Særlig Sensitiv. - sku det være noget særligt?

Syddansk Universitet Bacheloruddannelsen i Psykologi Særlig Sensitiv - sku det være noget særligt? Vejleder: Christian Gerlach B12: Bachelorprojekt, (F14) Forfatter:, 23.06.1980 312713 Antal typografiske enheder: 47.932

RESUMÉ HSP (Highly Sensitive Person) er et begreb, der er kommet større opmærksomhed på i Danmark gennem de seneste år, hvor det også benævnes særlig sensitivitet. Begrebet kommer oprindelig fra USA og beskriver et temperament-træk, der ifølge ophavskvinden Elaine. N. Aron, medfører et svagt nervesystem og dybere bearbejdning af indtryk. Nogle opfatter det som en lidelse eller sygdom, mens andre opfatter det som en tænkt konstruktion uden videnskabeligt fundament. Formålet med denne opgave var at undersøge, hvad den videnskabelige baggrund for HSP er og om det er udtryk for en lidelse. Dette blev blandt andet gjort ved at trække paralleller til tidligere forskning i temperament, som har ligheder med HSP og ved at inddrage eksperimentelle studier med objektive fund, der har anvendt HSP-skalaen. Der blev også lavet en analyse af de vanskeligheder, som er forbundet med HSP med det formål at undersøge, om HSP kan opfattes som en lidelse. Teorien om HSP synes at være forankret i tidligere forskning i temperament og lever overordnet op til de kriterier, som man normalt bedømmer en god teori ud fra. Teorien har dog også nogle svagheder, særligt omkring HSP-skalaen, som Aron & Aron (1997) har udviklet. Dette gør skalaen uegnet til klinisk brug på nuværende tidspunkt. Fremtidig forskning bør fokusere på begrebsvalidering og diskriminering af HSPskalaen, samt evt. revidering af teorien og skalaen i tråd med nye fund. Teorien om HSP kan bibringe nye perspektiver til eksempelvis forskning i biologisk psykologi. B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 3 af 43

INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé... 3 Indholdsfortegnelse... 4 INDLEDNING & METODE Problemformulering... 7 Opgavens opbygning... 8 Del I - Hvad er den videnskabelige baggrund for HSP?... 8 Del II i hvor høj grad er HSP udtryk for en lidelse, der kan sidestilles med en diagnose? 8 Konklusion & Perspektivering... 9 Begrebsafklaring... 9 HSP, særligt sensitiv, højsensitiv og SPS... 9 Lidelse... 9 Temperament og personlighedstræk... 9 Outcome... 10 Litteraturvalg... 10 DEL I - HVAD ER DEN VIDENSKABELIGE BAGGRUND FOR HSP? HSP ifølge ophavskvinden Elaine N. Aron... 11 Redegørelse for tidligere forskning i temperament... 13 Kagan s Behavioral Inhibition... 13 Gray s neurobiologiske BIS/BAS-system... 13 Komparative fund peger på evolutionær overlevelsesstrategi... 14 Analyse/diskussion af ligheder mellem HSP og tidligere forskning i temperament... 14 HSP-skalaen, dens udvikling og psykometriske egenskaber... 15 HSP-skalaens psykometriske egenskaber... 16 Analyse/diskussion af HSP-skalaen og dens anvendelse... 17 Objektive fund i studier, der har anvendt HSP-skalaen... 18 Kritik af studierne og vurdering af deres betydning... 20 B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 4 af 43

Den mest simple teori... 21 Sårbarheds/stress-modellen og HSP behov for en modifikation... 21 Opsummering/delkonklusion Hvad er den videnskabelige baggrund for HSP?... 23 DEL II - I HVOR HØJ GRAD ER HSP UDTRYK FOR EN LIDELSE, DER KAN SIDESTILLES MED EN DIAGNOSE Dysfunktion, distress, afvigelse og farlighed - fire kriterier for abnormalitet... 24 Vurdering af HSP ud fra de fire kriterier... 25 Diskussion af HSP i forhold til normalitet, kliniske implikationer og selvdiagnosticering... 26 Delkonklusion i hvor høj grad er HSP udtryk for en lidelse, der kan sidestilles med en diagnose?... 28 KONKLUSION & PERSPEKTIVERING Konklusion... 29 Perspektivering... 30 Referencer... 33 Bilag 1 Pilotundersøgelse... 36 Kommentarer til undersøgelsen... 36 Deskriptiv statistik... 37 Kommentarer... 40 Bilag 2 HSP-skalaen... 43 B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 5 af 43

INDLEDNING & METODE I efteråret 2013 stillede Liselott Blixt (DF) følgende spørgsmål til den daværende Sundhedsminister (Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg 2012-13: Svar på sp. 976, 2013): Kan ministeren oplyse hvorfor HSP ikke kan stilles som diagnose? Sensitive voksne/børn oplever det som svært at fungere optimalt, fordi de føler sig bombarderet med voldsomme sanseindtryk. Denne adfærdsform anses som et udtryk for manglende socialt engagement, og da HSP (highly sensitive person) i dag ikke kan stilles som en diagnose, kan eksempelvis forældre til børn med HSP, ingen former for hjælp få. I spørgsmålet henvises der til HSP (Highly Sensitive Person), som i Danmark også beskrives som at være særlig sensitiv. HSP blev første gang omtalt i 1996, hvor den amerikanske psykolog, Elaine N. Aron, udgav en selvhjælpsbog med titlen The Highly Sensitive Person. Bogen henvendte sig til personer, der lige som hun selv, følte sig forkert i forhold til det omgivende samfund og som havde svært ved at leve op til dets idealer, men som manglede en forklaring på eller en årsag hertil. Aron mente at have fundet frem til denne årsag, som hun kaldte HSP (Aron, 2010). Særligt sensitive personer har ifølge Aron (2010) et mere sart nervesystem og bearbejder stimuli på et dybere niveau i hjernen, hvilket kan føre til gener i hverdagen, risiko for overstimulering, samt øget behov for at trække sig tilbage fra det sociale rum. Spørgsmålet afspejler dog en generel misforståelse af HSP som en lidelse eller sygdom. En misforståelse, hvis modsætning synes at være lige så udbredt - nemlig at HSP ikke eksisterer. En pilotundersøgelse foretaget i forbindelse med denne opgave viser også sådanne divergente opfattelser og misforståelser omkring HSP (se evt. bilag 1). Som privatperson er jeg jævnlig stødt på begrebet særlig sensitiv, men som fagperson har det mest vakt skepsis hos mig. For hvordan måler man et sart nervesystem? Og hvordan vurderes det, hvor dybt i hjernen stimuli bliver bearbejdet? B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 6 af 43

Aron (2010) skriver da også i forordet til sin seneste bog, at HSP er omgærdet af stor skepsis i de videnskabelige kredse og faglige miljøer og begrunder dette med, at hun ikke har deltaget nok i faglige konferencer, men har koncerteret sig om at give gode råd og vejledning til mennesker med HSP. Det er min oplevelse, at der i Danmark de seneste år er kommet større fokus på HSP og de vanskeligheder, der er forbundet hermed men at interessen synes størst blandt lægmænd, som ikke har den nødvendige psykobiologiske indsigt til at forstå de mekanismer, som menes at ligge bag HSP. Det er formentlig årsagen til, at HSP ofte omtales på en måde, der i større eller mindre grad er baseret på misforståelser. Psykologer synes at være den mest oplagte faggruppe til at beskæftige sig med HSP, da fænomenet trækker tråde til adskillige psykologiske grunddiscipliner, herunder personlighedspsykologi, pædagogisk, klinisk og biologisk psykologi, men som Aron (2010) fremhæver, så er psykologer ofte skeptiske overfor begrebet. Pilotundersøgelsen (se evt. bilag 1), samt observationer gjort i HSP-støttegrupper på de sociale medier (HSP-foreningen, 2012a), tyder på, at dette i en vis udstrækning stadig er tilfældet i dag. Inspireret af spørgsmålet i Folketinget, er formålet med denne opgave derfor at udbrede kendskabet til HSP ved at undersøge dets videnskabelige ophav, samt opfattelsen af HSP som en lidelse. Problemformulering Denne opgave ønsker således at give et psykologfaglig begrundet svar på følgende: Hvad er den videnskabelige baggrund for HSP - og i hvor høj grad er HSP udtryk for en lidelse, der kan sidestilles med en diagnose? B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 7 af 43

