Referat Direktørforum for almene boliger

Referat Direktørforum for almene Mødedato: Onsdag den 06. april 2016 Mødetidspunkt:Kl. 11:00 Sluttidspunkt: Kl. 12:30 Mødested: Det Blå Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Deltagere: Marianne Hoff Andersen (Helsingør Kommune) Stella Hansen (Helsingør Kommune) Birte Flæng Møller (Boliggården) Torben Hangaard Nielsen (Nordkysten) Susanne Arnholttz Docherty (Helsingør Kommune) Fraværende: Sagsoversigt 01. Godkendelse af dagsorden...2 02. Godkendelse af referat fra mødet d. 4.12.2015...3 03. Beslutningssag: Indgåelse af samarbejdsaftale om øget efterspørgsel på billige...4 04. Eventuelt...10 Bilagsliste...11

Direktørforum for almene Mødedato 06-04-2016 2 01. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Rådet for Almene Boliger Indledning/Baggrund Centerchef Pernille Madsen, Center for Borgerservice, IT og Digitalisering, deltager i mødet. Indstilling Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab indstiller at dagsordenen godkendes. Beslutninger Direktørforum for almene den 06-04-2016 Dagsordenen blev godkendt.

Direktørforum for almene Mødedato 06-04-2016 3 02. Godkendelse af referat fra mødet d. 4.12.2015 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Rådet for Almene Boliger Referat_3368_af_Dagsorden_Direktørforum for almene _04-12-2015 09-00_0_Ref1_01-04-2016 10-03-00.pdf Indstilling Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab indstiller at referatet godkendes. Beslutninger Direktørforum for almene den 06-04-2016 Referatet blev godkendt.

Direktørforum for almene Mødedato 06-04-2016 4 03. Beslutningssag: Indgåelse af samarbejdsaftale om øget efterspørgsel på billige Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/7250 Direktørforum for almene Bilag 1: AE-analyse nyt kontanthjælpsloft Bilag 2 KL's høringssvar til lovforslag om kontanthjælpsloft og 225 timers reglen.pdf Bilag 3 BL kontanthjaelpsloft høringssvar.pdf Indledning/Baggrund Det kan konstateres, at der på landsplan er en tendens til et faldende udbud af billige og et øget antal borgere med begrænset betalingsevne. Tendensen gør sig også gældende i Helsingør, hvor både Helsingør Kommune og Boligorganisationerne gennem de senere år har oplevet en øget efterspørgsel på billige. Gennemførelsen af det såkaldte kontanthjælpsloft forventes ultimo 2016 at forstærke efterspørgslen på billige yderligere. Derudover forventes det, at boligorganisationerne i tilknytning til gennemførelsen af kontanthjælpsloftet skal bringe en række lejemål til ophør på grund af huslejerestancer. Det antages pt., at det særligt vil være enlige forsørgere med et eller flere hjemmeboende børn, der risikerer at miste deres nuværende bolig. Der er derfor behov for, at Helsingør Kommune indgår i et forpligtende samarbejde med alle kommunens boligorganisationer for at fokusere på håndteringen af de primære målgruppers boligbehov. Retsgrundlag Lov om almene og Lov nr. 296 af 22. marts 2016 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, integrationsloven og forskellige andre love Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Det nye kontanthjælpsloft Beskæftigelsesministeriet har i de beregninger, der lå til grund for lovforslaget om et nyt kontanthjælpsloft, forudsat en månedlig husleje for en enlig uden børn på 2.822 kr. og en husleje på 6.185 kr. for andre familietyper, samt øvrige boligudgifter på mellem 761 og 1.296 kr. afhængig af familietype. Det nye kontanthjælpsloft varierer efter om kontanthjælpsmodtagerne er enlige eller gifte/samlevende, og efter antallet af børn. Der skæres ikke direkte i hverken kontanthjælp eller børnepenge, men hvis en persons samlede hjælp inklusiv boligstøtte og særlig hjælp overstiger loftet, skæres der i for eksempel boligstøtte og særlig hjælp, så den samlede hjælp ikke overstiger loftet. Dermed reduceres kontanthjælpen eller de børnerelaterede ydelser ikke. Loftet kommer også til at gælde for modtagere af integrationsydelse og uddannelseshjælp.

Direktørforum for almene Mødedato 06-04-2016 5 Til uddybning af det nye kontanthjælpsloft vedlægges Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse og gennemgang af kontanthjælpsloftets konsekvenser fra november 2015 som bilag 1 (2016-satserne i den vedtagne lov fra 22. marts 2016 er marginalt højere end de satser der var kendt, da AE-analysen blev offentliggjort). Det er fremgået af debatten om det nye kontanthjælpsloft, at ikke mindst enlige forsørgere vil få reduceret deres samlede ydelser. DR har fået foretaget beregninger ud fra Regeringens lovforslag, der har vist, at de ca. 13.000 enlige kontanthjælpsforsørgere, der berøres af ændringerne, i gennemsnit vil få reduceret deres månedlige rådighedsbeløb med ca. 1.800 kr. DR har i en konkret case fra Helsingør beregnet, at casens enlige forsørger på kontanthjælp vil få reduceret sit månedlige rådighedsbeløb med 2.536 kr. Kort før loven blev vedtaget, blev lovforslaget ændret således at alle handicappede, der bor i en særlig handicapbolig, undtages fra reglerne om kontanthjælpsloftet. Hjemløshed og udsættelser er mulige konsekvenser af kontanthjælpsloftet Det faldende udbud af billige er beskrevet af Rigsrevisionen (2014) i Beretning til Statsrevisionens om indsatsen overfor hjemløse : Antallet af til en husleje på 3.000 kr. og derunder faldt i perioden 2007-2013 med 55 %. Samtidig er antallet af til en husleje på 3.000-4.000 kr. faldet 27 %, mens andelen af med en husleje på mere end 4.000 kr. pr. måned er steget med 71 % i perioden. Både KL og BL har i deres høringssvar til lovforslaget om kontanthjælpsloftet (vedlagt som bilag 2 og 3) peget på, at der er en stor risiko for et stigende antal udsættelser. Kernen i problemerne, som også Helsingør Kommune står overfor, er beskrevet således i KL s høringssvar: Samfundet og særligt kommunerne har en interessere i at forebygge udsættelser og efterfølende hjælpe socialt udsatte borgere med at finde en ny bolig. En KL-undersøgelse fra foråret 2014 viste, at otte ud af ti kommuner havde store vanskeligheder med at skaffe en permanent bolig for flygtninge. Lovforslaget skærer i boligstøtte og særlig støtte til ydelsesmodtagere med særligt høje boligudgifter og/eller mange børn. Derfor vil den største ydelsesreduktion ske for familier med høje boligudgifter og med flere børn. Mange i den gruppe vil ikke længere have råd til at bo i nuværende bolig. Hertil kommer, at mange af borgerne i denne gruppe ikke med egen hjælp vil kunne finde en billigere bolig. Det betyder, at det ofte vil være kommunens opgave at finde en anden og billigere bolig for at forhindre en udsættelse. Da de fleste kommuner allerede nu har meget svært ved at finde billige, er det urealistisk, at kommunerne vil kunne finde til de borgere, som nu sættes ned i boligydelse. Særlig med forventningen om at 17.000 nye flygtninge, som skal boligplaceres i 2016, er det urealistisk i langt de fleste kommunerne at kunne finde nok nye billige. Lovforslaget forventes at føre til flere udsættelser og dermed også flere hjemløse, hvilket er i strid med Regeringens egen 2020 mål på det sociale område om at nedbringe antallet af hjemløse. De primære målgrupper i Helsingør Kommune Umiddelbart er det vurderingen, at de borgere i Helsingør Kommune, der vil have størst behov for en billig bolig, er:

Direktørforum for almene Mødedato 06-04-2016 6 1. nytilkomne på integrationsydelse 2. unge på uddannelseshjælp 3. enlige forsørgere på kontanthjælp. Hvor problemet for de to første grupper primært er, at de har svært ved at komme ind på boligmarkedet, så vil problemet for den sidste gruppe efter d. 1. oktober 2016 i en del tilfælde være, at de ikke længere kan betale huslejen i den nuværende bolig. Redskaber der kan inddrages i arbejdet med at tilvejebringe billige Udlændinge-, Indenrigs- og Boligministeriet udsendte den 21. oktober 2015 et notat, hvori ministeriet peger på de redskaber, som kommunerne via almenboligloven har til at tilvejebringe til hjemløse og socialt udsatte borgere. I oversigtsform er der tale om følgende redskaber: Målgruppe og beskrivelse Kommunal Borgere der lever op til Socialudvalgets anvisning kriterier* Alle almene boligformer. Lovhjemmel Almenboliglovens 59, stk. 1 og 2 Almene ungdoms Start Udslusnings i almene boligafdelinger Bofællesskaber Kollektive bofællesskaber Typisk kollegier. Unge under uddannelse og unge med særlige sociale behov Unge i alderen 18-24 år med behov for særlig bostøtte. Etableres typisk i en eksisterende afdeling. Borgere der kommer fra et midlertidigt botilbud eller fra et forsorgshjem. Normalt almene familie. Et individuelt bofællesskab skal omfatte mindst 5 selvstændige. Både nybyggeri og eksisterende almene. Et kollektivt bofællesskab, hvor flere personer deles om én bolig, skal bestå af mindst 3 værelser og et fælles køkken. Kollektive bofællesskaber indeholder ikke selvstændigt køkken. Både nybyggeri og eksisterende almene. Almenboliglovens 59, stk. 3 Almenboliglovens 63 og mange flere steder Almenboliglovens 3, stk. 2-6 og 51 stk. 2 og 3 Almenboliglovens 3, stk. 2-6 og 51 stk. 2 og 3, samt 51a Bofællesskaber for personer med særligt socialt behov Som kollektive bofællesskaber Almenboliglovens 51 stk. 2 og 3 Skæve Kommunal udlejning af i privat udlejningsbyggeri Borgere der ikke er i stand til at bo i en almindelig boligtype Borgere der iø vil kunne anvises til en almen bolig. Almenboliglovens 149 a samt bekendtgørelsen om skæve Kræver at der er indgået en aftale om kombineret udlejning i et eller flere almene boligområder. Kan

Direktørforum for almene Mødedato 06-04-2016 7 Etablering af nye til hjemløse og socialt udsatte grupper Basisboligen billige til unge Der er hjemmel til at bygge nye (billige) særligt målrettet borgere med lav betalingsevne Projekt fra København, hvor KAB bygger til unge til en husleje på c. 3.200 kr. pr. md. max udgøre 25 % af udlejerens ledige. Almenboliglovens 115 Almenboliglovens 115 * BID (Boligkontoret) træffer beslutning efter at have foretaget en konkret individuel vurdering af den enkelte boligs match med de borgere, der aktuelt er berettiget til en 25 % bolig efter nedenstående kriterier vedtaget af Socialudvalget: 1. Flygtninge omfattet af Integrationsloven 2. Borgere, der udskrives fra krisecenter 3. Borgere, der udsluses fra herberg og bofællesskaber 4. Misbrugere i døgnbehandling, som efter færdigbehandling, anses for at have gavn af egen bolig 5. Børnefamilier med særlige behov pga. børnenes handicap 6. Borgere, som har brug for en mindre og billigere bolig på grund af nylig opstået social begivenhed (f.eks. arbejdsløshed, men ikke samlivsophør), og som er i fare for effektiv udsættelse 7. Unge mellem 18 og 25 år, der udskrives fra institution eller familiepleje 8. Unge på 16-17 år, der af familiemæssige og personlige årsager ikke længere kan bo hjemme (i samarbejde med Center for Børn, Unge og Familier (BUF), der fortsat har den 24 timers støtteforpligtelse overfor de unge). Samarbejdsaftale Da der ikke er noget, der tyder på, at der bliver færre borgere med nedsat betalingsevne, er der både på kort og længere sigt brug for at udvikle nogle modeller og / eller fokusere på nogle redskaber, som kan bidrage til at minimere problemerne med at skaffe billige til de udsatte borgere i Helsingør Kommune. Men hverken Helsingør Kommune eller boligorganisationerne kan hver for sig imødekomme den øgede efterspørgsel på billige. Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab ser det derfor som en oplagt mulighed, at Helsingør Kommune indgår i et forpligtende partnerskab med alle kommunens boligorganisationer for at fokusere på håndteringen af de primære målgruppers boligbehov. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke umiddelbart afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Men der må forventes at komme udgifter til såvel genhusning af udsatte og afledte udgifter til børn, der mistrives. Det følger således af SFI s rapport 13:03 Når børnefamilier sættes ud af deres lejebolig, at børn og unge i familier, der har været udsat eller haft en fogedsag, på længere sigt bl.a. klarer sig dårligere end andre børn i følgende henseender: Flere får forebyggende foranstaltninger

Direktørforum for almene Mødedato 06-04-2016 8 Flere bliver anbragt uden for hjemmet Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab indstiller, at Helsingør Kommune indgår i et forpligtende partnerskab med alle kommunens boligorganisationer for at fokusere på håndteringen af de primære målgruppers boligbehov at der nedsættes en tværgående arbejdsgruppe, som inden 15. juni 2016 fremlægger et oplæg til en samarbejdsaftale mellem Helsingør Kommune og boligorganisationerne i kommunen for Rådet for almene, herunder anbefaler hvilke redskaber der skal fokuseres på. Beslutninger Direktørforum for almene den 06-04-2016 Direktørforum godkendte indstillingen med følgende bemærkninger: Den tværgående arbejdsgruppe skal bestå af deltagere fra Center for Borgerservice, IT og Digitalisering, Center for Job og Uddannelse, Center for Særlig Social Indsats og Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab. I det omfang det er relevant inddrages boligorganisationernes udlejningsafdelinger. KUMIT har ansvaret for at sikre, at der udarbejdes et notat, der bl.a. o o o o o o afdækker problemernes omfang giver et overblik over eksisterende relevante aftaler mellem kommunen og boligorganisationerne beskriver, hvordan man kan bruge lovgivningen til at sprede de udsatte beboere fokuserer på, hvordan man kan forebygge udsættelser beskriver en konkret model for at etablere kollektive bofællesskaber samt afgrænser hvilke målgrupper, denne boform er relevant for indeholder en handleplan for på hvilke områder, der skal samarbejdes tættere med boligorganisationerne i de kommende år. Direktørforum skal have godkendt notatet inden udgangen af maj måned og Rådet for almene skal have præsenteret notatets indhold og indstillinger senest medio juni 2016.

Direktørforum for almene Mødedato 06-04-2016 9 04. Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Direktørforum for almene Beslutninger Direktørforum for almene den 06-04-2016 Birte Flæng Møller gjorde opmærksom på, at hun trods flere henvendelse til Helsingør Kommune endnu ikke havde fået oplyst, hvornår der tilknyttes en social vicevært til de 6 Start i Boligafdelingen Rolighed. BFM oplyste, at det haster, da bevillingen til startne hænger snævert sammen med netop den sociale viceværtordning. Birte Flæng Møller og Torben Hangaard Nielsen understregede gennem et par konkrete eksempler, at det er af stor betydning for såvel nytilkomne flygtninge som de beboere, der bliver deres nye naboer, at flygtningene får hjælp til at forstå, hvordan man bor i en dansk bolig i det danske klima.

Direktørforum for almene Mødedato 06-04-2016 10 Bilagsliste 2. Godkendelse af referat fra mødet d. 4.12.2015 1. Referat_3368_af_Dagsorden_Direktørforum for almene _04-12-2015 09-00_0_Ref1_01-04-2016 10-03-00.pdf (98591/16) 3. Beslutningssag: Indgåelse af samarbejdsaftale om øget efterspørgsel på billige 1. Bilag 1: AE-analyse nyt kontanthjælpsloft (98141/16) 2. Bilag 2 KL's høringssvar til lovforslag om kontanthjælpsloft og 225 timers reglen.pdf (98205/16) 3. Bilag 3 BL kontanthjaelpsloft høringssvar.pdf (98208/16)

Bilag: 2.1. Referat_3368_af_Dagsorden_Direktørforum for almene _04-12-2015 09-00_0_Ref1_01-04-2016 10-03-00.pdf Udvalg: Direktørforum for almene Mødedato: 06. april 2016 - Kl. 11:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 98591/16

Referat Direktørforum for almene Mødedato: Fredag den 04. december 2015 Mødetidspunkt: Kl. 9:00 Sluttidspunkt: Kl. 11:00 Mødested: Stengade 72, Til gården Bemærkninger: Medlemmer: Deltagere: Marianne Hoff Andersen (Helsingør Kommune) Stella Hansen (Helsingør Kommune) Birte Flæng Møller (Boliggården) Torben Hangaard Nielsen (Nordkysten) Fraværende: Sagsoversigt 01. Godkendelse af dagsorden... 2 02. Referat fra mødet d. 18.2.2015... 3 03. Orientering om den generelle situation i Helsingør Syd v. Brian Stybe Grayston, Leder af Enheden for Trygge Boligområder (ETB) ved Nordsjællands Politi... 4 04. Orientering om det forbyggende arbejde i Helsingør Syd v. Marianne Hoff Andersen.. 6 05. Orientering om udvalgte aktiviteter i arbejdet med de boligsociale helhedsplaner v. Dorthe Quist Greve... 8 06. Orientering om Helsingør Kommunes arbejde med boligplacering af flygtninge v. Stella Hansen... 9 07. Orientering om udlejningssituationen v. Birte Flæng Møller og Torben Hangaard Nielsen... 11 08. Drøftelse og beslutning af oplæg til en temakonference for boligorganisationerne v. Per Korup-Lauridsen... 12 09. Eventuelt... 13 Bilagsliste... 14

Direktørforum for almene Mødedato 04-12-2015 2 01. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Direktørforum for almene Beslutninger Direktørforum for almene den 04-12-2015 Dagsordenen blev godkendt.

Direktørforum for almene Mødedato 04-12-2015 3 02. Referat fra mødet d. 18.2.2015 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/25538 Direktørforum for almene Direktørforum almene - referat 20150218.docx Indledning/Baggrund Der vedlægges referat fra mødet d. 18.2.2015. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Ingen bemærkninger. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at referatet godkendes. Beslutninger Direktørforum for almene den 04-12-2015 Referatet blev godkendt

Direktørforum for almene Mødedato 04-12-2015 4 03. Orientering om den generelle situation i Helsingør Syd v. Brian Stybe Grayston, Leder af Enheden for Trygge Boligområder (ETB) ved Nordsjællands Politi Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/25473 Rådet for Almene Boliger Indledning/Baggrund Gennem de sidste par år har der løbende været uro i og omkring Vapnagaard. I den forbindelse er der opstået et tæt samarbejde mellem Nordsjællands Politi, Helsingør Kommune og Boliggården. Brian Stybe Grayston, Leder af Enheden for Trygge Boligområder (ETB) ved Nordsjællands Politi, er derfor inviteret til at orientere om den generelle situation i Helsingør Syd. Se endvidere dagsordenens pkt. 04. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Ingen bemærkninger. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller at orientering foretages. Beslutninger Rådet for Almene Boliger den 16-12-2015 Orientering foretaget. Beslutninger Direktørforum for almene den 04-12-2015 Orientering foretaget.

Direktørforum for almene Mødedato 04-12-2015 5

Direktørforum for almene Mødedato 04-12-2015 6 04. Orientering om det forbyggende arbejde i Helsingør Syd v. Marianne Hoff Andersen Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/25484 Rådet for Almene Boliger 20150921 Referat fra Koordinationsgruppens første møde Indledning/Baggrund Der har i specielt det seneste år været store udfordringer med en gruppe børn og unge i Vapnagaardområdet. De har skabt unødvendig utryghed med deres adfærd, og er i søgelyset for rekruttering i bandemiljøet, og mange af de unge er desværre i fuld gang med at identificere sig med bandemiljøet. Der er derfor på det seneste vedtaget og gennemført flere initiativer, der skal bremse denne udvikling. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Der har i specielt det seneste år været store udfordringer med en gruppe børn og unge i Vapnagaardområdet. De har skabt unødvendig utryghed med deres adfærd, og er i søgelyset for rekruttering i bandemiljøet, og mange af de unge er desværre i fuld gang med at identificere sig med bandemiljøet. Før sommerferien nedsatte Politiet i samarbejde med Borgmesteren og Boliggårdens bestyrelse i Vapnagaard en styregruppe og en koordinationsgruppe, der skal koordinere og udvikle de forebyggende initiativer for børn og unge i Vapnagaard samt reagere ved akut opståede situationer. Koordinationsgruppen holdt sit første møde den 21. september 2015. Koordinationsgruppen afløser indtil videre Vapnagaardnetværket. Til trods for et meget tæt samarbejde mellem Villa Fem, SSPK, politiets særlige enhed (ETB) og Boliggården, er det ikke lykkes at stoppe de unges adfærd. Helsingør Kommune besluttede derfor efter sommerferie 2015, at der meget hurtigt skulle sættes ind med et anderledes socialpædagogisk tiltag, der kan arbejde bredere og bl.a. målrettes den gruppe af børn og unge, der skaber uro. De skal aktiveres på fornuftig vis og det kræver et helt andet tilbud, end det vi er i stand til at levere i dag. Beslutning blev effektueret gennem etablering af CUBE, der har lokaler i Villa Fems lokaler. Helsingør Kommune har endvidere besluttet, at der skal gennemføres en kortlægning af kommunens kriminalitetsforebyggende indsatser mv.

Direktørforum for almene Mødedato 04-12-2015 7 Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller at orientering foretages. Beslutninger Direktørforum for almene den 04-12-2015 Orientering foretaget.

Direktørforum for almene Mødedato 04-12-2015 8 05. Orientering om udvalgte aktiviteter i arbejdet med de boligsociale helhedsplaner v. Dorthe Quist Greve Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/25494 Rådet for Almene Boliger Indledning/Baggrund Der er tre boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune i perioden 2014-2017. Arbejdet er organiseret gennem og ledet af områdesekretariatet. Leder af områdesekretariatet for de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune, Dorthe Qvist Greve, giver en midtvejsstauts for arbejde med fokus på udvalgte indsatsområder. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Der er nu gået halvdelen af den aktuelle periode (2014-2017) for de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune. Ud over de indsatsområderne, der er beskrevet i de boligsociale helhedsplaner, er områdesekretariatet koordinerende i det Nordeafond-finansierede projekt Bo&Gro. Projektet gennemføres i samarbejde med Haver til Maver, der er en del af Aarstiderne i Humlebæk. Dorthe Qwist Greve deltager på mødet med en orientering om udvalgte indsatser / aktiviteter i de boligsociale helhedsplaner. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller at orientering foretages. Beslutninger Direktørforum for almene den 04-12-2015 Orientering foretaget.

Direktørforum for almene Mødedato 04-12-2015 9 06. Orientering om Helsingør Kommunes arbejde med boligplacering af flygtninge v. Stella Hansen Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/25501 Rådet for Almene Boliger Indledning/Baggrund Efter integrationsloven har kommunerne pligt til at anvise en nyankommen flygtning en permanent bolig snarest muligt efter, at kommunen har overtaget ansvaret for flygtningen. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal kommunerne anvise flygtninge et midlertidigt opholdssted. Forpligtelsen omfatter ikke familiesammenførte, som forventes at tage ophold hos den, der er meddelt familiesammenføring med. Helsingør Kommune har aktuelt en udfordring med at finde såvel midlertidige som permanente til nyankomne flygtninge. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Antallet af kvoteflygtninge er steget de seneste år og vil også stige i 2016. Det forventes, at antallet af flygtninge, inklusiv familiesammenførte, vil stige med knap 40 pct. til i alt 336 personer ultimo 2016. Til sammenligning kan det oplyses, at der var 36 flygtninge ultimo 2013. Tildelingen af en permanent bolig foretages ved at kommunens Boligkontor, der har ansvaret for anvisning af 25%-ne i de almene boligselskaber, tilbyder ne til Center for Job og Uddannelse, der efterfølgende vurderer, hvilke(n) af de flygtninge, der pt. er midlertidigt indkvarteret, der skal have tilbudt den aktuelle bolig. Helsingør Kommune forsøger at løse et dilemma, der afspejler, at man på den ene side ønsker flygtningene permanent boligplaceret hurtigst muligt, men på den anden side samtidig ønsker at undgå en for stor koncentration af flygtninge i de enkelte boligafdelinger. Stella Hansen orienterer om Helsingør Kommunes aktuelle arbejde på området. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring

Direktørforum for almene Mødedato 04-12-2015 10 Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller at sagen fremlægges til orientering og drøftelse. Beslutninger Direktørforum for almene den 04-12-2015 Orientering foretaget.

Direktørforum for almene Mødedato 04-12-2015 11 07. Orientering om udlejningssituationen v. Birte Flæng Møller og Torben Hangaard Nielsen Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/25513 Rådet for Almene Boliger Indledning/Baggrund Birte Flæng Møller orienterer om udlejningssituationen i Boliggården og Torben Hangaard Nielsen orienterer om udlejningssituationen i Nordkysten. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Ingen bemærkninger. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller at orientering foretages. Beslutninger Direktørforum for almene den 04-12-2015 Orientering foretaget. Det blev bl.a. fremhævet, at både Nordkysten og Boliggården har stigende ventelister, og at flere lokale borgere søger et billigt sted at bo. Det blev fremhævet, at det ofte er forbundet med store istandsættelsesomkostninger når psykisk syge borgere eller borgere udsluset fra Kriminalforsorgen fraflytter anviste lejemål.

Direktørforum for almene Mødedato 04-12-2015 12 08. Drøftelse og beslutning af oplæg til en temakonference for boligorganisationerne v. Per Korup-Lauridsen Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/25515 Rådet for Almene Boliger Indledning/Baggrund Rådet besluttede på sit sidste møde at gennemføre et arrangement om udviklingen af beboerdemokratiet i boligorganisationerne og samtidig sætte fokus på frivillighed og civilsamfundets potentialer. Der eftersendes oplæg. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Oplæg eftersendes Økonomi/Personaleforhold Udgifterne til temakonferencen afholdes af Rådet for almene. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller at der holdes en konference i foråret 2016. Beslutninger Direktørforum for almene den 04-12-2015 Det blev besluttet at indstille til Rådet for almene bolgier, at der arbejdes videre med en konference i 2016 med titlen Fællesskab og engagement. En væsentlig del af temakonferencen skal handle om, hvad der kan skabes fællesskab og engagement i en boligafdeling, og hvordan beboerdemokraterne kan hjælpe med at skabe rammerne for beboernes udfoldelse. at temakonferencen afholdes i oktober 2016.

Direktørforum for almene Mødedato 04-12-2015 13 09. Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Direktørforum for almene Beslutninger Direktørforum for almene den 04-12-2015 Det blev aftalt, at der skal medtages et punkt på Rådet for almene bolgiers dagsorden om Byudvikling og diversitet.

Direktørforum for almene Mødedato 04-12-2015 14 Bilagsliste 2. Referat fra mødet d. 18.2.2015 1. Direktørforum almene - referat 20150218.docx (311215/15) 4. Orientering om det forbyggende arbejde i Helsingør Syd v. Marianne Hoff Andersen 1. 20150921 Referat fra Koordinationsgruppens første møde (310985/15)

Bilag: 3.1. Bilag 1: AE-analyse nyt kontanthjælpsloft Udvalg: Direktørforum for almene Mødedato: 06. april 2016 - Kl. 11:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 98141/16

Kontanthjælpsloft Det nye kontanthjælpsloft rammer enlige markant hårdere end tidligere Det såkaldt moderne kontanthjælpsloft som er aftalt mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative rammer særlig hårdt enlige med børn. Sammenligner man med det kontanthjælpsloft, der var gældende under den gamle VK-regering og som blev afskaffet i 2011, er det nye loft væsentlig hårdere særligt for enlige. af analysechef Jonas Schytz Juul 28. november 2015 Analysens hovedkonklusioner På en række punker er det nye kontanthjælpsloft endnu hårdere end det kontanthjælpsloft, der var gældende fra 2004 til det blev afskaffet i 2011. Mens man først kunne blive ramt af det gamle kontanthjælpsloft efter at have modtaget kontanthjælp i 6 sammenhængende måneder, så kan man blive ramt af det nye kontanthjælpsloft så snart man begynder at modtage hjælp. For en enlig forsørger med et barn var det gamle loft på 17.984 kr. pr. måned. Med det nye loft er grænsen på 15.031 kr. Altså er loftet knap 3.000 kr. lavere end de gamle regler For personer der er på integrationsydelse er det såkaldt moderne kontanthjælpsloft endnu lavere. For en enlig med et barn er loftet således på 14.018 kr., hvilket er næsten 4.000 kr. lavere end det gamle loft. En enlig på kontanthjælp med et barn mister 2.300 kr. i rådighedsbeløb hver eneste måned som følge af kontanthjælpsloftet, hvilket svarer til en tilbagegang i rådighedsbeløbet på 23,7 pct. Kontakt Analysechef Jonas Schytz Juul Tlf. 33 55 77 22 Mobil 30 29 11 07 jsj@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk

Kontanthjælpsloft Det nye kontanthjælpsloft rammer enlige markant hårdere end tidligere Det nye kontanthjælpsloft rammer enlige forsørgere hårdt Der er en række forskelle mellem det gamle kontanthjælpsloft, som blev indført i 2004 og var gældende frem til det blev afskaffet i 2011, og det nye såkaldt moderne kontanthjælpsloft som netop er blevet aftalt mellem Regeringen, DF, K og LA. Samlet er det nye loft væsentlig strammere på en række punkter. Det forventes da også, at det nye loft vil give et provenu på 420 mio. kr. på lang sigt, mens det gamle kontanthjælpsloft blev vurderet at styrke den strukturelle saldo med 80 mio. kr. 1 Der er en række punkter, hvor det moderne kontanthjælpsloft vurderes at være væsentlig strammere end det gamle kontanthjælpsloft: Mens man først kunne blive ramt af det gamle kontanthjælpsloft efter at have modtaget hjælp i 6 sammenhængende måneder, så kan man blive ramt af nye kontanthjælpsloft så snart man begynder at modtage kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. Mens der i det gamle loft var en maks. grænse for hvor meget man kunne blive skåret i boligstøtte mv. som følge af loftet, så er der i det nye loft ingen overgrænse for hvor meget man kan blive skåret i boligstøtte og særlig støtte. I det nye loft er der særlig lave satser for personer som modtager kontanthjælp på ungesatsen, modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse. Det var ikke tilfældet i det gamle kontanthjælpsloft På en række punkter er det såkaldt moderne kontanthjælpsloft lavere end det gamle kontanthjælpsloft. Særligt enlige vil opleve et lavere kontanthjælpsloft end der tidligere var gældende. Det er uddybet nedenfor. I tabel 1 er der vist en tidslinje over kontanthjælpsloftet, som altså oprindeligt blev indført af VKregeringen i 2004, blev afskaffet i 2011 og nu genindføres i en såkaldt moderne og strammere version fremover. Tabel 1. Tidslinje over kontanthjælpsloftet Periode Loft Hvem rammes? 2004-2011 Oprindeligt kontanthjælpsloft 2012-2015 Kontanthjælpsloftet er afskaffet - 2016-? Moderne kontanthjælpsloft Omfatter personer der modtager hjælp i 6 sammenhængende måneder Omfatter alle modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse så snart de begynder at modtage hjælp Kilde: AE på baggrund af aftale om jobreform fase I samt Kulegravning af kontanthjælpsområdet, Beskæftigelsesministeriet. Et andet element i jobreform fase I er 225-timersreglen. I den regel ligger der et krav om, at alle modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, der godt kan arbejde skal opfylde et krav om mindst 225-timers arbejde inden for et år. I de gamle time-regler fra før 2012 var det kun ægtepar på kontanthjælp der kunne blive ramt af dette krav. I den nye aftale er enlige på kontanthjælp også omfattet. 1 Ifølge svar på BEU spm. 449 af 11 oktober 2013 vil en genindførelse af kontanthjælpsloftet fra 2004 forbedre den strukturelle saldo med i alt omkring 80 mio. kr. mens det i aftaleteksten om jobreform fase I forventes at det moderne kontanthjælpsloftet vil styrke de offentlige finanser med 420 mio. kr. på lang sigt. 2

