Læsning på mellemtrinnet

SIDE 16 Læsning på mellemtrinnet Når eleverne begynder på mellemtrinnet forventes det, at eleverne for de flestes vedkommende har opnået en sikker automatiseret afkodning. Opgaven er nu at bevare læselysten og videreudvikle den sikre læsning, læsehastighed og samtidig udvikle god læseforståelse gennem arbejde med forskellige læseforståelsesstrategier og dermed en aktiv læseindstilling. Forældrene har fortsat medansvar for elevernes daglige læsning og må medinddrages i en fortsat vedholdende indsats for læsning. Undervisning i faglig læsning er hele klasseteamets ansvar og vejen til at læse for at lære. For at have en aktiv læseindstilling og en god læseforståelse må læseren have en god sprogforståelse dvs. et godt ord- og begrebskendskab, god syntaktisk forståelse. Kendskab til tekstbånd. God læseforståelse er vigtig for at få gode læseoplevelser og dermed fortsat læselyst. Læserens viden om verden, viden om tekster og læserens aktive brug af sin viden er af stor betydning for at oparbejde en god læseforståelse ligesom evnen til at danne inferenser er det. Lærerens modellering af de enkelte elementer i læseforståelse er en vej til indarbejdelse af gode læseforståelsesstrategier. Strategier, som er kendetegnende for gode læsere, beror på gode metakognitive kompetencer, bevidsthed om strategivalg og overvågning af egen læsning med hensyn til forståelse. Hvad gode læsere gør: se bilag 1 Læsepolitik mellemtrinnet 1. udg. Juni 2013

SIDE 17 LÆSNING I 4. KLASSE FORMÅL: AT KONSOLIDERE LÆSNINGEN VED AT ELEVERNE LÆSER MEGET OG VARIEREDE TEKSTER VORES PRAKSIS Læsetræning med fokus på tekstforståelse og sprogforståelse Fokus på faglig læsning og læsning i fagene Fortsat fokus på gode læsevaner og læsning hjemme hver dag Tiltag: Læsebånd uge 45-48 AT SKABE LÆSE- RE MED EN AKTIV LÆSEINDSTILLING AT BEVARE LÆSELYSTEN UNDERVISNING i LÆSNING SKAL FREMGÅ AF FAGENES ÅRSPLANER MÅL TRINMÅL EFTER 4. KLASSE Det talte sprog: 1. Læse tekster op med tydelig artikulation og betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel Det skrevne sprog - læse 2. Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster 3. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier 4. Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk 5. Kende forskellige læseteknikker 6. Tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad 7. Udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt 8. Læse alderssvarende skøn og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse 9. Læse sig til danskfaglig viden 10. Læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste 11. Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner 12. Søge og vælge skøn og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier 13. Læse lette og korte norske og svenske tekster VEJLEDNING OG IDEER TIL AT OPNÅ MÅLENE 1. Idé til hvordan det kan gøres: hver uge får et par elever til opgave at læse en kort skønlitterær tekst op for resten af klassen. Eleven skal øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver flydende og med optimal artikulation og betoning. Brug fx Louis Jensens Firkantede historier. 2/6. Ved slutningen af 4. kl. bør elevens læsehastighed ved læsning af alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 20-25) være 120-150 ord pr. minut. Mål elevernes læsehastighed ved skoleårets start,, midtvejs og ved afslutningen af skoleåret. Det er afgørende,at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. 3. En læseforståelsesstrategi er en bevidst målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. En samlet oversigt over læseforståelsesstrategier kan ses i bilag s..vælg ud hvad I vil arbejde med på dette klassetrin. 4. På dette klassetrin kan eleven rådføre sig med kammerater, læreren eller evt. slå op i ordbog. Det vigtigste er, at eleven aktivt gør noget, når hun/ han læser noget hun/han ikke forstår. 5. En læseteknik eller læsemåde er en måde at læse teksten på. Nærlæse: læse hele teksten grundigt. I detaljen kan der skelnes mellem at læse på linien, mellem linierne og bag linierne Det er en god idé at træne dette i forbindelse med læsning af skønlitterære tekster, da det tvinger læseren til at læse aktivt. Brug fx kolonnenotat. 7. Ved slutningen af 4. kl. bør eleven kunne udfærdige et resumé af en læst tekst. 11. Det vil være en god idé at holde styr på, hvad og hvor meget den enkelte elev læser i løbet af året. fx ved læsekontrakt på bogkassen i elev-intra. Stil krav om at der læses minimum 20 min. om dagen derhjemme. Antal sider i læsekontrakten differentieres efter elevernes læseformåen. Læsepolitk mellemtrinnet 1. udgave juni 2013