Opgavens opbygning Da problemformuleringen rummer to spørgsmål, vil opgaven have en atypisk struktur med to dele, der behandler hvert spørgsmål for sig i forhold til teori, analyse og diskussion, som derfor vil præsenteres løbende i opgaven i den rækkefølge, der bedst egner sig i forhold til det enkelte spørgsmål. DEL I - HVAD ER DEN VIDENSKABELIGE BAGGRUND FOR HSP? Denne del udgør hovedvægten i opgaven. Jeg vil først præsentere og definere begrebet HSP med udgangspunkt i Arons egne beskrivelser, og dernæst vil jeg analysere og vurdere begrebets videnskabelige baggrund ud fra fire kriterier for, hvad der kendetegner en god teori, og som fokuserer på (1) tidligere forskning i temperament, (2) udviklingen af HSPskalaen, (3) eksperimentelle studier, der har anvendt HSP-skalaen og (4) et forskningsområde, hvor teorien om HSP kan tilbyde en mere simpel forklaring. Der afsluttes med en delkonklusion. DEL II I HVOR HØJ GRAD ER HSP UDTRYK FOR EN LIDELSE, DER KAN SIDESTILLES MED EN DI- AGNOSE? Del II bygger videre på den teoretiske redegørelse i del I. Indledningsvis redegøres kort for, hvad der historisk set har været kriterier for, hvornår et fænomen kan betegnes som en sygdom/lidelse, og HSP analyseres ud fra disse principper om dysfunktion, lidelse (eng.: distress), afvigelse og farlighed. Herefter diskuteres normalitet i relation til HSP med udgangspunkt i individualistisk/kollektivistisk kultur, mens selvdiagnosticering som praksis problematiseres. Der peges også på hvilke kliniske implikationer, kendskab til HSP blandt psykologer kan føre til, og afslutningsvis opsummeres i en delkonklusion. B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 8 af 43

KONKLUSION & PERSPEKTIVERING Da opgaven ikke indeholder en overordnet diskussion, vil jeg først forholde mig til begrænsninger og svagheder ved den anvendte metode i besvarelsen af problemformuleringen. Herefter konkluderes der på opgavens hovedfund og der perspektiveres til andre biologiske mekanismer, der minder om HSP og terapiformer diskuteres i relation til HSP. Begrebsafklaring I opgaven benyttes en række begreber, som her kort skal defineres og afgrænses. HSP, SÆRLIGT SENSITIV, HØJSENSITIV OG SPS HSP er forkortelsen af Highly Sensitive Person. I Danmark er dette oversat til en særlig sensitiv person, men nogle bruger også ordet højsensitiv eller hypersensitiv. I forskningssammenhænge bruges begrebet Sensory Processing Sensitivity (SPS), som derfor er synonym med HSP. SPS måles ved hjælp af HSP-skalaen. I opgaven anvendes dog alene HSP. LIDELSE Der henvises til en tilstand, som vil kunne inkluderes i ICD-10 diagnosesystemet for psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. TEMPERAMENT OG PERSONLIGHEDSTRÆK En nylig udgivet antologi definerer temperament som individuelle forskelle i normal adfærd indenfor domænerne af affekt, aktivitet, opmærksomhed og sensorisk sensitivitet (Mervielde & DePauw, 2012, s. 21 (oversat)). Temperament er desuden tæt forbundet til biologiske mekanismer og er en konsekvens af noget medfødt snarere end noget tillært (Mervielde & DePauw, 2012). Således forstås temperament som noget, der er adskilt fra personlighedstræk, da de i højere grad anses for at udvikle sig som en interaktion mellem arv og miljø, og som typisk B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 9 af 43

falder indenfor domænerne af fx the Big Five. Temperament menes dog at have indflydelse på udviklingen af bestemte personlighedstræk, men er afgrænset herfra. Denne skelnen er vigtigt, idet SPS korrelerer moderat med personlighedstrækkene neuroticisme, introversion og openness, men sammenhængen vil dog ikke blive behandlet i denne opgave. OUTCOME Det engelske udtryk outcome anvendes i opgaven til at beskrive de mere eller mindre varige følger, som kan opstå på baggrund af HSP. Konsekvenser associerer til noget selvforskyldt, mens resultat associere til noget varigt og endegyldigt. Derfor foretrækkes det engelske udtryk. Litteraturvalg Jeg har søgt på PubMed og PsychInfo og afgrænset min søgning til Sensory Processing Sensitivity [Key Concept] *OR* Highly Sensitive Person Scale [All Fields] i perioden 1806 to April Week 5 2014. Da der er så stor skepsis omkring fænomenet, har jeg kun inkluderet de resultater, som er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter. Jeg har desuden anvendt referencelisterne i disse artikler til videre søgning. Jeg har udvalgt artikler med vægt på Aron som førsteforfatter; studier, der har anvendt HSP-skalaen; og studier, der har vurderet HSP-skalaens psykometriske egenskaber. Dertil kommer tre bøger, som Aron har udgivet. Til at underbygge generelle psykologiske forhold i både del I og II, har jeg anvendt grundbøger fra uddannelsen, samt en antologi om temperament, hvoraf flere kapitler indgik i den ovenstående søgning på PsychInfo, da Aron også selv har bidraget med et kapitel. B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 10 af 43

DEL I HVAD ER DEN VIDENSKABELIGE BAGGRUND FOR HSP? En god teori er kendetegnet ved, at den (1) omfatter eksisterende viden, som organiseres på en (ny) meningsfuld måde, at den (2) genererer testbare hypoteser og at (3) nye fund understøtter de påstande, som teorien har forudset. Dertil kommer, at (4) hvis flere teorier kan forklare samme fænomen, så foretrækkes den mest simple (Passer et al., 2009). I denne del vil jeg undersøge den videnskabelige baggrund for HSP, men først vil jeg redegøre for, hvad Aron selv skriver om HSP. HSP ifølge ophavskvinden Elaine N. Aron HSP defineres af Aron som ét enkelt medfødt temperament-træk, der forekommer hos ca. 15-20 % af befolkningen på tværs af både køn og kultur, og som udspringer af en særlig kognitiv bearbejdningsstrategi, der er kendetegnet ved øget opmærksom på sanseindtryk, samt dybere bearbejdning af disse (Aron, 2010; Aron & Aron, 1997; Aron, Aron, & Jagiellowicz, 2012). Forekomsten er ifølge Aron (2010) ikke normalfordelt, men bimodal, hvilket tolkes sådan, at man enten har trækket eller ej. Aron, Aron, and Jagiellowicz (2012) mener desuden, at den kognitive bearbejdningsstrategi er evolutionær adaptivt, idet den får personen til: at stoppe op i nye/ukendte situationer og analysere dens muligheder og risici, at opdage relevant information i omgivelserne (lav tærskel for perception og større følsomhed overfor subtile signaler), at sammenligne disse informationer med tidligere situationer, der enten førte til nederlag eller succes, med det formål at planlægge handling i den nuværende situation, samt efterbearbejde situationen via refleksion (dybere bearbejdning af information og dybde skal derfor forstås som grundighed ud fra teorien om Level of Processing af Craik & Lockhart), samt B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 11 af 43

at knytte stærke følelser til situationen, således at erfaringen bliver hurtigere tilgængelig i hukommelsen i en fremtidig sammenlignelig situation (større intensitet i den følelsesmæssige reaktion). HSP kan endnu ikke måles med en objektiv test, men Aron (2010) peger på fire centrale adfærdsområder eller karakteristika, der kan indikere, at en person er HSP og altså anvender denne kognitive bearbejdningsstrategi: En meget filosoferende/reflekterende tilgang til verden, høj moral og samvittighedsfuldhed, samt dybe følelser og empati for andre - hvilket ofte medfører en følelse af, at andre ikke forstår dem, samt vanskeligheder ved at træffe beslutninger. Fysiske reaktioner/symptomer, der skyldes (angst for) overstimulering, hvilket ofte medfører stress/udbrændthed, handlingslammelse og/eller undgåelsesadfærd. Stærk følelsesmæssig intensitet i oplevelser af både positiv og negativ karakter - hvilket ofte medfører en opfattelse af personen som overreagerende, følelsesmæssig ustabil eller overfølsom, fx for kritik. Øget sensitivitet overfor sanseindtryk, fx en lav tærskel for perception, evne til at opdage subtile ændringer i omgivelserne og/eller lav tolerance overfor kraftig eller længerevarende stimuli hvilket ofte medfører overstimulering og overopmærksomhed på kroppens signaler. Dertil kommer, at personer med HSP, ifølge Aron (2010), ofte udviser en lidt tilbageholdende/observerende og tilsyneladende asocial adfærd, samt langsommere udvikling i barndommen. De har ofte relationsproblemer, lavt selvværd, ringe egenomsorg og problemer på arbejdspladsen, og har ofte flere mislykkedes forsøg med terapi bag sig. Aron uddyber dog ikke dette yderligere og det er ikke tydeligt, hvad hun baserer sine observationer på (Aron, 2010), men hun fremhæver, at personer med HSP kan være ekstraordinært succesfulde i livet, B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 12 af 43

