Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk
Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner
Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner
Hovedrapport Sammenligningsbind
Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner
Om undersøgelsen HHDD 2006 omfattede borgere i alderen 25-79 år af etnisk dansk herkomst HHDD 2010 omfatter alle borgere, der er fyldt 16 år Af hensyn til sammenlignelighed har vi valgt samme afgrænsning i voksenrapporten som i 2006 Der kommer en separat rapport om de unge til august
Om undersøgelsen HHDD 2006 omfattede borgere i alderen 25-79 år af etnisk dansk herkomst HHDD 2010 omfatter alle borgere, der er fyldt 16 år Af hensyn til sammenlignelighed har vi valgt samme afgrænsning i voksenrapporten som i 2006 Der kommer en separat rapport om de unge til august
Om undersøgelsen HHDD 2006 omfattede borgere i alderen 25-79 år af etnisk dansk herkomst HHDD 2010 omfatter alle borgere, der er fyldt 16 år Af hensyn til sammenlignelighed har vi valgt samme afgrænsning i voksenrapporten som i 2006 Der kommer en separat rapport om de unge til august
Om undersøgelsen HHDD 2006 omfattede borgere i alderen 25-79 år af etnisk dansk herkomst HHDD 2010 omfatter alle borgere, der er fyldt 16 år Af hensyn til sammenlignelighed har vi valgt samme afgrænsning i voksenrapporten som i 2006 Der kommer en separat rapport om de unge til august
Om undersøgelsen Data om ældre og personer med anden etnisk baggrund end dansk vil blive inddraget i fremtidige analyser, hvor det er relevant Der vil løbende blive lavet nye analyser af forskellige emner
Om undersøgelsen Data om ældre og personer med anden etnisk baggrund end dansk vil blive inddraget i fremtidige analyser, hvor det er relevant Der vil løbende blive lavet nye analyser af forskellige emner
Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner
Om undersøgelsen Stikprøven består af 51.400 tilfældigt udtrukne borgere Der er benyttet et postomdelt spørgeskema udsendt i februar 2010 34.168 udfyldte skemaet = 65 % Blandt personer i alderen 25-69 år med dansk etnisk baggrund svarede 27.911 = 69 % For at få så nøjagtige resultater som muligt, har vi vægtet for bortfald - NY VÆGTNINGSMETODE
Om undersøgelsen Stikprøven består af 51.400 tilfældigt udtrukne borgere Der er benyttet et postomdelt spørgeskema udsendt i februar 2010 34.168 udfyldte skemaet = 65 % Blandt personer i alderen 25-69 år med dansk etnisk baggrund svarede 27.911 = 69 % For at få så nøjagtige resultater som muligt, har vi vægtet for bortfald - NY VÆGTNINGSMETODE
Om undersøgelsen Stikprøven består af 51.400 tilfældigt udtrukne borgere Der er benyttet et postomdelt spørgeskema udsendt i februar 2010 34.168 udfyldte skemaet = 65 % Blandt personer i alderen 25-69 år med dansk etnisk baggrund svarede 27.911 = 69 % For at få så nøjagtige resultater som muligt, har vi vægtet for bortfald - NY VÆGTNINGSMETODE
Om undersøgelsen Stikprøven består af 51.400 tilfældigt udtrukne borgere Der er benyttet et postomdelt spørgeskema udsendt i februar 2010 34.168 udfyldte skemaet = 65 % Blandt personer i alderen 25-69 år med dansk etnisk baggrund svarede 27.911 = 69 % For at få så nøjagtige resultater som muligt, har vi vægtet for bortfald - NY VÆGTNINGSMETODE
Om undersøgelsen Stikprøven består af 51.400 tilfældigt udtrukne borgere Der er benyttet et postomdelt spørgeskema udsendt i februar 2010 34.168 udfyldte skemaet = 65 % Blandt personer i alderen 25-69 år med dansk etnisk baggrund svarede 27.911 = 69 % For at få så nøjagtige resultater som muligt, har vi vægtet for bortfald - NY VÆGTNINGSMETODE
Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner
Om undersøgelsen Smerter i muskler og skelet Stress Fysisk, psykisk og social funktionsevne Sammenligninger på tværs Social ulighed i sundhed KRAM påtværs Borgernes ønsker til sundhedsfremmende faciliteter i deres lokalområde Demografiske og sociale forhold
Om undersøgelsen Smerter i muskler og skelet Stress Fysisk, psykisk og social funktionsevne Sammenligninger på tværs Social ulighed i sundhed KRAM påtværs Borgernes ønsker til sundhedsfremmende faciliteter i deres lokalområde Demografiske og sociale forhold
Om undersøgelsen Smerter i muskler og skelet Stress Fysisk, psykisk og social funktionsevne Sammenligninger på tværs Social ulighed i sundhed KRAM påtværs Borgernes ønsker til sundhedsfremmende faciliteter i deres lokalområde Demografiske og sociale forhold
Om undersøgelsen Smerter i muskler og skelet Stress Fysisk, psykisk og social funktionsevne Sammenligninger på tværs Social ulighed i sundhed KRAM påtværs Borgernes ønsker til sundhedsfremmende faciliteter i deres lokalområde Demografiske og sociale forhold
Om undersøgelsen Smerter i muskler og skelet Stress Fysisk, psykisk og social funktionsevne Sammenligninger på tværs Social ulighed i sundhed KRAM påtværs Borgernes ønsker til sundhedsfremmende faciliteter i deres lokalområde Demografiske og sociale forhold
Helbred og sygdom Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk
Tre vinkler på befolkningens sundhed Oplevelsen af eget helbred Hvordan synes du selv det går? Funktionsevne Hvad kan du? Kroniske sygdomme Hvad fejler du?
Tre vinkler på befolkningens sundhed Oplevelsen af eget helbred Hvordan synes du selv det går? Funktionsevne Hvad kan du? Kroniske sygdomme Hvad fejler du?
Tre vinkler på befolkningens sundhed Oplevelsen af eget helbred Hvordan synes du selv det går? Funktionsevne Hvad kan du? Kroniske sygdomme Hvad fejler du?
Oplevelsen af egen sundhed Selvoplevet helbred Smerter i muskler og skelet Stress
Oplevelsen af egen sundhed Selvoplevet helbred Smerter i muskler og skelet Stress
Oplevelsen af egen sundhed Der er ingen væsentlig ændring i selvvurderet helbred fra 2006 til 2010 Der er store forskelle i selvvurderet helbred i forhold til køn, alder og sociale forhold Forskellen i selvvurderet helbred mellem kommunerne er lille
Oplevelsen af egen sundhed Der er ingen væsentlig ændring i selvvurderet helbred fra 2006 til 2010 Der er store forskelle i selvvurderet helbred i forhold til køn, alder og sociale forhold Forskellen i selvvurderet helbred mellem kommunerne er lille
Oplevelsen af egen sundhed Der er ingen væsentlig ændring i selvvurderet helbred fra 2006 til 2010 Der er store forskelle i selvvurderet helbred i forhold til køn, alder og sociale forhold Forskellen i selvvurderet helbred mellem kommunerne er lille
Oplevelsen af egen sundhed Selvoplevet helbred Smerter i muskler og skelet Stress
Oplevelsen af egen sundhed Flere har haft smerter i muskler og skelet i 2010 end i 2006 Hovedparten af befolkningen har haft smerter i muskler og skelet de seneste 14 dage Hver 4. har været meget generet af muskelskeletsmerter Flere kvinder end mænd har muskel-skeletsmerter Der er stor social ulighed i muskel-skeletsmerter Små forskelle m. kommuner, store m. brancher
Oplevelsen af egen sundhed Flere har haft smerter i muskler og skelet i 2010 end i 2006 Hovedparten af befolkningen har haft smerter i muskler og skelet de seneste 14 dage Hver 4. har været meget generet af muskelskeletsmerter Flere kvinder end mænd har muskel-skeletsmerter Der er stor social ulighed i muskel-skeletsmerter Små forskelle m. kommuner, store m. brancher
Oplevelsen af egen sundhed Flere har haft smerter i muskler og skelet i 2010 end i 2006 Hovedparten af befolkningen har haft smerter i muskler og skelet de seneste 14 dage Hver 4. har været meget generet af muskelskeletsmerter Flere kvinder end mænd har muskel-skeletsmerter Der er stor social ulighed i muskel-skeletsmerter Små forskelle m. kommuner, store m. brancher
Oplevelsen af egen sundhed Flere har haft smerter i muskler og skelet i 2010 end i 2006 Hovedparten af befolkningen har haft smerter i muskler og skelet de seneste 14 dage Hver 4. har været meget generet af muskelskeletsmerter Flere kvinder end mænd har muskel-skeletsmerter Der er stor social ulighed i muskel-skeletsmerter Små forskelle m. kommuner, store m. brancher
Oplevelsen af egen sundhed Flere har haft smerter i muskler og skelet i 2010 end i 2006 Hovedparten af befolkningen har haft smerter i muskler og skelet de seneste 14 dage Hver 4. har været meget generet af muskelskeletsmerter Flere kvinder end mænd har muskel-skeletsmerter Der er stor social ulighed i muskel-skeletsmerter Små forskelle m. kommuner, store m. brancher
Oplevelsen af egen sundhed Flere har haft smerter i muskler og skelet i 2010 end i 2006 Hovedparten af befolkningen har haft smerter i muskler og skelet de seneste 14 dage Hver 4. har været meget generet af muskelskeletsmerter Flere kvinder end mænd har muskel-skeletsmerter Der er stor social ulighed i muskel-skeletsmerter Små forskelle m. kommuner, store m. brancher
Oplevelsen af egen sundhed Selvoplevet helbred Smerter i muskler og skelet Stress
