25 ALMINDELIG RENGØRING 29 SPECIALISERET RENGØRING 31 VINDUESPOLERING 33 ERHVERVSVASKERIER
SIDE 23 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE RENHOLD OG VEDLIGEHOLDELSESSERVICE Området for renhold og vedligeholdelse beskæftiger sig primært med serviceydelser som rengøring, vinduespolering og erhvervsvaskerier. Området omsatte i 2008 samlet set for 20,3 mia. kr., hvilket er knap 800 mio. kr. mere end i 2007 eller hvad der svarer til en vækst på 3,8 pct. Området har i perioden 2001 2008 oplevet en samlet vækst på 29,4 pct. svarende til en stigning i den samlede omsætning på næsten seks mia. kr. siden 2001 i 2008-priser. Det er især branchen for almindelig rengøring, som i kraft af sin størrelse, i forhold til de øvrige brancher, har trukket væksten på området. Samlet set forventer virksomhederne på området en vækst på ca. fem pct., Almindelig rengøring er langt den største branche Branchernes omsætning i pct. af områdets samlede omsætning hvilket vil få den omsætningen på området for renhold og vedligeholdelse til at stige til ca. 21,5 mia. kr. ved udgangen af 2009. Hele området for renhold- og vedligeholdelse beskæftiger omkring 40.000 personer. Renhold og vedligeholdelse er nok det område som flest mennesker associerer med servicesektoren. Det er med god grund. Rengøring er ikke bare en branche der er forholdsvis let at forholde sig til, det er også en af de mest betydningsfulde brancher indenfor den operationelle servicesektor. Det skal understreges, at virksomhederne på området for renhold- og vedligeholdelse i høj grad overlapper brancherne på kryds og tværs, hvilket vil sige, at kun en mindre del af virksomhederne i de forskellige brancher, udelukkende befinder sig i en af brancherne. Det er således mere normen end undtagelsen, at virksomhederne i de første tre brancher (erhvervsvaskerier undtaget), agerer i alle tre brancher samtidig. Vinduespolering: 4 pct. Specialiseret rengøring: 8 pct. Erhvervsvaskerier: 12 pct. Omsætningfordeling på brancher indenfor renhold- og vedligeholdelse. Med 76 pct. af den samlede omsætning på området for renhold- og vedligeholdelse er branchen for almindelig rengøring den suverænt største, efterfulgt af erhvervsvaskerierne med 12 pct. af den samlede omsætning. Kilde: Danmark Statistik Almindelig rengøring: 76 pct. Hvad går kunderne efter? Ifølge servicevirksomhederne på området for renhold og vedligeholdelse er de vigtigste parametre for kundernes valg af serviceleverandør hhv.: Pris, kvalitet, leveringssikkerhed og fleksibilitet. For de private kunder er det femtevigtigste parameter; eksisterende relationer med kunden, mens det for de offentlige kunder er leverandørens image/størrelse. Certificering og CSR-politik er forholdsvis betydelige parametre for de offentlige kunder, mens de i ringe grad har betydning for de private kunders valg af serviceleverandør. Fra single-services til Facility Management Siden midten af 1990 erne har der, specielt blandt de største danske virksomheder, været et stærkt stigende fokus på facility management (FM) som ledelsesdisciplin. Med FM varetages og udvik-
DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 24 Pris, kvalitet og leveringssikkerhed er de tre vigtigste faktorer Leverandørernes opfattelse af kunders prioriteter Pct. 0 5 10 15 20 25 30 35 < Pris Hvad serviceleverandørerne Kvalitet/kontrolsystem mener kunderne vil have Leveringssikkerhed Fleksibilitet Leverandørens image/størrelse Erfaring fra lignende virksomheder Pris, kvalitet og leveringssikkerhed er de tre suverænt vigtigste faktorer for kunderne hvis man spørger leverandørerne. Certificering Eksisterende relationer med kunden Offentlig kunde CSR-politik Virksomhedskultur International tilstedeværelse Privat kunde Kilde: Di service Andet les alle sekundære funktioner i en virksomhed funktioner som bygningsdrift, IT, postomdeling, kantine og lignende ud fra et helhedssyn, der skal understøtte og forbedre effektiviteten af virksomhedens primære aktiviteter. Det centrale i FM er ikke hvorvidt serviceydelserne varetages i eget regi eller af eksterne leverandører, men at der er løbende fokus på integration og optimering af de sekundære funktioner. Mange virksomheder har outsourcet dele af de sekundære funktioner til eksterne leverandører, men i takt med det stigende fokus på FM, er der en klar tendens at efterspørge leverandører, der kan levere og styre facility service løsninger og på sigt levere FM, hvilket kan illustreres som nedenstående figur viser. Denne udvikling afspejler sig i mange servicevirksomheder, og specielt i rengøringsbranchen, hvor man er gået fra at levere enkelte services til en flerhed af serviceydelser typisk under betegnelsen facility service. Facility service bliver ikke behandlet som en selvstændig branche i denne publikation, idet begre- Fra single-services til facility management Nu Levering af single-services Udlicitering/outsourcing af enkelte servicefunktioner (rengøring, catering, vagt, teknik og vedligehold m.m.) Mange forskellige leverandører fokus på laveste pris Kort sigt Facility Service Løsninger Udlicitering/outsourcing af centrale servicefunktioner (rengøring, catering, vagt, ind- og udvendig vedligehold mv.) til en serviceleverandør. En levenrandør/kontakt styrer fokus på synergieffekter og optimering. Langt sigt Facility Management Udlicitering/outsourcing af samtlige service- og støttefunktioner, så kunden udelukkende koncentrerer sig om sine kerneaktiviteter. En leverandør som strategisk samarbejdspartner fokus på udvikling af kerneaktiviteter.
SIDE 25 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE bet dækker over en lang række servicebrancher som, alt andet lige, ville sløre brancheanalysens konklusioner. De centrale servicebrancher, som ville kunne slås sammen til en facility service branche er bl.a.: Almindelig og specialiseret rengøring, vinduespolering, erhvervsvaskerier, post- og kurertjeneste, kontor- og ejendomsservice, affaldshåndtering, kloakservice samt vagt og sikkerhed. ALMINDELIG RENGØRING Branchen for almindelig rengøring omfatter ikkespecialiseret indvendig rengøring af bl.a. kontorer, fabrikker, institutioner, butikker, storcentre, beboelsesejendomme o.lign. Branchen havde i 2008 omkring 28.000 beskæftigede og omsatte for ca. 15,4 mia. kr., hvilket gør branchen til den suverænt største på området for renhold- og vedligeholdelse. Dertil kommer den mængde af almindelig rengøring, som udføres af virksomheder der er registreret i andre brancher, såsom virksomheder indenfor specialiseret rengøring, hvori almindelig rengøring udgør ca. 200 mio. kr. Det betyder, at branchens reelle omsætning ligger i omegnen af 15,6 mia. kr. I det følgende bruges dog det officielle omsætningstal fra Danmarks Statistik. Siden 2001 har branchen oplevet en vækst på 31,3 pct., hvilket svarer til en omsætningsforøgelse, i 2008-priser, på 3,7 mia. kr. siden 2001. Det meste af denne vækst er dog kommet til i perioden 2005 2008, som også fremgår af nedenstående figur. Branchen er typisk hjemmemarkedsafhængig og dens ydelser er svære at eksportere. Derfor har branchen