men at det ofte vil være de personer, der oplever problemer på grund af deres HSP, som man vil se i klinisk sammenhæng (Aron, 2010). Redegørelse for tidligere forskning i temperament På nuværende tidspunkt findes der ikke én sammenhængende teori om temperament, som alle forskere tilslutter sig, men de forskellige teorier anvender dog alligevel i et vist omfang de samme parametre til at måle temperament ud fra (Rothbart, 2012) parametre som også indgår i teorien om HSP, herunder fx tærskel for perception af stimuli, respons på noget ukendt og intensiteten i respons. Nogle af disse teorier er specielt interessante i forhold til HSP. KAGAN S BEHAVIORAL INHIBITION I 1994 identificerede Kagan en adfærd hos fire mdr. gamle babyer, som han kaldte høj-reaktive (eng.: high-reactive). De høj-reaktive babyer reagerede negativt overfor nye situationer eller objekter, hvilket blev observeret ved, at de var motorisk anspændte, sprællede med arme og ben og spændte ryggen op i en flitsbue (Kagan, 2012). I to-årsalderen var de høj-reaktive desuden tilbøjelige til at udvise en bestemt adfærd, som Kagan m.fl. allerede i 1984 havde identificeret som Behavioral Inhibition, og som var kendetegnet ved en tilbøjelighed til at reagere negativt/frygtsomt overfor uventede eller ukendte situationer, selvom disse ikke i sig selv var truende (Kagan, 2012). Kagan fandt, at 15-20 % af sunde, europæisk/amerikanske børn fra middelklassen udviste denne BI-adfærd, men understregede samtidig, at den kun for nogle af børnene opstod på grund af et medfødt temperament, mens den for andre opstod som følge af tidlige oplevelser (Kagan, 2012). GRAY S NEUROBIOLOGISKE BIS/BAS-SYSTEM Mens Kagan brugte observationer af adfærd til at udlede hypoteser om det bagvedliggende temperament, så eksperimenterede Gray med rotter, og i 1971 formulerede han på B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 13 af 43

baggrund af disse studier en teori om hjernens signalsystemer i forhold til angst og frygt (Zuckerman, 2012). Gray definerede to grundlæggende systemer, Behavioral Inhibition System (BIS) og Behavioral Approach System (BAS), som begge var sensitive overfor signaler i omgivelserne, der medførte henholdsvis straf eller belønning. Ifølge Grays studier, så kunne BIS nedreguleres med angstdæmpende medicin, hvorfor han så tilnærmelse/ undgåelse som et resultat af neurobiologiske processer (Zuckerman, 2012). I 2000 reviderede Gray sin teori om BIS, således at systemet bag BIS ikke nødvendigvis medførte undgåelse, men i højere grad afspejlede agtpågivenhed og pause i handling/aktivitet, således at der kan ske en informationsbearbejdning af muligheder og risici i en situation, der præsenterer modstridende signaler (McNaughton & Gray, 2000). KOMPARATIVE FUND PEGER PÅ EVOLUTIONÆR OVERLEVELSESSTRATEGI I 1989 identificerede Higley & Suomi to typer af temperament hos rhesusaber, som de kaldte henholdsvis uptight og laid-back (Barr, 2012). Fem år tidligere fandt Maynard Smith, at aggressivitet og frygtsomhed er træk blandt dyr, som ofte balancerer i enhver social gruppe. Han kaldte dem hawks og doves (Barr, 2012). Lignende forskelle er gentagende og konsistent fundet blandt gnavere, katte, hunde, heste og primater - herunder mennesker (Barr, 2012), og disse forskelle ville sandsynligvis ikke eksistere i sådan et omfang på tværs af arter, hvis det ikke var evolutionært adaptivt. Men et træk, der i nogle omgivelser vil tjene som en fordel, kan i andre omgivelser have store omkostninger (MacDonald, 2012). Analyse/diskussion af ligheder mellem HSP og tidligere forskning i temperament HSP minder både om Kagans BI-adfærd, samt om beskrivelserne uptight og doves fra den komparative psykologi. Den kognitive strategi, som menes at ligge bag HSP, stemmer desuden overens med Grays reviderede BIS-system. HSP synes altså ikke at være et nyt fænomen, men er blot et nyt begreb for noget, som tidligere forskere også har observeret. B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 14 af 43

