Hogarth: Gin trap. Gade



Relaterede dokumenter
Myter og fakta om Alkohol og demens

Når kuren kommer udfordringer for demensvenligt Norden. Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens DemensDagene 2018

Hash I psykiatrisk perspektiv

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

Kognitive forandringer ved vaskulær demens. Jens Østergaard Riis Ledende neuropsykolog Neurologisk og neurokirurgisk afdeling

Demens. Onsdag den 18/ Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Depressioner: Er de sekundære eller primære. Modeller og kliniske implikationer

Subjektiv hukommelsessvækkelse den tidligste sygdomsfase. Asmus Vogel Nationalt Videnscenter for Demens

Psykiatrisk sygdom og demens

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

Demens. Peter Roos Speciallæge i neurologi

KOGNITIVE FØLGER EFTER BRUG AF RUSMIDLER

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Hjernen i et neuropsykologisk perspektiv

DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET

1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant

Vingsted Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København

ALZHEIMER. Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER

Laveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse

Demens og svækkede ældre medicinske patienter. Frederikshavn Jørgen Peter Ærthøj

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital

Information om alkohol og helbred

Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med.

Skader som følge af alkoholindtag

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

NÅR DEPRESSIONER SKADER HJERNEN

Sundhedsprofil Med fokus på alkohol

SOLISTEN - psykose på det store lærred

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.

NEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til?

Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn

Depression efter stroke post stroke depression (PSD) Grethe Andersen Professor dr. med. Dansk Stroke Center Aarhus Universitetshospital

Velkommen til undervisning.

Senfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol Dagbog om at lære at drikke med måde

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi

Hvordan skader alkohol unge?

Vejledning til indtastning i Demens databasen i KMS:

Hvad gør alkohol for dig?

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Søvnløshed/søvnbesvær. Overlæge PhD Kristina Bacher Svendsen Neurologisk Afdeling F, Aarhus Universitetshospital

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG I ALMENE BOLIGOMRÅDER

6/ Brørup. Psykinfo arrangement om skizofreni. v/annette Gosvig overlæge

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2

Alkoholmisbrug: Symptomer, konsekvenser og hvad man kan gøre ved det. Min phd. Program

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre

Meeting the Dragon Nordisk konference om dobbeltdiagnose i København 6. og 7. juni Henrik Thiesen, SundhedsTeam Københavns Kommune

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

Hovedtraume. Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Senior Consultant Department of Neurosurgery

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa

ADHD fra barndom til voksenalder

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Antal unge årige dømt for butikstyveri

Hvad kan vi bruge det lovbestemte rehabiliteringsteam til?

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende

Kan motion afhjælpe demenssymptomer? Kristian S. Frederiksen Læge, PhD-studerende

Vaskulær demens Demensdagene Hans Brændgaard Demensklinikken Aarhus Universitetshospital

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Status for Trombolyse Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus

Habenula og depression. Trine Christensen Post doc. Center for Psykiatrisk Forskning

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet

Demensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter

Epidemiologiske associationsmål

CVI BUC Region Hovedstaden

Information om BEHANDLING MED ECT

Ruminations-fokuseret kognitiv adfærdsterapi (RF-KAT) til depression og andre ikke-psykotiske lidelser

Population attributable fraction

Konditionstræning og forskningsprojektet Line Bjerre Sørensen og Hanne Pallesen Regionshospital Hammel Neurocenter

Funktionelle Lidelser

Behandling af Stress (BAS) - projektet

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Henrik Stig Jørgensen

Hvordan skader alkohol unge?

Epidemiologiske associationsmål

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Epidemiologiske mål Studiedesign

Diffus hjerneskade og komorbide psykiatriske forstyrrelser i voksenalderen

Styringsfunktioner. Arbejdshukommelse Strategisøgning Planlægning Hæmning af uhensigtsmæssige handlinger Vedholdende opmærksomhed

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Opsporing og forebyggelse af depression

Mentale helbredsproblemer hos børn og unge forekomst og forebyggelse

Transkript:

Alkoholisk demens: Myte eller virkelighed? Anders, Inst. for Psykologi, Københavns Universitet Hogarth: Gin trap