SIDE 18 MÅL FOR LÆSNING I FAGENE LÆSNING I 4. KLASSE Matematik 1. læse enkle faglige tekster samt anvende for forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk 2. læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer Natur/teknik 1. arbejde med faglig læsning: centrale ord og begreber, førfaglige ord. Opmærksomhed på forskellige former for tekster: faktaboks, diagram, Historie og kristendom 1. der indføres og anvendes efterhånden forskellige læseteknikker: punktlæsning, skanne og skimmeteknikker, oversigtslæsning, nærlæsning og fragmentlæsning. Læsning af billedtekste, hjemmesider Læse bevidst og målrettet 2. Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé og tidslinie Faglig læsning: Introduktion af organiseringsstrategier: Kolonnenotat Tankekort Klasseteamet samarbejder om tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning i faglig læsning. Eksempel på arbejde teamets arbejde med faglig læsning: Trin 1: Dansklærer introducerer og modellerer strategi. Eleverne øver strategien Derefter modellerer faglærerne strategien i deres fag. Eleverne arbejder med strategien. Trin 2: ny strategi på tilsvarende måde EVALUERING Læsetest SL40 National test i læsning i foråret. Prøvetest tilbydes i efteråret. Elevplan Elevsamtale Løbende evaluering af elevernes læsning Klasselæsekonference afholdes i foråret Læsepolitik mellemtrinnet 1. udgave juni 2013

SIDE 19 LÆSNING I 5. KLASSE FORMÅL: AT KONSOLIDERE LÆSNINGEN VED AT ELEVERNE LÆSER MANGE OG VARIEREDE TEKSTER AT SKABE LÆSERE MED EN AKTIV LÆ- SEINDSTILLING AT STYRKE OG BE- VARE LÆSELYSTEN UNDERVISNING I LÆSNING SKAL FREMGÅ AF FAGENES ÅRSPLANER VORES PRAKSIS Læsetræning med fokus på tekstforståelse og sprogforståelse Fokus på faglig læsning og læsning i fagene Fortsat fokus på den daglige selvstændige læsning derhjemme MÅL FOR LÆSNING I DANSK Det talte sprog: 1. Læse tekster op med tydelig artikulation og betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og formål Det skrevne sprog - læse: 2. Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper 3. Anvende forskellige læseforståelsesstrategier i sprogligt udviklende tekster 4. Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger 5. Kende forskellige læseteknikker 6. Udvikle læsehastighed 7. Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form 8. Læse alderssvarende skøn og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse 9. Begynde at læse sig til danskfaglig viden Tiltag: Læsebånd i ugerne 45-46-47-48 10. Læse med begyndende bevidsthed om eget udbytte af det læste. 11. Udvikle hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur 12. Med støtte søge og vælge skønlitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning 13. Læse lette norske og svenske tekster IDEER til MATERIALER Læsepolitik mellemtrinnet 1.udgave juni 2013

SIDE 20 LÆSNING I 5. KLASSE VEJLEDNING OG IDEER 1. Da der er fokus på en fortolkende betoning ved oplæsning, vil det være oplagt at en elev hver dag/uge i en periode får til opgave at læse et digt/ en lille tekst op for resten af klassen. Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver så optimal som muligt for eleven (flydende, god artikulation og fortolkning). 2. + 6. For at træne hastighed uden at forståelsen går tabt, skal der arbejdes målrettet med dette. Ved slutningen af 5.kl. er målet for elevernes læsehastighed ved læsning af alderssvarende, skønlitterær tekst ( LIX 25-30) 150-170 ord/min. 3. Læseforståelse består af mange elementer og en læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst. 4. Det anbefales at have ordbøger til rådighed i klassen. Eleverne skal kunne få hjælp til stavning og bøjning af ord, samt til at finde frem til betydningen af ukendte ord. 5. En læseteknik eller læsemåde er en bestemt måde at angribe en tekst på. Det er en besvarelse af spørgsmålet: Hvordan skal jeg læse? I 5.kl. er det ikke nok, at eleverne kan nærlæse. Elevernes læseteknikker skal til også at omfatte punktlæsning (her søges efter en bestemt oplysning i teksten) og oversigtslæsning (få overblik over en tekst / et materiale). Overblikslæsning er oplagt at bruge, når eleven på biblioteket skal finde materialer til en bestemt opgave. 7. Eleverne skal kunne lave et resumé og et referat af en tekst. I Læs med! er begge notatteknikker gennemgået. 11. + 12. Der skal stadig holdes øje med, hvad og hvor meget den enkelte elev læser. Lav et læsebarometer, læsekontrakt eller lignende til hver elev. Stil krav om at der læses minimum 25-30 min. om dagen derhjemme. Stil individuelle krav, der tilgodeser den enkelte elevs læseudvikling. Sæt mål for elevens egen læsning sammen med eleven. Et godt udgangspunkt vil være 2000 2500 sider i løbet af året. Samarbejd med skolebibliotekarerne, som bl.a. kan være behjælpelig med at finde gode titler frem. MÅL FOR LÆSNING I FAGENE (Nye fælles mål) Matematik 1. Læse enkle faglige tekster samt forstå og anvende informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. 2. Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer. Natur/teknik: 1. Arbejde med faglig læsning: centrale ord og begreber, førfaglige ord. Opmærksom på forskellige former for tekster: faktaboks, diagram m.m. Historie og kristendom: 1. Der indføres efterhånden forskellige læseteknikker: punktlæsning, skanne og skimmeteknikker, oversigtslæsning, nærlæsning og fragmentlæsning. 2. Læsning af billedtekster og hjemmesider. 3. Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé og tidslinje. EVALUERING Dansklærerens daglige observationer. I maj/juni : Læs 5 Læsepolitik mellemtrinnet 1.udgave juni 2013

SIDE 21 LÆSNING I 6. KLASSE VORES PRAKSIS FORMÅL: AT KONSOLIDERE LÆSNINGEN VED AT ELEVERNE FORTSAT LÆSER MEGET OG LÆSER VARIEREDE TEKSTER Fortsat læsetræning med fokus på tekstforståelse og sprogforståelse Fokus på læsemål og læsemåde (hvad? hvorfor? hvordan?) Fokus på faglig læsning og læsning i fagene Fortsat fokus på elevernes daglige selvstændige læsning Faste tiltag: Læsebånd i ugerne 45-46-47-48 Læsemaraton i stjerneuge. AT FASTHOLDE LÆSERE MED EN AKTIV LÆSEIND- STILLING FORTSAT STYRKE OG BEVARE LÆSELYSTEN UNDERVISNING I LÆSNING SKAL FREMGÅ AF FAGENES ÅRSPLANER MÅL FOR LÆSNING I DANSK - fra Trinmål Det talte sprog: 1. Læse tekster med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genrer og formål Det skrevne sprog - læse: 2. Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper 3. Anvende forskellige læseforståelsesstrategier i sprogligt udviklende tekster 5. Anvende forskellige læseteknikker 6. Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad 7. Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form 8. Læse alderssvarende skøn og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse 9. Læse sig til danskfaglig viden 10. Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste 11. Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur 12. Søge og vælge litteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning 13. Læse lette norske og svenske tekster 4. Søge ordforklaringer til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger IDEER til MATERIALER Hanne Fabrin m.fl.: Læs med! (læsetræning) Læsepolitik mellemtrinnet 1.udgave juni 2013

SIDE 22 VEJLEDNING OG IDEER LÆSNING I 6. KLASSE 1. Elevernes skal fortsat vænnes til og trænes i at læse op for andre. Det gælder ikke kun egne tekster,men også andre skønlitterære tekster. Det kunne på dette klassetrin være gyserhistorier eleverne læste op for hinanden. Eleverne skal have mulighed for at forberede deres oplæsning, så oplæsningen bliver så optimal som mulig. Kravene til artikulation og fortolkning som udtryk for forståelse skærpes i forhold til 5.kl. 2+6. Læsehastigheden skal der fortsat arbejdes med, dog må hastigheden ikke øges på bekostning af forståelsen af det læste. Ved slutningen af 6.kl. er målet at kunne læse 170-200 ord/min. ved læsning af alderssvarende skønlitterære tekster (LIX 30-35) Det kan være en god idé at måle elevernes læsehastighed ved begyndelsen af skoleåret, midtvejs og ved slutningen af skoleåret. For at sikre forståelsen, bør der udarbejdes kontrolspørgsmål til den læste tekst. For at øge fokus på at eleverne skal tilpasse tempoet til teksten, kan samme øvelse laves med faglige tekster. 3. Læseforståelse består af mange elementer. En læseforståelsstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under og efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen se bilag xx. Det er en fordel, hvis det aftales i teamet at fokusere på udvalgte stategier, der kan trænes i flere fag. 4. Fra 6.kl. bør det være en automatiseret arbejdsgang, at eleverne af sig selv søger efter svar i ordbøger og/eller elektroniske medier, når de støder på ord, de ikke forstår. Der skal derfor være ordbøger til rådighed for eleverne på skolen og hjemme. 5. Læseteknikkerne nærlæsning, punktlæsning ( kaldes nogle steder for skanning) og oversigtslæsning konsolideres og videreudvikles. Teknikkerne bør ikke kun bruges i bøger, men også trænes på internettet på udvalgte hjemmesider. 7. Eleverne bør i slutningen af 6.kl. selvstændigt kunne udarbejde et resumé og et referat af en tekst. I Læs med! Er dette gennemgået. 9+10+12. Det gælder om at gøre eleverne til aktive læsere, som selv gør noget for at øge udbyttet af det læste. 11. Det er stadig nødvendigt at holde øje med, hvad og hvor meget den enkelte elev læser. Lav læseaftaler/ læsebarometer med hver enkelt elev. Stil krav om at der læses minimum 25-30 min. Om dagen derhjemme. Stil individuelle mål, der tilgodeser den enkelte elevs læseudvikling. Et godt udgangspunkt vil være 3000 sider i løbet af året. Hver uge gøres der status, evt. i forbindelse med bibliotekstimen, så der hele tiden støttes op om elevens læsning. MÅL FOR LÆSNING I FAGENE (Nye fælles mål) Matematik 1. Læse enkle faglige tekster samt forstå og anvende informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk 2. Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer Natur/teknik: 1. Arbejde med faglig læsning: centrale ord og begreber, førfaglige ord Opmærksom på forskellige former for tekster: faktaboks, diagram m.m. Historie og kristendom: 1. Der indføres efterhånden forskellige læseteknikker: punktlæsning, skanne og skimmeteknikker, oversigtslæsning, nærlæsning og fragmentlæsning 2. Læsning af billedtekster og hjemmesider 3. Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé og tidslinje EVALUERING Dansklærerens daglige observationer I foråret: TL 1 National læsetest Klasselæsekonference Læsepolitik mellemtrinnet 1.udgave juni 2013

Bilag 1 Oversigt over hvad der kendetegner gode og selvstændige læsere i modsætning til svage uselvstændige læsere: Gode og selvstændige læsere Svage og uselvstændige læsere Før læsnin gen Aktivere tidligere viden Forstår målet og hensigten med læsningen Vælge passende strategier Begynder at læse uden at forberede sig Læser uden at vide hvorfor Læser uden at vide, hvordan teksten skal gribes an Under læsnin gen Er fokuserede og opmærksomme Kommer med antagelser og forslag Bruger opklarende strategier, når de ikke forstår Bruger sammenhængen i teksten til at forstå nye ord bedre Organiserer og sammenholder ny information med tidligere information Overvåger egen forståelse Er bevidste om, hvornår de forstår Er bevidste om, hvad de har forstået Bliver let distraherede Læser for at blive færdige Registrerer ikke, når de måske ikke har forstået Registrerer ikke, hvilke ord og begreber der er vigtige Forstår ikke, hvordan teksten er struktureret Tilføjer ny information i stedet for at sammenholde den med tidligere information Er ikke klar over, at de ikke forstår Efter læsningen Reflekterer over der, de har læst Opfatter succes so, et resultat af indsats Opsummerer det vigtigste Fremdrager ekstrainformation fra andre kilder Holder op med at tanke over indholdet, når de har læst færdig Opfatter succes som et resultat af held Roe 2010 s.117

Bilag 2 Læseforståelse Læseforståelsesstrategier kan inddeles i fire hovedkategorier: Hukommelsesstrategi : anvendes for at huske tekstens indhold. Fx genlæsning, understregning, nøgleord eller tage notater undervejs Organiseringsstrategi: anvendes for at sammenfatte og ordne tekstens indhold og skaffe sig overblik over betydningen. Fx begrebskort, tankekort, fortælleansigter der hjælper til at få orden på indholdet Elaboreringsstrategi: med elaboreringsstrategi kombinerer læseren den nye viden med allerede eksisterende viden. Hvad ved vi? Hvad vil vi gerne vide? Efter læsning: hvad ved jeg nu? Skrivning hjælper her med at fastholde den nye viden. Overvågningsstrategi: læse med bevidsthed om egen forståelse. At kunne stille sig selv forståelsesspørgsmål. Forstår jeg det jeg læser? Hvis ikke hvordan kan jeg så komme til at forstå det? Læse teksten igen. Slå ord op. Supplerende viden hentes fra andre kilder. Søge hælp. Skrivning er af stor betydning her skrivelæse notere sine spørgsmål og slutte af med at søge svar på dem.

Bilag 3 Læseforståelse Udvikles ved en aktiv læseindstilling Hvad skal jeg læse? l Hvorfor skal jeg læse? Hvordan skal jeg læse? Genrekendskab -hvilken slags tekst? -skønlitterær tekst -fagtekst - Læseformål Ex.: -besvare spørgsmål -lave referat -få viden -en oplevelse -egen fornøjelse Læsemåde Ex.: -nærlæse -punktlæse -oversigtslæse -skimme Sprogforståelse: -ordkendskab -begrebskendskab -udtryk -talemåder Kendskab til tekster: -genrer Baggrundsviden: -erfaringer -oplevelser -sanseindtryk Tekstforståelse -danne inferencer -tekstbånd -læse på, mellem og bag linjerne Elementer, der indgår i læseforståelse i forhold til teksten Aktiv læseindstilling -læseforståelsesstrategier Afkodning -flydende læsning -læsehastighed Før, under og efter læsning Danne indre forestillingsbilleder af det læste

Bilag 4 Læsehastighed - en rettesnor for udviklingen Efter 2. klasse Efter 4. klasse Efter 6. klasse Efter 9. klasse Læsehastighed kunne læse let børnelitteratur for aldersgruppen med ca. 100 ord pr. minut kunne læse let børnelitteratur for aldersgruppen med ca. 150 ord pr. minut kunne læse let børnelitteratur for aldersgruppen med ca. 200 ord pr. minut kunne læse let skønlitteratur med ca. 250 ord pr. minut kunne læse udfordrende tekster med ca. 60 ord pr. minut Kunne læse sprogligt udfordrende tekster for aldersgruppen med ca. 100 ord pr. minut Kunne læse sprogligt udfordrende tekster for aldersgruppen med ca. 140 ord pr. minut Kunne læse udfordrende tekster med ca. 170 ord pr. minut Kilde: Fælles Mål dansk 2009

Bilag 5 Faglig læsning Eleverne skal have støtte til at få erfaringer med en strategi 1. Præsenter strategien Hvad/hvorfor? 2. Modeller Hvordan? Introducer strategien for eleverne. Forklar formålet med at bruge den. Find en tekst, og vis eleverne, hvordan du selv bruger strategien. Fortæl eleverne, hvad du tænker på imens. Forklar, hvorfor du gør det, du gør. Formålet er at gøre din tænkning så synlig for eleverne som muligt. 3. Eleverne skal have mulighed for at øve sig i at bruge strategien sammen med nogen Du må støtte eleverne i at bruge strategien på en god måde, mens de øver sig. Det kan fint foregå ved makkerarbejde eller gruppearbejde, hvor de støtter hinanden i brugen, og hvor du støtter eleverne efter behov, finder tegn på fremskridt og tegn på usikkerheder, som kræver mere modellering. Drøft med dit team, hvordan I kan koordinere det. 4. Eleverne skal have mulighed for at øve på egen hånd Eleverne skal arbejde selvstændigt med at anvende strategien i eget læsearbejde. Det giver dem og læreren mulighed for at opdage tegn på fremgang og usikkerheder. 5. Evaluering internalisering Drøft med eleverne, hvordan det går med at bruge strategien. Hvad er den særlig god til? Hvor langt er eleverne kommet med at bruge strategien uden at skulle mindes om det? Kilde: uvm faglig læsning