Notat Vejledning/skabelon til arbejdet med Fusionsplaner. Frederiksværk skole. Formål... 3 Dynamisk dokument... 3 Procesplan for opfølgning med stab og politisk behandling af fusionsplanerne... 4 Indholdsfortegnelse i Fusionsplanen... 7 Skabelon til fusionsplaner... 8 Fusionsplan 2011/2012 Frederiksværk Skole - Version 2... 8 1 Indledning og præsentation... 9 2 Værdigrundlag, vision og målsætning for skolen...12 3 Kultur-, identitetsdannelse og trivsel...14 4 SFO og SFO-KLUB fokus i fusionsplanen...16 5 Øget fokus på faglighed og motivation i udskolingen...21 6 Arbejdet med temaer, der er koblet op på resultatkrav...25 Inklusion...25 Fagligt løft i læsning...27 Elevfravær...29 7 Arbejde med Tværgående resultatkrav...30 Budgetoverholdelse...30 Effektivisering...31 Sygefravær...31 8 Budget...33 9 Opfølgning...35 10 Medarbejdernes kompetencer...36 Ledelsen har fastsat at når der ligger en overordnet målsætning for udskolingen for Frederiksværks Skole, afholdes der målrettede MUS, med henblik på afklaring af anvendelse af medarbejdernes kompetencer Disse MUS vil være rettet særligt mod udskolingslærere, og mellemtrinslærere der må ønske at deltage i udskolingen.11 Mødefora og mødestruktur...36
11 Mødefora og mødestruktur...37 12 Andet...38 13 Bilag...39 Side 2 af 39
Formål Dette dokument tjener to formål. Dels at beskrive formål og rammer for arbejdet med fusionsplaner og dels at fungere som skabelon til jeres udarbejdelse af selve dokumentet til planen. Arbejdet med fusionsplaner påbegyndes ved Lederdøgn den 6. 7. april. Planerne behandles politisk i oktober, hvorfor skolernes deadline for udarbejdelse er den 15.9. 2011 Fusionsplaner skal udarbejdes af hver skole og indeholde skolens planer for gennemførelse af en række opgaver og indfrielse af mål for de næste 24 måneder. Fusionsplanen erstatter virksomhedsplanen for 2011. Skoleledelsen har ansvaret for at drive forandringsprocessen, som vil påvirke medarbejdere, ledelse, elever og forældre. Målet er at etablere en ny skole, hvor der er respekt om de gamle skolers særlige kendetegn og værdier samtidig med, at skolelederen har mod til at udfordre det etablerede og vise vejen på en måde der engagerer og er attraktivt. Målet er ligeledes at sikre en sikker drift af skolen som helhed drift som i forståelse af økonomi, faglighed, personalekultur mm. Fusionsplanen fungerer som: En plan for opfyldelsen af det politiske forlig på skoleområdet Et internt styrings- og udviklingsredskab for skolen: hvad skal vi nå?, hvad vil vi nå? og hvordan vil vi gøre det? Et redskab til kommunikation mellem Skolechef og skoler, mellem skoleledelsen og medarbejderne og mellem skolen og skolebestyrelser Et redskab til brug i forbindelse med information for forældre, elever og borgere. Det er vigtigt, at medarbejdere, elever og forældre inddrages i forbindelse med at planen implementeres og følges op. Fusionsplanen kan også med fordel anvendes i forbindelse med personalemøder, da det er hensigtsmæssigt kontinuerligt at drøfte mål, rammer, indsatser, værdier og kompetencer. Fusionsplanerne skal indbefatte arbejde om målsætninger vedr: Beskrivelse af skolerne Arbejdet med værdigrundlag, vision, målsætning for skolen kulturdannelse/identitet og trivsel Fagligt løft i læsning (politisk vedtaget krav for skolerne) Inklusion (politisk vedtaget krav for skolerne) Elevfravær (politisk vedtaget krav for skolerne) Øget fokus på faglighed og motivation i udskolingen (politisk krav om implementering pr 1.8. 12) SFO og SFO klub fokus områder i fusionsplanen. Egne temaer De tværgående resultatkrav for kommunens virksomheder Dynamisk dokument Det er hensigten at planerne skal foreligge som dynamiske dokumenter i den forstand at de ændres løbende i trit med arbejdets fremdrift. Derfor er en del af forudsætningen for Fusionsplanerne at de indbefatter procesplaner for, hvorledes skolerne ønsker at indfri mål og opnå de italesatte effekter og resultater planerne forudsætter. Derfor er det også vigtigt at dokumentet opdateres med versionsnumre, således at der kan skelnes mellem gamle og Side 3 af 39
nyere versioner. Dokumenterne skal opdateres med dato og opdateres på kommunens skolers hjemmeside med jævne mellemrum. Det er vigtigt at skolerne tager stilling til forløb og planlægning og at der lægges særligt vægt herpå i fremstillingen til det politiske niveau. Under hvert tema stilles en række spørgsmål, som kan bruges som rettesnor i udfyldelsen af dokumentet. Det er op til jer selv, om I vil besvare hvert spørgsmål separat, eller om I vil skrive en samlet tekst, der kommer ind på de forskellige aspekter i spørgsmålene under temaet. Procesplan for opfølgning med stab og politisk behandling af fusionsplanerne Der er planlagt kvartalsvise opfølgningsmøder med staben i Skole og Undervisning. Heri indgår også planer og deadline for politisk behandling. Møderne afholdes per kvartal, per distrikt. Møderne forventes at vare et par timer og frekvensen vil sandsynligvis strække sig over de næste 2 år. Se bilag 2 Leverance Aktivitet/deadline Dato Uge Ansvarlig Fusionsplan Skolerne arbejder 7.4-15.9 Skolerne med fusionsplan Procesdrøftelse Styregruppemøde 15.8. 33 Clah Afklaring af rammer Leder 7 17.8. 33 Clah forud for politisk proces 1. opfølgning Møde ml. Stab og 25.8 3. kvartal Stab Frederiksværk Skole 2011 1. opfølgning Møde ml. Stab og 30.8 3. kvartal Stab Hundested Skole 2011 1. opfølgning Møde ml. Stab og 01.9. 3. kvartal Stab Arresø Skole 2011 Opfølgning på Møde i stab 07.9 36 Stab fusionsplansmøder Forberedelse til oplæg til UFB Møde ml. skoleledere, stab og direktør 13.9 37 Stab 1. udkast fra skolerne Behandling af 1. udkast Godkendelse fra DIR Politisk proces Strategiplanlægning for videre forløb Strategiplanlægning for videre forløb UFB forberedelse Fusionsplaner 1. udkast med fokus på politisk forlig afleveres til Clah 15.9. 37 Skolerne Arbejdsgruppemøde 15.9. 37 Stab Styregruppemøde fusionsproces 15.9. 37 Clah Oplæg og drøftelse i 21.9 38 Clah UFB m. skoleledere Styregruppemøde 26.9 39 Clah Arbejdsgruppemøde 27.9 39 Stab Styregruppemøde fusionsproces Skolernes deadline for behandling af fusionsplan med fokus på 14.10 41 Clah 10.10 44 Skolerne Side 4 af 39
