Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter, der folder målet ud og sætter rammen for vores arbejde. En samlet oversigt over målene findes på de næste sider. Publikationen beskriver desuden den samlede evalueringssystematik i skolevæsenet. Systematikken fokuserer på hvordan, med hvilke redskaber og ikke mindst, hvorfor vi følger op på den faglige kvalitet - lige fra barn til politiker. Forord... 3 Politiske mål - samlet oversigt... 4 Skolepolitiske mål... 6-10 Principper for evalueringsarbejde... 11 Evalueringssystematik (oversigt)... 12 Denne publikation henvender sig til dig, der arbejder i Hjørring Kommunes skolevæsen. Publikationen beskriver Hjørring Kommunes nye skolepolitiske mål, som sætter den fælles retning for udviklingen af skolevæsenet i de kommende år. De nye mål er udformet, så de refererer til de 3 overordnede mål for folkeskolen i Danmark, der blev introduceret i forbindelse med folkeskolereformen. De 3 mål er, at: Folkeskolen skal udfordre alle, så de bliver så dygtige, de kan. Arbejdet med de nye skolepolitiske mål startede allerede, da folkeskolereformen blev en realitet. Processen har inddraget ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra alle skoler, ligesom alle skolebestyrelser har forholdt sig til de nye mål. Vi har gennem hele processen været fokuseret på, at målene aktivt skal forholde sig til folkeskolereformen, men at målene samtidig skal sætte retningen for, hvordan vi i Hjørring Kommunes skolevæsen vil lykkedes endnu bedre i vores arbejde. Rigtig god arbejdslyst med målene. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. De nye skolepolitiske mål i Hjørring Kommune adskiller sig fra tidligere skolepolitiske mål ved at bestå af få og tydelige mål. Få og tydelige mål for skolen skal gøre det lettere at følge op på og forholde sig til målene i hverdagen. Venlig hilsen Daniel Rugholm. 2 3
DE NATIONALE MÅL FOR FOLKESKOLEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. DE NYE SKOLEPOLITISKE MÅL Eleverne trives i en attraktiv skoledag. Skolens medarbejdere løser arbejdsopgaven i dynamiske team. Elevernes læringsudbytte er styrende for skoledagens tilrettelæggelse, mål og indhold. Den åbne skole styrker elevernes læringsudbytte og trivsel. Ledelsen sætter tydelig retning for skolens udvikling. OPFØLGNINGSPUNKTER TIL HVERT SKOLEPOLITISK MÅL Eleverne kender deres læringsmål og får passende udfordringer i undervisningen. Vi har tydelige rammer og høje fælles forventninger til teamsamarbejdet på hele skolen. Formulering af læringsmål er en central del af teamets arbejde. Teamene gør brug af de muligheder, der er i det lokale samfund i tilrettelæggelsen af undervisningen Ledelsesteamet sikrer, at skolepolitiske mål og gældende strategier for området lægges til grund for udviklingen af skolen. Vi har attraktive og inspirerende rammer for elevernes læring, trivsel og udvikling. Teamene reflekterer kontinuerligt over egen praksis og gør brug af relevante analysemodeller. Teamene evaluerer løbende elevernes udbytte af undervisningen og gør aktivt brug af denne viden i tilrettelæggelsen af nye forløb. Samarbejdet med det lokale samfund giver eleverne nye lærings-, dannelses- og uddannelsesperspektiver Ledelsesteamet prioriterer det som en hovedopgave at understøtte udviklingen af medarbejderteamene. Elevernes hverdag er karakteriseret ved forudsigelighed, struktur og høje forventninger. Teamenes hovedfokus er på det pædagogiske indhold og elevernes faglige udbytte af undervisningen. Eleverne får løbende indsigt i og kvalificerer egen læring gennem feedback fra medarbejdere og kammerater samt gennem selvvurdering. Samarbejdet mellem skole, skolebestyrelse, forældre og lokalsamfund har fokus på, at elevernes læring er et fælles ansvar Ledelsesteamet sikrer kvalitet i undervisningen gennem etablering af konkrete mål og høje forventninger. 4 5
MÅL Eleverne trives i en attraktiv skoledag Eleverne kender deres læringsmål og får passende udfordringer i undervisningen. Vi har attraktive og inspirerende rammer for elevernes læring, trivsel og udvikling. Elevernes hverdag er karakteriseret ved forudsigelighed, struktur og høje forventninger. MÅL Skolens medarbejdere løser arbejdsopgaven i dynamiske team Vi har tydelige rammer og høje fælles forventninger til teamsamarbejdet på hele skolen. Teamene reflekterer kontinuerligt over egen praksis og gør brug af relevante analysemodeller. Teamenes hovedfokus er på det pædagogiske indhold og elevernes faglige udbytte af undervisningen. Forskningen viser, at elever, der trives, lærer mere*. Det er derfor vigtigt at sætte fokus på, hvordan eleverne trives godt, både når det gælder de faglige udfordringer, de fysiske rammer, den struktur og de forventninger, som eleverne møder i skolen. Det skolepolitiske mål slår fast, at elevernes trivsel i skoledagen skal være et centralt fokusområde og en grundlæggende forudsætning for, hvordan skolen i Hjørring Kommune ser ud. Målet slår også fast, at skolen skal være et sted, hvor elevernes trivsel går hånd i hånd med elevernes faglige og alsidige udvikling. *Hans Henrik Knoop, 2013. Vi kan ikke løfte opgaverne i fremtidens skole alene, og teamsamarbejdet skal af samme grund være det naturlige omdrejningspunkt for det faglige arbejde i Hjørring Kommune. Det skolepolitiske mål sætter fokus på teamsamarbejdets vigtige betydning og på, hvordan teamsamarbejdet skal styrkes og udvikles. Det kræver dels, at vi har tydelige rammer og høje forventninger fra alle sider til teamsamarbejdet. Dels kræver det, at teamene er dygtige til i fællesskab at reflektere over og udvikle praksis, og at teamene samler energien om at styrke det pædagogiske indhold og elevernes faglige udbytte af undervisningen. 6 7
MÅL Elevernes læringsudbytte er styrende for skoledagens tilrettelæggelse, mål og indhold Formulering af læringsmål er en central del af teamets arbejde. Teamene evaluerer løbende elevernes udbytte af undervisningen og gør aktivt brug af denne viden i tilrettelæggelsen af nye forløb. Eleverne får løbende indsigt i og kvalificerer egen læring gennem feedback fra medarbejdere og kammerater og gennem selvvurdering. MÅL Den åbne skole styrker elevernes læringsudbytte og trivsel Teamene gør brug af de muligheder, der er i det lokale samfund i tilrettelæggelsen af undervisningen. Samarbejdet med det lokale samfund giver eleverne nye lærings-, dannelses- og uddannelsesperspektiver. Samarbejdet mellem skole, skolebestyrelse, forældre og lokalsamfund har fokus på, at elevernes læring er et fælles ansvar. Forskningen viser entydigt, at klare læringsmål og tydelige tilpas høje, men realistiske, forventninger til eleverne skaber større læringsudbytte*. Vi skal derfor arbejde med, hvordan vi tilrettelægger, gennemfører og evaluerer de undervisnings- og læringsaktiviteter, der er hjørnestenen i skolens arbejde. Det skolepolitiske mål sætter fokus på, at der er en stærk faglig kobling mellem det, vi ønsker, at eleverne skal lære, de undervisningsforløb og læringsaktiviteter, vi gennemfører, samt den måde vi tilrettelægger skoledagen på i Hjørring Kommune. Målet sætter fokus på, at vi dygtiggør os i at sætte tydelige læringsmål for og med eleverne, således at det er målet, der styrer aktiviteten og undervisningens indhold og ikke omvendt. Skolen kan med fordel blive endnu bedre til at trække på de muligheder og kompetencer, der ligger i det omgivende lokalsamfund. Det skolepolitiske mål sætter fokus på, at vi i Hjørring Kommune bruger det lokale samfund til at åbne elevernes øjne for nye lærings-, dannelses- og uddannelsesperspektiver ved deres skolegang. Målet sætter også fokus på, at vi fortsætter med at udvikle samarbejdet med forældre og skolebestyrelsen med et fælles fokus på, at eleverne opnår det bedst mulige læringsudbytte. *John Hattie, 2013. 8 9
