FANGET I MALERIERNE LÆRERVEJLEDNING

FANGET I MALERIERNE LÆRERVEJLEDNING Et eksplorativt spilunivers der lader eleverne udforske guldalderkunst gennem sjove animationer og en masse muligheder for at flytte rundt på indholdet i malerierne, så du kan lave dine helt egne.

Introduktion Undervisningsmaterialets indhold: Spillet: Fanget i Malerierne er et online undervisningsmateriale. Indholdet er for hele spillets vedkommende beliggende på www.fangetimalerierne.dk eller emu.dk/fangetimalerierne, dr.dk/skole eller nivaagaard.dk Spillet foregår i sytten malerier fra den danske guldalder. Undervejs i spillet får eleverne kendskab til begreber som det gyldne snit, kompositionslinjer, farvevalg og brug af lys til at skabe stemninger. Lærervejledning: En guide der giver overblik over spillet og dets tiltænkte funktion i undervisning. Derudover er der i lærervejledningen en oversigt over alle de malerier spillet indeholder, med fakta og nogle billedanalytiske overvejelser. Oversigt over spillets malerier: I lærervejledningen er der en oversigt over de malerier, der er med i spillet og information omkring kunstner, årstal, titel og teknik. Derudover indeholder denne oversigt en kort beskrivelse af hvert maleri og forslag til eventuelt fokus i maleriet. Målgruppen: Vores spil er designet og testet til elever i folkeskolens 3.-5. klassetrin. Spillet er tænkt til at kunne bruges i henholdsvis billedkunst og dansk. Hjælp til materialet: Skulle der opstå problemer med Fanget i malerierne, når du bruger spillet i din undervisning, vil vi anbefale at du kontakter os på info@nivaagaard.dk, hvor vi vil gøre vores bedste for at hjælpe dig. Hvis problemerne er af teknisk karakter kan du kontakte fimsupport@gearworks.dk. 2/36

Fanget i Malerierne Grundlæggende læringsprincipper Fanget i Malerierne er tænkt til brug primært i faget billedkunst og sekundært i faget dansk. De almendidaktiske kvaliteter ved et undervisningsforløb med Fanget i Malerierne er omfattende, da spillet giver mulighed for at arbejde med mange elementer i faget billedkunst. Eleven har mulighed for at blive bekendt med begreber som gyldent snit, komposition, farvevalg, lyskilder, billedstemninger, og egenproduktion. Derudover gives der mulighed for også at inddrage læringselementer fra danskfaget, hvor historiefortælling, beskrivelse og skrivning på computer er i fokus. Billedkunst Faglige mål: I spillet vil børnene skulle forholde sig til indholdet i billeder ved, at der fokuseres på at opdage og interagere med detaljer i maleriet. Herved bliver de gjort opmærksomme på maleriets elementer og får et værktøj, hvormed de kan se på billeder generelt. De bliver så at sige tvunget til at undersøge og vurdere indholdet, og gennem opgaverne bliver de inspireret til at beskrive indholdet og historien i billedet. Spillet vil endvidere præsentere børnene for faglige begreber og hjælpe dem med at sætte disse i forhold til maleriets indhold gennem lyd, tekst, animation og interaktion. Spillet vil stille opgaver, som fx sætter børnene til at forholde sig til maleriets stemning og andre billedsproglige udtryk. Gennem interaktive elementer, som fx. en mulighed for at ændre himlen og derved belysning i et billede, vil pointer omkring et billedes lys og stemning understreges visuelt. Derved erfarer de ligeledes og bliver opmærksomme på, at der i billedkunst også kan være et psykologisk aspekt, som de skal forholde sig til, og som kan have betydning for fortolkningen af et billede. Eleverne vil desuden få indsigt i stilarter og formsprog fra den danske guldalder. Spillet er målrettet mod følgende trinmål for faget billedkunst: Billedkunst 2. klassetrin: Beskrive billeders indhold og historie i billedsamtaler Undersøge og vurdere egne og andres billeder Billedkunst 5. klassetrin: Anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form Undersøge, analysere, kategorisere og vurdere egne og andres billedsproglige udtryk Genkende enkle stilarter og formsprog fra forskellige historiske perioder og kulturer Anvende billederfaringer fra museer, udstillinger og offentlige rum og internet i eget billedarbejde Dansk Faglige mål: I forhold til danskfagligheden, så vil spillet gennem sine tekstbaserede opgaver bevirke, at eleven udvikler og vedligeholder sine læseteknikker. Gennem besvarelsen formulerer børnene selv fag- og fiktionstekster og udtrykker sig personligt ved at beskrive deres tanker og ideer omkring maleriet. Fordi spillet skaber en kobling mellem teksten og konkrete visuelle elementer i maleriet, vil børnene få en sjov og legende tilgang til at lære at stave. De vil desuden blive inspireret og motiveret til at bytte rundt på ordene og lege med sproget for at opnå andre muligheder for oplevelse og 3/36

