få hjælp til praktiske problemer af andre end bofæller i forbindelse med deres sygdom. Det tyder på, at der er forskelle på om borgerne er uønsket alene afhængigt af om de er langtidssyge eller ej da der er dobbelt så mange langtidssyge end ikke langtidssyge, der har svaret, at det ofte sker, at de er alene, selvom de egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre. To tredjedele blandt langtidssyge er helt sikre på, at de har mulighed for at få hjælp til praktiske problemer af andre end bofæller i forbindelse med deres sygdom. Mens hver tiende svarer, at de ikke har mulighed for at få hjælp til praktiske problemer af andre end bofæller i forbindelse med deres sygdom.

# $% &% I dette afsnit præsenteres hvilke forskellige kroniske sygdoms- og helbredsproblemer borgerne i Fredericia lider af ifølge spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det?.! Som det ses i figuren nedenfor, er der store forskelle på, hvilke sygdoms- og helbredsmæssige problemer borgerne i Fredericia lider af. Det mest udbredte helbredsproblem er allergi, som knap hver femte voksne borger i kommunen lider af (18,2 %). Næst hyppigst helbredsproblem er migræne (13,8 %) og slidgigt/ledegigt (13,5 %). Men også Muskel og skeletlidelser og forhøjet blodtryk er relativt hyppigt forekommende blandt borgerne (hhv. 12,6 % og 12,2 %). Der er nogenlunde lige mange af den voksne befolkning i Fredericia, der lider af tinnitus og astma (hhv. 7,7 % og 7,2 %). 2,5 % af befolkningen har fået konstateret diabetes, 1,8 % har knogleskørhed og 0,8 % har en eller anden form for kræftsygdom. Ser man på de voksne borgeres helbredsproblemer af mere psykisk karakter er det 3,3 %, der lider af kronisk angst eller depression og 2,3 % der svarer, at de har en anden psykisk lidelse. Figur 19: Sygdoms- og helbredsproblemer % 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Astma Allergi Sukkersyge, diabetes Muskel og skeletlidelser Forhøjet blodtryk Blodprop i hjertet eller hjertekrampe Hjerneblødning, blodprop i hjerne Kronisk bronkitis, emfysem Slidgigt, ledgigt Knogleskørhed Cancer eller kræftsygdomme Migræne Kronisk angst eller depression Anden psykisk lidelse Tinnitus Ud fra tabellerne tyder det på, at det mest hyppige helbredsproblem blandt voksne borgere i Fredericia er allergi, efterfulgt af migræne, slidgigt /ledegigt, muskel og skeletlidelser og forhøjet blodtryk.

'() " Sundhed i Fredericia 2007 er baseret på, at et repræsentativt udsnit af alle borgere i Fredericia Kommune har besvaret spørgeskemaet Hvordan har du det?. Voksne borgere, der er fyldt 16 år eller derover og er bosiddende i Fredericia Kommune, har haft mulighed for at deltage. Dataindsamlingen er ikke foregået på den traditionelle måde, dvs. at der udtrækkes en tilpas stor stikprøve af borgere, der får tilsendt et spørgeskema med posten. I stedet for har vi benyttet os af forskellige mere direkte metoder til at få borgere til at udfylde spørgeskemaet og opnå et godt repræsentativt besvarelsesgrundlag. Det drejer sig bl.a. om: 1. Målrettet spørgeskemaet til alle kommunens ansatte via mail og internetlink. 2. Information om spørgeskemaundersøgelsen i lokale medier (radioindslag). 3. Mulighed for at besvare spørgeskemaet via link fra Fredericia Kommunes hjemmeside. 4. Direkte kontakt til udvalgte virksomheder i området. 5. Direkte kontakt til unge i alderen ca. 16-20 år på ungdomsuddannelser. 6. Målrettede postomdelte spørgeskemaer til borgere over 65 år samt til borgere i Vestbyen / Korskærsparken. Ved at kunne tilbyde forskellige måder at udfylde spørgeskemaet på, dvs. besvarelse via computer (link), postomdelte spørgeskemaer til bestemte grupper af borgere samt direkte kontakt til uddannelsessteder med papirspørgeskemaer mv., har vi forsøgt, at opnå en større synlighed omkring undersøgelsen og udbredelse af formålet med undersøgelsen. Ved at benytte os af flerstrengede dataindsamlingsmetoder, har vi haft et særligt ønske om at få flere af de borgere, der typisk ikke deltager i spørgeskemaundersøgelser til at deltage. Det drejer sig typisk om de grupper af borgere, som karakteriseres som socialt udsatte, når det gælder deres sundhedsvaner (dvs. kortuddannede, lavindkomstgrupper, ufaglærte og mænd). Det er lykkedes at få en del besvarelser fra disse grupper, hvorimod mændene har været sværere at få til at deltage. Forskellen i deltagelsen mellem mænd og kvinder har vi taget højde for ved at foretage en statistisk vægtning af datasættet. Dataindsamlingen foregik i perioden fra maj / juni til 26. august (12-14 uger). I alt har 2.318 borgere bosat i Fredericia Kommune besvaret spørgeskemaet, hvilket har givet et godt repræsentativt grundlag til at kunne gennemføre en række forskellige sundhedsanalyser. Som en del af undersøgelsen er ansatte i Fredericia Kommune samtidig blevet spurgt, om de ville deltage i undersøgelsen: Der er fra denne del af målgruppen kommet 1.255 besvarelser, heraf er 956 bosat i Fredericia Kommune og 307 er bosat udenfor kommunen. De, der er bosat udenfor kommunen, er efterfølgende trukket ud af undersøgelsen i den generelle sundhedsundersøgelse. Før spørgeskemaet var helt færdigt, blev det testet i flere omgange af ca.8-10 ansatte i Fredericia Kommune med henblik på at få valideret bl.a. spørgsmålsformuleringer, hvor lang tid det gennemsnitlig tager at udfylde spørgeskemaet, layout mv. I introduktionen til spørgeskemaet (såvel internetudgaven og papirudgaven), blev det understreget, at deltagelse i undersøgelsen var frivillig, og at svarpersonerne var sikret fuld anonymitet.

I modellen nedenfor er der en samlet oversigt over emner og spørgsmål, der indgår i spørgeskemaet. Spørgeskemaet til Hvordan har du det? er konstrueret med udgangspunkt i modelspørgeskemaet fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF). Spørgeskemaet er baseret på en traditionel, epidemiologisk forståelsesmodel, som indbefatter en række risikofaktorer, der kan medvirke til sygdom med deraf følgende konsekvenser. I spørgeskemaet stilles der en række spørgsmål, der kan belyse sygdom og sundhed, bl.a. selvvurderet helbred, som ikke kan indsamles via registre. Der spørges til konsekvenser af sygdom og en række bagvedliggende oplysninger, der samlet kan medvirke til at skabe en forståelse for udvikling af sygdom og nedsat livskvalitet. Overordnet fordeler spørgsmålene i spørgeskemaet sig i følgende kategorier: Sociale og demografiske baggrundsoplysninger (køn, alder, samlivsstatus m.m.) Helbredsrelateret livskvalitet Sygdomme, gener og symptomer Sundhedsvaner Sundhedsvæsenet Socialt netværk Arbejdsmiljø Enkelte spørgsmål og formuleringer er ændret i spørgeskemaet Hvordan har du det? og der er tilføjet få supplerende spørgsmål om bl.a. indkomst og motivation for at leve sundt. Nedenfor er køns- og aldersfordelingen for undersøgelsen skitseret. Køns- og aldersfordeling for Fredericia (2007). Køn/alder %

Mænd 16-24 25-44 45-64 65+ 65-79 80+ 11,4 33,7 40,4-13,0 1,5 I alt 52,1 Kvinder 16-24 25-44 45-64 65+ 65-79 80+ 10,1 42,4 40,2-6,0 1,3 I alt 47,9 I alt 16-24 25-44 45-64 65+ 65-79 80+ 10,8 37,8 40,3-9,7 1,4 I alt 100 Antal svar 2.318