Rektorsekretariatet INDSTILLING Direktionsmøde den 25. november 2020 Dagsordenens punkt 3.2.1 12. november 2020 Sag: Måltal for bygningsomkostninger Bilag: Sagsindhold: Direktionen behandlede den 5. november 2020 fempunktsplanen vedr. lokaler/bygninger. Direktionen konkluderede, at det fortsat skal være et fælles ledelsesmæssigt ansvar at sikre en effektiv udnyttelse af universitetets lokaler med henblik på at sikre en sund langsigtet bygningsøkonomi, og at dette ansvar ikke hensigtsmæssigt kan understøttes af en incitamentsstruktur for de enkelte omkostningsbærende enheder. Direktionen konkluderede desuden, at direktionen proaktivt skal fastlægge et ambitionsniveau for størrelsen af bygningsomkostningerne, og at Fællesområdet og fakulteterne på den baggrund skal udarbejde en masterplan for at tilpasse SDU s arealer og bygningsomkostninger. Denne indstilling opstiller et ambitionsniveau for SDU s bygningsomkostninger. Først vises udviklingen i SDU s arealer, dernæst redegøres for styring af bygningsomkostninger, derefter opstilles et ambitionsniveau og endelig beskrives behovet for en samlet masterplan på SDU baseret på ambitionsniveauet. Udvikling af SDU s arealer, studerende og personale SDU s arealer er i perioden 2010-2019 steget fra 266.718 kvm i 2010 til 301.911 kvm i 2019. Lejemål/areal m2 2019 2018 2017 2016 2015 2014 2013 2012 2011 2010 Odense 246.279 247.483 242.459 234.362 248.501 242.071 237.786 231.623 229.199 222.943 Kolding 14.207 14.207 14.207 14.077 13.600 13.600 10.153 10.153 10.153 10.153 Esbjerg 8.125 8.440 8.440 8.440 9.970 9.970 9.970 9.970 8.260 7.915 Sønderborg 20.504 17.270 17.270 17.545 17.545 17.486 17.486 17.357 17.357 17.082 Slagelse 6.813 6.813 6.813 5.725 5.725 5.725 5.725 5.725 5.875 4.265 København 5.983 5.983 5.983 4.360 4.360 4.360 4.360 4.360 4.360 4.360 I alt 301.911 300.196 295.172 284.509 299.701 293.212 285.480 279.188 275.204 266.718
I samme periode er antallet af studerende og personaleårsværk på SDU steget. Siden 2015 er bestanden af studerende faldet dog faldet. Studerende i hoveder 2019 2018 2017 2016 2015 2014 2013 2012 2011 2010 Odense 20.963 21.039 21.180 22.558 23.352 21.894 20.675 18.453 16.013 14.698 Kolding 2.544 2.607 2.610 2.715 2.797 2.686 2.634 2.501 2.271 2.035 Esbjerg 908 947 987 1.098 1.378 1.371 1.321 1.211 1.070 889 Sønderborg 949 1.018 1.133 1.283 1.552 1.836 1.942 1.827 1.667 1.533 Slagelse 1.295 1.465 1.749 2.141 2.220 2.226 2.157 2.042 1.672 1.631 Total 26.659 27.076 27.659 29.795 31.299 30.013 28.729 26.034 22.693 20.786 Personaleårsværk 2019 2018 2017 2016 2015 2014 2013 2012 2011 2010 Odense 3.358 3.243 3.180 3.145 3.171 3.107 2.972 2.757 2.632 2.558 Kolding 167 177 178 166 170 177 169 158 150 161 Esbjerg 94 101 109 112 119 121 116 112 107 122 Sønderborg 152 146 151 164 174 182 168 163 167 173 Slagelse 45 51 57 79 90 93 88 83 81 82 København 103 97 92 106 113 113 113 115 111 121 Total 3.919 3.816 3.766 3.772 3.838 3.794 3.627 3.387 3.247 3.217 I samme periode er antallet af studerende og personaleårsværk på SDU forskudt fra de tørre områder (HUM og SAMF) til de våde områder (NAT, SUND og TEK). Studerende i hoveder 2019 2018 2017 2016 2015 2014 2013 2012 2011 2010 Sundhedsvidenskab 4.896 4.811 4.744 4.950 5.090 4.606 4.340 3.803 3.282 3.078 Naturvidenskab 2.192 2.064 2.058 2.317 2.308 2.150 2.036 1.812 1.514 1.320 Teknik 4.082 3.820 3.687 3.556 3.377 3.018 2.918 2.669 2.454 2.282 Våde, i alt 11.170 10.695 10.489 10.823 10.775 9.774 9.294 8.284 7.250 6.680 Samfundsvidenskab 9.781 10.172 10.567 11.722 12.543 12.023 11.406 10.463 8.863 8.198 Humaniora 5.708 6.209 6.603 7.250 7.981 8.216 