Aron et al. (2012) fremhæver i lighed med MacDonald (2012), at også HSP medfører både fordele og ulemper for den enkelte. Fx vil øget opmærksomhed på omgivelserne samtidig indebærer en risiko for overstimulering og kan medføre stress, mens fx den dybe efterbearbejdning og refleksion kan slå over i ruminering, som er gentagende tanker om samme emne, der ofte er forbundet med depression (Segal, Williams, & Teasdale, 2002). Men ligesom studiet med rhesusaber har vist, at de aber, som vokser op i ikke-stressende og omsorgsfulde miljøer, ofte udvikler sig hurtigere og indtager de øverste pladser i hierarkiet af dominans/status (Aron et al., 2012), så tyder det på, at også HSP har samme evolutionære fordele, hvilket må være årsagen til, at trækket har overlevet, trods ulemper. Det understreges dog, at en strategi som HSP kun har evolutionære fordele, hvis det er et mindretal af populationen, som benytter den (Aron et al., 2012), hvilket kan forklare, hvorfor HSP ikke er mere udbredt, selvom det er adaptivt. HSP lever desuden op til Buss & Plomins fem kriterier for, hvornår noget kan opfattes som værende et temperament (Mervielde & DePauw, 2012): Det skal være medfødt, relativt stabilt gennem barndommen, bibeholdt i voksenlivet, evolutionært adaptivt og til stede hos vores fylogenetiske slægtninge. Det betyder, at HSP ikke kan erhverves senere i livet, fx som følge af hjerneskade eller sygdom. HSP-skalaen, dens udvikling og psykometriske egenskaber HSP-skalaen er en operationalisering af den adfærd/indre oplevelse, som ifølge teorien opstår på grund af HSP. Den er udviklet af Aron & Aron (1997) og består af 27 udsagn. Eksempler på udsagn er: Andre menneskers stemninger påvirker mig og Jeg prioriterer det højt at indrette mit liv, så jeg undgår rystende eller overvældende situationer (se evt. bilag 2). På baggrund af 39 dybdegående semi-strukturerede interviews, fandt Aron & Aron (1997) en række fællestræk blandt personer, der definerede sig selv som highly sensitive B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 15 af 43

people. Disse fællestræk blev operationaliseret i 60 udsagn, som i senere studier og ved hjælp af faktoranalyse blev reduceret til de 27 udsagn, som den nuværende skala består af (Aron & Aron, 1997). Udviklingen af skalaen er baseret på i alt syv studier og 1.342 deltagere, hvoraf ca. halvdelen var psykologistuderende (Aron & Aron, 1997). Skalaen er udviklet til forskning (Aron & Aron, 1997), men Aron (1996/1998) har også inkluderet den i de bøger, hun har skrevet til personer med HSP og den er nu at finde i oversat version på forskellige danske hjemmesider, hvor man kan teste sig selv (fx: HSPforeningen, 2012c). Aron (2002) har også udviklet en skala til børn (fx: HSP-foreningen, 2012b), men det har ikke været muligt at finde oplysninger om børne-skalaen i peer-reviewed tidsskrifter. HSP-SKALAENS PSYKOMETRISKE EGENSKABER Data indhentes via selvrapportering. Jo højere score, jo højere er sandsynligheden for, at testtageren er HSP hvert genkendeligt udsagn giver en score på 1. Der er ingen defineret cut-off score, men Aron har i sine bøger angivet, at hvis man kan genkende sig selv i tolv (1996/1998) eller fjorten (2010) udsagn, så er man sandsynligvis HSP. Ifølge Aron & Aron (1997) og Aron et al. (2012) måler skalaen et unidimensionelt fænomen, da faktoranalyse har vist, at samtlige spørgsmål syntes at loade på én enkelt faktor. Smolewska, McCabe & Woody (2006) har også undersøgt HSP-skalaens psykometriske egenskaber, men foreslog i stedet, at den burde deles op i tre underskalaer, idet udsagnene ganske vist synes at loade på samme overordnede faktor, men de fandt stærkere korrelationer ved opdeling i tre faktorer/underskaler: Æstetisk Sensitivitet (AES), Lav Sensorisk Tærskel (LST), og Let Exitation (eng.: Ease Of Exitation, EOE). Evans & Rothbart (2008) fandt dog i deres studie, at skalaen bestod af to faktorer/underskalaer, som ikke havde nogen indbyrdes korrelation, hvorfor de så de anså disse faktorer som værende udtryk for to separate fænomener uden sammenhæng. B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 16 af 43

