Grundlæggende undervisningsmateriale

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pædagogmedhjælpere i daginstitutioner 42666 Februar 2005

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 1. Ideer til tilrettelæggelse/afholdelse/gennemførelse Generel introduktion Undervisningen indledes med en introduktion af målet med uddannelsen og deltagernes forventninger til uddannelsesforløbet. Deltagerne arbejder med eksempler og situationer fra deres egen pædagogiske praksis. Undervisningen kan indeholde følgende 3 overordnede temaer: 1. Institutionen og samfundet 2. Institutionen og barnet 3. Medhjælperen i institutionen 1. Institutionen og samfundet Det er nødvendigt at forstå, at udvikling er kulturelt og politisk bestemt for at kunne se det pædagogiske arbejde som en dynamisk proces. Daginstitutionernes historiske udvikling og deres rolle i dag belyses. Forskellige samfunds- og menneskesyns indflydelse på det daglige pædagogiske arbejde inddrages. Formålet er, at deltagerne tilegner sig et overblik over daginstitutionernes historiske position, herunder ændringer i pædagogiske holdninger og retninger. PMF s kompendium Daginstitutionernes historiske udvikling (se bilag 2) kan give inspiration til eller være udgangspunkt for undervisningen. Underviseren kan evt. udvælge en bestemt periode og underbygge oplægget med materialer, der omhandler f. eks. pædagogiske diskussioner, karakteristiske for den pågældende periode. Ændringerne i daginstitutionernes sociale og pædagogiske virksomhed set i forhold til de samfundsmæssige forandringer kan, sammen med artikelsamlingen Når børn vil lære noget, danne udgangspunkt for diskussioner. Bestemmelser om dagtilbud for børn og unge i Lov om Social Service og dertil hørende bekendtgørelser/vejledninger bør inddrages her, så deltagerne kender formålet med og rammen for institutionernes arbejde. Der bør være fokus på kvalitetsudviklingen i den kommunale børnepasning. Det bør drøftes, hvordan man formulerer mål, og hvordan målene bliver til i en dialog mellem politikere, forældre og medarbejdere. Her kan også henvises til kurset Pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Deltagernes egne erfaringer kan her være med til at illustrere mangfoldigheden i det pædagogiske arbejde. At samfundets mål for dagtilbuddene til børn og unge kan opfyldes på vidt forskellig måde har bl.a. også sammenhæng med medarbejdernes samfunds- og menneskesyn, hvorfor disse begreber må inddrages her. 1 af 20

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Denne diskussion kan foregå på baggrund af et læreroplæg. Deltagerne kan forberede sig til denne diskussion ved at læse side 65-71 i Social (be)handling Projektarbejde Deltagerne kan herefter arbejde med et projekt, der tager udgangspunkt i en beskrivelse af deltagernes egne institutioner. Alternativt kan undervisningen starte med projektarbejdet. Underviseren kan så på baggrund af opgaven give de teoretiske oplæg om institution og samfund. Beskrivelsen af institutionerne kan indeholde: Institutionens forudsætninger (fysiske rammer, økonomi, normering, personalepolitik, børnegruppen, placering i lokalmiljøet og det sociale miljø i det hele taget) Hverdagen i institutionen virksomhedsplaner og deres samfunds- og menneskesyn. Mål, principper og metoder for det pædagogiske arbejde i institutionen Relevant lovgivning herunder tavshedspligt Projektet skal ud over at redegøre for muligheder og forskelligheder indeholde gruppedeltagernes refleksioner og eget samfunds- og menneskesyns betydning for den måde, hvorpå deltagerne indgår i arbejdet på institutionen. Institutionsbesøg For at deltagerne kan få kendskab til andre institutioners måde at arbejde på, anbefales det at lægge et institutionsbesøg i forlængelse af projektarbejdet. Grupperne kan tage på ekskursion til et af gruppemedlemmernes institution eller en institution, som de ved arbejder anderledes end den, de kommer fra. 2. Institutionen og barnet Deltagerne bør opnå kendskab til følgende emner: børnefamiliernes vilkår i dagens samfund børns normaludvikling socialiseringsteorier at kunne se barnet som et helt menneske planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af det pædagogiske arbejde hvilke oplevelser skal et barn have? behovet for løbende evaluering og udvikling af institutionens pædagogik egen rolle i udviklingen af pædagogikken Disse emner kan der arbejdes med som et samlet projekt, eller de kan opdeles i 2 mindre projekter. Ved opdeling i 2 projekter kan forløbet planlægges således: 2 af 20