Kontanthjælpsloft Det nye kontanthjælpsloft rammer enlige markant hårdere end tidligere Det nye kontanthjælpsloft har endnu lavere satser for enlige For par over 30 år på kontanthjælp er niveauet for det nye kontanthjælpsloft svarende til niveauet for det gamle kontanthjælpsloft. For enlige over 30 år på kontanthjælp er det nye kontanthjælpsloft lavere end det gamle kontanthjælpsloft. Eksempelvis for en enlig forsørger med et barn var det gamle loft på 17.984 kr. pr. måned. Med det nye loft er grænsen på 15.031 kr. Altså er loftet knap 3.000 kr. lavere end de gamle regler. Det er vist i tabel 2. Tabel 2. Sammenligning af gammelt KTH-loft og nye regler, kontanthjælpsmodtagere over 30 år Gamle regler - 2015 niveau Nye regler, voksensats Forskel Par uden børn 10.849 10.849 - Par med 1 barn 14.416 14.416 - Par med 2 børn eller flere 14.416 14.416 - Enlig uden børn 14.416 13.121-1.295 Enlig med 1 barn 17.984 15.031-2.953 Enlig med 2 børn eller flere 17.984 15.385-2.599 Anm.: Det gamle loft blev afskaffet i 2012. Satserne der var gældende i 2011 er kørt frem til 2015 niveau med satsreguleringen. Kilde: AE på baggrund af aftale om jobreform fase I samt Finansministeriets familietypemodel. Hertil kommer, at man i det såkaldt moderne kontanthjælpsloft har indført et endnu lavere loft for de kontanthjælpsmodtagere, der er på ungesats. Det er satsen for unge under 30 år, som har en uddannelse. For disse personer er kontanthjælpsloftet lavere end de gamle regler både for par og for enlige. Eksempelvis er loftet for en enlig under 30 år med en uddannelse uden børn på 10.044 kr. Det er 4.372 kr. lavere end det gamle loft. Det er vist i tabel 3. Tabel 3. Sammenligning af gammelt kontanthjælpsloft og nye regler, ungesats Gamle regler - 2015 niveau Nye regler, ungesats Forskel Par uden børn 10.849 9.349-1.500 Par med 1 barn 14.416 12.309-2.107 Par med 2 børn eller flere 14.416 12.187-2.229 Enlig uden børn 14.416 10.044-4.372 Enlig med 1 barn 17.984 14.734-3.250 Enlig med 2 børn eller flere 17.984 15.088-2.896 Anm.: Det gamle loft blev afskaffet i 2012. Satserne der var gældende i 2011 er kørt frem til 2015 niveau med satsreguleringen. Kilde: AE på baggrund af aftale om jobreform fase I samt Finansministeriets familietypemodel. For personer der er på integrationsydelse eller på uddannelseshjælp (unge under 30 år uden en uddannelse) er loftet endnu lavere. For en enlig uden børn under 30 år og uden en uddannelse er loftet således på 9.648 kr., hvilket er næsten 5.000 kr. lavere end det gamle loft. Det er vist i tabel 4. 3

Kontanthjælpsloft Det nye kontanthjælpsloft rammer enlige markant hårdere end tidligere Tabel 4. Sammenligning af gammelt kontanthjælpsloft og nye regler. Integrationsydelse og uddannelseshjælp Gamle regler - 2015 niveau Nye regler, integrationsydelse Forskel Par uden børn 10.849 8.958-1.891 Par med 1 barn 14.416 11.738-2.678 Par med 2 børn eller flere 14.416 11.580-2.836 Enlig uden børn 14.416 9.648-4.768 Enlig med 1 barn 17.984 14.018-3.966 Enlig med 2 børn eller flere 17.984 14.372-3.612 Anm.: Det gamle loft blev afskaffet i 2012. Satserne der var gældende i 2011 er kørt frem til 2015 niveau med satsreguleringen. Kilde: AE på baggrund af aftale om jobreform fase I samt Finansministeriets familietypemodel. Enlige forsørgere rammes hårdt af det nye kontanthjælpsloft I tabel 5 er konsekvenserne af kontanthjælpsloftet vist. Her er vist konsekvenserne på rådighedsbeløbet i forhold til i dag, hvor der altså ikke er noget kontanthjælpsloft. Her fremgår det, at en enlig på kontanthjælp med et barn mister 2.300 kr. hver eneste måned, hvilket svarer til en tilbagegang i rådighedsbeløbet på 23,7 pct. For en enlig med fire børn reduceres rådighedsbeløbet med 4.300 kr. Det viste eksempel er for kontanthjælpsmodtagere over 30 år som er på voksensats. Tabel 5. Fald i rådighedsbeløb for enlige over 30 år på kontanthjælp Rådighedsbeløb i dag Rådighedsbeløb kontanthjælpsloft Ændring Ændring i pct. 0 børn 5.300 5.300 0 0,0 1 barn 9.700 7.400-2.300-23,7 2 børn 13.100 10.500-2.600-19,8 3 børn 16.500 13.100-3.400-20,6 4 børn 20.500 16.200-4.300-21,0 Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriet Par på kontanthjælp får også et lavere rådighedsbeløb Ser man på par på kontanthjælp, så har de nye regler også konsekvenser for dem. Tabel 6 viser fald i rådighedsbeløb for par over 30 år på kontanthjælp. Af tabel 6 fremgår det, at et par på kontanthjælp får reduceret rådighedsbeløbet med 1.500 kr. hver måned. For par med børn afhænger faldet i rådighedsbeløbet af, hvor mange børn man har. For et par med et barn reduceres rådighedsbeløbet med knap 5 pct., hvor det for et par med fire børn reduceres med 20 pct. 4

Kontanthjælpsloft Det nye kontanthjælpsloft rammer enlige markant hårdere end tidligere Tabel 6. Fald i rådighedsbeløb for par over 30 år på kontanthjælp Par Rådighedsbeløb i dag Rådighedsbeløb kontanthjælpsloft Ændring Ændring i pct. 0 børn 10.700 9.200-1.500-14,0 1 barn 14.500 13.800-700 -4,8 2 børn 15.600 14.400-1.200-7,7 3 børn 17.600 15.300-2.300-13,1 4 børn 19.500 15.600-3.900-20,0 Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriet Det nye såkaldt moderne kontanthjælpsloft er altså ikke bare en væsentlig stramning i forhold til i dag, hvor der ikke er noget kontanthjælpsloft. Det er på en række punkter også en stramning i forhold til det gamle kontanthjælpsloft som var gældende i perioden 2004-2011. Med de nye strammere regler for kontanthjælpsloft og 225-timers regel er der reel fare for, at fattigdommen vil stige endnu mere fremover. 5

Bilag: 3.2. Bilag 2 KL's høringssvar til lovforslag om kontanthjælpsloft og 225 timers reglen.pdf Udvalg: Direktørforum for almene Mødedato: 06. april 2016 - Kl. 11:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 98205/16

KL's høringssvar til lovforslag om kontanthjælpsloft og 225 timers reglen KL har modtaget udkast til lovforslag om indførsel af kontanthjælpsloft og 225 timers reglen. Stor risiko for stigende udsættelser Samfundet og særligt kommunerne har en interessere i at forebygge udsættelser og efterfølende hjælpe socialt udsatte borgere med at finde en ny bolig. En KL-undersøgelse fra foråret 2014 viste, at otte ud af ti kommuner havde store vanskeligheder med at skaffe en permanent bolig for flygtninge. Dato: 8. januar 2016 Sags ID: SAG-2015-05270 Dok. ID: 2133111 E-mail: BRS@kl.dk Direkte: 3370 3450 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk 1 af 6 Lovforslaget skærer i boligstøtte og særlig støtte til ydelsesmodtagere med særligt høje boligudgifter og/eller mange børn. Derfor vil den største ydelsesreduktion ske for familier med høje boligudgifter og med flere børn. Mange i den gruppe vil ikke længere have råd til at bo i nuværende bolig. Hertil kommer, at mange af borgerne i denne gruppe ikke med egen hjælp vil kunne finde en billigere bolig. Det betyder, at det ofte vil være kommunens opgave at finde en anden og billigere bolig for at forhindre en udsættelse. Da de fleste kommuner allerede nu har meget svært ved at finde billige, er det urealistisk, at kommunerne vil kunne finde til de borgere, som nu sættes ned i boligydelse. Særlig med forventningen om at 17.000 nye flygtninge, som skal boligplaceres i 2016, er det urealistisk i langt de fleste kommunerne at kunne finde nok nye billige. Lovforslaget forventes at føre til flere udsættelser og dermed også flere hjemløse, hvilket er i strid med Regeringens egen 2020 mål på det sociale område om at nedbringe antallet af hjemløse. Handicappede bør undtages fra kontanthjælpsloftet Det er KL s opfattelse, at kontanthjælpsloftet har betydelige økonomiske konsekvenser for udsatte borgere herunder kontanthjælpsmodtagere med handicap. Den eneste gruppe af handicappede der er undtaget i lovforslaget er stærkt bevægelseshæmmede. KL gør opmærksom på, at kontanthjælpsloftet vil berøre personer med handicap, som har særlige boligmæssige behov, og samtidigt er på kontanthjælp.

Der er for det første tale om en målgruppe, der er anvist en almen ældreog handicapbolig efter almenboligloven (i stedet for serviceloven) - dvs. botilbudslignende tilbud. Denne målgruppe er ikke undtaget fra at få deres boligstøtte medregnet i beregningen af kontanthjælpsloftet. Med de relativt høje huslejer i ældre- og handicap er der en stor risiko for, at mange i målgruppen ikke vil kunne betale deres husleje. For det andet vil der også være personer med handicap, som modtager kontanthjælp, og som bevidst har valgt en bestemt bolig efter deres handicap, og for hvem det vil være meget problematisk, hvis de skulle flytte. Dette gælder fx sindslidende, lettere bevægelseshandicappede, blinde og svagseende, eller personer med kognitive handicap etc. Borgere i de målgrupper kan have særlige behov, som ligger bag valget af den bolig de har. Der kan være tale om følgende: Blinde- og svagsynede, der bevidst har valgt en bolig med nærhed til transport og indkøb. Bevægelseshandicappede, fx gigtramte eller personer med cerebral parese, som har særlige behov ift. plads og indretning og evt. hjælpemidler, og har valgt en bolig med niveaufri adgang eller elevator. Personer med psykiske og kognitive handicap for hvem nærhed til relationer og stabilitet omkring velfungerende fælleskaber kan være afgørende. Dato: 8. januar 2016 Sags ID: SAG-2015-05270 Dok. ID: 2133111 E-mail: BRS@kl.dk Direkte: 3370 3450 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk 2 af 6 KL gør opmærksom på, at det typisk ikke vil være muligt at finde billigere alternative til denne målgruppe, hvorfor en anvisning til et andet lejemål anses for urealistisk. Manglende huslejebetaling vil typisk betyde udsættelse af lejemålet, hvilket klart er en ekstra økonomisk byrde for kommunerne. KL foreslår, at borgere med fysiske eller psykiske funktionsevnenedsættelser, som visiteres til en særlig bolig og samtidig er på kontanthjælp skal undtages af kontanthjælpsloftet 225 timers reglen modarbejder uddannelse til unge I dag skal uddannelsesparate og aktivitetsparate unge der modtager uddannelseshjælp ikke stå til rådighed for job (bortset fra de åbenlyst uddannelsesparate), men have fokus på at blive klar til uddannelse. Alle samtaler i jobcentret handler om uddannelse og alle indsatser der iværksættes, har sigte mod opkvalificering til uddannelse. Ifølge lovforslaget skal der nu inddrages job i disse samtaler unge på uddannelseshjælp. Jobcentret skal gøre en særlig indsats for at hjælpe disse unge i job, så de ikke omfattes af 225-timers reglen. Dermed vil timereglen for disse unge kunne spænde ben for den uddannelsesrettede indsats og dermed medføre, at den unge fastholdes på uddannelseshjælp i længere tid, end nu hvor fokus alene er målrettet uddannelse. I den forbindelse er det værd at bemærke, at der er tale om unge, som har lang vej førend de er parate til uddannelse. Der er her tale om modsatrettede signaler i lovgivningen, som ikke understøtter det overordnede mål om, at unge skal uddanne sig. KL forslår, at unge på uddannelseshjælp undtages fra 225-timers reglen. Dermed sikres fortsat fokus på uddannelse til unge uden uddannelse.