8.029 7.287 6.580 5.908 Tørre, i alt 15.489 16.381 17.170 18.972 20.524 20.239 19.435 17.750 15.443 14.106 Total 26.659 27.076 27.659 29.795 31.299 30.013 28.729 26.034 22.693 20.786 Personaleårsværk 2019 2018 2017 2016 2015 2014 2013 2012 2011 2010 Sundhedsvidenskab 1.016 988 1.013 1.003 1.038 1.022 1.010 949 882 828 Naturvidenskab 514 501 500 518 536 526 485 462 463 440 Teknik 553 494 449 434 417 388 360 351 354 378 Våde, i alt 2.083 1.983 1.962 1.954 1.991 1.936 1.854 1.762 1.698 1.646 Samfundsvidenskab 615 586 592 614 668 692 646 578 537 525 Humaniora 483 500 508 509 504 498 468 431 414 425 Tørre, i alt 1.098 1.086 1.100 1.122 1.172 1.189 1.114 1.009 951 949 Biblioteket 98 98 97 95 98 94 92 94 92 96 Fællesområdet 640 648 607 600 576 574 567 523 506 526 Fælles, i alt 739 746 703 695 674 668 658 617 598 622 Total 3.919 3.816 3.766 3.772 3.838 3.794 3.627 3.387 3.247 3.217 Side 2
Styring af bygningsomkostninger Bygninger med laboratorier, undervisningslokaler, kontorer og fællesarealer er en meget vigtig del af SDU s ressourcer, for at der kan udføres opgaver inden for forskning, uddannelse, administration og samarbejde. Universitetets bygningsomkostninger består af forskellige dele: Husleje (leje pr. kvm fordelt på forskellige lejemål) Øvrige bygningsomkostninger pr. lejemål o Ejendomsskatter o Forbrugsomkostninger (el, vand og varme) o Rengøring o Vagt, sikring mv. o Diverse udstyr (AV, netværk, kabling mv.) o Vedligehold og istandsættelse o Diverse serviceopgaver udført af personale fra Teknisk Service og SDU IT Bygninger opgøres i kvadratmeter (areal). Omkostningerne pr. kvadratmeter varierer ofte i forhold til alder samt arealtype. Laboratorie- og udstyrstunge arealer vil alt andet lige have højere omkostninger end undervisningslokaler og kontorer. Tilsvarende vil arealstørrelse også have betydning for de samlede omkostninger. Flere kvadratmeter vil alt andet lige have højere omkostninger end færre kvadratmeter. SDU lejer bygninger primært gennem Bygningsstyrelsen og i mindre grad gennem private udlejere. SDU ejer kun i meget begrænset omfang bygninger. Huslejeprisen på Bygningsstyrelsens arealer er reguleret ved SEA (senest reguleret ved SEA-reformen). Bygningsomkostninger er typisk vanskelige at tilpasse, da der er tale om kapacitetsomkostninger, som både tager lang tid at etablere (en byggesag er ofte flere år undervejs) og afvikle igen (typisk lange bindinger på huslejekontrakter). Kapacitetsomkostningen vil komme springvist, dvs. at, når en ny bygning står færdig, vil husleje og driftsomkostninger vise sig som en stor forhøjelse i universitetets samlede omkostninger. Det vil også være forbundet med engangsomkostninger at tage en ny bygning i brug eller at nedlukke et lejemål. Bygninger er dog ikke kun en omkostning, men giver også mulighed for, at universitetet kan fastholde og eventuelt øge indtægtsgrundlaget. Bygningerne skaber netop rammerne omkring universitetets forskning og uddannelse af studerende samt innovation i form af start-up og entreprenørskab. Nye og bedre bygningsfaciliteter giver mulighed for ny og bedre forskning og uddannelse. Dermed kan universitetet også sikre sig indtægter (fx eksternt finansierede forskningsprojekter og/eller højere uddannelsesindtægter (optag/gennemførsel)). I balancen mellem bygningsomkostninger og indtægter er den styringsmæssige udfordring, at bygningsomkostningerne vil være en fast langsigtet omkostning, mens indtægterne vil være mere usikre og varierer i forhold til aktiviteten i bygningerne og universitetets generelle konkurrencesituation. Derfor vil det alt andet lige altid være fornuftigt at tilstræbe en effektiv udnyttelse af bygningerne og reducere bygningsomkostningerne mest muligt, således universitetet har en sund økonomi med nogenlunde balance mellem omkostninger og indtægter. Udvikling i SDU s indtægter og bygningsomkostninger SDU s indtægter til uddannelse og forskning (ordinær virksomhed, finanslov) forventes at stige i perioden 2020-2024 med ca. 50-60 mio.kr. På ekstern virksomhed er forventningen en stigning på 150 mio. kr. Der er dog væsentlig større usikkerhed om stigningen i ekstern virksomhed end ordinær virksomhed. På omkostningssiden Side 3
forventer SDU samlede omkostninger (ordinær og ekstern) på 3.420 mio. kr. i 2020 og 3.445 mio. kr. 2024, altså stort set uændret. I SDU s årsrapport opgøres SDU s omkostninger til samlet bygningsdrift på baggrund af formålsregnskabet. Bygningsomkostninger (husleje + driftsomkostninger) har de seneste år udgjort 17,5-18,5% af SDU s samlede omkostninger beregnet på baggrund af formålsregnskabet (før SEA-reform og inkl. interne elimineringer i regnskabet). SDU s bygningsomkostninger forventes efter planen at stige i de kommende år. Prognosen for udviklingen i SDU s huslejeudgifter viser, at nettoomkostningerne stiger med ca. 47,8 mio. kr./årligt fra 2020 til 2024. Det skyldes, at nye bygninger tages i brug, og gamle bygninger bliver udfaset. De øgede huslejenettoudgifter er bl.a. drevet af indflytning i Nyt Sund, bortfald af huslejeindtægter ifm. fraflytningen af J.B Winsløws Vej, midlertidig leje af pavillon til det tekniske fakultet, og nybyggeri i Esbjerg, Slagelse, MMMI, DIAS m.v. Huslejeomkostninger forventes at udgøre 8,3 procent af universitetets indtægter i 2020 stigende til 9,6% i 2023, hvorefter den lander på ca. 9% efter overgangen til Nyt SUND er helt gennemført. Den forventede udvikling mellem indtægter og omkostninger betyder, at SDU s bygningsomkostninger, herunder huslejeomkostninger, vil lægge et stadigt større beslag på SDU s indtægter i de kommende år. SDU i alt. (mio.k.r) 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Indtægter (mio.kr.) 3.287 3.397 3.441 3.478 3.524 3.524 Husleje 272 276 278 334 319 318 Husleje/indtægter 8,3% 8,1% 8,1% 9,6% 9,1% 9,0% Note: Huslejeprognose i budget 2021-2024 (efter SEA-reform) I 2020 udgør huslejeomkostningerne 272 mio.kr. årlig, svarende til 8,3 procent af SDU s indtægter i 2020. I 2024 hvor Nyt Sund er taget i brug udgør huslejeomkostninger 319 mio.kr. svarende til 9,1%. Hvis ikke SDU lykkes med at øge indtægterne yderligere, vil udviklingen betyde, at SDU alt andet lige skal reducere andre omkostninger på universitetet. Ambition måltal og effektiviseringsmål For at skabe en sund bygningsøkonomi, hvor SDU s bygningsomkostninger ikke udgør en stadigt større del af SDU s økonomi, er det i direktionen aftalt, at der proaktivt skal fastlægges et ambitionsniveau for størrelsen af bygningsomkostningerne. Ambitionsniveauet kan fastlægges i to former: Enten som et måltal for hvor meget husleje-/bygningsomkostninger må udgøre i procent af indtægterne eller som et samlet kronemæssigt loft på SDU s husleje-/bygningsomkostninger. På baggrund af måltallet kan der herefter udledes et effektiviseringsmål i mio.kr. i forhold til den forventede prognose for husleje-/bygningsomkostninger. Det foreslås, at ambitionsniveauet fastlægges som et måltal i form af en procentandel mellem huslejeomkostninger/indtægter, da huslejeomkostningerne dermed vil kunne ses i relation til universitetets samlede aktiviteter udtrykt som indtægter. Side 4