fortolkning af teksten. Samtidig vil de indbyggede ord i spillet give børnene mulighed for at stifte bekendtskab med gamle danske ord. Gennem læsning af de tekster i spillet, der er skrevet af en forfatter, vil børnene kunne finde inspiration til at bruge sproget som et kunstnerisk udtryk og til sproglige virkemidler sat i forbindelse med malerierne. Nogle opgaver vil endda berøre holdninger og værdier i forhold til tekstopgaver og maleriernes udtryksform. Spillet er målrettet mod følgende trinmål for faget dansk: Dansk på 4. klassetrin: Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier Udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner Skrive sammenhængende fiktions- og fagtekster Skrive på computer med enkel skriveteknik Bruge skrivning til at fastholde og strukturere ideer og tanker Bruge sproget hensigtsmæssigt til kontakt og som personligt udtryk Have forståelse for sproget som kunstnerisk udtryk Kende brugen af sproglige virkemidler Forholde sig til holdninger og værdier i litterære tekster og andre udtryksformer Forslag til undervisningsforløb Der er mulighed for at inddrage spillet i forskellige undervisningsforløb. Eksempelvis kunne man inddrage spillet i et forløb omkring gyldent snit og komposition. Et forløb om dansk guldalder. Som forberedelse til et besøg på museet, eller som opfølgning på et museumsbesøg. Herunder er i punktform opstillet de punkter spillet er fokuseret omkring. Fokus på det gyldne snit og kompositionslinjer. Fokus på farver og deres virkning. Fokus på lys og dets virkning. Fokus på historiefortælling. Fokus på billedsamtale og egenproduktion i billedkunst. Fokus på udforskning af detaljer. Optimering af elevernes udbytte af spillet Læringscomputerspil er et nyt medie i undervisningen, og der kan være elever for hvem det er svært at skelne disse fra traditionelle computerspil til underholdningsbrug. For at imødekomme dette problem er det vigtigt, at læreren understreger at Fanget i Malerierne er et læringsspil, hvis formål er at formidle et fagligt indhold. Grupper Lad eleverne spille parvis. På den måde kan de diskutere mulighederne undervejs, hvilket fremmer læringsprocessen. Undersøgelser har desuden vist, at dreng-pige grupper fungerer bedre end dreng-dreng- eller pige-pige-grupper, idet drenge og pigers forskellige tilgange til spil kan supplere hinanden. Dog kan drenge blive for dominerende i dreng-pige grupper. 4/36

Konkurrence Vores undersøgelser har vist, at eleverne typisk indgår i en form for konkurrence med klassekammeraterne, når de spiller. Konkurrencen er et vigtigt element for eleverne og bestemt ikke en hindring for deres faglige udbytte, såfremt de konkurrerer på de rigtige parametre. Lærerens forberedelse inden brug af materialet Det anbefales at læreren inden brug af materialet i undervisningen prøver spillet, således at man har en fornemmelse af, hvorledes det fungerer. Information til eleverne før de spiller Spillet indeholder en introduktion, som forklarer eleverne om historien i spillet og brugen af de værktøjer, der er til rådighed i selve spillet. Derfor er det som sådan, med mindre læreren beslutter et specifikt fokus i brugen, ikke nødvendigt med en større introduktion til spillet inden eleverne går i gang. Det er dog væsentligt, at spillet er et undervisningsmateriale, og at der derfor med fordel kan gøres opmærksom på dette overfor eleverne. Spillet er både et undervisningsmateriale og et formidlingsprodukt, og samtidig er det også hensigten, at det skal være sjovt og underholdende og med fokus på det udforskende i at spille spillet. 5/36