også en meget beskeden eksport, som i 2008 lå på ca. 550 mio. kr. ud af en samlet omsætning i 2008 på 15,4 mia. kr., hvilket svarer til ca. 3,6 pct. af den samlede omsætning i branchen. DI Service har på baggrund af bl.a. opgørelser over antallet af kvadratmeter bygningsareal (eksklusiv boligareal) fra Danmarks Statistik, beregnet det samlede markedspotentiale for almindelig rengøring, som efter DI Services vurdering ligger i omegnen af 34 mia. kr. Branchen forventer i 2009 en gennemsnitlig vækst i omsætningen på ca. fem pct. i forhold til 2008, hvilket betyder at branchens samlede omsætning, hvis forventningerne indfries, vil stige til ca. 16 mia. kr. En betydelig del af væksten kan henføres til de virksomheder, der som følge af den økonomiske krise, forventes at outsource flere interne serviceopgaver, herunder rengøringsopgaver, for på den måde at kunne fokusere mere på kerneforretningen. Branchestruktur Branchen for almindelig rengøring, udgøres af nogle enkelte store aktører samt en meget lang række mindre og betydeligt mere lokalt funderede virksomheder. Branchen er karakteriseret ved nogle meget lave entry- og exitbarrierer. Markant vækst siden 2005 Branchens omsætning i mia. kr. 18 < 16 14 12 10 Omsætning for almindelig rengøring I 2008 omsatte branchen for almindelig rengøring for 15,4 mia. kr. og forventer samtidig, at omsætningen vil stige i 2009 med ca.fem pct. til 16 mia. kr. 8 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger
DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 26 Aktiviteterne indenfor branchen for almindelig rengøring spænder vidt, selvom tre fjerdedele af aktiviteterne udgøres af almindelig rengøring. Således findes også både specialiseret rengøring på bl.a. hospitaler, i nye bygninger og i forbindelse med forsikringsskader, vinduespolering, ejendomsfunktioner, renovation, vagtydelser og desinfektion indenfor branchen for almindelig rengøring. Ud af branchens omsætning på 15,4 mia. kr. kommer en fjerdel eller hvad der svarer til knap fire mia. kr. fra opgaver, som ellers primært ligger i andre brancher. Dette skyldes at branchen igennem årene har påtaget sig flere opgaver for deres kunder, som ligger udenfor branchens oprindelige udgangspunkt. Disse andre opgaver er eksempelvis vinduespolering, specialiseret rengøring, vagt og renovation. Branchens største samlede kundegruppe er det offentlige, hvorfra ca. 30 pct. af omsætningen hentes. Dernæst følger servicesektoren, som bidrager med knap 24 pct. af branchens omsætning og derefter handels- og finanssektoren, som bidrager med knap 22 pct. af branchens samlede omsætning. Det er derfor i meget høj grad almindelig rengøring på kontorer eller lignende arealer, som dominerer branchens aktiviteter. Det offentlige udgør kun ca. 30 pct. af branchens omsætning Andet: 6,9 pct. Fremstillingssektoren: 17,1 pct. Omkring 500 mio. kr. af branchens omsætning kommer fra specialiseret rengøring indenfor sundhedssektoren, selvom potentialet for hospitalsrengøring ifølge DI Services beregninger ligger omkring en mia. kr. Offentlig sektor: 30,3 pct. Handels- og finanssektoren: 21,8 pct. Betydelig brancheglidning indenfor almindelig rengøring Ejendomsfunktioner: 3 pct. Vinduespolering: 5 pct. Specialiseret rengøring: 8 pct. Andet: 10 pct. Omsætningsfordeling på aktiviteter indenfor almindelig rengøring Langt hovedparten (74,2 pct.) af branchens aktiviteter er almindelig rengøring. Kilde: Danmark Statistik (2005) Almindelig rengøring: 74 pct. Omsætningsfordeling på kundetyper Det offentlige bidrager kun med