Forberedelse af sag til UFB Politisk behandling Videre forberedelse Forberedelse til møder med skolerne Dialogmøde resultatkrav Arbejdsgruppemøde 11.10 44 Stab Orienteringssag til UFB/ 1. efterretningssag vedr. fusionsplanen med fokus på resultatkrav Styregruppemøde fusionsproces 2.11 (Prøvedagsorden 11.10) (Endelig dagsorden 27.10) 44 Clah 10.11 45 Clah Møde i stab 14.11 46 Stab Dialog ml. skolebestyrelser og UFB om fusionsplaner 16.11 46 Clah 2. Opfølgning Møde ml stab og 23.11. 4. kvartal Stab Hundested Skole 2011 2. Opfølgning Møde ml stab og 30.11 4. kvartal Stab Frederiksværk Skole 2011 2. Opfølgning Møde ml stab og 7.12 4. kvartal Stab Arresø Skole 2011 Politisk proces Oplæg og drøftelse i 18.1 3 Clah UFB m. skoleledere Plan for Skolernes 10.2 6 Skolerne udskolingen deadline Forberedelse til Møde i stab 20.2 8 Stab møde med skolerne 3. Opfølgning Møde ml stab og 23.2 1. kvartal Stab Arresø Skole 2012 3. Opfølgning Møde ml stab og 29.2 1. kvartal Stab Hundested Skole 2012 3. Opfølgning Møde ml stab og 7.3 1. kvartal Stab Frederiksværk Skole 2012 Øget fokus på faglighed Fremlæggelse af Februar/marts Skoler/skolechef i udskolingen plan for udskoling 2012 Politisk godkendelse Godkendelse i UFB 28.3 13 Stab (Prøvedagsorden 13.3) (Endelig dagsorden 22.3) Politisk Byrådet 17.4 16 Stab vedtagelse af udskolingsmodel godkender Forberedelse til Møde i stab 21.5 21 Stab møde med skolerne 4. Opfølgning Møde ml stab og 30.5 2. kvartal Stab Hundested Skole 2012 4. Opfølgning Møde ml stab og Frederiksværk Skole 6.6 2. kvartal 2012 Stab 4. Opfølgning Møde ml stab og Arresø Skole 13.6 2. kvartal 2012 Stab Side 5 af 39
Implementering Planerne udmøntes Skolestart 2012 5. Opfølgning Møde ml stab og 3. kvartal Skole 2012 6. opfølgning Møde ml stab og 4. kvartal Skole 2012 Opd.05.09.2011 Skoler og stab Stab Stab Side 6 af 39
Indholdsfortegnelse i Fusionsplanen Kapitler: Fusionsplanen forventes at indeholde følgende afsnit. Afsnittene kan variere i længde. Afsnit 1 beskriver skolen Afsnit 2-6 omhandler arbejdet med temaer Afsnit 6-11 omhandler arbejdet med indfrielse af politisk besluttede resultatkrav Afsnit 12 omhandler arbejdet med politisk besluttede tværgående resultatkrav Afsnit 13 omhandler budget Afsnit 14 omhandler opfølgning på arbejdet Afsnit 15 omhandler medarbejderkompetencer Afsnit 16 omhandler mødefora og mødestruktur internt på skolen Afsnit 17 andet Afsnit 18 Oversigt over bilag (evt.) Afsnit 19 Bilag (evt.) Side 7 af 39
Skabelon til fusionsplaner Her følger selve skabelonen. Under hvert afsnit er beskrevet hvad det skal indeholde. Der kan udfyldes under overskrifter ud fra de tematiske spørgsmål, der er opstillet. Når skabelonen er udfyldt, kan I med fordel slette de ovenstående sider, således at jeres fusionsplan starter her. Fusionsplan 2011/2012 Frederiksværk Skole - Version 2 (Deadline 10.10.2011) 10. oktober 2011 Side 8 af 39
1 Indledning og præsentation Frederiksværk skole har samlet 1263 elever, 91 lærere og 40 pædagoger (opgjort pr. personer, ikke pr. fuldtidsstillinger). Frederiksværk skole er fordelt på tre undervisningssteder: Enghave, Melby og Vinderød. Skolen har pr. august 2011 en gennemsnitligt klassekvotient på 23,02. Skoleledelsen består overordnet af en leder af Frederiksværk Skole og en SFO-leder. Herunder består skoleledelse af 3 daglige pædagogiske ledere (undervisning) (DPL U), 3 daglige pædagogiske ledere (fritid) (DPL F), 2 pædagogiske ledere (undervisning) (PL), samt 1 afdelingsleder (AL). Frederiksværk Skole har en administrativ konsulent til at forestå overordnede administrative opgaver. Frederiksværk Skole, Enghave har 567 elever, 40 lærere og 17 pædagoger. I SFOen er der ca. 200 elever. I administrationen arbejder der 2 sekretærer, hvoraf den ene er sekretariatsleder. Der er 1 teknisk serviceleder og 1 teknisk servicemedarbejder. I skoleboden er der en fleksjob er. Frederiksværk Skole, Enghave er afdelingsopdelt i indskolingen 0. 3. klasse med to spor pr. årgang, mellemtrin for 4. 6. klasse med 2 hhv. 3 spor pr. årgang (undtaget 6. klasse for skoleåret 2011/2012, hvor der er 1 spor) og udskoling for 7. 9. klasse med 3 hhv. 4 spor pr. årgang. Undervisningsstedet har herunder en modtageklasse for elever med lidt eller intet dansk sprog. Denne klasse er en del af skolens ressourcecenter. Frederiksværk Skole, Melby har 473 elever, 36 lærere og 12 pædagoger. I SFOen er der ca. 200 elever. I administrationen arbejder der 1 sekretær. Der er 1 teknisk serviceleder og en teknisk servicemedarbejder. Frederiksværk Skole, Melby er afdelingsopdelt i indskolingen 0. 3. klasse, mellemtrin for 4. 6. klasse og udskoling for 7. 9. klasse. Undervisningsstedet har to hhv. tre spor på hver årgang. Frederiksværk Skole, Vinderød har 223 elever, 15 lærere og 11 pædagoger. I SFOen er der ca. 175 elever. I administrationen arbejder der 1 sekretær. Der er 1 teknisk serviceleder. Frederiksværk Skole, Vinderød er afdelingsopdelt i en indskoling 0.-2. klasse (2 spor) og et mellemtrin for 3. - 6. klasse (1 spor). Præsentation af fusionsplanen for Frederiksværk Skole Frederiksværk Skoles primære udgangspunkt hedder: At skabe den bedste skole for alle elever. Indeværende dokument vil være en gennemgang af Frederiksværk Skoles tanker og planer i forbindelse med implementering og udmøntning af en ny skolestruktur for skolen. Frederiksværk Skole er en fusionering af Melby Skole, Enghaveskolen og Vinderød Skole. Fusionsplanen skal ses som en overordnet ramme for udviklingen og implementeringen af Frederiksværk Skole. Fusionsplanen er planen for den proces, der skal sikre at skolen kan udvikle en fælles kultur med fælles værdier. Herunder vil dokumentet have til hensigt at beskrive planerne for hvordan skolen vil arbejde med og for indfrielsen af de politisk besluttede resultatkrav, de besluttede tværgående resultatkrav og øvrige temaer med relevans for udviklingen af skolen. Proces Fusions-, proces og udviklingsplanlægningen for Frederiksværk Skole vil tage udgangspunkt i det politiske forlig vedrørende den fremtidige proces for intern organisering for skolerne af d. 28.2.2011. Side 9 af 39