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET a) Barnets og familiens funktion, vilkår og udvikling, 1. delemne Deltagerne indføres i følgende forhold og begreber: forholdet mellem barn/forældre/samfund betydningen af forældrenes samfundsmæssige placering og livsform at forældrenes normer har betydning for deres opdragelse af børnene et fundamentalt kendskab til teorien om børns normaludvikling barnets socialisering, dobbeltsocialisering og multisocialisering I dette første delemne kan man ved at udarbejde cases tage udgangspunkt i deltagernes egne opvækstvilkår og sætte disse i relief i forhold til børn og forældre i dag. Deltagerne kan fremlægge begrundede overvejelser om, hvor udviklingen efter deres mening er på vej hen. At forældrerollen er udsat for forandring, kan deltagerne illustrere med eksempler fra deres egen praksis (se bilag 1). b) Barnet som centrum for institutionen og forældrene, 2. delemne Konflikter og konfliktløsninger mellem børn og mellem børn og voksne, og mellem den enkelte, familien og samfundet er forhold, som også præger livet i daginstitutionen. Ofte drejer diskussionerne/konflikterne sig om, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Spørgsmålet er: Hvem har ret til at definere, hvad der er rigtig eller forkert opførsel? Barnet mødes dagligt med forskellige menneskers opfattelse af, hvad et barn skal/bør gøre. Hvordan magter barnet en helhedspræget udvikling i et kaotisk forum, og hvordan sikrer institutionspersonalet, at barnet kan udvikle sig til et helt menneske? I dette andet delemne tager deltagerne udgangspunkt i egne erfaringer fra deres institution, gerne gennem formulering af en case, hvor barnet er i centrum. Deltagerne reflekterer over, hvordan de i deres daglige arbejde optimalt kan støtte barnet i dets udvikling, samtidig med at de skal støtte alle institutionens øvrige børn i deres udvikling. Hvordan sikrer man, at alle børn kan profitere af institutionens pædagogiske arbejde, når det enkelte barn er i centrum i familien og helst også skal være det i institutionen? Projektgrupperne fremlægger deres overvejelser over dilemmaerne. 3. Medhjælperen i institutionen Gennem viden om kommunikationsteorier, aktiv lytning, spørgeteknikker m.v. og egne erfaringer bliver det tydeligt for deltagerne, at kommunikation er en vigtig del af personligheden, og at kommunikation er det nødvendige grundlag for samarbejdet med kollegaer, forældre og børn. Deltagerne præsenteres for forskellige kommunikationsformer, og de skal bl.a. arbejde med aktiv lytning (se bilag 3). Undervisningen kan gennemføres som en blanding af teori, inddragelse af deltagernes egne erfaringer og praktiske øvelser. Her kan rollespil og forumspil på baggrund af cases udarbejdet af deltagerne eller læreren med fordel anvendes. 3 af 20

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Det er væsentligt, at undervisningen lægger op til, at den enkelte deltager reflekterer over egen rolle i erkendelse af, at egne normer, holdninger, erfaringer m.m. har stor betydning for, hvordan man kommunikerer med andre. Dette kan give deltageren mulighed for at relatere egen rolle i institutionen til egen personlig/faglig udvikling. 2. Cases/opgaver/undervisningsmateriale Særlig relevant litteratur: Vedr. 1. Institutionen og samfundet: Lov om Social Service med cirkulærer og bekendtgørelser Hvad er dine mål når dagpasning skal udvikles Nåede du dine mål når dagpasning skal udvikles Social (be)handling Når børn vil lære noget Daginstitutionernes historiske udvikling Vedr. 2. Institutionen og barnet: a) Barnets og familiens funktion, vilkår og udvikling: Småbørns vilkår i Danmark Far, mor, børn og arbejde Barndomspsykologi Bilag 1 Forældreskab i 90 erne b) Barnet som centrum for institutionen og forældrene: En god barndom (video) Fremtidens daginstitutioner Samspil og konflikter Dannelse og socialisation Hvad er dine mål (1 og 2) Vedr. 3. Medhjælperen i institutionen: Personalesamarbejde Samarbejde og kommunikation Forældrebestyrelser i dagtilbud for børn efter Lov om Social Service Kan vi bestemme det? Hvordan får jeg det sagt? Midt imellem 4 af 20