Eksempel på ambitionsniveau og effektiviseringsmål 2024-niveau Scenarie 1 Scenarie 2 2020-niveau 2021-niveau Prognosetal (husleje/indtægter) 9,1% Måltal (husleje/indtægter) 8,7% 8,5% 8,3% 8,1% Effektiviseringsmål husleje (mio.kr.) 14 19 25 34 Husleje (mio.kr.) 319 305 300 294 285 Baseret på niveauet i 2020 og tillagt kendte bygningsmæssige udvidelser foreslås et måltal i 2024 på 8,5 procent af SDU s indtægter (3.524 mio.kr. i 2024). Det vil give en et årligt huslejeniveau på ca. 300 mio.kr. og et effektiviseringsmål på 19 mio.kr. i forhold til det aktuelle kendte og prognosticerede huslejeniveau i 2024. Hvis universitetet øger huslejeomkostningerne yderligere i perioden, vil SDU s direktion skulle finde en tilsvarende besparelse på husleje-/bygningsomkostninger for at kunne fastholde måltallet. Hvis indtægterne øges ud over det budgetterede i perioden, vil effektiviseringsmålet målt i kroner omvendt blive mindre, forudsat der sker en fortætning af aktiviteterne. Måltallet skal betragtes som et styringsmål omkring hvilket, der kan være enkelte +/- variationer over årene. Det skyldes ikke mindst, at der kan være ombygninger i den eksisterende bygningsmasse, som vil være huslejeudløsende, fx en fornyelse af laboratorier eller andre lokaler. Samtidig vil opsigelser også kunne give nedadgående spring i huslejeomkostningerne. Masterplan for SDU s bygningsmasse På baggrund af måltallet vil det være nødvendigt at udarbejde en samlet masterplan for SDU s bygningsmasse. Planen vil fastlægge, hvilke bygninger og lejemål SDU skal bevare, og hvilke bygninger og lejemål, som skal opsiges for at kunne nedsætte husleje-/bygningsomkostningerne under forudsætning af, at indtægterne ikke øges ud over det budgetterede. På baggrund af planen vil der skulle gennemføres omflytninger på tværs af fakulteter og fællesområdet. Masterplanen kan med fordel bygge på en række overordnede principper, som rammesætter den konkrete plan. Eksempler på principper kan være: SDU skal fortsat være på alle campusser X kvadratmeter pr. 100 ansatte Mindre lejemål søges opsagt før større lejemål eller vice versa Private lejemål før BYGST-lejemål Dyre lejemål pr. m2 først Lejemål med lav udnyttelsesgrad først Et eksempel på oversigt over mulige lejemål, som kan opsiges, så SDU fortsat er til stede på alle campusser og mindre lejemål søges opsagt før større lejemål: Side 5
Lejemål Årlig husleje Lejemål Årlig husleje Lejemål Årlig husleje (DKK) (DKK) (DKK) X-1 178.382,92 X-8 61.733,48 X-15 1.222.728,00 X-2 450.027,12 X-9 62.500,00 X-16 436.123,48 X-3 283.029,15 X-10 1.965.138,72 X-17 353.119,80 X-4 37.800,00 X-11 1.121.068,16 X-18 55.000,00 X-5 448.404,00 X-12 219.450,00 X-19 3.595.662,32 X-6 1.203.803,68 X-13 5.740.000,00 X-20 117.000,00 X-7 12.251,31 X-14 220.000,00 Hovedtotal 17.783.222,14 Der kan være særlige tidsmæssige bindinger på enkelte lejemål. Opsigelse af lejemål må forventes at give en meget betydelig ledelsesmæssig og praktisk opgave med at sikre, at universitetets mange aktiviteter kan afvikles på færre kvadratmeter. Desuden kan opsigelse af lejemål påvirke SDU s samarbejdsrelationer og -muligheder. Masterplanen kan endelig indeholde forslag til arealer, som SDU kan fremleje til andre aktører inden for campuslovgivningens rammer og muligheder, med henblik på, at universitetet kan få indtægter til at reducere husleje- og afledte bygningsmæssige driftsomkostninger. Indstilling: Det indstilles, at direktionen Godkender, at det langsigtede måltal for SDU s huslejeomkostninger udgør 8,5% af universitetets indtægter, alt andet lige svarende til et effektiviseringsmål på 19 mio.kr. i forhold til den kendte prognose for husleje i 2024. Indstiller: Thomas Buchvald Vind Universitetsdirektør Sagsbehandler: Side 6