Information om praktik og praktikophold i udlandet 2. årgang den 26. november 2012

Relaterede dokumenter
1. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ / VORDINGBORG.

1. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ / HOLBÆK/ROSKILDE.

Praktikinformation for 3. og 4. årgang 15. September 2014

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf

Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle Bilag 3: Praktik

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Ørslevkloster skole

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Praktikplan, 2. praktik

Antvorskov Skoles uddannelsesplan for praktik

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC

Praktiknøgle årgang

PRAKTIKJOURNAL - ny læreruddannelse

UDDANNELSESPLAN FOR DET KONGELIGE VAJSENHUS

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE

temahæfte: Andre læreropgaver læreruddannelsen i Århus Via university college

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar

Uddannelsesplan for Bjerregrav Skole

Praktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

LÆRERUDDANNELSEN UCSJ

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2014 (årgang 2010), Læreruddannelsen på Fyn.

retsinformation.dk - BEK nr 562 af 01/06/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf Kvalitetskrav til praktikskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik på Tove Ditlevsens Skole fra Professionshøjskolen UCC

Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget

Uddannelsesplan for lærerstuderende Hørsholm Skole, Hørsholm Kommune, Skolea ret

PRAKTIKNIVEAU III LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU /

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Nørholm Kollegiet, Allingevej 6, 7400 Herning Afdeling A2

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Uddannelsesplan. Buskelundskolen som læreruddannelsessted

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE

Årgang 2011 og og 4. årgang. Praktikinformation 3. og 4. årgang. University College Lillebælt Læreruddannelsen i Jelling

PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet

Praktiknøgle. 1. og 2. praktikperiode meritlærer

1 Læreruddannelsen i Skive

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Uddannelsesplan for pæd. stud.

Succesfuld udvikling og ledelse af erhvervsskoler SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

Læreruddannelsesafdelingen i Aalborg

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

temahæfte: praktikbedømmelse læreruddannelsen i Århus Via university college

Studieordning - Almen del. Gældende fra august 2009

Overordnede retningslinjer for praktik på meritlæreruddannelse

Partnerskabsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen for skolea ret 2014/15 og 2015/16

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Bilag 3: Praktik. Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret

Uddannelsesplan. for LÆRERSTUDERENDE

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Anmeldt tilsyn Rapport

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Skivehus Skole

Praktik ansvarlige: Tomas Terp Nielsen

UDDANNELSESPLAN FOR PRAKTIK PÅ SKANDERBORG REALSKOLE

Sammenhængende børnepolitik

Praktik. Generelt om din praktik

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tandklinikassistent

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs

Workshop: Målstyret læring. 11. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk

Velkommen til 4. og sidste undervisningsdag

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Kære Studerende. Kultur og særkende som uddannelsessted Historie og organisation

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

Der er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.

Personlige uddannelsesplaner

It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse

Bekendtgørelsen Praktikkens omfang Praktikkens 7 indholdsområder Fokusområder Praktikopgaven Trepartssamtale...

Evalueringsplan for HHX

Leder: Jesper Henriksen Daglig SFO leder: Peter Büchner Hede. Klub koordinator: Søren Jensen

FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Praktik, 2. årg

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

To bud på hvad evaluering er:

eller været tilmeldt alle fagmoduler, som indgår i studiet på HD 1. del

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Opholdssted NELTON ApS

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler i skoleårene

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010

Studieplan for grundforløbet , hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag.

Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen

geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015

Transkript:

Information om praktik og praktikophold i udlandet 2. årgang den 26. november 2012

Praktik - den røde tråd i læreruddannelsen Det er vigtigt at forholde sig til begrebet undervisning - målrettede aktiviteter med henblik på læring. Lærerne skal være ekspert i undervisning. Det betyder at studerende skal kunne forene faglig viden og pædagogisk viden og kunnen i undervisningen ude på skolen.