Alkoholisk demens - differentialdiagnose Problemerne afhænger af sted og tid! 1. Udviklingsanomalier primær lav IQ 2. Personlighedsproblemer - psykiatri 3. Depression (depressiv pseudodemens) 4. Hysterisk pseudodemens eller simulation 5. Social og moralsk deroute 6. Demens og benign alderssvækkelse 7. Akut konfusionstilstand - delirium 8. Andre fokale og regionale hjernesyndromer

Alkohol og påvirkning af hjernefunktion: Veje til forringelse Alkohol Hovedtraume Apopleksi? Hjerneskade

Alkohol og apopleksi Reynolds et al., 2003, JAMA, 289,, 579-88 88 Meta-analyseanalyse 19 kohortestudier 16 case-kontrol studier Alkoholforbrug, antal gram om dagen

Hvor meget er en genstand? = ca. 10-1414 g alkohol Alkoholforbrug, antal gram om dagen

Alkohol og apopleksi Reynolds et al., 2003, JAMA, 289,, 579-88 88 Meta-analyseanalyse #5265G

Alkohol og apopleksi Reynolds et al., 2003, JAMA, 289,, 579-88 88 Meta-analyseanalyse Konklusion: Op til 2½ genstande daglig beskytter, men > 6-8 genstande daglig øger risiko (i forhold til abstinens) #5265G

Alkohol og påvirkning af hjernefunktion: Veje til forringelse? Alkohol? Hovedtraume Apopleksi Leversygdom Ernæring * Abstinens-reaktioner? Anden misbrug? Hjerneskade

Populationsstudier 1 Finland N: 1018 Drikkevaner i 1972 / 1977 (ingen/sjældent/hyppigt) 48 år i snit MCI og demens 23 år senere (72 år i snit) Odds ratio for demens Anttila et al., 2004 #5267d alkoholforbrug

Populationsstudier 1 England (offentligt ansatte; N: ca. 6000) 11 års opfølgning, fra 44 år til 55 år i snit. Neuropsykologiske tests Op til 3-4 genstande dagligt er forbundet med bedre kognitiv funktion (i forhold til abstinens) Britton et al., 2004 #5267c

Hip, hip, hurra!

Populationsstudier 1 England (offentligt ansatte; N: ca. 6000) 11 års opfølgning, fra 44 år til 55 år i snit. Neuropsykologiske tests Op til 3-4 genstande dagligt er forbundet med bedre kognitiv funktion (i forhold til abstinens) Men, men, men. Det meste af den bedre funktion kan forklares med forskelle i social position Britton et al., 2004 #5267c

Populationsstudier 2 USA (Ældre; N: ca. 6000) 6 års opfølgning, fra 71 til 77 år i snit Udvikling af demens Relative risiko for demens (i forhold til abstinens) Antal genstande ugl. RR < 1.65 NS 1-6.46 * 7-13.69 NS >14 1.22 NS Mukamal et al., 2003 #5267a It Interaktion med dap APoE genvarianter

Undersøgelser af alkoholikere og deres hjerner sammenlignet med kontrolgrupper

Drikker alkoholikere deres hjerneceller væk? Bente Dansk Pakkenberg Pkk Stereologiske verdensmester celletællinger; 11 alkoholikere; i celletælling 11 kontroller Jensen & Pakkenberg, 1993 #5234b

Drikker alkoholikere deres hjerneceller væk? Hvid substans: 9 % reduktion Jensen & Pakkenberg, 1993 #5234b Stereologiske celletællinger 11 alkoholikere; 11 kontroller

Neuropatologisk studium: 22 alkoholikere 22 kontroller Tab af hvid substans, ikke kortikal grå substans Harper et al., 1985 #5231e

Tab af dendritter hos alkoholikere (totale dendrit-længde reduceret med ca. 25 %) Dyremodeller: Genvækst ved abstinens Harper & Corbett, 1990 #5234a

MR: Atrofi af hvid substans i højere grad end af grå substans hos alkoholikere Mochizuki et al., 2005 #5222c - korrelation med MMSE og central nerveledningshastighed

Atrofi i den alkoholiske hjerne - Ny meta-analyse: analyse: Monnig et al., Addict.Biol.. (in press) Ingen sammenhæng med mængden af alkohol drukket Sammenhæng med tid siden abstinens - Er den reversibel ved tørlægning?!