Oplevelsen af egen sundhed Der er ikke flere med et højt stressniveau i 2010 end i 2006 Det laveste stressniveau finder man hos personer med flest ressourcer i form af uddannelse, ejerbolig, arbejde og ægtefælle/samlever Flere kvinder end mænd har et højt stressniveau Der er især et højt stressniveau i flere serviceerhverv
Oplevelsen af egen sundhed Der er ikke flere med et højt stressniveau i 2010 end i 2006 Det laveste stressniveau finder man hos personer med flest ressourcer i form af uddannelse, ejerbolig, arbejde og ægtefælle/samlever Flere kvinder end mænd har et højt stressniveau Der er især et højt stressniveau i flere serviceerhverv
Oplevelsen af egen sundhed Der er ikke flere med et højt stressniveau i 2010 end i 2006 Det laveste stressniveau finder man hos personer med flest ressourcer i form af uddannelse, ejerbolig, arbejde og ægtefælle/samlever Flere kvinder end mænd har et højt stressniveau Der er især et højt stressniveau i flere serviceerhverv
Oplevelsen af egen sundhed Der er ikke flere med et højt stressniveau i 2010 end i 2006 Det laveste stressniveau finder man hos personer med flest ressourcer i form af uddannelse, ejerbolig, arbejde og ægtefælle/samlever Flere kvinder end mænd har et højt stressniveau Der er især et højt stressniveau i flere serviceerhverv
Oplevelsen af egen sundhed Vi har målt stress ved hjælp af Perceived Stress Scale (PSS) PSS er en generelt stressmål PSS bygger på Lazarus kognitive stressmodel PSS omfatter 10 spørgsmål om, hvorvidt svarpersonen opfatter sit liv som uforudsigeligt, ukontrollabelt og belastende
Oplevelsen af egen sundhed Vi har målt stress ved hjælp af Perceived Stress Scale (PSS) PSS er en generelt stressmål PSS bygger på Lazarus kognitive stressmodel PSS omfatter 10 spørgsmål om, hvorvidt svarpersonen opfatter sit liv som uforudsigeligt, ukontrollabelt og belastende
Oplevelsen af egen sundhed Vi har målt stress ved hjælp af Perceived Stress Scale (PSS) PSS er en generelt stressmål PSS bygger på Lazarus kognitive stressmodel PSS omfatter 10 spørgsmål om, hvorvidt svarpersonen opfatter sit liv som uforudsigeligt, ukontrollabelt og belastende
Oplevelsen af egen sundhed Vi har målt stress ved hjælp af Perceived Stress Scale (PSS) PSS er en generelt stressmål PSS bygger på Lazarus kognitive stressmodel PSS omfatter 10 spørgsmål om, hvorvidt svarpersonen opfatter sit liv som uforudsigeligt, ukontrollabelt og belastende
Oplevelsen af egen sundhed Selvoplevet helbred Smerter i muskler og skelet Stress
Funktionsevne Funktionsevne er en persons evne til at udføre dagligdagens forskellige gøremål og deltage i det sociale liv Man kan skelne mellem fysisk, psykisk og social funktionsevne Funktionsevne er en målestok for udfordringer og resultater i forbindelse med: Behandling Genoptræning og rehabilitering Patientuddannelse
Funktionsevne Funktionsevne er en persons evne til at udføre dagligdagens forskellige gøremål og deltage i det sociale liv Man kan skelne mellem fysisk, psykisk og social funktionsevne Funktionsevne er en målestok for udfordringer og resultater i forbindelse med: Behandling Genoptræning og rehabilitering Patientuddannelse
Funktionsevne Funktionsevne er en persons evne til at udføre dagligdagens forskellige gøremål og deltage i det sociale liv Man kan skelne mellem fysisk, psykisk og social funktionsevne Funktionsevne er en målestok for udfordringer og resultater i forbindelse med: Behandling Genoptræning og rehabilitering Patientuddannelse
Funktionsevne Funktionsevne beskrives i sundhedsprofilen ved hjælp af SF-12 SF-12 består af 8 skalaer, der beskriver fysisk, psykisk og social funktionsevne Et vigtigt formål er at få et sammenligningsgrundlag i det praktiske sundhedsarbejde SF-12 bruges i Region Midtjyllands monitoreringsog evalueringsværktøj til patientuddannelser Der tegnes funktionsprofiler for 18 grupper