ca. 30 pct. af den samlede omsætning.. Servicesektoren: 23,8 pct. Langt hovedparten af branchens ansatte er ufaglærte, og udgør 89,2 pct. af branchens samlede arbejdsstyrke. Dernæst kommer faglærte med seks pct., personer med videregående uddannelser udgør 3,8 pct. og personer med uddannelser på gymnasielt niveau udgør en pct. af branchens samlede arbejdsstyrke. Den gennemsnitlige sygefraværsprocent i branchen for almindelig rengøring er 5,7 pct., hvilket svarer nogenlunde overens med gennemsnittet for det private erhvervsliv. En af myterne om rengøringsbranchen er, at arbejdet primært foregår i de mørke nattetimer og på andre skæve tidspunkter. Dette er ikke korrekt. Hele 60,4 pct. af rengøringsarbejdet foregår i morgen og dagtimerne og kun 8,8 pct. af arbejdsti-
SIDE 27 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE Ufaglærte er klart dominerende i branchens uddannelsesfordeling Rengøring er ikke lutter natarbejde Arbejdstimer fordelt på et døgn Videregående uddannelse: 3,8 pct. Gymnasielt niveau: 1pct. Faglærte: 6,0 pct. Weekender: 3,5 pct. Nattetimer (22 05): 9 pct. Tidlig morgen (05 08): 34 pct. Ufaglærte: 89,2 pct. Aftentimer (16 22): 27 pct. Dagtimer (08 16): 26 pct. Uddannelsesfordeling i branchen Med lidt mere end 89 pct. af branchens ansatte som er ufaglærte, er branchen for almindelig rengøring, den af servicebrancherne, som har suverænt flest ufaglærte. Kilde: : DI Service Arbejdstimefordeling på et helt døgn Langt hovedparten, eller hvad der svarer til 60,4 pct., af arbejdstimerne indenfor almindelig rengøring foregår i morgen- og dagtimerne. merne ligger om natten. Andelen af nattetimerne svarer nogenlunde overens med gennemsnittet for rengøringsvirksomheder i hele Europa. Dog forholder det sig næsten omvendt i lande som: Belgien, Frankrig, Luxembourg, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig som i gennemsnit har 60,5 pct. af arbejdstimerne i deres respektive rengøringsbrancher liggende i aftentimerne. Dette er i høj grad resultatet af det arbejde, som rengøringsbranchen i Danmark (og flere andre europæiske lande) har gennemført i længere tid, om at indføre synlig rengøring og derved flytte arbejdstimerne fra aften og nat til morgen og dag. Der er en række fordele ved synlig rengøring såsom bedre medarbejdertrivsel og -tilfredshed, som også gør det nemmere at tiltrække arbejdskraften til erhvervet samt at kunden kan spare penge, idet morgen- og dagtimer er billigere end aften- og nattetimer. Desuden har kunden bedre mulighed for at kontrollere rengøringsvirksomhedens indsats. Næsten halvdelen af branchens ansatte (47 pct.) er deltidsansatte hvilket betyder, at branchen for almindelig rengøring er en af servicesektorens mest deltidstunge erhverv. Der er flere forklaringer på dette forhold. For det første findes der mange pladser typiske mindre kontorbygninger, daginstitutioner mv., hvor den daglige rengøringstid ikke muliggør etablering af fuldtidsstillinger. For det andet udføres rengøring som tidligere beskrevet over hele døgnet, hvorfor erhvervet naturligt tiltrækker mange af dem, som foretrækker et deltidsjob eller har rengøring som et ekstrajob i kortere eller længere perioder. Går man tyve år tilbage i tiden var det som regel normen, at virksomheder havde ansat personale i eget regi til at varetage de interne serviceopgaver som rengøring, kantinedrift og postomdeling. Siden da har outsourcingbølgen fået mange rengøringsvirksomheder til at overtage ikke bare rengøringsarbejdet, men i stigende grad også alle mulige andre serviceopgaver.
DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 28 Rengøringsbranchen laver det meste selv Rengøringsvirksomhederne benytter i mindre grad underleverandører til at hjælpe sig med opgaveløsningen, hvilket betyder, at virksomhederne i høj grad selv leverer personalet, der skal til for at løse opgaverne. Således hidrører kun 4,9 pct., eller hvad der svarer til ca. 750 mio. kr., af branchens samlede omsætning fra opgaver, som helt eller delvist er blevet løst med brug af underleverandører. Deltidsmagneten Fordeling mellem antallet af fuldtids- og deltidsansatte Deltidsansatte: 46,9 pct. Krisen kommer som kaldet Branchen for almindelig rengøring lever i høj grad af outsourcing fra deres kunder. Således har ca. 77 pct. af alle virksomheder, ifølge DI Services kundeundersøgelse, i dag outsourcet hele eller dele af deres serviceopgaver (som eksempelvis rengøring, kantine mv.) til en ekstern servicevirksomhed. I krisetider begynder en naturlig tendens mod mere outsourcing og nedskæring, hvor virksomheder generelt koncentrerer sig om at holde fokus på deres kerneforretning alene, og derfor får andre til at udføre de opgaver, som virksomhederne hidtil selv har klaret. Således forventer 16 pct. af landets private virksomheder, at deres efterspørgsel efter serviceydelser i 2009 vil stige lidt eller meget. Fordeling mellem fuldtids- og deltidsansatte Branchens ansatte er delt næsten ligeligt mellem fuldtids- og deltidsansatte, men en lille overvægt af fuldtidsansatte. Fuldtidsansatte: 53,1 pct. Rengøringsbranchen er tredoblet på mindre end 20 år Rengøringsbranchens samlede omsætning i Europa i mia. kr. 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2005 2006 < Fuld fart på Rengøringsbranchen har på mindre end 20 år tredoblet sin omsætning i hele Europa fra ca. 135 mia. kr. i 1989 til næsten 410 mia. kr. i 2006 (2008-priser). Den kraftige vækst skyldes både outsourcing af interne serviceopgaver og udvidelse af porteføljen til at omfatte meget andet end alene traditionel rengøring. Kilde: EFCI (European Federation of Cleaning Industries)
SIDE 29 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE SPECIALISERET RENGØRING Branchen for specialiseret rengøring omfatter specialiseret rengøring af bl.a. svømmebassiner, toge, busser, fly, indvendig rengøring af tanke, tankvogne og tankskibe, desinfektion og skadedyrsbekæmpelse, skadeservice, gadefejning og rydning af sne og is o. lign. Branchen omsatte i 2008 for 1,6 mia. kr., hvilket svarer til ca. otte pct. af den samlede omsætning på området for renhold og vedligeholdelse. Branchen beskæftigede i 2008 omkring 2.000 personer. Branchen har siden 2001 oplevet en markant vækst på næsten 135 pct. eller hvad der svarer til en meromsætning på omkring 940 mio. kr. og tendensen ser ikke ud til at fortage sig. Siden 2006 er væksten i branchen nærmest eksploderet og i perioden 2006 2008 er der skabt en meromsætning på 474 mio. kr. eller hvad der svarer til en samlet vækst på 40,5 pct. I forbindelse med vurdering af væksten i omsætningen skal man være opmærksom på skadeserviceområdet, som udgør en pæn del af den samlede branche. Skadeserviceområdet er et meget fluktuerende område, hvor store efterårs- og vinterstorme, perioder med voldsomme skybrud og oversvømmelser mv. tydeligt kan aflæses i omsætningen. Derfor vil omsætningen svinge betydeligt fra år til år afhængigt af forekomsten af storme, skybrud eller andre større katastrofer. Således bidrog fyrværkeriulykken i Kolding-forstaden Seest i 2004 også