Fusionsplanen har til sigte at tegne rammerne for processen for udvikling af Frederiksværk Skole for de første 24 måneder. Fusionsplanen kan siges overordnet at tegne 3 faser for udvikling af skolen. I alle faser inddrages personalet og øvrige relevante aktører med henblik på at give ledelsen bidrag og sparring til fusionsplanen. 1. fase forløber frem til 10. oktober 2011 og fokuserer på at skitsere planen for planen. I denne fase inddrages medarbejdere og skolebestyrelse (den midlertidige) med henblik på at give deres bidrag til fusionsplanen. 2. fase af fusionsarbejdet fokuserer på at lave indholdet i fusionsplanen for Frederiksværk Skole. Tidsmæssigt løber denne fase fra 10. oktober til februar 2012. Heri udarbejdes en proces for strukturen. I denne fase inddrages medarbejdere, forældre og elever med henblik på at give deres bidrag til fusionsplanen. Fusionsplanen indeholder beskrivelser af de aktiviteter, der skal gennemføres i fusionsprocessen. 3. fase af fusionsarbejdet er implementering og gennemførsel af fusionsplanens aktiviteter. Denne fase forløber tidsmæssigt fra politisk vedtagelse (april) og frem til juli 2013. Ledelsen anerkender at fusion og kulturdannelse er processuel og dynamisk og ser dermed ikke at fusionen er færdig efter 24 måneder. Ledelsen vil have løbende fokus på evaluering og opfølgning på aktiviteter i forhold til udviklingen af Frederiksværk Skole. Udarbejdelse af og inddragelse i fusionsplanen Fusionsplanen for Frederiksværk Skole er udarbejdet af skolens samlede ledelsesteam. Frederiksværk Skole har i udarbejdelsen af indestående fusionsplan haft planen til løbende drøftelse og kommentering i Pædagogisk udvalg (PU), Pædagogisk Råd (PR), Medarbejderudvalg (MED) og den midlertidige Skolebestyrelse (SKB). Hertil er planen yderligere drøftet på personalemøder og lærermøder i forbindelse med kvalificering af indholdet. I forbindelse med den praktiske opsamling og udarbejdelse af materiale til fusionsplanen har skolen ligeledes benyttet sin administrative konsulent. Ledelsen ser en værdi i forskellighed indenfor den strukturelle ramme, der skal sættes for skolen. Forskellighed som ressource skal bruges i dialogen og i udviklingen af skolen. Frederiksværk Skole arbejder i overordnede teams men opgaverne løses efter hvad der giver mening. Skolens ledelse er et nyt ledelsesteam der sideløbende med udarbejdelsen af fusionsplanen har fokus på etablering af det nye team, tilpasning til nye ledelsesroller og afklaring, tilpasning og italesættelse af ledelsesmæssige opgaver. I perioden frem til første deadline for forelæggelse af Fusionsplanen for Skole og Undervisning, vil fusionsplanen for Frederiksværk Skole være forelagt to gange for henholdsvis PU, MED og SKB samt en gang for PR. I dette indledende arbejde med fusionsplanen har medarbejderne mødtes på tværs af matriklerne. Frederiksværk Skole ønsker åbenhed og inddragelse af medarbejderne i processen omkring fusionen af den nye skole, derfor har fusionsplanen løbende været tilgængeligt på skolens Områdenet og der er fra skoleledelsens side blevet opfordret til at medarbejdere kunne komme med inputs til planen. Elementer fra den samlede mængde drøftelser, kommentarer og inputs er inddraget i fusionsplanen i det omfang ledelsen har fundet det relevant. Side 10 af 39
Ledelsens arbejde med fusionsplanen startede i april 2011, hvor den nye ledelse for Frederiksværk Skole gjorde sig indledende tanker over, de for fusionen, forestående opgaver. Per den 1. august 2011 tiltrådte den nye ledelse. I løbet af august og september 2011 har ledelsesgruppen i flere omgange været samlet for at drøfte fusionsplanen. Temaerne for fusionsplanen, eksempelvis resultatkravene og kravene fra det politiske forlig, er drøftet og bearbejde i såvel den samlede ledelsesgruppe, som i mindre grupperinger af ledelsen med særlige kompetencer i forhold til temaet. Planen er yderligere kvalificeret gennem refleksionsmøde mellem ledelsesteamet og staben for Skole og Undervisning. Skolens leder og SFO-leder er tovholdere for fusionsprocessen og afholder ugentlige møder angående processen for planen. Det er ligeledes skoleleder og SFO-leder, der fremlægger og styre processen for inddragelse i PU, MED og SKB. Den samlede skoleledelse mødes i opstartsfasen ca. hver 14. dag med fokus på fusion, herefter påregnes en mødefrekvens på ca. ét møde om måneden. Yderligere er fusionsplanen et punkt for drøftelse på ledelsesdøgn for Frederiksværk Skole i september 2011. Ledelsesteamet arbejder løbende på at udvikle samarbejdet og benytte hinandens kompetencer. Det samlede ledelsesteam ser en stor værdi i gensidig sparring. Der har i ledelsesteamet været en drøftelse af ansvarsopgaver og arbejds- og kompetencesnitfladen såvel lokalt som for hele Frederiksværk Skole. Oversigt over denne ansvars- og opgavefordeling er udmeldt til den samlede personalegruppe. Ledelsesteamet arbejder med opgavefordeling jævnfør kompetencer, hvilket betyder at ledelseskompetencerne og opgaverne er tværgående for matriklerne. Ledelsesteamet har løbende fokus på opgavefordeling, såvel for skole og lokalt for matriklerne. Processen omkring udvikling af ledelsesteamet er dynamisk. Begrebsafklaring: Skole: Dækker både tiden i undervisningen og SFOen. Medarbejdermøder: Dækker over lærere og pædagoger, teknisk administrativt personale. Ved møder for specifikke faggrupper benævnes dette. Leder2: Skoleleder og SFO-leder Ledelsesteam: Skoleleder, SFO-leder, 3 DPL (Undervisning), 3 DPL (fritid), 2 PL, 1 AFL. Side 11 af 39
Notat 2 Værdigrundlag, vision og målsætning for skolen Temaet Hvad forstår vi ved temaet: Fælles skole fælles værdigrundlag: Det er for ledelsen grundlæggende at skabe et fælles værdigrundlag som basis for driften - og udviklingen af Frederiksværk Skole. Det er vigtigt for ledelsen at få gennemdrøftet og beskrevet værdigrundlaget, så det sikres at værdigrundlaget efterleves i hverdagen og bruges til at måle sine handlinger på. Ledelsen finder det vigtigt at medarbejderne, skolebestyrelsen og elevråd alle er centrale aktører i udviklingen af værdigrundlaget for skolen som udgangspunkt for udvikling af den fælles skole. Herunder handler det om at få diskuteret, hvad de forskellige overordnede værdiprincipper betyder og få knyttet nogle konkrete handlinger på værdierne. Medarbejderne inddrages gennem MED, PU og PR samt medarbejdermøder. Forældre/elever inddrages løbende i processen. Ledelsen er bevidste om at værdier tager tid at drøfte og tage ejerskab over og at dette bliver en løbende proces. Ledelsen finder det vigtigt at have fokus på en strategisk udvikling af værdier og har med henblik på dette entreret sig med fusionsforsker Ph.d. Rex Degnegaard, til at hjælpe med at sikre og lede en tydelig struktur for fusion og værdiskabelse for skolen. Processen starter indledningsvis med en drøftelse af værdi og vision med Leder2, herefter en drøftelse med hele ledelsesteamet. Som tredje led i processen inddrages alle medarbejdere i udarbejdelsen af værdigrundlaget, hvor Rex Degnegaard forestår styringen af processen. Visionen og målsætningen: Ledelsen udarbejder en fusionsplan ved start, gennem dette arbejde inddrages medarbejderne og forældrene for gensidigt at afklare værdier og holdninger. Dette vil bidrage til at skolen kan definere, hvor den visionsmæssigt skal bevæge sig hen. Det overordnede spørgsmål vil være hvad er den gode skole? for henholdsvis ledelse, medarbejdere, elever og forældre. Gennem værdiafklaring skal der skabes fælles målsætninger. Ledelsen har udarbejdet en strategi for hvordan medarbejderne løbende inddrages og informeres i processen om udviklingen af skolen. Aktiviteter og handleplan Aktivitet Målsætning Dato/Deadline Ansvarlig PU (2x aug/sep) Drøftelser af 18.8 og 1.9 Skoleleder (RORA) handleplaner til fusionsplan MED (2x aug/sep) 25.8 og 6.9 Skoleleder (RORA) SKB (2x aug/sep) 24.8 og 13.9 Skoleleder (RORA) PR 8.9 Skoleleder (RORA) Ledelsesdøgn Drøftelse af værdier for skolen i ledelsesteamet 22-23. september Ledelsesteamet Fælles møde for alle medarbejdere Medarbejdere mødes for at debattere et fælles Okt. (/Nov.) Skoleleder (RORA)/ledelsesteam (der hyres en proceskonsulent
PU værdigrundlag der laves en brainstorming Opsamling på fælles medarbejdermøde drøftelse af værdier. Åben drøftelse af værdier for skolen Okt. / Nov. 2011 (Rex Degnegaard) udefra til at styre processen) Skoleleder (RORA) Fælles forældrecafé Okt. / Nov. Skoleledelsen 2011 Elevråd Okt. 2011 Skoleleder (RORA) MED Opsamling på Okt. / Nov. Skoleleder (RORA) fælles 2011 medarbejdermøde drøftelse af værdier. SKB og kontaktforældre/ trivselsforældregrupperne Fælles elevråd Alle elever arbejder med værdier og vision for skolen Arbejdsgrupper (medarbejdere) Skolebestyrelse Værdier og foreløbige visioner offentliggøres Udvikling af visioner for Frederiksværk Skole Arbejde med principper og værdigrundlag Arbejde med principper og værdigrundlag Arbejde med principper og værdigrundlag (temadage) Der bliver nedsat tværgående arbejdsgrupper der efterfølgende skal arbejde med værdier og visioner. Opsamling på materiale fra PU,MED og elevråd Fælles arrangement for medarbejdere, elever og forældre Inddragelse af medarbejdere, elever og forældre Okt. / Nov. 2011 Vinter Vinter/forår Vinter/forår Vinter/forår Forår 2012 Skoleleder (RORA) Skoleleder (RORA) Ledelsesteamet 2012-2013 Ledelsesteamet Det er ledelsens mål at der senest i foråret 2012 er skabet et fælles værdigrundlag som udgangspunkt for en overordnet vision og målsætning for Frederiksværk Skole. Side 13 af 39
Notat 3 Kultur-, identitetsdannelse og trivsel Temaet Gennem afklaring af skolens værdier dannes grundlaget for en fælles kultur- og identitetsdannelse både for medarbejdere og elever. Ledelsen forstår dannelse af kultur, identitet og trivsel gennem styrkelsen af medarbejdernes sociale relationer og sociale kapital. Dette betyder at ledelsen strategisk og kontinuerligt arbejder med styrkelsen af det sociale samvær mellem medarbejderne. Dette sker igennem udvalg med repræsentanter tværgående for matriklerne. Blanding af medarbejdsgrupper og matrikler ved fælles medarbejdermøder og ved en række sociale- og faglige tiltag. Ledelsen finder det vigtigt derudover at understøtte medarbejder-initierede tiltag. Der sættes fra ledelsens side fokus på at skabe rammerne for at medarbejderne skal arbejde sammen på tværs og derved opnå læring ved sparring mellem medarbejderne. Herunder oplistede eksempler på aktiviteter for styrkelse af medarbejdernes sociale relationer: Fælles pædagogisk udvalg (PU) MED Pædagogisk råd (PR) DHL-stafetten Tværgående fagudvalg Fælles opstartsfest med teambuilding Livlægerne Forebyggelsesfonds projekt (Gensidig coaching m.v.) Arresø-løbet Multistævne Evt. fælles julefrokost Ledelsen arbejder med trivslen med udgangspunkt i Nationalt Center for Arbejdsmiljøs seks guldkort til godt psykisk arbejdsmiljø: 1: Indflydelse Indflydelse i egen tilrettelæggelse af arbejdet og opgaveløsning. 2: Mening Følelsen af at gøre en forskel i ens arbejde og finde mening i arbejdet. 3: Forudsigelighed Overblik over ens hverdag og arbejdsfunktioner. 4: Social støtte Kollegial og ledelsesmæssig opbakning. 5: Belønning Anerkendelse af arbejdspræstationer fra ledelse og kollegaer. 6: Krav Opgaveafstemning. (Efter NFA 2009). Ledelsens sigte er at eleverne oplever at De i det nære miljø bliver mødt af professionelle medarbejdere og bliver mødt med samme pædagogiske grundforudsætninger. Dertil at eleverne med baggrund af deres skoling fremadrettet kan indgå som velfungerende individer i samfundet. Aktiviteter og procesplan Aktivitet Målsætning Dato/deadline Ansvarlig Fælles personalefest 12. aug. 2011 Ledelsen/festudvalg bestående af repræsentanter fra medarbejderne
DHL-Stafetten Fælles julefrokost (?) Fælles fagudvalg Fælles elevråd Fælles store arrangementer for elever (evt. sport/idræt) Gensidig coaching, individuel coaching, teamcoaching ved Psykolog Susanne Ploug Arbejdsgrupper (medarbejdere) Opbygning af relationer mellem alle medarbejdergrupper i skolen Opbygge relationer mellem eleverne på tværs af årgange og matrikler Arrangementer ifb. Forebyggelsesfonden Lære hinanden at kende indenfor en faglig ramme August 2011 December 2011 Opstart Efterår 2011 Opstart Efterår 2011 Medarbejdere Ledelsen/festudvalg bestående af repræsentanter fra medarbejderne Fagkoordinatorer Skoleleder (RORA) Medarbejdere 2011-2012 Styregruppe for Forebyggelsesfondsprojekt Ledelsen/medarbejdere Opfølgning og inddragelse Forandringen ses ved forsat god trivsel ved medarbejderne, det vil sige at medarbejderne giver udtryk for at de føler et godt udgangspunkt for samarbejde, at de føler en forudsigelighed i arbejdet, at de har indflydelse på deres arbejdsforhold, både lokalt og for skolen. Forandring vil give sig til udtryk ved større fællesskabsfølelse i skolen. Ved at arbejde med værdigrundlag, kultur og identitetsdannelse skabes en refleksiv kultur, som et udgangspunkt for en professionel løsning af hovedopgaven. Skolebestyrelsen inddrages løbende i denne proces. Side 15 af 39
Notat 4 SFO og SFO-KLUB fokus i fusionsplanen SFO og SFO-klub fokus områder i fusionsplanen. I Halsnæs Kommune har vi gennem de senere år arbejdet med en række indsatser på SFO og SFO-klub området. Derfor er nedenstående udtryk for områder der har været arbejdet med og bliver arbejdet med. I fusionsplanen skal et fokusområde være udviklingen af pædagogikken i SFO og SFO-klub. Dette kan der arbejdes med på mange måder og gennem mange forskellige nedslag. Især SFO-klubben skal der sættes fokus på i udviklingen indenfor den givne ramme. Denne forståelse er implicit i de nedenstående fire nedslag som der er sat fokus på. Grundlæggende bevæger pædagogikken sig mellem en teoretisk kritisk forholden til en erfaret praksis og til en foregribende teoretisk forestilling om fremtiden. Med denne forudsætning skal SFO og SFO-klubben forholde sig i fusionsplanen til nedenstående temaer. Temaet Hvad forstås ved temaet: Et større fokus på sammenhængen mellem skole/undervisningsdelen og fritidsdelen vil give barnet en mere sammenhængende dag. Der skal fortsat arbejdes på større samarbejde mellem skolen og SFO/SFO-klub. Der bliver en opgave i at få en diskussion af hvad der gør en god skole. Lærere og SFOpædagoger skal sammen drøfte, hvad det er der særligt kendetegner en god dag for barnet i indskolingen og mellemtrinnet? Der skal sættes fokus på et bredere begreb af læring, med fokus på at der sker læring i såvel undervisningstiden og SFO-tiden for barnet. Overgange SFO og SFO-klub skal over de næste to år arbejde på større sammenhængskraft og styrkelsen af overgangen fra SFO til SFO-klub. Det er det interne perspektiv. Derudover skal der være et fokus på overgangen til SFO fra børnehave og fra SFO-klub videre til fritidsungdomsklubben. Ledelsen og medarbejdere ser at det er et problem at en stor del af 6. Klasserne ikke bruger ungdomsfritidsklubben. Der er derfor et ønske om at 6. klasse hører under SFO-klubben. Aktivitet Målsætning Dato/deadline Ansvarlig Ovegang fra børnehave til mini-sfo Møde mellem pæd. fra bh. Og fra mini-sfo Min. 4 uger før mini-sfo start (helst start i april) Overgang fra bh. Og mini-sfo til børnehaveklasse Møde mellem pæd. fra bh. Og mini-sfo og børnehaveklasselærerne Og DPL for undervisning Rød tråd- Kendskab til børn og forældre. Tryghed for børnene. Mulighed for at iværksætte særlig støttefunktion i god tid. Mini-SFO pædagogerne Som ovenfor Primo maj DPL (undervisning og fritid)
og for fritid Overgang fra Børnehaveklasse til 1. kl. Møde mellem lærerne, pædagoger og ledelse Ved overgang fra indskoling til mellemtrinnet/ fra SFO til SFO-klub. Møde mellem pæd. og lærere og evt. ledelsen Overgang fra mellemtrin til udskoling/ fra SFO-klub til fritidsungdomsklub Som ovenfor Maj/juni DPL (undervisning og fritid) Som ovenfor Maj/juni DPL (undervisning og fritid) Som ovenfor Maj/juni DPL (undervisning og fritid) Ledelsen opfordrer til at der i udviklingen af overgange, blandt andet trækkes på følgende erfaringer: Der er god erfaring med at børnehaveklasselederne passer mini-sfobørn og pædagogerne passer børnehaveklassebørnene imens. Dette giver børnehaveklasselederne en mulighed for at lære børnene at kende inden de starter i børnehaveklassen. Det samme kan indtænkes fra børnehaveklassen til 1. klasse, at lærerne og pædagogerne bytter børn, så børnene og de kommende 1. kl. lærerne og pædagoger lærer hinanden at kende. Fra børnehave til mini-sfo kan der afholdes omvendt skole/hjem samtaler, hvor forældrene fortæller om deres barn. Pædagogiske læreplaner. SFOen skal arbejde på større synlighed af de PLP både på den enkelte matrikel og eksternt i forhold til omverden. De pædagogiske læreplaner skal udvikles og udveksles mellem de forskellige matrikler med henblik på gensidig sparring og evaluering. I SFO-klubben skal der udvikles PLP passende til aldersgruppen og med en fælles beskrivelse af den overordnede ramme for temaerne i de PLP i SFO klub. Der er i ledelsen stort fokus på at de enkelte SFOer skal have mulighed for at kunne sætte fokus på særlige områder i den pædagogiske læreplan samtidig skal der arbejdes på at de 3 SFO på sigt skal have en fælles PLP. SFO-klubben skal beskrives i PLP. Aktivitet Målsætning Dato/deadline Ansvarlig Plan for udvalg vedr. samarbejde At kunne skabe en fælles PLP. Med fokus på de enkeltes og 1 overordnet PLP for Frederiksværk Skole Efterår (29/11) Vinter 24/1 og forår 27/3 SFO-leder DPL (F) Gennemlæsning af alle 3 læreplaner Give arbejdsgruppen indblik i sammenfald og forskelligheder Efterår 2011 DPL (F) Arbejdsgruppe (pædagoger) Side 17 af 39
Drøftelse af læreplan SFO og SFOklub Drøftelse af hvor bred eller smal PLP. SFO-leder DPL (F) Arbejdsgruppe (pæd.) SFO pædagogik På alle matrikler skal der arbejdes med en decideret SFO-pædagogik og udviklingen af denne. Det betyder, at pædagogikken i dagligdagen skal beskrives og evalueres. Både i SFOen og i SFO-klubben er det afgørende at arbejdet med udvikling af pædagogikken foregår i sparring med ledelse, kolleger og forvaltning. Ledelsen og medarbejderne skal have fokus på at teams skal sparre med hinanden og fortælle den gode historie. Det er et ønske fra pædagogerne at der er et oplæg som udgangspunkt for drøftelser af SFOpædagogik. Aktivitet Målsætning Dato/deadline Ansvarlig Møde i arb.gr. om SFO pædagogik Deltagelse af Pæd. konsulent At definere SFO pædagogik fra Mini-SFO til SFO-klub September/Oktober SFO-leder og de 3 DPL`er for fritid. Det er et ønske fra pæd. At der er et oplæg fra ledelsen. Personale-møde på matriklerne Møde i arb.gr. om SFO pædagogik Evt. fælles personaleweekend eller pæd. lørdag Udkastet gennemgås og kvalificeres af alle medarbejdere Der drøftes videre ud fra de kommentarer, der er kommet på hver matrikel Arbejde med fusionsplan Oktober DPL`erne på hver matrikel 15.11.11 SFO-leder + DPL (F) Januar/februar 2012 SFO-leder + DPL (F) Planen for planen: Det er vigtigt at pædagogpersonalet mødes på tværs af matriklerne og i grupper diskuterer de forskellige emner. Pædagog og lærer samarbejde Det lærende team eller gode eksempel på teams der i fællesskab udvikler og skaber en positiv forskel i børns skoleliv skal danne genstand for læring i forhold til andre team. Disse teams skal arbejde med deres egen læring og evaluering af deres egne planlagte forløb omkring børnenes læring skabe grobund og forståelse i resten af organisationen for det gode lærerpædagog samarbejde. Ledelsen har fokus på at sikre de strukturelle rammer for en mødeaktivitet, hvor lærere og pædagoger mødes. De tværfaglige drøftelser er et grundlag for et godt og udviklende samarbejde. Side 18 af 39
Aktivitet Målsætning Dato/deadline Ansvarlig Plan for øget samarbejde mellem skole og SFO Fælles ansvar for den faglige og sociale udvikling hos eleverne Før 15/9: Efter 15/9: PU /lærer/pæd. møder Ultimo nov.: PU og MED Ledelsesteamet Temadrøftelse med lærere og pæd. om hvad er en God skole Plan for etablering af hygge/læringsrum Mødestruktur/ Mødeplanlægning Strategi for afklaring af gensidige forventninger (med forældre) Børnerådsdag Kurser og udvikling - inspiration Fælles ansvar for den faglige sociale udvikling De fysiske rammer skal give plads til alsidighed og forskellighed Tænkes ind i skolens daglige drift i forhold til forventet planlægning At inddrage forældre i forhold til trivsel og tiltag Medindflydelse til eleverne fx elevråd /børneråd hvor der er helhed i barnets hverdag fra 0-5. klasse i SFO skole At vi bliver opdateret i forhold til kommende udvikling Efterår forår Ledelsesteamet ultimo marts. Måned -12. PU/Lærer/pæd. møder ------------ ------- ------------- --------- ----------------- -------- --------------- --------- Fælles kurser i Fr. værk skole. Besøg på andre skoler --------- Tegn på at forandringer sker: At elever, medarbejdere og forældre kan mærke trivsel. At der fortsat arbejdes med fælles kommunikation fra lærere og SFO-pædagoger, i form af f.eks. fælles årsplan. Løsning af opgaven sammen med skolens alm. drift. Ledelsen skal sikre at mødestrukturen laves, så den give mulighed for at lærere og pædagoger kan mødes. Side 19 af 39
Hvordan inddrages medarb., elever, forældre i processen: Eleverne inddrages i og høres om, hvad der for dem, er en god skoledag. Her tænkes både i relation til undervisning og SFO-tiden. Ledelsen og medarbejdere skal gå i dialog med forældre. I første omgang vil ledelsen og medarbejdere gå i dialog med trivselsforældre/kontakt-forældre om, hvad der er vigtigt for forældrene i kontakten med skolen. Blandt andet kan der diskutere pædagogiske læreplaner med forældrene. Medarbejderne har fremsat forslag om at elevråd og SFO-børneråd bliver slået sammen til et fællesforum, hvor både pædagoger og lærere deltager. Dette kan gælde fra bh.kl. til og med 5. klasse. Ledelsen arbejder på at dette forslag indtænkes i den videre udvikling. Side 20 af 39
Notat 5 Øget fokus på faglighed og motivation i udskolingen Følgende politiske ønsker er fremsat vedr. øget fokus på faglighed i udskolingen Forligsaftaleteksten. De politiske ønsker skal indarbejdes i fusionsplanens beskrivelse af temaet. Der vil være særlig bevågenhed omkring skolernes arbejde hermed. (Politisk tekst) Der ønskes en styrket og samlet udskoling med øget fokus på faglighed og motivation. Overbygningen skal uanset, om den ligger på en eller flere matrikler, fungere som én samlet organisatorisk enhed. Klassedannelsen i overbygningen sker på baggrund af pædagogiske, økonomiske, sociale eller andre årsager samt under hensyntagen til elevernes interesser. Skolerne skal i samarbejde med administrationen udvikle og komme med forslag til en organisering af en fælles styrkelse af overbygningen, der tager sigte på: Den faglige indsats, blandt andet for at medvirke til, at flere får en ungdomsuddannelse. Motivation blandt andet for at undgå unødig elevfravær. I distrikt NORD og MIDT kan den fremtidige overbygning organiseres på 1 eller 2 matrikler. 1. Model i MIDT Følgende model skitserer en konstruktion i MIDT. Her er det forudsætningen i skoleåret 2011/2012 at: Melby matrikel tilbyder undervisning fra 0.-9. klassetrin. Vinderød matrikel tilbyder undervisning fra 0.-6. klassetrin. Enghave matrikel tilbyder undervisning fra 0.-9. klassetrin. Der gennemføres fra skolestart i august 2011 klassemaksimering i forhold til de i temabudgetanalysen angivne målsætninger herom. Der udvikles og etableres et tæt samarbejde i distriktet vedrørende driften af skolens overbygningsklasser. Arbejdet forventes færdigt og klar til implementering pr. 1. august 2012, som beskrevet i det generelle afsnit. Temaet beskrives under hver overskrift i forhold til følgende tematiske spørgsmål. Dette tema er politisk besluttet som fokusområde. Temaet Hvad forstår vi ved temaet?: I forhold til planlægning af strukturen for udskolingsmiljøet for skole, vil der blive taget afsæt i nedenstående spørgsmål og undersøgelsesområder. Fokus på undervisningstilbuddet i udskolingen. Faglighed i udskolingen, hvordan øges denne? Hvilke forskellige måder kan det gøres på og hvilken betydning har de? Hvordan kan IT i større grad understøtte fagligheden i udskolingen? Kan de unges brug af IT og de sociale medier i større grad inddrages og udnyttes? Alle elever skal i større eller mindre omfang være omfattet af personlige udviklingssamtaler. Dette vil kræve øget efteruddannelse/viden/erfaring for medarbejderne om relationernes betydning, for elevernes motivation og faglige udvikling og læring.
Hvad betyder relationer for elevernes læring og trivsel? Hvordan får vi i større grad inddraget eleverne i forhold til læringen/undervisningen og dermed lært dem at tage større ansvar for egen læring? Hvordan får vi eleverne til at få ejerskab til egen udvikling? Hvordan får vi eleverne til at forstå formålet med læringen og finde motivationen? Fokus på at eleverne kommer i skole. Hvordan får vi bevidstgjort eleven om egen læring? Hvornår opleves læringen som en succes (set for både elever og lærere)? Hvilke faktorer gjorde sig gældende? Hvornår fortælles succeshistorierne? - og hvordan tages der læring fra disse? Få eleven til at få succesoplevelser og opleve ros og anerkendelse i læringen. Finde elevernes drømme og håb - og bruge det som motivator for læringen. Hvilke detaljer skal være på plads og hvad skal planlægges nu?: PU skal i samarbejde med ledelsen starte processen for udskoling og samler løbende op på drøftelser af udskoling og tydeliggøre den fremtidige proces. Inddragelse af elever, skolebestyrelsen, MED og PR. Ledelsen sørger for at alle interessenter inddrages i udviklingen af udskolingsmiljøet. Skolen har med ansættelsen af en pædagogisk leder med særligt fokus på udskolingen taget et skridt mod organisatorisk at samle udskolingen som enhed. Fremadrettet vil denne pædagogiske leder have ansvaret for blandt andet udvikling af udskolingen, samt de mere konkrete opgaver som prøve-afvikling (terminsprøver, afgangsprøver, nationale test), fag- og teamudvikling for udskolingen samt kontakten til UU. Aktiviteter og procesplan Aktivitet Målsætning Dato/deadline Ansvarlig Input fra PU, MED Lærer og pers.møder, PR samt SKB Aug/sep 2011 Skoleleder og SFO-leder Alle lærere og pæd. med interesse for udskolingen mødes Hvad gør en god udskoling? Hvilke data/evidens findes til at belyse udfordringen? Har vi internt nogle succeshistorier/erfaringer? Hvilken viden er tilgængelig? Er der nogen andre skoler der allerede har erfaringer med en anden udskoling? Mål: At vi har en mere detaljeret plan. Herunder nedsat arbejdsgrupper. Okt/nov 2011 Skoleleder og SFO-leder /PL (Sarah) Samt PU UU vejleder udarbejder Okt./nov2011 UU liste med fokuspunkter for udskoling Elevråd mødes At elevrådet starter en Okt/nov 11. Skoleleder og Side 22 af 39
Erhvervs og Ungdoms/videregående udd. Samt 10 eren, mødes med en gruppe af udskolingslærerne. Plan for udskoling afleveres Medarbejderudviklingssamtaler drøftelse af hvad en god udskoling er som afsæt for at alle elever drøfter dette, og på denne måde for lavet et katalog med meninger og ideer. Evt. samtaler/interviews af elever (Chatrooms, facebook?) Hvad kan vi hver især bidrage med til løsning af den fælles opgave. Hvordan kan vi få et bedre samarbejde om lige netop de steder, hvor vores fællesskab giver mening? Indeholder en klar målsætning for hvad udskolingen skal indeholde, samt milepæle på hvordan og hvornår de enkelte dele skal være plads. Organiseringen af udskolingen konkretiseres således at den er klar ved skolestart 2013. Der er på baggrund af ovenstående målsætning udarbejdet en jobprofil til udskolingslæreren som danner baggrund for at ville søge arbejde i udskolingen. Dec/Jan, 2011-12 Feb. 2012 Feb. 2012 SFO-leder og kontaktlærere Pæd.IT konsulent. Skoleleder og SFO-leder og SKB, UU Skoleleder og SFO-leder Ledelsesteam Opfølgning og inddragelse Tegn på at forandringen sker: At: flere elever kommer i skole. flere giver udtryk for at de trives og dermed har fået et større selvværd. eleverne klarer sig godt til afgangsprøven og dermed får flere valgmuligheder til den videre uddannelse. flere elever gennemfører og får en ungdomsuddannelse. Hvordan hænger løsningen af opgaven sammen med skolens alm. drift: Indskoling og mellemskole skal forberede eleverne på udskolingen og det læringsmiljø der findes i denne. Der skal derfor også være fokus på overgang mellem mellemtrin og udskoling. Ledelsen ser et interessant perspektiv i et samarbejde med erhvervslivet, ungdomsuddannelserne samt 10 eren. Et samarbejde kan handle om at åbne nogle muligheder for at få flere praktikpladser, alternative skoleforløb (praktik), gensidig afklaring af kompetencer, penge fra fonde, hjælp til projekter, videndeling etc. Side 23 af 39
Ledelsen ser mulighed i at en øget kontakt mellem parterne vil resultere i bedre overgange ( Rød tråd ). Gennem større grad af afstemte forventninger samt viden om hinanden og den måde vi hver især løser opgaven på. Inddragelse af medarb., elever og forældre i processen: Eleverne inddrages i forhold til at drøfte lærings- og studiemiljøer. Eleverne er fulde af ideer til hvordan skoledagen kan tilrettelægges. Give eleverne mulighed for at udtrykke sig og udfolde sig i skolen. Elever og medarbejdere skal inddrages i et tværmatrikel-samarbejde for udvikling af udskolingsmiljøerne. Opgaver bliver at få defineret: Hvad er en god udskoling? Hvad er en god skoledag for udskolingseleverne? Forældrene inddrages blandt andet gennem arbejdet med skolens værdigrundlag. Skolebestyrelsen vil være inddraget/inviteret med i hele processen som sparringspartner og endelig godkender af planen. Side 24 af 39
6 Arbejdet med temaer, der er koblet op på resultatkrav Inklusion Resultatkrav I 2013 er andelen af inkluderede børn i kommunens tilbud steget fra det nuværende niveau i 2010 på ca. 30% til ca. 55% i 2013 i forholdet mellem enkeltintegrerede børn samt børn i Inklusionsklasser og børn i ekskluderede tilbud. Hvad forstås der ved temaet: Resultatkravet henviser til inklusion af elever i kommunens segregerede tilbud. På Frederiksværk skole ønsker ledelsen imidlertid at arbejde med en bredere forståelse af inklusionsbegrebet, som omfatter alle elever. Udgangspunktet for ledelsen er, at det er et fælles ansvar for alle skolens parter, at alle elever oplever sig som en ligeværdig del af skolens faglige og sociale fællesskab. Inklusionsperspektivet sætter således fokus på det hele barn og sætter samarbejde og gensidig tilpasning mellem skole, SFO, SFO-klub, forældre og elever i fokus. Inklusionsbegrebet indbefatter en ressourceorienteret tilgang til barnet som både omhandler barnets egne ressourcer og ressourcepersoner i barnets omgivelser. Når et barn kommer i vanskeligheder i skolen og dets trivsel og udvikling er udsat, er det således ikke kun barnet at indsatsen rettes mod, men derimod alle skolens parter. Dette nødvendiggør at vi som skole hele tiden er villige og gearet til at kigge på vores egen praksis, eksempelvis gennem supervision og sparring, og i videst muligt omfang at tilpasse læringsmiljøet til elevernes forskellige behov. Dette indebærer at lærere og pædagoger skal støttes i forandringsprocesser, og der skal skabes gode vilkår for udvidet undervisningsdifferentiering, eksempelvis gennem holddannelse. Eftersom inklusionstanken lægger op