MR volumetri ændringer i absolut og relativ volumen af hvid substans fra akut tf fase til abstinens 11 kontroller undersøgt x 2 7 alkoholikere undersøgt x 3 Øgning i volumen: 2-22 % (1-2) og 0-13 % (2-3) Pt. E tilbagefald: Agartz et al., 2003 #5222b - han vinder 10 %, men taber 8½ %

MR efter tørlægning Vedvarende abstinens 7dage 8mdr. Tilbagefald 10 dage 10 mdr. Procentvis ændring i de mest følsomme regioner Rourke & Grant, 2009 Cardenas et al. (2007) NeuroImage, 34,, 879-887887 # 5241g

Hvad betyder tab af hvid substans for hjernens funktion? Hvad ved vi fra funktionel billeddannelse? Mochizuki et al., 2005 #5222c - korrelation med MMSE og central nerveledningshastighed

Funktionel billeddannelse: Hypofrontalitet

Funktionel billeddannelse: Hypofrontalitet Normal fp. Alzheimer Alkoholisk Neuropsykologi - forstyrrelser i: Eksekutive funktioner *** Visuomotorisk tempo *** Hukommelse ** Andre funktioner * Vedvarende abstinens: Delvis normalisering både i stofskifte og kognitive funktioner især frontalt, Waldemar & Laursen, 1991; Volkow et al., 1994 #5242a

Kan man forklare de individuelle forskelle i neuropsykologiske defekter og i bedring ved abstinens? Sværhedsgrad d af misbrug? - ja, lidt Alder? - ja, lidt Ernæring? - ja, j, måske meget

Wernicke-encefalopati encefalopati Klassiske kriterier (den klassiske triade): Kun 10-20% erkendes Ci Caine et al., 1997: 2/4 kriterier i : Wernicke-encef encef. Ét kriterie : risiko Anbefalet af EFNS: Galvin et al., 2010

56 alkoholikere med godt 1 års abstinens 38 normale kontrolpersoner Caines kriterier N 0 : 15 1: 32 2 : 9 Pitel et al. (2011), Neuropsychopharmacology, 36,, 580-588 588 #5216e

Vedvarende kognitive defekter kun ved 1 eller 2 Caine-kriterier for subklinisk WE Pitel et al. (2011), Neuropsychopharmacology, 36,, 580-588588 #5216e

Konklusion 3 pointer (Mindst) 1. Der er mange veje til hjerneskade hos alkoholikere 2. Ved ukompliceret alkoholisme er atrofi og kognitive forstyrrelser helt eller delvist reversible ved abstinens 3. Vd Vedvarende d forstyrrelser kan skyldes ernæringsdefekt og tiamin-mangelmangel - Brug B1- behandling profylaktisk!

Ernæring: Vitamin i B1 (thiamin) i

Wernicke-Korsakoff syndromet Strabismus Se til højre Efter 2 dages behandling med thiamin Neuropatologisk: Se til venstre Småblødninger og andre læsioner langs neuroaksen især tæt t på ventrikelvægge Victor, Adams & Collins, 1971, 1989 * Øjensymptomer - blikpareser - abducensparese -nystagmus * Gangataksi * Konfusion Kronisk fase: Korsakoffs sygdom (amnestisk syndrom)

Læsionerne ved Wernicke- Korsakoffs sygdom MR - akut Wernicke encefalopati 52-årig alkoholisk kvinde; død af leversygdom 5 mdr. efter debut af Wernicke-Korsakoffs sygdom MD CM

Corpora mammillare - MR visualisering Korsakoff Alzheimer Normal kontrol Charness & DeLaPaz, 1987

Forekomst af de klassiske symptomer ( triaden ) hos patienter med postmortem Wernicke-læsioner Perth & Sydney, Australien Harper et al., 1983 26 af 131 patienter (20%) diagnosticeret. Fordeling på antal symptomer fra den klassiske triade Harper et al.,1985 97 patienter; 33 (35%) diagnosticeret.

Forekomst af de klassiske symptomer ( triaden ) hos patienter med postmortem Wernicke-læsioner Oslo... The most striking finding in our material was that only 1 of 22 cases with active disease was diagnosed d clinically Torvik et al., 1982 Torvik et al., 1985: 25 nye akutte tilfælde ld i Oslo 1981-83; 83; ingen af dem diagnosticeret klinisk (1983). Wernicke-Korsakoff-syndromet. Er sygdommen underdiagnosticeret? Ugeskr. Læger, 145,, 3889-9393