ganske positivt til skadeservicebranchens omsætning, på trods af ulykkens katastrofale og negative konsekvenser. Således forventer branchen i 2009 en gennemsnitlig vækst i omsætningen på ca. 15 pct. i forhold til 2008, hvilket betyder at omsætningen forventes at ramme 1,9 mia. kr. ved udgangen af 2009. Mange forskellige specialiserede rengøringsydelser Vinduespolering: 9 pct. Anden specialiseret rengøring: 34 pct. Andet: 9 pct. Omsætningsfordeling på aktiviteter Branchens tre største aktiviteter er hhv. anden specialiseret rengøring, rengøring ifm. forsikringsskader samt almindelig rengøring. Kilde: Danmarks Statistik (2005) Almindelig rengøring: 18 pct. Specialiseret rengøring ifm. nyt byggeri: 7 pct. Specialiseret rengøring ifm. forsikringsskader: 23 pct. Gazellevækst siden 2006 Branchens omsætning i mio. kr. 2.000 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 < Omsætning indenfor specialiseret rengøring I 2008 omsatte branchen for specialiseret rengøring for lidt over 1,6 mia. kr. og forventer samtidig at omsætningen vil stige i 2009 med ca. 15 pct. til knap 1,87 mia. kr. Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger
DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 30 Branchestruktur Branchen for specialiseret rengøring består af mange forskellige slags virksomheder. Disse virksomheder har det tilfælles, at de alle foretager særlige former for rengøring, som adskiller sig fra den såkaldte almindelige rengøring, eller hvad vi normalt betragter som rengøring. Derfor samler denne branche virksomheder, som beskæftiger sig med bl.a.: Desinfektion, skadedyrsbekæmpelse, rensning, affugtning, is- og snerydning samt skadeservice. Der er derfor også stor forskel på, hvilke virksomheder branchen udgøres af, idet der både er større rengørings- og servicevirksomheder, entreprenører og mindre specialiserede virksomheder. Branchen benytter i mindre grad underleverandører, hvilket kommer til udtryk ved at kun 1,4 pct., eller hvad der svarer til ca. 23 mio. kr., af den samlede omsætning genereres ved brug af underleverandører. Kunderne i branchen for specialiseret rengøring er bredt forankret og der er således ingen domi- Bredt forankret kundegrundlag nerende kundetype. Den største kundegruppe er servicesektoren som bidrager med 29,8 pct. af den samlede omsætning, skarpt efterfulgt af hhv. det offentlige (25 pct.), handel og finanssektoren (20,3 pct.) samt fremstillingssektoren med 20,2 pct. af den samlede omsætning. Branchen for specialiseret rengøring beskæftiger ca. 5.000 personer, hvoraf ca. 73 pct. eller hvad der svarer til ca. 3.650 er ufaglærte. Dernæst følger ca. 600 personer eller hvad der svarer til 11,5 pct. af de ansatte i branchen som er faglærte. Dette illustrerer meget godt, at selvom branchen kaldes for specialiseret rengøring, så er uddannelsesfordelingen ikke markant anderledes fra almindelig rengøring, hvor knap 90 pct. er ufaglærte. Ufaglærte dominerer branchens uddannelsesfordeling Gymnasielt niveau: 6,6 pct. Faglærte: 11,5 pct. Videregående uddannelse: 8,8 pct. Andet: 5 pct. Fremstillingssektoren: 20,2 pct. Ufaglærte: 73,2 pct. Offentlig sektor: 25 pct. Servicesektoren: 29,8 pct. Handels- og finanssektoren: 20,3 pct. Uddannelsesfordeling Branchen for specialiseret rengøring er klart domineret af ufaglærte, som tæller for 73,2 pct. af det samlede antal ansatte. Omsætningsfordeling på kundetyper Branchens kunder er bredt forankret og der er således ingen dominerende kundegruppe indenfor specialiseret rengøring.