MÅL Ledelsen sætter tydelig retning for skolens udvikling Ledelsesteamet sikrer, at skolepolitiske mål og gældende strategier for området lægges til grund for udviklingen af skolen. Ledelsesteamet prioriterer det som en hovedopgave at understøtte udviklingen af medarbejderteamene. Ledelsesteamet sikrer kvalitet i undervisningen gennem etablering af konkrete mål og høje forventninger. Skolens ledelse spiller en afgørende rolle i at sikre skolen en positiv, fremadrettet udvikling. Det skolepolitiske mål sætter fokus på, at skolens ledelse fortsat er dygtig til at omsætte de politiske mål og strategier til en stærk faglig udvikling på den enkelte skole. Hertil kommer, at skolens ledelse skal have et udvidet fokus på at udvikle teamenes pædagogiske praksis. International forskning viser, at den mest effektive skoleledelse er den skoleledelse, der sætter skolens kerneydelse undervisning og læring i centrum.* *Viviane Robinson, 2011. Principper for vores evalueringsarbejde i Hjørring Kommunes skolevæsen Evaluering er interessant, fordi det kan udvikle vores praksis. Når man arbejder med børns læring, er der høje krav til et konstant dygtigt evalueringsarbejde. Det skyldes, at børns læring hele tiden udvikler sig, og vi gennem evaluering må gøre, hvad vi kan for hele tiden at finde de bedste faglige veje til vores læringsmål. I Hjørring Kommunes skolevæsen er vi først og fremmest optaget af, hvordan vi som faglige praktikere hele tiden kan flytte os. Det afspejler sig i den samlede systematik og de principper, vi har udarbejdet for skolevæsenet. Her lægger vi vægt på, hvordan vi lige fra barn til politiker kan prioritere vores evalueringsarbejde og samtidig sikre den bedst mulige læring i hele systemet. VI HAR DERFOR FØLGENDE PRINCIPPER FOR EVALUERINGSARBEJDET I HJØRRING KOMMUNE: VORES EVALUERINGSARBEJDE ER ANVENDELSESORIENTERET Vi evaluerer, fordi vi har brug for den viden, evalueringen giver os. Vi har med andre ord et klart formål med den evaluering, der bliver gennemført, og vi er opmærksomme på, at evalueringsarbejdet ikke bliver et ritual. VORES EVALUERINGSARBEJDE ER FUNDERET PÅ DIALOG Evalueringsarbejdet skal være både en inddragende og lærerig proces for de involverede. Vi gør derfor brug af dialogiske evalueringsmetoder, og vi drøfter evalueringsresultater i fællesskab. De varige resultater findes lige så meget i processen som i evalueringsresultaterne. VI GØR BRUG AF DEN VIDEN, SOM VORES EVALUERING GIVER OS Vi arbejder for, at evaluering bliver en naturlig og udbytterig del af vores praksis. Vi er i den sammenhæng opmærksomme på at gøre brug af den viden, vi får gennem evaluering til at kvalificere vores praksis. 10 11
Evalueringssystematik i skolevæsenet i Hjørring Kommune Politikere Vi evaluerer for at få viden om skolevæsenets arbejde frem mod både de skolepolitiske mål og de nationale mål. Forvaltning Evalueringsformer og -værktøjer Kvalitetsrapporten Budgetopfølgning Strategiopfølgning (bl.a. ved indsatsteori) Layout: Tiedemann Grafisk Tankestue. Tryk: Vendia Offset Svanemærket tryksag 541-238 Skolebestyrelse Vi evaluerer for at få indsigt i det pædagogiske arbejde på skolerne, og for at få viden om hvordan skolerne arbejder frem mod de skolepolitiske mål. Skoleledelse Vi evaluerer for at få viden om det pædagogisk arbejde i de enkelte team frem mod de skolepolitiske mål. Kvalitetsrapporten Budgetopfølgning LUS og LTUS (Leder- og lederteamudviklingssamtaler) Møder i skolebestyrelsen MUS og TUS (Medarbejder- og teamudviklingssamtaler) Vejledningsforløb ECERS Forældre Medarbejderteam Vi evaluerer for at få viden om, eleverne trives og opnår den ønskede læring af undervisningen (Fælles Mål). Elever Evaluering af læringsforløb Elev- og forældre samtaler Fælles analysemodel m.fl. Hjørring Kommune Børne- og Undervisningsforvaltningen Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk