LÆRERPERSONLIGHEDENS BETYDNING FOR OPLEVELSEN AF ELEVERNES ADFÆRD



Relaterede dokumenter
Formål Fremgangsmåde Trækteori generelt

Kønsforskelle i skolepræstationer og adfærdsproblemer. Jannie Kristoffersen, Nina Smith og Carsten Obel jannie.kristoffersen@gmail.

Trivsel og fravær i folkeskolen

EVIDENSBASERET VIDEN DISPOSITION METTE DEDING, SFI CAMPBELL

Hvordan kan forældrene

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI

FUNKTIONEL ANKELINSTABILITET

Performance Management - Effektiv styring på resultater

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater

Spor der skaber aftryk Udsatte børn og unge som gaver til deres omgivelser hvordan bevarer vi vores nysgerrighed?

SKADE PÅ DET MEST KOMPLEKSE ORGAN: HJERNESKADE- REHABILITERING ER EN HELT SPECIEL UDFORDRING FOR FORSKNING OG PRAKSIS

BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG

Idræt, handicap og social deltagelse

CSER AFSLUTNINGS- KONFERENCE

Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme

Fremlæggelse af diskussioner om grundlæggende spørgsmål i personlighedspsykologi

Betydningen af skolelukninger og -sammenlægninger for elevernes faglige udvikling

Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

Når katastrofen rammer

Anders Holm og Mads Jæger. "Kan det betale sig for samfundet at have skoler?"

QTI ET VÆRKTØJ TIL MÅLING AF ELEV-LÆRER RELATIONEN. -Rolf Lyneborg Lund Cand.pæd.soc.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Tysk. Navn på universitet i udlandet: Goethe Universität Frankfurt am Main

Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning

Repition. 21. maj 2012

Vi tror, vi tænker vores egne tanker, men vi tænker vores kulturs tanker. Krishnamurti i Bateson, 2011

RESEARCH TEACHING NEXUS

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN

Den gode rekruttering Brug af testværktøjer. COK Personalepolitisk dag 24 jan Erik Blatt Lyon

Den effektive offentlige topleder rekruttering

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR

Module 12: Mere om variansanalyse

Samarbejde med praksis - Perspektiver fra Bridging the Gap *

Forebyggelse af psykisk sygdom blandt børn og unge

Forskningsprojekt og akademisk formidling Formulering af forskningsspørgsmål

Personlig Erfarings LOG (PE Log)

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Brug og misbrug

Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale


ERFARINGER FRA FORSØGSPROGRAMMET OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING UVM INFOMØDE

Regionalmøde Ålborg 2014

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

Behandling af kvantitativ data

Hvad lærer børn når de fortæller?

Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion

Holdninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på. Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport

Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis?

Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration?

Institut for Psykologi

Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre.

Reviews ;

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Rådet for Ungdomsuddannelser

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Klasseledelse og ro i klassen

Appendiks: Hvem tager têten i de stående udvalg i danske kommuner?

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression

DIALOGISK LÆSNING, NYE MULIGHEDER Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU

Alkoholforebyggelse blandt danske skoleelever

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse

DGI Fairfodbold Fair Fodbold er et spil, der kan spilles af alle. Respekt, glæde og fascination er nøgleordene for den særlige form for gadefodbold.

Appendiks 2 Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Se mere på historiefaget.dk:

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

Uddannelsesplan for pæd. stud.

Hvad er generende støj og er det overhovedet et problem?

Oplæg om lektieintegreret undervisning. Data og overvejelser

Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Matematikvejledning i praksis. Marianne Bie, Rysensteen Hans Bolvinkel, Nørre G

Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. orskning.

Studieplan for grundforløbet , hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag.

RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN

@JamesNottinghm 1. The Learning Challenge/Læringsudfordringen Nykøbing Falster. Hvad er udfordring? Læringsmålsmodellen

Undervisningsbeskrivelse

Forebyggelse og Social pejling

Opholdssted NELTON ApS

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

HIGH QUALITY CONNECTIONS

Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud. Cand.psych. Petra Patzwaldt

Voksende segmenter i befolkningen og deres indflydelse på bilbrug

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Østerby Skole

Børn tager skade, når forældre skændes

De variable, som er inkluderet i de forskellige modeller, er følgende:

Gymnasiefremmede elever i gymnasiet hvad virker?

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

Specialisering i autisme

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN

Transkript:

LÆRERPERSONLIGHEDENS BETYDNING FOR OPLEVELSEN AF ELEVERNES ADFÆRD

HISTORISK BLIK Witty (1947): Personality is important in teaching effectiveness. But what aspects are of most importance? Getzels & Jackson (1963) i Handbook of research on teaching: The personality of the teacher is a significant variable in the classroom. Per Fibæk Laursen (Den autentiske lærer, 2004): Personligheden bestemmer ikke, om man bliver en god lærer formentlig fordi personlighed ikke determinerer adfærd. Klassen & Tze (review, 2014): Finder en generel effekt af personlighedstræk på r=0,08 på tværs af outcomes dvs. en lille effekt.

PERSONLIGHEDSTRÆK Stabile forskelle mellem individer, som er synlige i forskelle i deres fremtræden, handlinger, adfærd og vaner. Operationaliseret meget forskelligt gennem tiden særligt i skoleforskningen.

THE BIG FIVE En udbredt og accepteret beskrivelse udviklet med the Big Five : Udadvendthed (extraversion) Venlighed/imødekommenhed (agreeableness) Samvittighedsfuldhed (conscientiousness) Neuroticisme (neuroticism) Åbenhed over for oplevelser/erfaringer (openness to experience) Studier fra bl.a. Tyskland har vist, at lærerstuderendes personlighedstræk er anderledes end gennemsnitsbefolkningens (Klusmann, 2013).

Et teoretisk blik Empirisk belæg for at de er: biologisk funderet stabile over tid generaliserede og interaktionistiske dvs. tilskynder til ensartede handlinger i sammenlignelige situationer formbare i deres relation til handlinger og adfærd. The Comprehensive Model of Teacher Quality. (Rimm-Kaufman & Hamre, 2010).

MULIG INDFLYDELSE Baseret på forskning fra andre områder: Nøjagtighed (accuracy): Lærerens dispositioner har betydning for elevens udvikling. Nogle personlighedstræk vil give mere lærer-kvalitet. Forvrængning (distortion): Lærerens personlighed har betydning for hvordan læreren ser eleven. Nogle personlighedstræk vil give læreren et forvrænget billede af eleven/klassen. Formbarhed: Mulighed for at intervenere i lærerens reaktionsmønster Ændring af effekten fra personlighedstræk ved intervention.

DATA Data stammer fra ELI-projektet: Endeligt sample: Personlighedstest af 39 lærere Big Five Inventory (short version) Outcome mål: Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ-lærer version), udfyldt for 782/780 elever: Internaliserende adfærd (0 20) Eksternaliserende adfærd (0 20) Censurerede Prosocial adfærd (0 10)

INTERVENTION Klasseledelseskursus 20 lærere Trænet deres sociale og emotionelle kompetencer (SEC) Kontrolgruppe 19 lærere Trænet IT-didaktik

TRE SPØRGSMÅL 1. Betyder lærerens personlighedstræk noget for lærerens syn på eleven? (distortion) 2. Betyder lærerens personlighedstræk noget for elevens sociale og emotionelle udvikling, som læreren opfatter denne? (accuracy) 3. Har interventionen en effekt på eventuelle relationer mellem lærerens personlighedstræk og scoring af elevens adfærd (dvs. påvirker interventionen 1 eller 2)? (formbarhed)

DESKRIPTIV STATISTIK Lærere, fordelt på intervention: Klasseledelse IT-didaktik n M SD n M SD Personlighedstræk Udadvendthed 20 3.23 1.86 19 3.78 1.20 Imødekommenhed 20 3.58 1.16 19 3.57 1.28 Samvittighedsfuldhed 20 2.51 1.80 19 3.16 1.37 Neuroticisme 20 0.03 1.47 19-0.60 1.35 Åbenhed* 20 2.02 1.60 19 3.11 1.73 Alder 20 45.0 12.64 19 41.0 9.52 * Signifikant forskel mellem interventions og kontrolgruppe, p < 0,05

DESKRIPTIV STATISTIK Elever, fordelt på bølger Baseline 1. Follow up 2. Follow up n M SD M SD M SD Internaliserende adfærd 782 2,10 2,86 2,03 2,87 1,78 2,78 Eksternaliserende adfærd 782 3,43 4,24 3,25 4,05 2,93 3,91 Prosocial adfærd 780 8,08 2,12 8,11 2,16 8,45 2,08 Piger 385 Drenge 395

INDADREAGERENDE ADFÆRD Internaliserende adfærd Random Tobit modeller med observationer indlejret i elever Drenge Piger Fixed part Bølge 0.000 0.026 (0.199) (0.191) Intervention 0.626-0.788# (0.494) (0.437) Udadvendthed -0.558*** -0.462*** (0.152) (0.139) Venlighed -0.147-0.350# (0.211) (0.195) Samvittighedsfuldhed -0.152-0.154 (0.164) (0.151) Neuroticisme -0.242-0.313# (0.177) (0.162) Openness -0.193-0.354** (0.145) (0.132) Bølge Samvittighedsfuldhed -0.150* -0.107# (0.064) (0.060) Konstantled 4.053*** 5.015*** (0.983) (0.890)

UDADREAGERENDE ADFÆRD Eksternaliserende adfærd Random Tobit modeller med observationer indlejret i elever Drenge Piger Fixed part Bølge 0.069-0.007 (0.198) (0.195) Intervention -0.002 0.579 (0.607) (0.604) Udadvendthed -0.285-0.415* (0.188) (0.191) Venlighed -0.256-0.658* (0.258) (0.272) Samvittighedsfuldhed -0.361# -0.157 (0.197) (0.203) Neuroticisme -0.261-0.401# (0.217) (0.227) Openness -0.226 0.027 (0.178) (0.183) Bølge Samvittighedsfuldhed -0.226*** -0.096 (0.063) (0.061) Konstantled 7.723*** 3.294** (1.195) (1.229)

PROSOCIAL ADFÆRD Prosocial adfærd Alle elever Drenge Piger Estimat Robuste SE Estimat Robuste SE Estimat Robuste SE Fixed effect Bølge 0.175 * 0.077 0.240 * 0.113 0.108 0.070 Intervention -0.929 0.646-0.915 0.798-0.816 0.627 Udadvendthed -0.101 0.140-0.003 0.171-0.073 0.128 Venlighed 0.100 0.078 0.117 0.130 0.140 # 0.080 Samvittighedsfuldhed -0.005 0.093 0.081 0.139-0.134 * 0.060 Neuroticisme 0.325 * 0.138 0.343 # 0.190 0.392 ** 0.120 Åbenhed 0.266 *** 0.058 0.223 ** 0.072 0.338 *** 0.071 Intervention Udadvendthed 0.374 * 0.169 0.365 # 0.198 0.353 * 0.162 Intervention Neuroticisme -0.347 * 0.165-0.346 0.215-0.482 ** 0.157 Konstantled 7.282 *** 0.600 6.177 *** 0.695 7.806 *** 0.658 Multilevel modeller med observationer indlejret i elever, indlejret i lærere som igen er indlejret i skoler.

PROSOCIAL ADFÆRD

SAMMENFATNING 1. Betyder lærerens personlighedstræk noget for lærerens syn på eleven? (distortion) Ja - lærere med forskellige personlighedstræk ser eleverne forskelligt, afhængigt af outcome: Udadvendte lærere ser mindre negativ adfærd. Lærere med større grad af åbenhed ser mindre internaliserende adfærd (piger) og mere prosocial adfærd. Lærere med større grad af venlighed ser mindre eksternaliserende adfærd hos pigerne. Mere samvittighedsfulde lærere ser mindre prosocial adfærd hos pigerne. Mere neurotiske lærere ser ikke den manglende prosociale adfærd. Forklarer en væsentlig del af variationen på lærerniveau.

SAMMENFATNING 2. Betyder lærerens personlighedstræk noget for elevens sociale og emotionelle udvikling, som læreren opfatter denne? (accuracy) Ja men måske ikke så meget som forventet! Mere samvittighedsfulde lærere ser en mere positiv udvikling hos drengene over tid i negativ adfærd (og i pigernes internaliserende adfærd*)

SAMMENFATNING 3. Har interventionen en effekt på eventuelle relationer mellem lærerens personlighedstræk og scoring af elevens adfærd (dvs. påvirker 1. eller 2.)? Ja nogle steder. Udadvendte lærere reagerer på interventionen i bedømmelsen af prosocial adfærd. Mere neurotiske læreres syn på eleven (distortion) normaliseres af at deltage i interventionen uafhængigt af anden adfærd.

KONKLUSION Lærere ser ud til at opleve klasserummet forskelligt, baseret på deres personlighedstræk. Nogle forskelle er mere overraskende end andre. Relevant at se på, om det også opleves af eleven. Mere samvittighedsfulde lærere (pligtopfyldende) ser ud til at udvikle et mindre uroligt klasserum men derudover ingen effekt af personlighedstræk over tid. Personlighedstræk forbundet til stress og udbrændthed kan vi arbejde med hos læreren. Derfor væsentligt, at arbejde med lærerens sociale og emotionelle kompetencer.