Høring om lov om røgfri miljøer



Relaterede dokumenter
Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Tabel Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Evaluering af loven om røgfri miljøer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Monitorering af danskernes rygevaner, Frekvenstabeller Alle. Total

Forslag. Lov om ændring af lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer

Overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Monitorering af rygevaner, 2005 Frekvenstabeller Alle respondenter

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

Social ulighed i indlæggelser

Sygdomsbyrden i Danmark

Den nationale database

Partikler fra tobaksrøg. Et litteraturstudie

Sund By Butikken Nørretorv Horsens. Tel.: sundby@horsens.dk Hjemmeside:

Har du hørt det sidste nye pip? Røgfri arbejdstid. i Holbæk Kommune. En guide til ledere og medarbejdere i Holbæk Kommune

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE - HVAD ER STATUS. SUFO Årskursus Danskeres helbred. Børns og unges sundhed

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Allergi hos indskolingsbørn

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

Organdonation og -transplantation

Notat. Aarhus Kommune. Bilag 3. Samfundsmæssige udfordringer i implementeringen af Hjemløsestrategien Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013

STOFMISBRUGSBEHANDLING BLANDT GRØNLÆNDERE I DANMARK

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

Udgiftspres på sygehusområdet

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Hvordan har du det? 2013

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Sundhed - ét leveår mere til kommunens borgere

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Allerød Kommune

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

20 mia. kr. til lungerne kan bruges bedre!

Det siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen

Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Røgfrie miljøer og børn og unges rygestart

,, Hver tredje virksomhed

Social ulighed i levetiden

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Hjertestarter på Sdr. Vang Skole.

Helbred og dødelighed hos mænd og kvinder et paradoks

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

NOTAT. Allerød Kommune. Sundhedsprofil Kronisk sygdom

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Handle plan for indsatser under budget 2017

Denne politik er oprindelig lavet i 2007 på baggrund af gruppearbejde i personalegruppen, ud fra et spil med nogle konkrete spørgsmål og

Børn og passiv rygning

Status på udvalgte nøgletal primo juli 2010

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Sundhedsprofil Med fokus på alkohol

Sverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

8 SOCIALE KONSEKVENSER VED ALKOHOLOVER- FORBRUG

Forum for Mænds Sundhed c/o Rigshospitalet, afsnit 9512, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Tlf: svaam@rh.dk &

SKABELON TIL LOKAL PRESSEMEDDELELSE

Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra

DI-prognose: Fortsat lav dansk vækst

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Medlemsundersøgelse 2007

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Øjebliksbillede 4. kvartal 2015

FOA-medlemmernes sundhed

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW

Befolkningsprognose 2015

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

om rygning og rygestop

Principper for udeliv i dagtilbud

Epidemiologi. Incidens og årsager... 2 Overlevelse efter lungekræft... 4 Validering af det nye Cancerregister... 6 Referencer... 6

Hvad skal der til? Verdensbanken og WHO:

Centrale initiativer. Henriette Zeeberg, Kontorchef, Socialstyrelsen. KABS konference: Stofmisbrug Styr på misbrugsbehandlingen?

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

COUNTRY PAYMENT REPORT. Danmark

Social ulighed i sundhed en udfordring for forebyggelse i nærmiljøet

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Østerby Skole

Lærervejledning. Undervisningsmateriale til konkurrencen Røgfri Klasse 2016

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Højmarkskolen

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Sundhedskoordinationsudvalget. udfordringer og perspektiver for den kommende sundhedsaftale

Sundhedsprofil for Aarhus

Handlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.

KNAS MED KNOGLERNE EFFEKTMÅLING AF OPLYSNINGSKAMPAGNE OM KNOGLESKØRHED. 15. januar 2015

Dato 6. oktober Narkotikarelaterede dødsfald aktuelt og udviklingstendenser, opgørelsesmåder og registre.

Helbred og sygefravær

Det Medicinske Fødselsregister 1996

Transkript:

Høring om lov om røgfri miljøer Knud Juel Axelborg, 11. oktober 2010

Indhold Rygning Tobaksforurenet luft (passiv rygning) Loven fra 15/8 2007

Hvor farlig er rygning? 20-25 % af alle dødsfald er relateret til rygning 13.000 14.000 dødsfald om året 10 dødsfald i løbet af høringen 3 3½ års kortere middellevetid i Danmark Storrygere dør 8 10 år for tidligt Dårligere livskvalitet Danske kvinder verdensrekord i lungekræftdødelighed Hver anden ryger dør af rygning Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, 2006. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Rygning Tobaksforurenet luft (passiv rygning) Loven fra 15/8 2007

Tobaksforurenet luft Udsættelse for tobaksrøg i omgivelserne også kaldet tobaksforurenet luft er en væsentlig kilde til dødelighed og sygelighed. Tobaksrøg i omgivelserne indeholder over 4 000 gasformige forbindelser og partikelforbindelser, herunder 69 kendte kræftfremkaldende stoffer. Det er dokumenteret, at tobaksrøg i omgivelserne har øjeblikkelige negative virkninger for hjerte-karsystemet og er årsag til hjertesygdom og lungekræft hos voksne. Der foreligger ligeledes dokumentation for, at tobaksrøg i omgivelserne kan udløse slagtilfælde, astma og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) hos voksne og forværre allerede bestående lidelser såsom astma og KOL. Tobaksrøg i omgivelserne er især farlig for børn, hos hvem den er årsag til astma, lungebetændelse og bronkitis, luftvejsgener, mellemørebetændelse og vuggedød. Ud over at udgøre en sundhedsrisiko kan udsættelse for tobaksrøg forstærke børns opfattelse af, at det er helt almindelig adfærd for voksne at ryge, og derved øge sandsynligheden for, at de selv begynder at ryge. Kommissionen for de europæiske fællesskaber

Risiko ved tobaksforurenet luft Lungekræft Hjertesygdom Lungesygdomme Børn Gravide

Risiko ved tobaksforurenet luft Partikelstørrelse Koncentration i μg pr. m 3 Tre cigaretter, der ryger sig selv En dieselmotor i 30 minutter PM1 168 13 PM10 343 44 Invernizzi et al. Tob Control 2004;13:219

Risiko ved tobaksforurenet luft Trænger ind overalt

Rygning Tobaksforurenet luft (passiv rygning) Loven fra 15/8 2007

Accept af loven og dens implementering Der er i befolkningen et udbredt kendskab til loven, men det er en udbredt opfattelse, at den er rettet mod at reducere rygning snarere end passiv rygning, og folk kender primært til reglerne for serveringssteder. Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed (2009). Evaluering af loven om røgfri miljøer,

Accept af loven og dens implementering Fra 2007 til 2009 er borgerne i stigende grad blevet utilfredse med undtagelsen om, at der må ryges i enkeltmandskontorer, rygerum og rygekabiner, således at næsten halvdelen af de adspurgte i en tilfældig stikprøve i 2009 mener, at det er en dårlig regel. Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed (2009). Evaluering af loven om røgfri miljøer,

Betydning for borgernes udsættelse for røg Fra 2004 til 2009 er der sket et fald i befolkningens udsættelse for passiv rygning på arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, i det offentlige rum og på serveringsteder. Der ses en tydelig effekt af loven i forhold til udsættelse for passiv rygning på værtshuse, restauranter og caféer. Det tyder også på, at loven har haft en effekt i forhold til arbejdspladser. Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed (2009). Evaluering af loven om røgfri miljøer,

Betydning for rygning I årene 2004 til 2008 er der blandt voksne blevet lidt færre dagligrygere og lidt flere lejlighedsvise rygere. Lovens ikrafttræden synes ikke at have ændret på dette mønster. Salget af tobak er faldet beskedent i de seneste år, men med udsving i den undersøgte periode. Det fald der ses efter lovens ikrafttræden kan næppe alene tilskrives loven. Forbruget af rygeafvænningsprodukter er steget siden 2004, og loven synes ikke at have ændret forbruget markant. Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed (2009). Evaluering af loven om røgfri miljøer,

Sundhedsmæssige effekter af loven Der kan ikke påvises et ekstra fald i indlæggelseshyppigheden for blodprop i hjertet i Danmark efter lovens ikrafttræden. Studier fra andre europæiske lande og amerikanske stater har blandt andet vist et fald i blodpropper i hjertet (AMI) i forbindelse med love om røgfri miljøer. Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed (2009). Evaluering af loven om røgfri miljøer,

Økonomiske effekter af loven Siden 2004 og frem til lovens ikrafttræden har der været en stigende omsætning i restaurant- og værtshusbranchen. I året efter lovens ikrafttræden sås et mindre fald i omsætningen i cafébranchen. Det er vanskeligt at vurdere, hvor meget og om lo-ven har haft betydning for disse forskellige udviklinger. Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed (2009). Evaluering af loven om røgfri miljøer,

Tobaksforurenet luft. Hvad skal vi gøre? Stigmatisering Længere tid med børnebørnene Formynderi Mere sundhed Mere frihed Frihed til ren luft Frihed til at forurene luften