Treklangen i læreruddannelsen Praktik De pædagogiske fag Liniefag

Undervisningens intentionelle realisering

Plan for praktikforløbet Der skal laves en skriftlig plan, der afleveres til praktiklærerne. Planen tager udgangspunkt i en af de undervisningsopgaver som er aftalt med jeres praktiklærer. Se desuden i studieordningen under praktik 2. årg. bl.a. fokuspunkt: Planen kan tage udgangspunkt i to dimensioner: 1. En kortfattet analyse af: rammer, betingelser og vilkår for undervisningen. Tag udgangspunkt i en model ex. KIF-stjernen. Status Evalueringsplan Kvalitetskriterier Mål Handlingsplan 2. En konkret handleplan

En konkret handleplan for praktikken Tidspunkt Mål/ pæd. overvejelser Læreropgaver indhold/ form Elevopgaver læringsmål Uv. materialer

Det kan også være? Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel Læringsforudsætninger: De psykiske, fysiske, sociale og faglige muligheder og problemer, eleven ha på forskellige områder i forhold til den aktuelle undervisning. Rammefaktorer: Forhold som kan fremme eller hæmme undervisning og læring på mange forskellige måder. Mål: Klarlægge og bevidstgørelse i forhold til, hvad der er hensigten med undervisningen. Indhold: Udtrykker hvad undervisningen drejer sig om. Læreprocessen: Elevernes læring Vurdering: et bredt vurderingsbegreb (ikke blot resultater af mål og indhold)

Det kan også være? SMTTE- modellen Udviklingsspiralen Kvalitetstrappen

Rammeplanen praktik 2. årg. Rammeplan 2012/ 2013 2 7. januar Praktik 3 14. Januar Praktik 4 21. januar Praktik 5 28. januar Praktik 6 4. Februar Praktik

Skemaet og praktikkens komponenter Kontakt din praktikskole med henblik på den kommende praktik herunder: Praktiklærere? Skemaet? Ønsker? Skema Det enkelte skema er sammensat på en sådan måde, at: der i skemaet indgår 10 praktiktimer. der indgår desuden 1 vejledningstime pr. studerende pr. uge. og 2 vejledningstimer pr. praktikgruppe til trepartssamtalen. 5 timer pr. studerende i alt - til fleksibel praktik. skemaet skal indeholde timer i det aldersspecialiserede linjefag, men kan om nødvendigt fyldes op med andre fag.

Vejledningstimerne Enhver lærer har en praksisteori om undervisning, og denne teori er subjektivt den stærkeste faktor for lærerens egen pædagogiske praksis. Vejledning med lærere må derfor tage udgangspunkt i den enkelte lærers særegne teori og forsøge at få læreren til bevidst at formulere og udvikle den og derigennem gøre den modtagelig for forandring. Handal og Lauvås: På egne vilkår. J. W. Cappelens Forlag a/s1993 s.19

Vejledningstimerne Planlæg timerne i god tid skemasættes Det er ikke nok med en snak i pausen Lav dagsorden og referat

Praktikforberedelse/ - efterbehandling på LU Foregår i samarbejde mellem psykologi linjefag. Der sættes blandt andet fokus på: Intro til praktikken fokuspunkter Dataindsamling - empiri Efterbehandlingen af praktikken Didaktikrapporten krav, intentioner mv.

Praktikforberedelse/ - efterbehandling på skolen Studerende og praktiklærer skal blandt andet træffe valg om: Øvrige læreropgaver (lærermøder, teammøder, pædagogiske dage, forældremøder, gårdvagter, ) Undervisningsplanen? Skolens principper og dokumenter vedrørende praktik? Årsplaner? Fokuspunkter i forhold til vejledningen? Praktiklærerens indgriben? Realistiske forhold? Kendskab til børnene Hvordan skal de studerende bruge hinanden? Andet

Trepartsamtalen Trepartsamtalen: Er en drøftelse mellem en praktikgruppe, en praktiklærer og en seminarielærer og foregår på praktikskolen. Hvornår: Trepartssamtalen foregår i løbet af de studerendes praktik, og den kan med fordel placeres i midten af praktikforløbet. De studerende kontakter såvel praktiklæreren, som seminarielæreren m.h.t. tidspunkt for afholdelse af trepartssamtalen. Varighed: 2 x 45 minutter. Dagsorden: De studerende laver dagsorden for mødet i samråd med deres praktiklærer og seminarielærer. Ordstyrer: Praktiklæreren har ordstyrerfunktionen. Udgangspunktet: Et eller flere konkrete problemer eller problemstillinger fra det aktuelle praktikforløb, men også med inddragelse af praktikkens fokusområder fra praktikforberedelsen. Intentionen: De tre parter bringes sammen, fordi de i kraft af deres forskellige udgangspunkter kan kvalificere forståelsen af den eller de problemstillinger, der er sat fokus på. Det, der er vigtigt for såvel seminarielærer, praktiklærer som studerende, er at udvikle et fælles sprog, der kan skabe afstand til - og forståelse for egen undervisning, at koble teori og praksis og derved kvalificere såvel analyse af, som de konkrete praktisk/pædagogiske handlinger i forhold til professionens udfordringer.