Oversigt over spillets elementer Fanget i malerierne indeholder en hel del elementer, som alle er beskrevet mere indgående i dette afsnit. Udgangspunktet for spillet er at du, sammen med katten Eckersberg er fanget i malerierne og skal slippe ud. De billeder eleven har taget og skrevet tekst til i spillet vil blive lagret og kan hentes frem af læreren, således at man kan arbejde videre med elevernes egen produktion efter spillet er slut. Man vil kunne tage afsæt i elevernes egenproduktion i diskussion og billedsamtale. Navigationsværktøjer: Navigationsværktøjerne bruger spilleren til at rejse mellem de forskellige billeder. På hvert billede er der tre udgange til det næste. Man kan så bruge forskellige værktøjer til at aktivere disse udgange. Udgangene vil, når det korrekte værktøj køres henover, lyse op og man kan klikke på dem. Det er kun de værktøjer, man skal bruge, der er aktive på et givent maleri. Så det kan fx være at hvis man vælger luftballonen og kombinerer den med toppen af et tårn, så flyver tårnet væk til et nyt maleri. Brillerne og Motorsaven - kan bruges til at finde ud af hvor udvejene i maleriet er placeret og hvilket navigationsværktøj du skal bruge. Hvis du klikker på brillerne får du kort vist nogle kompositoriske linier i maleriet. Når de er forsvundet igen skal du prøve at huske hvor de var ved at save med motorsaven. Hvis det lykkes vil 6/36

udgangene blinke og vise det navigationsværktøj der skal bruge ved den. Kortet - er en oversigt over alle malerier, der er i spillet og hvordan de er forbundet. Når du har besøgt et maleri, kan du se det på kortet ved at det pågældende maleri er i farver i stedet for sort-hvid. Afslut - Når eleverne ikke gider at spille mere, kan de trykke på afslut. Her bliver de spurgt om de vil have en pdf tilsendt med de fotos de har taget i spillet og de noter de har skrevet. Dette kræver navn og e-mailadresse. Opsamlingsværktøjer: På vej rundt i spillet skal man sørge for at holde øjnene åbne, for der er en række ting, man skal samle sammen. De ting man skal opsamle er opdelt i en række kategorier, og til hver kategori er der et objekt/mekanisme man kan bruge til at opsamle tingene med. For hvert opsamlingsværktøj kan man se det præcise antal ting, man kan opsamle med det værktøj og en gengivelse af det, således at man nemmere kan genkende det. 7/36

Farvestøvsuger: Med farvestøvsugeren kan man suge farven fra nogle specifikke ting til sig. I de fleste tilfælde er det beklædningsgenstande. Når man har opsamlet en farve, vil det være muligt at anbringe den på de andre steder, som farvestøvsugeren kan aktivere. Dette giver børnene mulighed for at lege med farverne og se hvilken effekt det har. Derved vil de opnå en indsigt i farvelære og farvers betydning, ved at de fx kan være med til at ændre fokus på elementer i billedet. Det er kun få elementer der kan ændres farve på. (Se vejledning Gennemgang af spillet ) UFO: Man skal indsamle så mange forskellige dyr man kan - køer, katte, hunde og grise. Når man klikker på dem dukker de op i dit opsamlings-inventory, herfra kan man sætte dem ind i et nyt billede. Vejrmaskinen: Med vejrmaskinen kan man opsamle en blå himmel, en regnvejrshimmel eller en mørk nattehimmel. De himle man har opsamlet, kan man sætte ind på de andre malerier og se, hvad der sker med stemning og lys, når man fx sætter en blå himmel ind i stedet for en trist gråvejrshimmel. 8/36

Opsamlede objekter: Alle de farver, himle og dyr du samler, ryger i et inventory/galleri hvor du kan se alle dem der er mulige at finde. Dem du har samlet er i farve og ikke i sort-hvid. Kamera og notesblok: Eleven kan tage egne fotografier af elementer, eller hele malerier og samle dem i et portfolio, hvor de kan skrive en tekst til hvert billede på notesblokken. De fem ord over billedet er til inspiration for eleven, så de derved udvider deres ordforråd til at beskrive malerierne. Her er elevens egenproduktion i fokus, der kan tages billeder af detaljer og skabes nye kompositioner, som derved gør at børnene får opmærksomhed på hvorledes komposition og vægtning af elementer fungerer i billeder. Det vil også være muligt at ændre på farve af enkelte objekter i billedet eller indsætte dyr, hvilket giver yderligere muligheder for at komponere sit helt eget billede. 9/36