På trods af ovenstående, så viser studier, der har anvendt HSP-skalaen, at den har en høj interreliabilitet med Cronbach s alpha rangerende mellem.64 og.89 (Aron et al., 2012; Smolewska et al., 2006), men der er ikke foretaget test retest. Der er heller ikke oplysninger om begrebsvaliditet eller diskriminativ validitet i forhold til andre tilstande som fx angst og depression. Analyse/diskussion af HSP-skalaen og dens anvendelse Selvom HSP-skalaen i flere studier fremhæves som en pålidelig skala, så har det været svært at fastslå dens validitet - også som et uni-dimensionelt fænomen. Det er muligt, at HSP-skalaen i stedet måler forskellige temperament-træk, der tilsammen udgør en HSPprofil sammensat af flere træk, der ofte optræder sammen, hvilket fx Smolewska et al. s (2006) underskalaer kan forstås som ligesom fx facetterne i the Big Five loader på samme dimension. Evans & Rothbarts (2008) studie lægger dog op til, at de 27 udsagn måler to helt separate konstruktioner, der intet har tilfælles og optræder vilkårligt, således at tanken om en HSP-profil ikke er meningsfuld, idet de ikke loader på samme overordnede fænomen. I det tilfælde at man anskuer HSP som en profil, så ville den enkelte skulle score højt på alle underskalaerne, for at det ville være et udtryk for HSP. Aron et al. (2012) understreger da også selv, at alle fire karakteristika ved den kognitive bearbejdningsstrategi bør være til stede for at HSP har evolutionære fordele, men forfatterne sætter ikke dette i forbindelse med HSP-skalaen og spørgsmålet om uni-dimensionalitet. Hvis der skal scores højt på alle underskalaer, så betyder det, at den nuværende HSP-skala overvurderer forekomsten af HSP i befolkningen, da den kun tager udgangspunkt i en samlet score. I den forbindelse er det interessant, at Aron gentagende gange refererer til Kagans forekomst af BI-adfærd på 15-20 %, når hun omtaler forekomsten af HSP (Aron, 2010; Aron & Aron, 1997; Aron et al., 2012), for Kagan fremhæver jo netop, at BI-adfærd kan opstå via to spor et medfødt temperament og som reaktion på tidlige oplevelser (Kagan, 2012). Da Aron understreger, at HSP er med- B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 17 af 43

født, så synes der at være plausibel grund til at tro, at en forekomst af HSP på 15-20 % er overvurderet, idet HSP-skalaen heller ikke er designet til at skelne mellem en medfødt eller alternativ årsag. Det findes også kritisabelt, at HSP-skalaen måler en, i teorien, medfødt varig psykisk egenskab, mens spørgsmålene i skalaen kan have karakter af en symptomskala, som ifølge Mortensen (2006) er meget følsomme overfor midlertidige kriser, som fx angst og depression. Dermed synes skalaen ikke i overbevisende grad at diskriminere sig selv fra en måling af sådanne kriseprægede tilstande og Aron forholder sig heller ikke til, om hendes skala egner sig til både kliniske og ikke-kliniske populationer. Hun skriver dog i sine bøger, at hun mener, at visse psykopatologiske tilstande overdiagnosticeres på grund af manglende kendskab til HSP, men hun forholder sig ikke til underdiagnosticering af samme (Aron, 1996/1998, 2010). Af den grund findes det bekymrende, at HSP-skalaen er tilgængelig i bøger og på internettet, og således direkte henvender sig til lægmænd, som ikke har mulighed for at vurdere skalaens psykometriske kvaliteter. Objektive fund i studier, der har anvendt HSP-skalaen HSP-skalaen gør det muligt systematisk at teste hypoteser, der er genereret på baggrund af teorien om HSP, hvilket tre studier har gjort (se tabel næste side). Aron et al. (2010) ønskede at undersøge, om der fandtes en interaktion mellem HSP og dybere informationsbearbejdning. Ved at bruge datasættet fra et tidligere studie, der havde undersøgt interaktionen mellem kulturel baggrund og neural aktivitet, fandt Aron et al. (2010) at HSP modererede den kulturelle indflydelse, således at personer med høj HSP-score havde betydelig større neural aktivitet ved både kulturtypiske og -atypiske opgaver, sammenlignet med deltagere med lav HSP-score, som kun havde større neural aktivering ved atypiske opgaver. Således tolkede Aron et al. (2010), at høj HSP-score betød, at man var mere opmærksom på alle stimuli, som blev bearbejdet lige grundigt uanset den kulturelle kontekst. B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 18 af 43

Tabel 1: Oversigt over studier B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 19 af 43

Jagiellowicz et al. (2011) undersøgte, om personer med HSP er mere opmærksomme på subtile visuelle stimuli end personer uden HSP. Resultaterne viste, at jo højere HSP-score, jo større neural aktivitet, når deltagerene skulle opdage subtile fremfor åbenlyse ændringer i et billedsæt. Deltagere med lav HSP-score viste ikke en sådan forskel. Dertil kom, at deltagere med høj HSP-score havde længere responstid ved subtile ændringer, hvilket ikke sås hos deltagere med lav HSP-score. Det blev af Jagiellowicz et al. (2011) tolket som behov for større sikkerhed, inden der blev svaret. Gerstenberg (2012) gennemførte et lignende studie, hvor de visuelle ændringer dog ikke var nær så komplekse og med differentiering i de tre underskalaer. Høj score på underskalaen LTS var her forbundet med hurtigere responstid og både høj LST- og høj EOE-score var forbundet med færre fejl. Højere LST-score var også forbundet med større oplevet stress efter forsøget. Kritik af studierne og vurdering af deres betydning Tre studier er ikke nok til at kalde HSP for en solid empirisk dokumenteret teori. Studierne er desuden ret små, hvilket gør dem endnu mere usikre. Dertil kommer, at de har anvendt HSP-skalaen, som jo har nogle begrænsninger og derfor indebærer en vis usikkerhed. Resultaterne viser alligevel tegn på dybere informationsbearbejdning, større opmærksomhed på subtile stimuli og længere responstid ved den komplicerede visuelle opgave - hvilket understøtter teorien om HSP. Det skal dog nævnes, at Aron et al. s (2010) tolkning af, at høj HSP-score medfører lige grundig informationsbearbejdning uanset kontekst, er baseret på et såkaldt nulfund, der sjældent accepteres som en bekræftelse af den opstillede hypotese. Studiet viser dog stadig, at der er forskel på, hvor grundigt personer med høj og lav HSP-score bearbejder kulturelt typiske opgaver. B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 20 af 43

Den mest simple teori Der findes, som tidligere angivet, flere modeller af temperament og hvordan det måles. Teorien om HSP synes ikke at tilbyde noget ekstra eller mere simpelt end disse, men er blot en ny måde at anskue temperament på. Til gengæld kan teorien om HSP tilbyde nye perspektiver på, hvorfor nogle mennesker er mere psykisk sårbare end andre, og er samtidig med til at understøtte et foreslået paradigmeskifte i denne forståelse. SÅRBARHEDS/STRESS-MODELLEN OG HSP BEHOV FOR EN MODIFIKATION Sårbarheds/stress-modellen tager udgangspunkt i, at nogle mennesker er mere sårbare overfor stressorer end andre og forsøger at identificere de faktorer, der påvirker den enkeltes sårbarhed eller resiliens overfor negativ outcome som fx psykopatologi (Ellis, Boyce, Belsky, Bakermans-Kranenburg, & Van Ijzendoorn, 2011). Flere studier har fundet signifikante positive sammenhænge mellem HSP og angst (r =.29 -.50), depression (r =.22 -.38), stress (r =.31 -.48), samt personlighedsforstyrrelserne ængstelig/evasiv (r =.39) og borderline (r =.43) (Bakker & Moulding, 2012; Benham, 2006; Evers, Rasche, & Schabracq, 2008; Gearhart & Bodie, 2012; Hofmann & Bitran, 2007; Liss, Timmel, Baxley, & Killingsworth, 2005; Meyer, Ajchenbrenner, & Bowles, 2005; Neal, Edelmann, & Glachan, 2002; Rawlings, Tham, & Davis, 2010), hvilket kan tyde på, at HSP indebærer en medfødt psykisk sårbarhed, der i sårbarheds/stressmodellen kaldes en prædisponerede risikofaktor. Nogle af disse studier peger endvidere på, at HSP forstærker effekten af negative oplevelser under opvæksten (det som modellen kalder disponerende risikofaktorer) (Liss et al., 2005; Meyer et al., 2005; Neal et al., 2002), således at med udgangspunkt i samme miljø, så klarer individer med HSP sig dårligere end individer uden HSP. Det samme synes at være gældende for særligt positive oplevelser under opvæksten, hvor prædisponerede faktorer som HSP, gør individer mere modtagelige overfor positive faktorer i miljøet (kaldet beskyttende eller vækstfremmende faktorer), således at individer B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 21 af 43