Praktik er et fag 1.1. Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter... Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling.

1.2. Mål Målet er, at den studerende opnår kompetence til at a) planlægge, gennemføre og begrunde undervisning, herunder træffe beslutning om formålstjenlige undervisnings-, arbejds- og organisationsformer med inddragelse af IT, b) beskrive elevforudsætninger for såvel enkelte elever som for grupper af elever, c) lede og udvikle klassens faglige og sociale fællesskab i et demokratisk perspektiv, d) planlægge i langsigtede og kortsigtede perspektiver, herunder planlægge i vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og forløb i tværgående emner og problemstillinger i samarbejde med kolleger og elever, e) evaluere elevernes læring med anvendelse af formålstjenlige evalueringsmetoder, f) samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner, g) observere, beskrive og dokumentere undervisning og andre processer i skolen, og at h) analysere undervisning og læring med henblik på udvikling af egen undervisning og skolens virksomhed som helhed med inddragelse af professions -, udviklings - og forskningsforankret viden

CKF 2. studieår 1.5. Andet studieår Lærerens opgave og ansvar Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling. Elevforudsætninger Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt. Evaluering af elevernes læring Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder forskellige former for samarbejde mellem undervisere. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring.

2. Indhold Den studerende er forpligtet på praktikkens mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder, men der er på de forskellige årgange fokus på udvalgte temaer i forbindelse med den projektorganiserede praktikforberedelse/ - efterbehandling. 2.årgang: Periode: 5 uger. Aktive fag: 2. års linjefag - aldersspecialisering. Tema: - Lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring, samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling. - Skole/ hjem samarbejde. Det er hovedsigtet, at udvikle den studerendes kompetence i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning på et fagdidaktisk grundlag under hensyntagen til elevernes forskellige forudsætninger.

Bedømmelsen i praktik Den studerendes præstationer skal hvert studieår bedømmes med Bestået eller Ikke-bestået. Bedømmelsen foretages af uddannelsesstedet på baggrund af en indstilling fra praktikstedet og uddannelsesstedet. Praktikskolen skal vurdere, om den studerende ud fra en helhedsvurdering på baggrund af praktikperiodens mål og praktikkens mål og CKF og ud fra sit faglige og pædagogisk niveau er egnet til at undervise elever. Der er udarbejdet vejledende kriterier for bedømmelsen i faget praktik på 2. årgang. 17: Hvis der er beståkrav ved en eksamen, prøve eller standpunktsbedømmelse, er kravet opfyldt, hvis den uddannelsessøgende opnår mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. Og 6: Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål.

Praktik vejledende bedømmelseskriterier 2. årgang Målet er at den studerende: Lærerens opgave og ansvar Elevforudsætninger Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Udviser begyndende færdighed i at rammesætte undervisning og elevernes læring Kan give eleverne relevant respons Udviser opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling Udviser begyndende færdighed i under vejledning at afdække elevernes forskellige forudsætninger og lade det indgå som grundlag for undervisningens planlægning Udviser færdigheder i at lede undervisning Udviser opmærksomhed og evne til på forskellige måder at styrke klassens sociale liv og læringsmiljø Kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med baggrund i varierede pædagogiske og faglige metoder i samarbejde med praktiklæreren Kan udarbejde undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt

HUSK desuden Der er mødepligt! Til alle elementer omkring praktikken. Ring afbud, hvis I er syge. Der er tavshedspligt! Klagegangen! Skolelederen er jeres fortsatte

www.viauc.dk/laereriskive Se under praktik 2. årgang. Her ligger blandt andet: Følgebreve Vejledende bedømmelseskriterier Praktikinformationspjecen