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 3. Baggrundslitteratur Litteratur- og videoliste Arbejdsmiljøfondet Bayer, Søs og Petersen,Jan Simon (red) Forlaget Børn & Unge 2004 Branchevejledning om arbejdsmiljøet i dagplejen. Branchesikkerhedsrådet for Social- og sundhedsvæsenet Brinkkjær, Ulf m.fl. DPI Danmarks Radio, 1991 Danmarks Radio, 1998 Dagplejerne Video og pjece (Filmen viser, at ergonomi og pædagogik hænger sammen) Midt imellem - Fortællinger om pædagogmedhjælpernes arbejdsliv Pas på dig selv mens du passer børn Pædagogisk faglighed i daginstitutioner Børn er også en slags mennesker De kære familier. Videoerne kan evt. fås ved henvendelse på Amtscentralen Elkin, Donata Reitzels forlag Elsborg, Steen m.fl. DPI og PMF Hestbæk, Anne Dorthe Hillgard, Lis; Keiser, Lis Socialpædagogisk bibliotek Jensen, Niels Rosendahl Billesøe og Baltzer Jensen, Niels Rosendahl PMF Kanon for 7-årige Kan vi bestemme det? Forældreskab i 90 erne Social (be)handling Når børn vil lære noget Psykologi - et spørgsmål om mennesker i forandring 5 af 20

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Jensen, Niels Rosendahl PMF Jerlang, Esben Socialpædagogisk Bibliotek Kommunernes Landsforening Kommunernes Landsforening Barndommens og familiens historie Selvforvaltning, pædagogisk teori og praksis En god barndom Video og temahæfte Bestillingsnr. 7567 Hvad er dine mål? - Når dagpasning skal udvikles Nåede du dine mål? - Når dagpasning skal udvikles Bestillingsnr. 7568 Materialet fra KL bestilles gennem Kommuneinformation tlf. 33 11 38 00 fax 33 86 05 10 Kroghs Forlag Langsted, Ole; Sommer, Dion Hans Reitzels forlag Müller, Grethe K. Børn og Unges forlag P.L. Brandteknik Hørvænget 2 4681 Herfølge Tlf. 56 27 59 20 Poulsgaard, Kirsten Rasmussen, Kjeld Børn og Unge Sandvik, Ninni Dansk Pædagogisk Forum 1997 Socialpædagogisk Regelsamling Småbørnsvilkår i Danmark Samspil og Konflikter Førstehjælp til børn Far, mor, børn og arbejde Personalesamarbejde Til at begynde med En beretning om arbejdet med 0-3-årige 6 af 20

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Schmidt, Søren Schultz Lovservice Schultz Lovservice Schultz Lovservice Sidenius, Bente PMF Socialministeriet 1997 Tlf. 33 37 92 28 Sølvhøj, Helle; Hegstrup, Claus PMF Sommer, Dion Ugebrevet Mandag Morgen Strategisk Forum 1996. Zimsen, Karen Gyldendal Virksomhedsplaner i daginstitutioner Lov om Social service Lov om retsikkerhed og administration Forældrebestyrelser i dagtilbud for børn efter lov om social service. Soc.min. vejl. nr. 35 Det er sjovt at være lille og godt at blive stor Pas på Børnene! - om forebyggelse af ulykker for små børn i dagtilbud Børnepasning - teori og praksis Barndomspsykologi Fremtidens børneinstitution - fra pasning til udvikling Hvordan får jeg det sagt? 7 af 20

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 1 Ændringer i børns opvækstvilkår MATERIEL VELFÆRD FORSTADSMILJØER (80 %) FÆRRE SMÅBØRN FÆRRE SMÅBØRNSFAMILIER KORTERE FORÆLDREPERIODER FLERE SKILSMISSER FLERE ENEFORÆLDRE FAMILIERNE ER MINDRE OG ÆLDRE FÆRRE SØSKENDE FORÆLDRENE ER ÆLDRE VED FØRSTE BARNS FØDSEL FLERE ER UDEARBEJDENDE (90 % af småbørnsfamilierne) SMÅBØRNSFORÆLDRENE ER MERE UDEARBEJDENDE END BEFOLKNINGEN I GENNEMSNIT I DANMARK PASSES 83 % AF ALLE BØRN I 90 % AF TIDEN SAMFUNDET OPSTILLER FLERE OG FLERE LOVE FOR BØRNS RETTIGHEDER BØRNENES FORÆLDRE ER MERE BOGLIGT UDDANNEDE OG INDGÅR I MANGE SOCIALE RELATIONER 8 af 20

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Ændringer i normer og holdninger IDEALER OG NORMER ER FLYDENDE DET ER YT MED LUSSINGER FORÆLDRENE KAN IKKE BRUGE DERES EGEN OPDRAGELSE SOM MODEL FREMTIDEN ER USIKKER FOR DE OPVOKSENDE GENERATIONER (DEN BLIVER I HVERT FALD ANDERLEDES) TV- VIDEO - HYBRIDNET OG EDB HAR GJORT SIT INDTOG I OPDRAGELSEN BØRNENE KAN IKKE BRUGE FORÆLDRENE SOM ROLLEMODELLER VI HAR IKKE NOGET KULTURELT IDEAL HVAD ER RIGTIGT OG FORKERT? VI ER DE FØRSTE EFTER ADAM OG EVA, DER HAR FÅET DEN OPGAVE AT OPDRAGE BØRN PÅ EN MÅDE, SOM VI IKKE SELV ER BLEVET, OG TIL NOGET, SOM VI IKKE SELV ER KRONISK RÅDVILDHED HOS FORÆLDRENE OG I INSTITUTIONERNE 9 af 20

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Det moderne samfunds krav EVNE TIL SOCIAL FLEKSIBILITET EVNE TIL AT REFLEKTERE OVER SIG SELV I FORHOLD TIL ANDRE EVNE TIL AT SAMMENHOLDE FORSKELLIGE ERFARINGER TIL EN SAMMENHÆNGENDE HELHEDSOPFATTELSE EVNE TIL AT ARTIKULERE OG KOMMUNIKERE EVNE TIL AT UDVISE SELVKONTROL SELVTILLID HVORDAN REAGERER BØRN SÅ? DYBE VENSKABER ALLEREDE I BØRNEHAVEN KENDSKAB TIL MANGE FORSKELLIGE TYPER PERSONER, NORMER OG HOLDNINGER GODE TIL AT SAMARBEJDE MED ANDRE BØRN OG FORHANDLE MARKANT SYNLIGE OG HØRBARE (især drenge) MACHO LEGE GOD SOCIAL KONTAKT OG SAMVÆR MELLEM BØRN SAMVÆRSKOMPETENCE 10 af 20

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET FAMILIEN OG INSTITUTIONEN HAR INDBYGGEDE FORSKELLIGHEDER SOM FOR BEGGES VEDKOMMENDE ER NØDVENDIGE FOR BØRNS SOCIALISATION SOMMERFUGLEMODELLEN DOBBELTSOCIALISATION FAMILIEN PERSONERNE ER UNIKKE OG KAN IKKE ERSTATTES VI ER I FORHOLD TIL HINANDEN UNIKKE PERSONER DET ER INTIMT OG BARNET KAN FORVENTE FØLELSESMÆSSIG ENGAGEMENT - STABILITET OG FORUDSIGELIGHED INSTITUTIONEN PERSONALET KAN UDSKIFTES ALLE BØRN SKAL HAVE LIGE MEGET OPMÆRKSOMHED LIGHEDSBEGREBER DE VOKSNE KAN IKKE HAVE FAVORITTER BLANDT BØRNENE DEN VIGTIGSTE RESSOURCE ER DE ANDRE BØRN MAN LÆRER AT FORHANDLE OG LEVE SIG IND I ANDRES SITUATION MAN LÆRER AT UDTRYKKE SIG / MAN LÆRER AT KONTROLLERE SIG SELV PERSONALET CIVILISERER BØRNENE BØRNENE UDVIKLER SOCIALT GEHØR OG BLIVER SAMVÆRSKOMPETENTE OPDRAGELSEN I HJEMMET OG I INSTITUTIONEN ER LIGEVÆRDIG 11 af 20

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 2 Daginstitutionernes historiske udvikling 1. periode 1800-1900 1823 Første børneasyl for 2-7-årige fra fattige familier oprettes - på privat initiativ. Personalet har ingen uddannelse. 1849 Den første vuggestue oprettes, den lukker efter 7 år pga. for høj dødelighed blandt børnene - meget dårlig hygiejne. 1870-74 Der oprettes adskillige halvdagsbørnehaver for borgerskabets børn. Børnehaverne oprettes på den tyske pædagog Fröbels idéer. Der er fuld forældrebetaling. I København oprettes de første arbejdsstuer, og det første fritidshjem oprettes i 1870. 1882 Der forsøges igen med oprettelse af vuggestuer. Der er ingen pædagogisk uddannelse endnu, derimod er der ansat mange sygeplejersker. 1900 Der er nu ca. 100 asyler, hovedparten i København. Stadig ingen uddannelse og intet lovgrundlag. 12 af 20

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 2. periode 1900-1945 1900-12 Folkebørnehaveforeningen stiftes i 1901. I 1912 er der oprettet 12 halvdagsbørnehaver som senere ændres til heldagsbørnehaver. De finansieres ved forældrebetaling, indsamlinger og gaver. 1915-39 I denne periode oprettes menighedsbørnehaverne, som en udløber af folkebørnehaveforeningen. Der oprettes i disse år i gennemsnit; 1 vuggestue, 3 børnehaver og 1 fritidshjem pr. år. 1918 På privat initiativ oprettes der en 2-årig uddannelse. 1919 Lov om tilskud til fremme af forebyggende børneforsorg vedtages. Der stilles en tilskudsramme på 250.000 kr. til rådighed. Tilskuddene til den enkelte institution kan ikke overstige 15 %. 1920 Det første Socialministerium oprettes under ministeriet Friis. Børneforsorgsloven ligger fortsat under undervisningsministeriet. 1924 Under Staunings ministerium oprettes der igen et socialministerium, hvorunder institutionerne henføres. 1931-45 I denne periode bliver de første regler for etablering af institutioner vedtaget. Bl.a. lokaleforhold (hvilerum, garderobe og legerum), indretning af institutionerne og rengøring. 1932 Dansk Børnehaveråd oprettes. 1933 Ved lov bortfalder begrænsning på kr. 250.000 til driftstilskud til institutionerne. 1939-45 I denne periode oprettes der i gennemsnit 3 vuggestuer, 12 børnehaver og 3 fritidshjem pr. år. 1943 På grund af krigen bliver et udvalgsarbejde til fremme af institutionsområdet stoppet. 1945 Der vedtages en ny lov om tilskud, der sikrer et tilskud fra staten på 30 %, dog 40 %, hvis kommunen yder et tilskud på 30 %. 13 af 20

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 3. periode 1946-1957 1946-49 Disse år kendetegnes ved opbygningstiden efter krigen. Industriproduktionen stiger f.eks. med 50 %. Det smitter af på behovet på daginstitutioner. På fire år oprettes der 33 vuggestuer, 127 børnehaver og 35 fritidshjem. Lov om statstilskuddene forlænges og omfatter nu også institutioner, der ikke alene modtager børn fra fattige familier. Disse institutioner modtager dog kun halv-delen i tilskud. 1950-57 På otte år oprettes der 28 vuggestuer, 127 børnehaver og 35 fritidshjem. Statstilskuddene til kommunerne bliver obligatoriske og tilskuddene til fritidshjemmene forhøjes til 45 % fra staten og 35 % fra kommunerne. Indretning og normering Vuggestuer: Børnegrupperne må ikke være på over 10 børn. Til 35 børn normeres der 1 leder, 1 assistent, 2 barneplejersker, 3-4 elever og hushjælp. Børnehaver: Børnetallet er normalt på 40 og åbningstiden er 10-11 timer om dagen. Der normeres til 40 børn 1 leder, 2 assistenter, 1-2 unge piger og hushjælp. Fritidshjem: Børnetallet er normalt på 60 og åbningstiden er på 10 timer om dagen. Der normeres 1 leder, 2-3 assistenter og evt. praktisk hushjælp. 1951 Den første vejledning om hygiejniske forhold udsendes. Første lovgivning vedr. vuggestue-uddannelse. Uddannelsen er enten et- eller treårig. Uddannelsen indeholder ikke særligt meget pædagogik, i stedet de 3 R er. 1952 Ny lovgivning vedr. tilskud. Anerkendte vuggestuer og børnehaver modtager 40 % og 30 % fra henholdsvis stat og kommune. Fritidshjemmene får henholdsvis 45 % og 35 % fra stat og kommune. 1953 Første lovgivning vedr. børnehave-uddannelsen, som en toårig pædagogisk uddannelse. Der er i alt oprettet 10 seminarier. 14 af 20

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 1954 Den første sparetænkning på institutionsområdet udsendes. For vuggestuerne en minimumsnormering på 1 uddannet pr. 12 pladser og 1 elev pr. 9 pladser, samt 1 leder. For børnehaver og fritidshjem 1 uddannet pr. 20 pladser og 1 medhjælper pr. 30 pladser samt 1 leder. Der er pålæg om en overbelægning på 20 %. 4. periode 1957-1970 1958-65 På 7 år oprettes der kun 20 vuggestuer, 204 børnehaver og 28 fritidshjem. Årsagerne er at fødselstallet er faldet med 50.000 færre 0-6 årige end i begyndelsen af 50 erne. Der indføres et byggestop i 1960. 1961 Der udsendes bekendtgørelse om børnehaveseminarierne. 1964 1.4.1965 ændres institutioner af forebyggende karakter til daginstitutioner. Der skelnes ikke længere mellem ubemidlede og bemidlede børn, der tages i stedet hensyn til sociale og pædagogiske forhold. Der udsendes bekendtgørelse om uddannelse til børneforsorgspædagog, indeholdende uddannelse til vuggestuepædagog, den første af sin art i Europa. 1966 Der etableres forsøg med børnehaveklasser. 5. periode 1970-1976 1970 Kommunalreformen vedtages. Hundredvis af sogne- og købstadskommuner sammenlægges til de nuværende 275 kommuner og 14 amter. Socialstyrelsen oprettes. Der etableres 8 børneforsorgsseminarier og 17 børnehave- og fritidspædagogse- 15 af 20

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET minarier. 1971 Statstilskuddene til vuggestuer, privat dagpleje og børnehaver nedsættes fra 40 % til 35 %: Fritidshjemmenes statstilskud nedsættes fra 45 % til 40 %. 1973 BUPL oprettes ved en sammenslutning af Dansk Barneplejeråd, Dansk Børnehaveråd og Foreningen af Fritidspædagoger. 1974 Bistandsloven vedtages. Det gratis lægesyn bortfalder. 31.3.1974 oprettes PMF. 1976 Bistandsloven træder i kraft den 1.4.1976. Staten yder refusion på 50 % af udgifterne, dog bemyndiges Socialministeren til at udstede et maksimumscirkulære. Kommunerne forpligtes til at etablere det tilstrækkelige antal daginstitutionspladser. Daginstitutionscirkulæret udsendes. Der er oprettet 3.000 daginstitutioner, fordelt på 2.000 børnehaver og 1.000 fritidshjem/vuggestuer. Finansloven for 1976 indeholder voldsomme besparelser på daginstitutionsområdet. Der skal nedlægges 3.600 pædagogmedhjælperstillinger. Der er landsomfattende protester med forslaget. Normerings- og miljøarbejdet starter for alvor i de pædagogiske organisationer. 6. periode 1976-1982 1978 Pædagogisk Kartel dannes januar 1978. Normerings- og miljøarbejdet er en væsentlig årsag til dannelsen af Kartellet. Aftale med Kommunernes Landsforening om skolepasningsordninger. Samtidig midlertidig overenskomst. 1978-80 Nedskæringerne fra 1976 hentes hjem ved et landsdækkende normeringsarbejde. 1981 Ritt Bjerregård (socialminister) udsender Merindskrivningscirkulæret. 16 af 20

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 7. periode 1982-1992 1982 Palle Simonsen bliver socialminister, efter at Schlüter overtager statsministerposten. 1983 Forsøgsparagraffen 138 B i Bistandsloven vedtages. Regeringens moderniseringsredegørelse fremlægges. Beslutningen om Enhedsforbundet mellem de pædagogiske organisationer dør. 1984 Lov om skolefritidsordninger vedtages den 22. juni 1984. I december måned nedlægges Pædagogisk Kartel. 1985 Grænsenævnet mellem FTF og LO afsiger kendelse, der giver PMF medhold i retten til at organisere og overenskomstdække ikke-uddannede i skolefritidsordninger. PMF indgår overenskomst for SFO er med KL. BUPL og LDK tegner via Lærernes Centralorganisation overenskomst for SFO er med KL. Refusionsomlægning på en række sociale områder, herunder daginstitutionerne, vedtages med ikrafttræden 1.1.1987. Lov om frikommuner vedtages. 1986-87 Børnepolitisk redegørelse fra regeringen, der uden held forsøger at fjerne 69 i Bistandsloven - for at privatisere. 1987-89 Antallet af skolefritidsordninger stiger 600 % i perioden. 1988 Regeringen nedsætter Kirsten Lee-udvalget. Lodtz 2-betænkningen udsendes. 10.6.88 afsiger LO kendelsen i grænsesagen mellem PMF og LDK ift. skolefritidsordninger. LO s Børneredegørelse bliver vedtaget på LO s kongres i oktober 1988. 17 af 20

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 1989 Åse Olesen fremsætter lovforslag vedr. diverse ændringer på institutionsområdet. Der står 37.000 børn på venteliste til en daginstitution. På grund af de lange ventelister nedsættes Ventelisteudvalget med medlemmer fra bl.a. PMF, BUPL og DKA. Initiativet blev taget af Frie Børnehaver og Fritidshjem. 1990 70 i Bistandsloven bliver tilføjet. Det bliver herefter muligt at etablere private daginstitutioner med tilskud fra kommunerne. Det nye dagtilbudscirkulære udsendes af Socialministeriet. 1991 Nye skolebestyrelsesregler med bl.a. forældrebestyrelser. BUPL og LDK sammenlægges. SL vælger ikke at gå ind i fusionen. I juni måned vedtages børnepakken med bl.a. nedsættelse af taksterne fra max 35 % til max 32 %. Oppositionspartierne tilkendegiver, at de agter at sætte taksterne ned til max 30 %, når aftaleperioden udløber. Derudover blev der søskenderabat på taksterne. Der vedtages en ny lov om pædagoguddannelsen. De to uddannelser som henholdsvis socialpædagog og børnehave/fritidspædagog slås sammen. Der bliver indført lønnet praktik i uddannelsen. 1992 Lov om forældrebestyrelser bliver vedtaget. Aktiveringsforlig med efterfølgende lovgivning gør det muligt at bruge passive dagpenge aktivt til bl.a. løsning af ventelisteproblemer. 1993 Den borgerlige regering afløses af en socialdemokratisk ledet regering. 1996 Regeringen lover pasningsgaranti. 1998 Bistandsloven afløses af Lov og social service og Lov om retssikkerhed og administration. Dagtilbud til børn og unge underlægges lovbestemt målstyring. 18 af 20

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 3 AKTIV LYTNING En forudsætning for en god samtale er, at man lytter aktivt. Det vil sige man lytter med alle antenner både udadrettet og indadrettet. Man lytter med ører, øjne, næse og krop. Man lytter og prøver at forstå - uden at man samtidig sidder og formulerer sine egne sætninger inde i hovedet for at være parat med svaret. At være god til at samtale og vejlede svarer til, at man er god til at lytte og til at få den anden til selv at formulere problemstillinger, løsninger, ris og ros. Kun hjulpet af konstruktive åbne spørgsmål (hv-spørgsmål) og en konstruktiv feed-back. At lytte med ørene: lytte til indholdet af ordene. lytte til stemmens klang, er den tonløs, aggressiv, angst, glad etc. lytte til tonefald og trykket på ordene. lytte til pauserne: er der ro, tillid i luften eller måske uro, sorg, angst mv. Vi lytter til os selv: hvordan er dagen i dag? er den startet kaotisk eller harmonisk? er du træt, uoplagt eller helt i hopla? har du bekymringer eller er livet generelt bare godt i tiden? er der noget ved den anden person du reagerer på: med sympati/antipati? støder du ind i dine fordomme og blinde pletter overfor vedkommende? Reagerer du overdrevet følelsesmæssigt på vedkommende? Vi lytter med hele kroppen til atmosfæren i rummet: er den varm og tryg? høflig og konventionel? spændt, usikker og dirrende? aggressiv, harmfyldt og gal? At lytte med øjnene: hvor ser vedkommende hen: - dig ind i øjnene, - ud af vinduet, - ned i bordet/gulvet, - ned på sine hænder osv.? 19 af 20

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET hvordan sidder vedkommende på stolen: - helt ude på kanten med nervøst hoppende ben, - virker utilpas og sidder uroligt på stolen, - eller sidder måske behageligt tilbagelænet i stolen og virker tilpas.? hvordan er blikket og kropssproget. Er blikket nervøst, vrides der hænder, ryges der konstant, ligger armene overkors, er benene urolige, er attituden evt. arrogant mv.? Generelt: Det non-verbale sprog - kropssproget - udgør 80% af kommunikationen under en samtale, og er samtidig det der understreger forholdet mellem de to parter. Ofte her at konflikter og sympati/antipati viser sig. 20 af 20