Kommunerne vil ifølge lovforslaget skulle vurdere, om den enkelte ydelsesmodtager er i stand til at tage et arbejde og derved optjene de 225 timers arbejde inden for 12 måneder. Det lægges op til, at denne vurdering skal adskille sig fra vurderingen om borgeren er job- eller aktivitetsparat. KL mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at lave to forskellige vurderingen af jobparathed. I praksis vil det betyde, at en sagsbehandler skal sige til en borger vi vurderer at du er aktivitetsparat, og dermed ikke i stand til inden for de næste 3 måneder at tage et job, men alligevel forventer vi, at du arbejder 225 timer inden for et år. KL forslår derfor, at fritagelse fra 225 timers reglen følger dem almindelige vurdering om jobparathed. Det vil lette administrationen og samtidig sikre en bedre dialog med borgeren. Dato: 8. januar 2016 Sags ID: SAG-2015-05270 Dok. ID: 2133111 E-mail: BRS@kl.dk Direkte: 3370 3450 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk 3 af 6 Indførsel af nyt samleverbegreb vil skabe store udfordringer og bør derfor forenkles Lovforslaget lægger op til, at kommunerne forud for indplacering under loftsgrænsen, skal træffe afgørelse om samliv for såvel forsørgere som enlige samboende, der ikke har forsørgerpligt overfor et barn, efter den definition som fremgår af børnetilskudsloven. Der står i bemærkningerne at Denne afgørelse foretager kommunen allerede i dag for visse personer i kontanthjælpssystemet i forbindelse med indplacering på satsen for enlige forsørgere under 30 år. Det er rigtigt, men i dag er det netop kun et spørgsmål om hvorvidt en person, der er forsørger modtager enligtilskud eller ej, som lægges til grund for afgørelsen om indplacering på rette sats. Selve afgørelsen om, hvorvidt en person må anses at være enlig forsørger i henhold til definitionen i børnetilskudsloven, afgøres af Udbetaling Danmark ved ansøgningen om tilskud. Det vil for ikke-forsørgere være endnu vanskeligere og at fastslå samliv efter den foreslåede definition i forhold til ikke-forsørgere vil trække ganske store veksler på den kommunale administration, da det vil kræve subjektiv undersøgelse af alle sager, hvor flere bor på samme adresse og hvor ydelsesansøgeren/modtageren ikke af sig selv oplyser, at der er tale om samliv. Set i lyset af de udfordringer, som den netop afskaffede gensidige forsørgerpligt, har givet kommunerne, vil de nye afgørelser i forbindelse med loftet uden tvivl også give anledning til at mange samlevende ikke-forsørgere vil nægte samliv og vil klage over en afgørelse om samliv ikke mindst henset til, at forskellen for et par hvor begge er på ydelse kan være op til 5-6000,- kr. pr. md. I den forbindelse vil alene det, at der i kommunens afgørelse henvises til en lov som alene omfatter forsørgere, give anledning til klager, da de færreste ikke-forsørgere vil kunne forstå, at deres situation skal vurderes som om de var forsørgere. Det ville administrativt være mere hensigtsmæssigt, hvis loftet blev skruet sammen, så det ikke var et spørgsmål om, hvorvidt samboende har et samliv af ægteskabslignende karakter, men om de stordriftsfordele der er ved at flere voksne bor sammen og deler husleje, forbrugsafgifter mv.

Derved kunne kommunerne nøjes med, at slå folkeregisteroplysningerne op (objektivt grundlag). Det være en væsentlig forenkling og samtidig være mere forståelig for borgerne. Administrative og økonomiske konsekvenser af lovforslaget Modellen for kontanthjælpsloftet betyder, at nedsættelsen af hjælpen skal ske i såvel særlig støtte til høje boligudgifter som i boligstøtten. Samme model gjorde sig gældende ved det gamle kontanthjælpsloft, men den gang blev begge ydelser administreret i kommunen. Med det nuværende opgavesplit vil loftet betyde, at to myndigheder (kommunerne og UDK) skal træffe en fælles afgørelse om nedsættelsen af hjælpen. Det vil give en lang række juridiske, administrative og it-tekniske udfordringer både for kommunerne og Udbetaling Danmark. Dato: 8. januar 2016 Sags ID: SAG-2015-05270 Dok. ID: 2133111 E-mail: BRS@kl.dk Direkte: 3370 3450 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk 4 af 6 For at sikre at loftet vil kunne administreres har KL sammen med Udbetaling Danmark være i dialog med Beskæftigelsesministeriet om at ændre opgavesplittet for særlig støtte således, at administrationen af kontanthjælpsloftet samles i Udbetaling Danmark. Det betyder i første omgang, at udbetalingen (men ikke tildelingen) af særlig støtte flyttes fra kommunerne til UDK. På sigt er det aftalt, at KL, Beskæftigelsesministeriet og UDK vil arbejde på at forenkle særlig støtte med henblik på, at denne form for boligstøtte bliver en del af den almindelige boligstøtte. Derved vil borgere kun skulle søge om støtte til bolig hos en myndighed. KL har valgt at bakke op om denne løsning for sikre at borgerne ikke kommer i klemme i forvaltningen mellem to myndigheder. KL har dog stillet som betingelse, at kommunerne fuldt ud kompenseres for de administrative meromkostninger, som følger både af opgaveflytningen og de nye regler om kontanthjælpsloftet. I lovforslaget lægges op til kun at afsætte 3,3 mio. kr. årligt fra 2017 til at administrere de nye regler, hvilket er meget langt fra de reelle udgifter i kommunerne og Udbetaling Danmark. Alene omkostninger til at sende ekstra breve vil være højere. KL finder det meget utilfredsstillinde, at Beskæftigelsesministeriet ikke lægger op til at vil overholde aftalen om at kompensere kommunerne for de ekstra administrative omkostninger, der er forbundet med at indføre og administrere kontanthjælpsloftet. De nye regler om brug af e-indkomst ved tildeling af boligstøtte betyder, at administrationen af kontanthjælpsloft vil blive meget bureaukratisk. Særligt de mange breve som borgerne vil modtage fra såvel kommunen som Udbetaling Danmark, vil for mange borgere blive oplevet som forvirrende. KL forventer, at Beskæftigelsesministeriet vil fortsætte dialogen med henblik for at forenkle administrationsmodellen og sikre en enkel og målrettet information til de berørte borgere. Lovforslagets bemærkninger 12 midt på siden står: Unge hjemmeboende og udeboende under 25 år kan ikke modtage et aktivitetstillæg. Det kan de godt, hvis de får uddannelseshjælp.