SIDE 31 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE VINDUESPOLERING Branchen for vinduespolering omfatter: Polering og pudsning af vinduer for både private forbrugere, virksomheder og offentlige institutioner. Branchen omsatte, ifølge Danmarks Statistik, i 2008 for 897 mio. kr., hvilket svarer til ca. fire pct. af den samlede omsætning indenfor renhold og vedligeholdelse. Dertil kommer den mængde af vinduespolering, som udføres af virksomheder der er registreret i andre brancher, såsom virksomheder indenfor almindelig rengøring og specialiseret rengøring. I branchen for almindelig rengøring udgør vinduespolering ca. 700 mio. kr. og i branchen for specialiseret rengøring udgør vinduespolering ca. 100 mio. kr., hvilket betyder, at branchens reelle omsætning ligger i omegnen af 1,7 2 mia. kr. I det følgende bruges dog det officielle omsætningstal fra Danmarks Statistik. Branchen beskæftiger omkring 2.300 personer. Siden 2001 har branchen for vinduespolering oplevet en solid og forholdsvis stabil vækst på samlet set 40,5 pct., eller hvad der svarer til en meromsætning på 273 mio. kr., i 2008-priser. Branchen forventer i 2009 en gennemsnitlig vækst i omsætningen på fem pct. i forhold til 2008, hvilket betyder, at branchens samlede omsætning, hvis forventningerne indfries, vil stige til ca. 940 mio. kr., i forhold til de officielle omsætningstal fra Danmarks Statistik. Med mere end 60 mio. m2 vinduesareal i Danmark, hvoraf ca. tre fjerdedele befinder sig i landets privatboliger og den sidste fjerdedel befinder sig i kontorbygninger, offentlige institutioner, hospitaler, fabrikker butikker mv., er det DI Services vurdering, at markedspotentialet for vinduespolering ligger i omegnen af fem mia. kr., hvilket er omkring en fordobling af det nuværende effektive marked. Heraf er hovedparten af markederne for B2B og B2G segmenterne allerede mættet, mens markedet for B2C-segmentet er langt mindre udnyttet. Branchestruktur Branchen domineres af nogle få store virksomheder, som oftest også er større servicevirksomheder, der tilbyder en bred vifte af serviceydelser, hvor vinduespolering indgår som en del af disse. Derudover findes en meget omfattende række mindre vinduespolerervirksomheder, som oftest er betydelig mere lokalt orienterede. Branchen er stærkt præget af, at vinduespolerervirksomhederne er enkeltmandsvirksomheder, hvilket kan illustreres ved Danmarks Statistiks opgørelse over beskæftigede i branchen i 2006; hvor der var ca. 1.600 beskæftigede, hvoraf ca. 600 var ansatte. Størstedelen af branchens beskæftigede er således selvstændige. Af branchens samlede omsætning på knap 900 mio. kr., blev kun 4,7 pct. af omsætningen i bran- Stabil vækst i vinduespolering Branchens omsætning i mio. kr. 1.000 < 900 800 700 Omsætningsudvikling Branchen for vinduespolering har siden 2001 oplevet en solid vækst, som kun har stået stille i 2006. Således er branchen vokset siden 2001 med 273 mio. kr. (2008-priser). 600 500 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger
DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 32 Bredt forankret kundegrundlag chen, i 2008, genereret ved brug af underleverandører, hvilket svarer til lidt over 42 mio. kr. Offentlig sektor: 21,5 pct. Andet: 5,1 pct. Fremstillingssektoren: 25 pct. Branchens kunder er bredt forankret i alle sektorer, hvor servicesektoren, som den største, bidrager med 27,3 pct. af branchens samlede omsætning, skarpt efterfulgt af hhv. fremstillingssektoren som bidrager med 25 pct. af branchens omsætning, det offentlige med 21,5 pct. af omsætningen samt handel og finanssektoren som bidrager med 21,3 pct. Der er således ingen af kundegrupperne som er klart dominerende. Servicesektoren: 27,3 pct. Handels- og finanssektoren: 21,3 pct. Omsætningsfordeling på kundetyper Branchens kunder er bredt forankret og der er således ingen dominerende kundegruppe indenfor vinduespolering. En tredjedel af branchens ansatte arbejder på deltid Andel af branchens samlede antal ansatte Deltidsansatte: 35,2 pct. Fuldtidsansatte: 64,8 pct. Fordeling mellem fuldtids- og deltidsansatte Branchen for vinduespolering består hovedsageligt af fuldtidsansatte, mens ca. en tredjedel er deltidsansatte.
SIDE 33 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE ERHVERVSVASKERIER Branchen for erhvervsvaskerier består af vaskerier, som primært betjener erhvervslivet og offentlige institutioner. Branchen omsatte i 2008 for 2,4 mia. kr., hvilket svarer til 12 pct. af den samlede omsætning på området for renhold og vedligeholdelse. Der er ca. 3.500 ansatte i branchen for erhvervsvaskerier. Siden 2004 har branchen for erhvervsvaskerier oplevet en solid vækst på samlet set 14,8 pct. eller hvad der svarer til en meromsætning på 307 mio. kr. Samtidig forventer branchen en vækst i 2009 på ca. fem pct. i forhold til 2008, hvilket kan betyde, at omsætningen ved udgangen af 2009 vil øges med ca. 120 mio. kr. og derved nå en samlet omsætning på ca. 2.500 mio. kr. De private erhvervsvaskeriers kundefordeling er stærkt domineret af offentlige kunder og kunder indenfor fremstillingssektoren. Tilsammen bidrager disse med knap 70 pct. af branchens samlede omsætning, eller hvad der svarer til ca. 1,7 mia. kr. Som ovenstående figur illustrerer, er langt hovedparten af branchens ansatte ufaglærte og erhvervsvaskerierne følger derved det samme mønster som de øvrige brancher på området. Det er karakteristisk for de servicebrancher, hvor hovedparten af arbejdsopgaverne ikke kræver nogen særlig form for uddannelse eller specialisering og som derfor med en forholdsvis simpel og hurtig optræning, kan gennemføres af stort set enhver, at også hovedparten af virksomhedernes medarbejdere er ufaglærte. Det offentlige dominerer kundegrundlaget Offentlig sektor: 35,8 pct. Omsætningsfordeling på kundetyper Erhvervsvaskeriernes kundegrundlag domineres klart af det offentlige samt fremstillingssektoren som tilsammen bidrager med godt 70 pct. af branchens omsætning. Andet: 9,5 pct. Servicesektoren: 14,8 pct. Fremstillingssektoren: 33,2 pct. Handels- og finanssektoren: 6,7 pct. Solid og jævn vækst i erhvervsvaskerierne Branchens samlede omsætning i mio. kr.* 3.000 < 2.500 2.000 Omsætningsudvikling Branchen for erhvervsvaskerier har siden 2006 oplevet en solid vækst. Således er branchen, siden 2006, vokset med 307 mio. kr. (2008-priser), eller hvad der svarer til 14,8 pct. 1.500 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger *Grundet databrud starter grafen først i 2004.
DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 34 Vaskeriernes fokus på energi- og C02- reduktion har sparet Aalborg væk Vaskeribranchen har haft stort fokus på reduktion af ressourceforbruget de seneste 12 år. Således har erhvervsvaskerierne reduceret deres forbrug af procesenergi med 33,5 pct., elforbrug med 17,9 pct. og vandforbrug med 28,6 pct. i løbet af de seneste 12 år, pr. produceret kilo. Tilsammen har branchen på de 12 år sparet energi, svarende til ca. 60.000 husstandes udledning af CO2 (ca. 258.000 tons CO2), eller hvad der svarer til et byområde på størrelse med Aalborg. En stor del af branchen deltog i slutningen af 1990 erne i et projekt under Miljøstyrelsen med det formål at lade vaskerierne miljøcertificere jf. ISO 14001. Dette betød, at erhvervsvaskerierne relativt tidligt har haft fokus på at reducere miljøpåvirkningerne af deres produktion. Hermed har branchen været på forkant med den øvrige tendens i samfundet, hvor miljø- og klimapåvirkninger først i de senere år, for alvor har fået momentum. Ressourceforbrugets betydning for driftsomkostningerne samt pres fra de offentlige kunder, er de vigtigste årsager til, at erhvervsvaskerierne på et tidligt tidspunkt er gået forrest i kampen om, at nedbringe ressourceforbruget. Udviklingen fortsætter på vaskerierne, der stadig arbejder med at finde nye teknologier til reduktion og genvinding af ressourcer fra processerne. Tre fjerdedele af branchens ansatte er ufaglærte Andel af branchens samlede antal ansatte Gymnasielt niveau: 8,9 pct. Faglærte: 10,1 pct. Uddannelsesfordeling Branchen for erhvervsvaskerier adskiller sig ikke væsentligt fra de øvrige brancher på området for renhold- og vedligeholdelse, hvor hovedparten af branchernes ansatte er ufaglærte. Videregående uddannelse: 7,5 pct. Ufaglærte: 73,5 pct.
SIDE 35 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE