Prøverne i naturfag. For skoleåret 14/15 og et blik på fremtiden. 14-01-2015 Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 1



Relaterede dokumenter
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi

Vejledning til skriftlig prøve i biologi

Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.

Fællesfaglig undervisning og Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fællesfaglig undervisning. i fysik/kemi, biologi og geografi

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

Prøver Evaluering Undervisning

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Udvikling af folkeskolens prøver Nye prøve- og testformer med it. Hvornår og hvordan?

Uddrag af lovgrundlaget vedrørende projektarbejde og projektopgaven Skoleloven

Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab maj-juni 2009

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Bilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts Identitet og formål

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for social- og sundhedshjælpere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Årsfagplan for fysik/kemi 8. klasse

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Hedegårdsskolen 2015

Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget billedkunst. Skoleåret

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

Prøver Evaluering Undervisning

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen. Kapitel 1 Den afsluttende evaluering

Elevbrochure

Vejledning til Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Prøver evaluering undervisning

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Vejledning til prøveaftale gældende for skoleåret 2016/2017 (jf. Silkeborgaftalen af 7. marts 2016 bilag)

Undervisningsbeskrivelse for fysik A 2. A 2011/2012

Cpr.nr. Samlet indstilling uddannelsesparat Delvis uddannelsesparat Ikke uddannelsesparat

Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014

Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs

Evalueringsstrategi og eksamensplan

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole

Evalueringsplan for HHX

Fotosyntese og respiration, 7.-9.kl.

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)

geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

EASY-A og Elevplan efter Reformen

Naturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE

Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1

Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010

FRA TIS TIL ØL LÆRERVEJLEDNING

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Matematik i martsapril

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Eksamensreglement HG Underviser og censor

Oversigt Særlige forløb og skriftlige opga aver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF /2013

Eksamens- og årsprøveavis. hhx 1. år. maj 2014

Sprogfagene i forhold til forordning

Prøver Evaluering Undervisning

DALMOSE SKOLE. Valg og profilfag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Forsøgslæreplan for dansk A htx, marts 2014

Opgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test

Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper

1. Må en eksaminand være andet end spiller fx lys- og lyd-designer, scenograf, instruktør i et eksamensprojekt?

Uge Tema/Emne Formål Aktiviteter Den levende verden s Om sanserne

Vejledning til prøverne i faget matematik

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Københavns åbne Gymnasium

Fælles naturfag. Ofte hørte udsagn vedr. fællesfaglige projektforløb. Projektforløb nødvendig høj grad af støtte

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Eksamensreglement for

Eksamensprojektet Hf2 og Hfe Vejledning Januar 2009

Rapport vedrørende projektnr

Eksamensformer på EBUSS

Vejledning til prøven i idræt

Når katastrofen rammer

Nyhedsbrev. Sprog og verden. Dansk stx/hf. Indhold

Formål for faget engelsk. Delmål for klasse. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Afholdelse. Folkeskolens skriftlige og mundtlige. afgangsprøver. Skolen ved Søerne

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter Grundforløb 2 social- og sundhedsuddannelsen Udarbejdet juni 2015

Vejledning til prøven i idræt

SRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV)

Prøverne i naturfagene maj og ændringer de kommende år

Køge Gymnasium Eksamen i almen studieforberedelse

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Vejledning til AT-eksamen 2016

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2015

APV og trivsel APV og trivsel

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 187 Offentligt

Transkript:

Prøverne i naturfag For skoleåret 14/15 og et blik på fremtiden Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 1

Formål et overblik over prøverne i naturfag for skoleåret 14/15 redegøre for rammer, tanker og opbygning af de digitale selvrettende prøver. et indblik og færdigheder i, at gennemføre et prøveforløb i fysik/kemi og viden om hvad det betyder for undervisningen i fysik/kemi. tydeliggøre ændringerne i prøverne i naturfag. Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 2

Kursusindhold Indledning Overblik prøverne i naturfag skoleåret 14/15 Digitale selvrettende prøver Praktisk/mundtlig prøve i fysik/kemi Udvikling af prøverne i naturfag Opsamling Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 3

FP9 i skoleåret 14/15 Fysik/kemi (Bundne prøvefag) Praktisk/mundtlig I periode: 1-24. juni 2015 Beskikket censur 15. - 18. juni 2015 Særlig tilmelding til gruppeprøve senest d. 6. februar 2015 Biologi eller geografi (udtræksfag) I udtrækspulje m. idræt og mundtlig matematik Enten digital eller papir Både biologi og geografi foregår d. 13/5-2014 FP9 Geografi kl. 9.00 9.30 Fp9 Biologi kl. 13.00 13.30 Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 4

FP10 i skoleåret 14/15 Fysik/kemi (Frivillig) Eleven kan aflægge prøve i FP9 eller FP10 Praktisk/mundtlig I periode: 1-24. juni 2015 Beskikket censur 15. - 18. juni 2015 Særlig tilmelding til gruppeprøve senest d. 6. februar 2015 Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 5

Digitale selvrettende prøver Biologi og geografi Læringskonsulent Indsæt note og kildehenvisning i naturfag Mads via Joakim Sidehoved Sørensen og sidefod Side 6

Biologi og geografi obligatoriske udtræksprøver 50% chance for at eleverne skal op i enten biologi eller geografi Prøver fagenes slut- og trinmål 30 minutter Et opgavesæt omfatter 20 opgaver i hvert fag Et opgavesæt består af 50-55 items Opgavesættet har en kort indledningstekst Opgaverne indgår i en kontekst Eleven får ikke karakter straks ved afslutning af prøven Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 7

Opgaver i en kontekst Eleven skal kunne forstå og anvende den tilegnede viden og indsigt samt de tilegnede metoder og færdigheder Grundlæggende faglige begreber, forståelser, sammenhænge - overført og anvendt i ny kontekst fx Søens økologi, Fødevareproduktion eller Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 8

Digitale prøver: Grænser for hvad der kan prøves i Hvad kan prøves? paratviden faktuelle oplysninger nødvendig basisviden faglige begreber visse former for forståelse aflæsning af faglige grafer, skemaer, oversigter m.m. Hvad kan ikke prøves? (argumentation) fritekst (analyser) eksperimenter mundtlighed kompetencer (praktiske arbejdsformer) kreative løsninger m.m. Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 9

Paratviden i forhold til Paratforståelse??? Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 10

Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 11

Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 12

Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 13

Praktisk/mundtlig prøve i fysik/kemi Prøveformer Opgivelser Prøveoplæg Prøvesituationen Bedømmelse af elevernes præstationer Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 14

Prøveform A og B - FP9 og FP10 Fælles for begge prøveformer er: at 4, 5 eller 6 elever aflægger prøve samtidig. at prøven samlet varer to timer inkl. karakterfastsættelse. at alle hjælpemidler må benyttes. at eleven bedømmes individuelt og der gives én karakter per elev. Prøveform A: Gruppeprøve. Eleven gennemfører hele prøven individuelt eller som medlem af en gruppe. Prøveform B: Eleven har 30 minutters forberedelse enten individuelt eller som gruppe. Herefter aflægger hver elev resten af prøven individuelt (1 ½ time inkl. karakterfastsættelse) Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 15

Krav til opgivelserne Et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikken og kemiens verden Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Arbejdsmåder og tankegange En beskrivelse af undervisningens form og indhold der angiver:.faglige temaer/emner eller problemstillinger, eleverne har været undervist i primært 8. og 9. klasse. hvilke tekster og andre undervisningsmaterialer, relation til slutmålene en ligelige fordeling mellem fysik og kemi Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 16

Eksempel på beskrivelse af undervisningens form og indhold Undervisningens form og indhold Gruppearbejde har været den primære samarbejdsform ved praktisk arbejde og generelt har klassen ikke fået udleveret færdige forsøgsbeskrivelser, men har selv skulle designe deres forsøg ud fra teori. Samtidig har forskellige it-baserede medier til dokumentation og mundtlighed, været prioriteret højt i undervisningen. Eleverne har fx videodokumentet deres undersøgelser, samt fundet og arbejdet med relevante modeller til hvert tema. Der opgivet i alt 11 undervisningstemaer, som klassen har arbejdet med i 8. og 9. klasse. Opgivelser følger ikke et grundbogssystem slavisk, men er en kombination af forskellige teksttyper. Teksttyper skal her forstås bredt og dækker over både grundbogstekster, tekster fra fagportaler, artikler, videoer og virksomhedsbesøg. Der er umiddelbart opgivet ca. 120 sider, men reelt er der tale om ca. 80 normalsider, hvoraf de 20 normalsider betragtes som supplerende. Undervisningstemaer: Produktion af energi, Metaller omkring os, Energiomsætninger, Syrer og baser i hverdagen, Jordens systemer, Danske råstoffer, Kemisk produktion, Bølger og stråling, Atomfysik Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 17

Eksempel på opgivelser til ét tema Tema: Jordens systemer Kosmos B Both, Erik m.fl. 6 normalsider Carbonkredsløbet s. 158-161 Klimaændringer s. 166-169 Fysikkemifaget.dk 2 normalsider Jordens magnetfelt Edelgart, Franz Ozon Høiby, Rasmus Medieklip fra dr.dk/skole : FN: Den globale opvarmning er menneskeskabt Slutmål fra Fælles Mål 2009 kende til vigtige stofkredsløb i naturen. kende til forskning, der har udvidet vores erkendelse. gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning. Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 18

Opgivelser vær på forkant! Opgave: Udform en kort beskrivende tekst af undervisningens form og indhold som vil kunne anvendes til sommerens opgivelser. Påbegynd en mulig liste af temaer/emner til opgivelserne, der samlet dækker Fælles Mål 2009 og som har været genstand for undervisningen i primært 8. 9. klasse. Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 19

Krav til prøveoplæg Hver elev/gruppe skal have mindst 4 oplæg at vælge imellem Prøveoplægget skal være ukendt for eleverne Prøveoplægget må kun anvendes to gange i løbet af hele prøveforløbet Prøveoplæggene skal være så bredt formuleret, at eleverne prøves i faget og ikke kun i specialviden inden for et afgrænset fagligt område Prøveoplæggene skal samlet dække hele det opgivne stof Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 20

Opgave: Vurdér et prøveoplæg Diskuter; Fordele og ulemper ved de fem uddelte prøveoplæg Hvilket af de fem prøveoplæg passer bedst til din elevgruppe? Hvilke rettelser vil være nødvendige, i forhold til dine elever? Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 21

Prøvesituationen Alle hjælpemidler er tilladt til prøven. Når eleven/gruppen har trukket et prøveoplæg udarbejder de en oversigt over deres arbejde, fx disposition eller mindmap. Eleven/gruppen skal have mulighed for at begynde med en samlet præsentation og fremlæggelse af det forberedte stof med udgangspunkt i deres udvalgte forsøg/undersøgelser. Efter elevens/gruppens fremlæggelse af det forberedte stof fortsætter prøven normalt so m en samtale mellem elev/gruppe, lærer og censor. Målet er, at eleven/gruppen får mulighed for at formulere, hvad de ved og kan, og ikke at afsløre, hvad de ikke ved og kan. Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 22

Bedømmelse - Vurderingskriterier Der prøves i: viden om og indsigt i fysiske og kemiske forhold fra hverdag og samfund at kunne tilrettelægge, udføre, drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske undersøgelser at kunne anvende relevante teorier i forhold til oplægget og forstå sammenhængen mellem teori og praktiske undersøgelser at kunne redegøre for og begrunde valg af praktiske undersøgelser at kunne vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr at kunne redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed FP10: I bedømmelsen lægges der vægt på faglig fordybelse og Refleksionsopgave: Hvordan tolker I vurderingskriterierne? Prøv at være konkret, hvad skal der til for at en elev får 12, 7, 02? Sammenlign med den vejledende karakterbeskrivelse. forståelse af større sammenhænge. Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 23

Bedømmelse Supplerede elementer man kan kigger efter hos eleven: Planlægning og disponering af arbejdet Udvælgelse og anvendelse af laboratorieudstyr Gode laboratorievaner Forklaring af sammenhæng mellem teori og det praktiske arbejde Inddragelse af relevant teori i tilknytning til oplægget Anvendelse af fagterminologi Perspektiveringer til hverdag og samfund Anvendelse af relevant sikkerhedsudstyr og fornuftig håndtering af affald Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 24

Prøveforløbet trin for trin Eksaminator udarbejder opgivelser, der tydeligt angiver temaer/emner og har relation til slutmålene i faget. Eksaminator udarbejder et antal prøveoplæg, som samlet er dækkende for opgivelserne. Såfremt eleven ønsker gruppeprøve (Prøveform A) eller ønsker at forberede sig som gruppe (Prøveform B) skal afgørelsen foretages af eleven senest fem hverdage før den skriftlige prøvetermin begynder. I god tid inden prøven orienteres eleverne om prøvekrav, vurderingskriterier og prøvens forløb. Eksaminator gør opgivelser og prøveoplæg tilgængelige for censor, således at censor har prøvematerialet i hænde senest 14 dage forud for prøven. Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 25

Prøveforløbet trin for trin For at sikre godt prøveforløb for alle, vil det være hensigtsmæssigt at eksaminator og censor har kontakt inden første prøvedag, for at afstemme forventninger til prøven, vurderingskriterier og eventuelle uklarheder. Prøven varer samlet to timer inkl. karakterfastsættelse, med enten 4, 5 eller 6 elever af gangen. Der gives individuelle karakterer Konstaterer censor, at kravene til opgivelser, prøveoplæg, prøveforløbet ikke er opfyldt, eller giver forløbet af prøven censor anledning til at formode, at der har været mangler ved den forudgående undervisning eller vejledning, afgiver censor indberetning herom til skolens leder. Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 26

Refleksion: Prøveforløbet to og to Er der forhold vedr. prøveforløbet du/i nu vil gøre anderledes? Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 27

Prøverne i Naturfag Et blik fremad Læringskonsulent Indsæt note og kildehenvisning i naturfag Mads via Joakim Sidehoved Sørensen og sidefod Side 28

Hvorfor ændre nuværende praksis? 1. Formålet er at gøre flere elever interesserede og motiverede i forhold til at søge videre uddannelse med fokus på naturvidenskab. 2. Et prøvesystem hvor der også i biologi og geografi kan prøves i kompetencer 3. En prøve i fysik/kemi, biologi og geografi som kan prøve i de fælles naturfaglige kompetencer, de naturfaglige mål og de fælles faglige fokusområder. Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 29

Naturfag 9. klasse 1. En fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi indføres som frivilligt alternativ til den eksisterende praktisk-mundtlige prøve i fysik/kemi i skoleåret 2015/2016 og som permanent prøveform fra skoleåret 2016/2017. 2. En skriftlige udtræksprøve i fysik/kemi (selvrettende) indføres fra skoleåret 2015/16 for de skoler, der vælger at afholder den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi og som permanent prøveform fra skoleåret 2016/17. 3. Forsøg i skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 med en ekstra obligatorisk projektopgave. Forsøget evalueres i efteråret 2017. Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 30

Naturfag 10. klasse 1. Fra skoleåret 2016/17 kan eleverne kun aflægge 10.-klasseprøve i fysik/kemi, og ikke som i dag også 9.-klasseprøven i fysik/kemi. 2. Forsøg med en fælles prøve i fysik/kemi og tilbudsfaget naturfag i 10. klasse i skoleårene 2015/16 og 2016/17. Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 31

Fælles prøve i fysik/kemi. biologi og geografi Prøven tilrettelægges således, at eleverne udarbejder en selvvalgt problemstilling inden for et lodtrukkent tema/område. Temaerne vil skulle have en sådan karakter, at de giver mulighed for at arbejde med et fordybelsesområde, der inddrager alle naturfag i relevant omfang. Forberedelsen til prøven finder sted i den sidste del af undervisningstiden med lærervejledning. Eleverne kan vælge aflægges individuelt eller i grupper (2-3 elever pr. gruppe) med individuel bedømmelse. Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 32

Eksempel på temaer og problemstillinger: 1. Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget Hvordan kan en bæredygtig fødevareproduktion tage højde for en stigende befolkningsudvikling? 2. Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer til atmosfæren Hvilke samfundsmæssige konsekvenser kan klimaforandringer have pga. udledning af CO 2 og andre stoffer til atmosfæren? 3. Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Hvad var årsagen til naturkatastrofen i Japan 2011, og hvilke konsekvenser havde den efterfølgende oversvømmelse af Fukushimaværket i det japanske samfund? Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 33

Digital prøve i fysik/kemi Udtræksprøve, sammen med biologi, geografi, mundtlig matematik og idræt Enten fra 15/16 (hvis fælles naturfagsprøve) ellers fra 16/17 Der bliver udviklet nye tekniske muligheder bl.a. videoer og simuleringer Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 34

Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 35

Refleksion: Hvad betyder ændringen af prøverne for din naturfagsundervisningen og på din skole? Er der undervisningsmæssige forhold du vil ændre i år eller i næste skoleår? Hvilken støtte/vejledning har du/i brug for, i den proces? Hvad kan UVM gøre i sammenhæng? Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 36

Opsamling.og tak for i dag Kontakt gerne mig eller mine kollegaer på naturfag@uvm.dk Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 37