Samtidig vil disse billeder kunne eksporteres ud af spillet, således at de kan bruges i videre billedbehandling for de ældste elever i målgruppen. Læreren kan også lave et uddrag af de billeder klassen har taget og ud fra det tale om det hver elev har lavet og om det oprindelige maleri. Denne funktionalitet gør at spillet kan spilles igen med en anden indgangsvinkel, hvor læreren fx har sat den opgave, at børnene skal tage billeder af alle dyrene og skrive en historie om dem. Gennemgang af spillet Der er tre veje ud af hvert maleri i spillet. Nedenfor er de vist og beskrevet. Denne gennemgang gør at læreren vil kunne hjælpe eleverne, hvis de skulle have svært ved at finde en udgang og derved komme til at sidde fast i spillet. De forskellige opsamlingsværktøjer har i gennemgangen følgende ikoner: Hvis du som lærer ønsker at afprøve spillet med fuldt udbytte bør du ikke læse gennemgangen inden du spiller! 10/36

Aktivitetspunkter på malerierne: Her vises hvilke navigationsværktøjer man skal bruge hvor, for at komme ud af maleriet. Der vises også hvilke steder der kan opsamles dyr, himle og farver. 11/36

12/36

13/36

14/36

15/36

16/36

17/36

18/36

19/36

Fakta om de enkelte malerier P.C. Skovgaard, Udsigt fra Monte Pincio i Rom, 1861 Billedets historie og indhold Historiske data Motivkreds: Prospekt/ genremaleri Kunstner: P.C. Skovgaard (1817-1875) Titel: Udsigt fra Monte Pincio i Rom Årstal: 1861 Teknik og mål: Olie på lærred, 65 x 150 cm Kort om motivet: Skovgaard var på to Italiensrejser, den første i 1854-55 og den anden i 1869. Maleriet Udsigt fra Monte Pincio i Rom er malet hjemme i Danmark efter skitser. Som titlen siger, er motivet udsigten oppe fra Monte Pincio ud over Rom og med Peterskirken og Vatikanet i baggrunden. Der var oprindeligt to malerier, hvoraf det ene nu er forsvundet, og de var dørstykker, der var beregnet til at sidde over hver sin dør i Skovgaards onkel H.C. Aggersborgs lejlighed. Derfor har maleriet det aflange format. På Malerisamlingens billede er familien Skovgaard sat ind i forgrunden til højre for midten. Det er P.C. Skovgaard selv, hans kone Georgia og deres to sønner, Joakim og Niels. Gruppen står, i modsætning til de øvrige personer på billedet, med ryggen til udsigten. Det gør de, fordi de venter på et processionsoptog med paven, og det ved vi, fordi det andet billede netop viser denne scene. Georgia knæler ned, fordi hun er ved at ordne denne lille Niels tøj, så han kan se pæn ud, når han om lidt skal hilse på paven, der går forbi. Billedets formsprog Komposition: - Bred komposition med dominerende vandrette og lodrette linjer. Familien Skovgaard er anbragt i det gyldne snit. Farve: - Gyldent lys, skift himlen ud eller de røde strømper på mændene til højre Lys/stemning: - Hvad ville der ske, hvis familien Skovgaard ikke var med på billedet? 20/36