Funktionsevne Funktionsevne beskrives i sundhedsprofilen ved hjælp af SF-12 SF-12 består af 8 skalaer, der beskriver fysisk, psykisk og social funktionsevne Et vigtigt formål er at få et sammenligningsgrundlag i det praktiske sundhedsarbejde SF-12 bruges i Region Midtjyllands monitoreringsog evalueringsværktøj til patientuddannelser Der tegnes funktionsprofiler for 18 grupper
Funktionsevne Funktionsevne beskrives i sundhedsprofilen ved hjælp af SF-12 SF-12 består af 8 skalaer, der beskriver fysisk, psykisk og social funktionsevne Et vigtigt formål er at få et sammenligningsgrundlag i det praktiske sundhedsarbejde SF-12 bruges i Region Midtjyllands monitoreringsog evalueringsværktøj til patientuddannelser Der tegnes funktionsprofiler for 18 grupper
Funktionsevne Funktionsevne beskrives i sundhedsprofilen ved hjælp af SF-12 SF-12 består af 8 skalaer, der beskriver fysisk, psykisk og social funktionsevne Et vigtigt formål er at få et sammenligningsgrundlag i det praktiske sundhedsarbejde SF-12 bruges i Region Midtjyllands monitoreringsog evalueringsværktøj til patientuddannelser Der tegnes funktionsprofiler for 18 grupper
Funktionsevne Funktionsevne beskrives i sundhedsprofilen ved hjælp af SF-12 SF-12 består af 8 skalaer, der beskriver fysisk, psykisk og social funktionsevne Et vigtigt formål er at få et sammenligningsgrundlag i det praktiske sundhedsarbejde SF-12 bruges i Region Midtjyllands monitoreringsog evalueringsværktøj til patientuddannelser Der tegnes funktionsprofiler for 18 grupper
Funktionsevne Fysisk funktionsevne aftager med alderen, mens psykisk funktionsevne øges med alderen Kvinder har generelt en dårligere funktionsprofil end mænd Der er store forskelle i funktionsniveau i forhold til uddannelsesniveau
Funktionsevne Fysisk funktionsevne aftager med alderen, mens psykisk funktionsevne øges med alderen Kvinder har generelt en dårligere funktionsprofil end mænd Der er store forskelle i funktionsniveau i forhold til uddannelsesniveau
Funktionsevne Fysisk funktionsevne aftager med alderen, mens psykisk funktionsevne øges med alderen Kvinder har generelt en dårligere funktionsprofil end mænd Der er store forskelle i funktionsniveau i forhold til uddannelsesniveau
Funktionsevne Personer uden langvarig sygdom har generelt en god funktionsevne uanset køn, alder og uddannelsesniveau Hos personer med en eller flere langvarige sygdomme varierer funktionsevnen meget i forhold til køn, alder og uddannelsesniveau Sandsynligvis skyldes det forskelle i sygdomsmønster, sårbarhed og mestringsevne
Funktionsevne Personer uden langvarig sygdom har generelt en god funktionsevne uanset køn, alder og uddannelsesniveau Hos personer med en eller flere langvarige sygdomme varierer funktionsevnen meget i forhold til køn, alder og uddannelsesniveau Sandsynligvis skyldes det forskelle i sygdomsmønster, sårbarhed og mestringsevne
Funktionsevne Personer uden langvarig sygdom har generelt en god funktionsevne uanset køn, alder og uddannelsesniveau Hos personer med en eller flere langvarige sygdomme varierer funktionsevnen meget i forhold til køn, alder og uddannelsesniveau Sandsynligvis skyldes det forskelle i sygdomsmønster, sårbarhed og mestringsevne
Kronisk sygdom Undersøgelsen omfatter 18 kroniske sygdomme Der er spurgt til aktuel sygdom og eftervirkninger af sygdom Der er sket en forøgelse af forekomsten af kronisk sygdom fra 2006 til 2010 Forøgelsen er størst ved forhøjet blodtryk, slidgigt/leddegigt og allergi Ved 14 af de 18 sygdomme er forekomsten størst hos de lavtuddannede
Kronisk sygdom Undersøgelsen omfatter 18 kroniske sygdomme Der er spurgt til aktuel sygdom og eftervirkninger af sygdom Der er sket en forøgelse af forekomsten af kronisk sygdom fra 2006 til 2010 Forøgelsen er størst ved forhøjet blodtryk, slidgigt/leddegigt og allergi Ved 14 af de 18 sygdomme er forekomsten størst hos de lavtuddannede
Kronisk sygdom Undersøgelsen omfatter 18 kroniske sygdomme Der er spurgt til aktuel sygdom og eftervirkninger af sygdom Der er sket en forøgelse af forekomsten af kronisk sygdom fra 2006 til 2010 Forøgelsen er størst ved forhøjet blodtryk, slidgigt/leddegigt og allergi Ved 14 af de 18 sygdomme er forekomsten størst hos de lavtuddannede
Kronisk sygdom Undersøgelsen omfatter 18 kroniske sygdomme Der er spurgt til aktuel sygdom og eftervirkninger af sygdom Der er sket en forøgelse af forekomsten af kronisk sygdom fra 2006 til 2010 Forøgelsen er størst ved forhøjet blodtryk, slidgigt/leddegigt og allergi Ved 14 af de 18 sygdomme er forekomsten størst hos de lavtuddannede
Kronisk sygdom Undersøgelsen omfatter 18 kroniske sygdomme Der er spurgt til aktuel sygdom og eftervirkninger af sygdom Der er sket en forøgelse af forekomsten af kronisk sygdom fra 2006 til 2010 Forøgelsen er størst ved forhøjet blodtryk, slidgigt/leddegigt og allergi Ved 14 af de 18 sygdomme er forekomsten størst hos de lavtuddannede
Kronisk sygdom Mere end halvdelen af de kronisk syge lider af to eller flere kroniske sygdomme multisygdom Der er sket en forøgelse i forekomsten af multisygdom fra 2006 til 2010 Multisygdom medfører en betydelig helbredsbelastning (selvoplevet helbred og funktionsevne)
Kronisk sygdom Mere end halvdelen af de kronisk syge lider af to eller flere kroniske sygdomme multisygdom Der er sket en forøgelse i forekomsten af multisygdom fra 2006 til 2010 Multisygdom medfører en betydelig helbredsbelastning (selvoplevet helbred og funktionsevne)
Kronisk sygdom Mere end halvdelen af de kronisk syge lider af to eller flere kroniske sygdomme multisygdom Der er sket en forøgelse i forekomsten af multisygdom fra 2006 til 2010 Multisygdom medfører en betydelig helbredsbelastning (selvoplevet helbred og funktionsevne)
Sammenfatning Hvordan gik det så med helbred og sygdom fra 2006 til 2010? Selvvurderet helbred - uændret Smerter i muskler og skelet - forværring Stress - uændret Fysisk, psykisk og social funktionsevne - uændret Kroniske sygdom forøgelse Multisygdom - forøgelse
Sammenfatning Hvordan gik det så med helbred og sygdom fra 2006 til 2010? Selvvurderet helbred - uændret Smerter i muskler og skelet - forværring Stress - uændret Fysisk, psykisk og social funktionsevne - uændret Kroniske sygdom forøgelse Multisygdom - forøgelse
Sammenfatning Hvordan gik det så med helbred og sygdom fra 2006 til 2010? Selvvurderet helbred - uændret Smerter i muskler og skelet - forværring Stress - uændret Fysisk, psykisk og social funktionsevne - uændret Kroniske sygdom forøgelse Multisygdom - forøgelse
Sammenfatning Hvordan gik det så med helbred og sygdom fra 2006 til 2010? Selvvurderet helbred - uændret Smerter i muskler og skelet - forværring Stress - uændret Fysisk, psykisk og social funktionsevne - uændret Kroniske sygdom forøgelse Multisygdom - forøgelse
Sammenfatning Hvordan gik det så med helbred og sygdom fra 2006 til 2010? Selvvurderet helbred - uændret Smerter i muskler og skelet - forværring Stress - uændret Fysisk, psykisk og social funktionsevne - uændret Kroniske sygdom forøgelse Multisygdom - forøgelse
Sammenfatning Hvordan gik det så med helbred og sygdom fra 2006 til 2010? Selvvurderet helbred - uændret Smerter i muskler og skelet - forværring Stress - uændret Fysisk, psykisk og social funktionsevne - uændret Kroniske sygdom forøgelse Multisygdom - forøgelse
Sammenfatning Hvordan gik det så med helbred og sygdom fra 2006 til 2010? Selvvurderet helbred - uændret Smerter i muskler og skelet - forværring Stress - uændret Fysisk, psykisk og social funktionsevne - uændret Kroniske sygdom forøgelse Multisygdom - forøgelse