til et tæt og inddragende forældresamarbejde, er det vigtigt, at det for forældrene gøres tydeligt, at skolen står for inklusion. Værdierne bag inklusionsbegrebet skal italesættes og det skal defineres som en værdi for skolen at være med til at sikre fællesskab. Skolens professionelle medarbejdere har gennem de seneste år arbejdet mere bevidst i forhold til at skabe bedre udviklingsmuligheder for elever med særlige behov og har i den forbindelse sparret med kollegaerne. Dette teamsamarbejde har været medvirkende til at gøre det tydeligt, at det ikke er én lærers opgave, men hele teamets opgave at sørge for inklusion. I den forbindelse er udvikling af teamsamarbejdet fortsat et fokusområde. Ledelsen har her en rolle i forhold til løbende at være i dialog med de forskellige teams og dermed være en sparringspartner i udviklingen af teamsamarbejdet. Den overordnede målsætningen er i en fortsat proces at få italesat at det er problemet for barnet, der er problemet og ikke barnet. Inddragelse af medarbejdere, forældre og elever: Medarbejderne skal og gør sig allerede tanker omkring inklusion. Som det fremgår af ovenstående skal medarbejderne være med til at kvalificere planen for, hvordan vi kommer hen til de mål, som er beskrevet ovenfor. Side 25 af 39
Medarbejderne skal inddrages og det skal medtænkes at det er en forandringsproces. Vi skal sikre os at medarbejdere og forældre ved hvad inklusion handler om og forstår formålet med at sætte fokus på inklusion. Eleverne inddrages i den daglige praksis. Hvordan hænger løsningen af opgaven sammen med skolens alm.drift: Ved hjælp af ressourceprioritering udvikler og udvider vi det almenpædagogiske felt således at det i højere grad tilgodeser elevernes forskellige potentialer og forudsætninger. Hvilke detaljer skal på plads og planlægning: Skolen pr. 1. august 2011 ansat en pædagogisk leder, der har fokus på inklusion og skolens ressourcecenter/specialcenter. Hvilke tegn, ser vi på at det virker: Måden som elever og udfordringer omtales på. Evaluering på elevernes trivsel igennem God Skole. Et mere konsulterende samarbejde med PPR og udvikling af samarbejde med familieafdelingen. Løbende evaluering og justering af praksis. Hvad skal vi gøre for at nå dertil: At ledelsen arbejder med og understøtter en refleksiv kultur og få udviklet refleksioner over egen praksis i undervisningen. Aktivitet Målsætning Dato/deadline Ansvarlig Arbejdsgruppe laver et Fællesforståelse/begrebsafklaring Vinter- HA udkast til (plan for) begrebsafklaring af inklusion for såvel medarbejdere og forældre. Foråret 2012 -> Kurser/efteruddannelse Større viden og redskaber til at 2012-2013 ledelsen håndtere inklusion Arbejdsgrupper (medarbejdere) Drøftelse af hvordan man kan tænke og arbejde med inklusion 2011-2013 HA Sparring på teamsamarbejde Udvikling af teamsamarbejde Forelægger en beskrivelse for ressourcecenters opgaveløsning og arbejdsform for Frederiksværk Skole Redskaber til gensidig og teammæssig sparring ved Psykolog Susanne Ploug Udvikling af teamsamarbejde i forhold til refleksion over egen praksis. Skabe refleksionsrum på skolen, herunder udvikling af ressourceog specialcentre. 2011-2012 RORA 2013- HA 2013- HA Side 26 af 39
Fagligt løft i læsning Resultatkrav Inden udgangen af 2013 er der sket et fagligt løft i læsning på 10% i forhold til det målte niveau i fra maj 2010. Der måles på følgende to parametre: Andelen af læsere som usikre og andelen af læsere som er "Sikre men langsomme" (Det skal dog bemærkes, at skolerne indenfor en kort periode overgår til et nyt læsetestsystem, hvorfor der fremadrettet skal arbejdes på sammenlignings- grundlaget.) Hvad forstås ved temaet: Der skal være en fremgang på ca. 10 % på rød og grøn søjle, jævnfør resultatkravene. Det er et fagligt løft i læsning og ikke et løft i fagligt læsning. Det betyder at elevernes færdigheder i læsning skal højnes. Ledelsen ser det er vigtigt at fastholde og fortsætte den gode indsats fra indskolingen, såvel som læsning på mellemtrinnet og udskoling. Der skal derfor laves en plan for, hvordan man laver et læringsmiljø med fokus på læsning, der skal fastholde og sikre at eleverne får dette løft. Ledelsen sikre at læsevejlederne udarbejder en plan for en højnelse af den faglige læsning. Der skal afklares og tydeliggøres hvor vi er niveaumæssigt. Hvad er situationen for nuværende - Få beskrevet det niveau, hvor vi starter fra, i samarbejde med læsevejlederne få sat milepæle og del mål. Der skal præciseres, hvad opgaven er i henhold til at have fokus på det faglige løft i læsning som indsatsområde. Målsætningen er at alle skal kunne læse. Læse for at kunne komme i ungdomsuddannelse, og have forståelsen af tekster. Meningen skal ses i sammenhæng med hele skolen både for indskoling, mellemtrin og udskoling. Ledelsen har fokus på at læsning skal være en kontinuerlig proces. Tegn på at forandringen sker: Milepæle, at kurven kommer op ad. Læsevejlederne giver indikatorer for emnet. Måling/evaluering af hvordan elevernes indstilling er nu og hvordan indstillingen er efter øget indsat på området? Essensen er at det skal være fedt at læse. Forandringen skal også gerne kunne ses ved at der eksempelvis er færre elever der skal have faglig specialundervisning i dansk. Lærerteamene skal have sparring og coaching i læsningen. Hvad skal være på plads? : Ledelsen kommer med et bud på, hvad læsevejlederne skal arbejde med ift. at lave en plan. Definere opgave for læsevejlederne. Udvikle læsning beskriv dette og lav et udkast til en plan. Plan for hvordan man involverer lærerne. Det skal ind i årsplanlægningen, hvis det skal have en effekt, dette er formentligt ikke muligt. I løbet af skoleåret 2011/12 sættes nogle initierende projekter i gang. Man er pt. I en overgangsfase fra et læsetestsystem til et nyt læsetestsystem. Derfor kan man ikke umiddelbart lave en sammenligning af resultater. Hvordan hænger løsningen af opgaven sammen med skolens alm. drift: Side 27 af 39
Det er en opgave som skal sætte i gang ved start af skoleåret, da den er ressourcekrævende. Da det er et indsatsområde der kræver kulturændringer for lærerne m.v. tager dette tid. Inddragelse af medarb., Elever, forældre osv.: Inddragelse af forældre på forældremøder, informationer på forældreintra. Aktivitet Målsætning Dato/deadline Ansvarlig Plan for læsning v. læsevejledere Plan for opkvalificering af læsevejlederne og lærere. Læseplan status og udvikling? Plan for implementering i årshjul At klæde medarbejdere på til at kunne højne læseniveau Sikring af kompetencer for læsning Få beskrevet det niveau, hvor vi starter fra, i samarbejde med læsevejlederne få sat milepæle og del mål. 2011-2012 Læsevejledere/ledelsen Læsekonsulenter (BERI/DOCV) 2011-2013 Læsevejlederne 2011-2012 Læsevejledere Vinter/forår 2012 Læsevejledere/ledelsen Side 28 af 39