C.W. Eckersberg, Hagar og Ismael i ørkenen, 1812-13 Billedets historie og indhold Historiske data Motivkreds: Historiemaleri Kunstner: C.W. Eckersberg (1783-1853) Titel: Hagar og Ismael i ørkenen Årstal: 1812-13 Teknik og mål: Olie på lærred, 65 x 80 cm Kort om motivet: Historien om Hagar og Ismael er fra Det Gamle Testamente. Det er en grusom historie om, hvordan en fader skal ofre det, han elsker mest, nemlig sin søn. Den ender heldigvis godt, som mange af de bibelske historier ofte gør. Ismael bliver i øvrigt senere stamfar til det muslimske folk. Den handler kort fortalt om Hagar, der var egyptisk trælkvinde hos Sara, der var gift med Abraham. Han er den person, som de tre store religioner, jødedom, kristendom og islam, har tilfælles. Han er nemlig ifølge alle tre religioner vores stamfar. Maleriet hedder Hagar og Ismael i ørkenen. Men ligner landskabet en ørken? Eckersberg har valgt at skildre det øjeblik, hvor Gud åbenbarer en brønd i ørkenen, og derved redder Hagar og Ismael fra at tørste ihjel. (Ifølge muslimerne er det Zam-Zam kilden, der den dag i dag løber under Kaba en i Mekka. Man anser dens vand for undergørende, derfor tager mange troende vand med hjem til deres syge, når de har været på pilgrimsrejse) I Eckersbergs fortolkning ligner ørkenen mere et bornholmsk klippelandskab med en frodig skov, og han viser, hvordan Hagar tager vand op af kilden i sin lerdunk. Hun ser ikke ud, som om hun er lige ved at dø af tørst, og hendes tøj bærer heller ikke præg af strabadserne i ørkenens ubarmhjertige klima, håret sidder perfekt etc. Eckersberg har skildret hele scenen i den ny klassicistiske tradition, hvilket Hagars dragt netop også røber. Billedets formsprog Komposition: - Hagar er skildret midt i en bevægelse, hvor hun er ved at hente vand, det samme er den tørstige Ismael, hvilket gør billedet dynamisk. Farve: - Hvis man giver Hagar en grøn kjole på og anbringer den røde farve et andet sted i billedet, flyttes fokus Lys/stemning: - Stemningen er ikke just ørkenagtig, det virker nærmest som et bjergområde 21/36

C.W. Eckersberg, Vesta-templet i Rom, ca. 1814 Billedets historie og indhold Historiske data Motivkreds: Prospekt/arkitekturmaleri Kunstner: C.W. Eckersberg (1783-1853) Titel: Vesta-templet i Rom Årstal: ca. 1814 Teknik og mål: Olie på lærred, 27 x 32 cm Kort om motivet: Da Eckersberg var i Rom fra 1813-16, malede han nogle små prospekter, hvor motiverne var arkitektur. Den gang var der endnu ikke fotografiapparater, og malerierne var en slags dokumentation, i stedet for fotografier. Billedet viser det såkaldte Vesta-tempel på det antikke kvægtorv (Forum Boarium) tæt på Tiberen. Eckersberg har valgt sin synsvinkel vinkelret på floden og et kig i vestlig retning over mod bydelen Trastevere, hvis huse ses i det fjerne. Herved får han isoleret templets rene cylinder, hvis svagt hældende form indgår i en kompliceret og hårfin balance med omgivelsernes linjer og skygger. Denne abstrakte komposition har glædet Eckersberg, og der er da heller ikke skyggen af mennesker omkring monumentet, men kunstneren har også sørget for, at det hele ikke blev for abstrakt. Hertil bidrager det flimrende spil mellem lys og skygge i templets søjleomgang, og det gælder også de mere ydmyge stykker virkelighed som afskallet murværk og indgangspartiets interimistiske bræddevæg. Hertil kommer den fugtige jord ved siden af fontænen, der også er en vigtig faktor i kompositionens balanceakt. Indhold: - Hvad fortæller os, at templet er antikt og omgivelserne gamle? Billedets formsprog Komposition: - Det gyldne snit går gennem toppen af templets tag og ned gennem indgangspartiet - Templet er det centrale i billedkompositionen, omend det er anbragt asymmetrisk for at opnå en vis dynamik i billedkompositionen Farve: - Erstat den klare luft og den blå himmel med en solnedgangshimmel Lys/stemning: - Stemningen er rolig og fredfyldt, hvilket vidner om, at templet har stået der i hundreder af år 22/36

Constantin Hansen Det indre af kirken Santa Maria sopra Minerva, ca. 1840 Billedets historie og indhold Historiske data Motivkreds: Studie/arkitekturmaleri Kunstner: Constantin Hansen (1808-1880) Titel: Det indre af Santa Maria sopra Minerva i Rom Årstal: ca. 1840 Teknik og mål: Olie på papir på lærred, 44 x 41,5 cm Kort om motivet: Constantin Hansen læste oprindeligt til arkitekt, og da han senere blev elev hos Eckersberg delte de interessen for perspektiv og arkitekturmaleriet. Motivet er et kirkerum, der er set fra tværskibet ned mod side- og hovedskib. Det er uden mennesker, men fyldt med gravmæler, og Constantin Hansen spiller på kontrasten mellem de oplyste flader og de, der ligger hen i mørke. Kirken er Roms eneste i gotisk stil og den var dengang hvidkalket, hvilket i nogen grad kunne minde om en dansk kirke. Dette har Constantin Hansen måske syntes var helt hjemligt. Billedets formsprog Komposition: - Til opbygningen af et harmonisk interiør har kunstneren valgt at bruge det gyldne snit, der går lodret gennem spidsen af buen, og vandret lige over trekantsgavlen ude til venstre. - Hansen har også trukket en diagonal ind i rummet, som yderligere understreges af de store gulvfliser og gravsten. De diagonale linjer bidrager til at skabe bevægelse i den ellers rolige komposition. Lys/stemning: - En ændring af lyset vil ændre stemningen i billedet, fx en diskokugle eller dunkelt stearinlysskær. Martinus Rørbye, En bedende italienerinde, 1836 23/36

Billedets historie og indhold Historiske data Motivkreds: Studie/Genremaleri Kunstner: Martinus Rørbye (1803-1847) Titel: En bedende italienerinde Årstal: 1836 Teknik og mål: Olie på træ, 42 x 30 cm Kort om motivet: Skitsen er fra Rørbyes første Italiensophold, og den skildrer en ung katolsk pige i bøn. Motivet ånder fred og ro. Hun sidder på et stengulv i et sparsomt udstyret værelse med en kiste i baggrunden og et kors som det eneste på væggen. At hun er en bondepige afslører hendes grove hænder, der er foldede og holder om en rosenkrans (en bedekrans). Hun er iført en ren og nystivet kappe på hovedet, hun har et fint sjal om skuldrene og har pyntet sig med øreringe og en halskæde af røde perler. Indhold: - Den unge pige beder. Prøv at zoome ind på ting, der har med hendes bøn at gøre (rosenkransen i hænderne). - Hvorfor har hun mon pyntet sig? Billedets formsprog Komposition: - Den unge piges knælende stilling udgør en trekantkomposition. Hun er anbragt midt i rummet og udgør det centrale i kompositionen. Farve: - Erstat det hvide forklæde, kappen på hovedet, blusen og tørklædet med stærke farver. Lys/stemning: - Hvordan kan man ændre stemningen i billedet totalt? 24/36

Martinus Rørbye Parti i nærheden af Sorrento med udsigt til havet, 1835 Billedets historie og indhold Historiske data Motivkreds: Arkitekturmaleri/genremaleri Kunstner: Martinus Rørbye (1803-1847) Titel: Parti i nærheden af Sorrento med udsigt til havet Årstal: 1835 Teknik og mål: Olie på lærred, 32 x 46,5 cm Kort om motivet: Billedet er malet på papir og er derfor en skitse til brug for et senere gennemarbejdet maleri, og det er - som det fremgår af betegnelsen - udført i 1835, sandsynligvis i august måned, hvor Rørbye opholdt sig ved Sorrento. Terrassen hører til franciskanerklosteret San Francesco beliggende på odden af samme navn mellem Sorrento og Meta i Napoli-bugtens sydlige del. Det stramme centralperspektiv og den faste billedopbygning viser Rørbye som sand elev af C.W. Eckersberg, samtidig med at fascinationen af geometrien giver billedet et helt moderne præg. Fremstillet i streng profil ser Rørbyes franciskanermunk ud over havet. Lige under stenegen står et kors, og dét plus det gamle træ samt den meditative munk giver Rørbyes billede et filosofisk præg, der handler om menneskelivets flygtighed i tidens og naturens perspektiv. Menneskets konfrontation med evigheden er et grundtema i datidens herskende åndsretning, romantikken, ikke mindst hos dens største tyske maler, Caspar David Friedrich. Indhold: - Den hvidkalkede terrasse i perspektiv er et eksempel på den danske guldalderkunsts sans for klarhed og orden. Hvad sker der, hvis man anbringer noget i forgrunden af billedet? Billedets formsprog Komposition: - Perspektivet er dominerende med horisontale og vertikale linjer samt de diagonale linjer i billedet, der ender i en muret niche for enden af terrassen. Vores øje ledes ind på det store træ og på munken ved siden af. Farve: - Farveholdningen er meget lys og himlen er diset, prøv at skift til en klar blå himmel eller en tordenhimmel. Lys/stemning: - Skyggerne spiller en vigtig rolle i billedet. Hvis solen ikke skinnede og skyggerne var væk, hvad ville der så ske? 25/36

Martinus Rørbye, Stranden ved Skagen Vesterby, 1847 Billedets historie og indhold Historiske data Motivkreds: Studie/genremaleri Kunstner: Martinus Rørbye (1803-1847) Titel: Stranden ved Skagen Vesterby Årstal: 1847 Teknik og mål: Olie på lærred, 38 x 53 cm Kort om motivet: Rørbye er i virkeligheden den første Skagensmaler. Han opdagede det klare lys og de kvaliteter, som et landskab med meget himmel og hav har 50 år før de malere, som vi i dag betegner som Skagensmalerne. Det er fx Anna og Michael Ancher, P.S. Krøyer og Viggo Johansen. Maleriet Stranden ved Skagen Vesterby er en skitse, hvilket man kan se på penselstrøgene, der er grovere og mere synlige, end de ville være på et færdigt billede fra guldalderen, hvor penselstrøgene er næsten usynlige. Billedet virker af samme grund meget friskt, og det er farveholdningen også med til at understrege. Man kan se på bølgernes små skumtoppe og på skibenes sejl, at der blæser en frisk vind, og de blå og grønne farver fra himmel og hav bidrager også til dette. Rørbye har skildret en dagligdags situation, hvor nogle folk er ved at losse tørv, men samtidig får han også vist et stykke af den danske natur, som kunstnerne priste så højt i guldalderen. Rørbye var en meget rejsende maler, og han rejste både i Danmark og i udlandet. Det var ikke alle guldaldermalere, der kom til Jylland, og da slet ikke helt op til Danmarks nordligste spids. Rørbye havde en bror i Frederikshavn, og derfra var der ikke så langt op til Skagen. Man skal tænke på, at det dengang i første halvdel af 1800-tallet, var meget besværligt at rejse, der var hverken fly, tog eller biler, det kom først senere, og derfor tog det lang tid at komme fra det ene sted til det andet. Billedets formsprog Komposition: - Dynamisk komposition, der skyldes strandkantens diagonale linje ind i billedet, som gentages i masternes og sejlenes talrige skrålinjer mod horisonten. Farve: - Hvad betyder farverne for billedet? Lys/stemning: - Hvordan ville stemningen være, hvis det var fuldmåne? 26/36

Wilhelm Marstrand Romerske borgere forsamlede til lystighed i et osteri, 1839 Billedets historie og indhold Historiske data Motivkreds: Genremaleri Kunstner: Wilhelm Marstrand (1810-1873) Titel: Romerske borgere forsamlede til lystighed i et osteri Årstal: 1839 Teknik og mål: Olie på lærred, 74 x 97 cm Kort om motivet: Maleriet af romerne, der fejrer den overståede vinhøst, er et af Marstrands hovedværker fra hans første Italiensophold i 1836-39. Det blev bestilt af den velhavende, københavnske vinhandler Christian Waagepetersen, der har ønsket et stykke romersk folkeliv med et berømt bygningsværk i form af Engelsborg i baggrunden. Billedets bestiller ses i gruppen til venstre i baggrunden; han sidder til højre, sammen med en rejsefælle og medlemmer af den dansk-tyske kunstnerkoloni i Rom. I deres mørke klæder og reserverede holdning udgør de en kontrast til de farverige og spontane italienere, hvilket afspejler en typisk nordisk tvetydighed af afstand og længsel i forhold til syden. Med folkelivet som sit foretrukne motiv mestrede Marstrand bevægelse og figurkomposition bedre end de fleste af sine danske kolleger. De livlige farver og den glatte malemåde vidner om indflydelse fra tysk kunst på et tidspunkt, hvor danske og tyske kunstnere begyndte at gå hver deres vej pga. de voksende nationale modsætninger. Der er noget næsten teateragtigt over scenen, der kunne ligne en scene fra en Bournonville-ballet med de dansende i forgrunden. Indhold: - Marstrand vil gerne vise, hvor livsglade italienerne er. Hvordan kan man se forskel på de danske turister og italienerne? Billedets formsprog Komposition: - Det centrale i billedet er det dansende par i forgrunden. Rundt om dem er forskellige grupper af mennesker. Arkitekturen sørger for at skabe dybde og rum ved hjælp af en diagonal linje ind i billedrummet. Hertil hjælper lys og skygge Farve: - Klare og glade farver Lys/stemning: - Stemningen er festlig og munter, hvad skyldes det? 27/36

Wilhelm Marstrand, En flyttedagsscene, 1831 Billedets historie og indhold Historiske data Motivkreds: Genremaleri Kunstner: Wilhelm Marstrand (1810-1873) Titel: En flyttedagsscene Årstal: 1831 Teknik og mål: Olie på lærred, 43 x 50 cm Kort om motivet: Den sure og griske husvært iført nathue og tøfler smider en fattig familie, der har mistet sin mand/far, på porten, formentlig fordi de ikke kan betale huslejen. I stedet kommer en tyk madamme, der herser rundt med sine flyttefolk, og at dømme efter hendes indbo, har hun flere penge. Scenen er fra en vaudeville (et syngespil) af Henrik Hertz, og den har fået en social drejning med klasselotterikontrolløren (husværten), der smider den fattige familie ud til fordel for en mere solid lejer i form af jordemodermadammen. Marstrand kunne godt lide at skildre scener fra komedier og syngestykker, han har også udført mange scener fra Ludvig Holbergs komedier, og denne scene virker da næsten også lidt komisk og teateragtig. Man får ikke rigtig ondt af personerne, det virker ikke realistisk nok. Alligevel får Marstrand gjort opmærksom på nogle uretfærdigheder i samfundet. Indhold: - Billedet er fyldt med modsatrettede symboler. Find eksempler herpå (liv/død, rig/ fattig, orden/svineri, flittig/doven) Billedets formsprog Komposition: - De skrå linjer i brolægningen, og de både skrå og lodrette i huset dominerer kompositionen. Bevægelsen sørger personerne for Farve: - Hvilken rolle spiller de røde farver Lys/stemning: - Stemningen er ikke god på grund af den sure husvært 28/36

Christen Købke, Parti i nærheden af Kalkbrænderiet med udsigt mod København, 1836 Billedets indhold og historie Historiske data: Motivkreds: Landskabsbillede Kunstner: Christen Købke (1810-1848) Titel: Parti i nærheden af Kalkbrænderiet med udsigt mod København Årstal: 1836 Teknik: Olie på lærred, 34 x 55 cm Kort om motivet: Købke havde en særlig sans for farver. Hans billedekomposition og hans registreringsevne var ud over det sædvanlige blandt de unge guldaldermalere. I Parti i nærheden af Kalkbrænderiet med udsigt mod København har Købke vovet sig udenfor Københavns volde. Han har bygget kompositionen op over en trekant i midten af billedet. Han har valgt en lav horisontlinje og et højt himmelrum og et ubetydeligt motiv. Dette skaber en meget harmonisk opbygning, hvor der hersker fred og ro. Motivet er hentet der, hvor Nordhavn S-togstation ligger i dag. Køerne tygger drøv, kvinden udenfor huset sysler med havearbejde, hun har også lagt tøj ud til blegning på græsset, og den lune sommerluft (hylden blomstrer) sitrer stille og diset. Det er en hverdagssituation, og alligevel er vi hævet over den. Købke har arbejdet med kontrasten mellem et levende øjebliksbillede og en ophøjethed, der fremhæves af det intense, vibrerende lys og de harmoniske linjer, hvor horisontens vandrette og træernes lodrette linjer krydser hinanden midt i billedet. Langs vandet går forskellige personer, og på en af småbådene ude i bugten vajer Dannebrog. Der skal ikke herske tvivl om, hvor vi er henne. I nationalromantikkens ånd vidner det om en voksende stolthed over det venlige danske landskab. Indhold: Find detaljer, eksempelvis dannebrog, fiskerne, menneskene, skibe m.m. Billedets formsprog Komposition: - Trekantskomposition med toppunkt i det gyldne snits lodrette linje. Farve: - Farveholdningen er lys og let. Der er ingen hidsige farver imellem. Derfor virker det hele meget harmonisk Lys/stemning: - Hvad sker der, hvis himlen blev helt blå? 29/36