Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt

Grenaa d. 21. maj 2015 Til: Att.: Norddjurs Kommune Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, Norddjurs Kommune Djurs Bioenergi biogasanlæg ved Grenå Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt Hermed genfremsendes ansøgning fra 21. april 2013 om garantistillelse fra Norddjurs Kommune til etablering af biogasanlæg ved Grenaa efter afklaring af mulighed og betingelser for køb af tre hektar af grunden øst for Lallemand, hjemmel til garantistillelse til motorgeneratoranlæg og desværre også bortfald af tilsagn på 12,3 mio. kr. i anlægstilskud fra staten. Under disse nye betingelser er projektet genberegnet, den fremtidige økonomi fundet robust og tilfredsstillende, og der ansøges derfor hermed om forhøjet garanti på i alt 67,03 mio. kr. Djurs Bioenergi ser gerne en repræsentant for Norddjurs Kommune i selskabets bestyrelse, og anlægget vil blive drevet efter de til enhver tid gældende regler for hvile i sig selv-princippet. Formålet med biogasanlægget er mangesidigt, og indbefatter udover en række erhvervs-, miljø- og klimamæssige perspektiver en betydelig, stabil og konkurrencedygtig varmeleverance til Grenaa. Der er indgået en hensigtserklæring om varmeafsætning til Grenaa Varmeværk. Djurs Bioenergi har desuden aftalt fornyet plan- og miljømæssig myndighedsbehandling med forvaltningen i Norddjurs Kommune, og ser frem til at dette kan ske målrettet, hurtigt og effektiv. Alt ansøgningsmateriale vil blive indsendt snarest muligt. Ansøger: Djurs Bioenergi amba Sekshøjvej 3 8500 Grenaa CVR 27 39 41 75 Kontaktperson: Carsten Wolff Hansen cwh@djursbioenergi.dk Tlf.: 24 82 96 01 1

1. Indledning I henhold til Bekendtgørelse 1372 af 12.12.2006 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. 2 stk. 1 pkt. 4. ansøger Djurs Bioenergi hermed om kommunal lånegaranti i forbindelse med etablering af et biogasfællesanlæg ved Grenå. Beliggenheden er som vist på nedenstående tegning. Anlægget vil få adresse med udkørsel til ny sidevej til Kattegatsvejens forlængelse syd for ny rundkørsel og den nye omfartsvej. Via kraftvarmemotorer på anlægget vil anlægget blive varmeleverandør til det offentlige varmeforsyningssystem, Grenå Varmeværk. Planlagt placering af biogasanlægget Projektet er i en ny indledende fase som følge af ny placering i forhold til de plan- og miljømæssige forhold (VVM-redegørelse m.m.). Et borgermøde er afholdt i Hammelev d. 26. juni 2013 med flere gode tilbagemeldinger, og her blev nuværende placering af anlægget foreslået og foretrukket frem for en tidligere placering nord for køreteknisk anlæg på privat grund. Det skal bemærkes, at såfremt projektet ikke realiseres, vil det naturligvis ikke være relevant med en kommunal garanti for låntagning i Kommunekredit. 2. Projektformål Projektets formål er primært: at sikre mulighed for etablering af et rentabelt biogasanlæg for derigennem at fremtidssikre husdyrproduktionen for andelshaverne på en miljømæssig forsvarlig måde 2

Dette formål er fuldt ud i overensstemmelse med de nationale energimæssige målsætninger udtrykt i den såkaldte Vores energi -plan, både i forhold til ambitionen om biogasudrådning af 50 % af husdyrgødningen og i forhold til den betragtelige CO 2 - fortrængning, der følger af anvendelsen af biogas til kraftvarmeproduktion. På samme vis er projektet i tråd med Norddjurs Kommunes ambitioner som klimakommune. Djurs Bioenergi ønsker at gennemføre projektet for at øge udnyttelsen af næringsstoffer i husdyrgødning, lette omfordeling af næringsstoffer og derved mindske miljøbelastningen fra samme. Der vil være fokus på at etablere et fleksibelt anlæg med optimale driftsforhold og med effektiv reduktion af eventuelle lugtmæssige gener. Samtlige anlægsinvesteringer er nødvendige for at kunne opnå en effektiv og stabil produktion, som kan give en positiv driftsøkonomi. Det samlede projekt omfatter: Biogasanlæg, ca. 180.000 t/år (lastbiltransporter ind og ud pr. arbejdsdag ca. 30) Motorhus og motor, ca. 6,6 MW indfyret effekt Fjernvarmeledning, ca. 1 km, som etableres af Grenå Varmeværk 3. Biomasse til anlægget og gasproduktion Biomasseanvendelse og sikkerhed for leverancer Anlægget tilføres gylle, fast møg/dybstrøelse, fiber fra gårdsepareret gylle, halm og energiafgrøder. I alt ca. 180.000 t pr. år, eller knap 500 t/dag. Biomasse t/år Kvæggylle 12.000 Svinegylle 133.000 Minkgylle 5.000 Dybstrøelse 2.400 Halm 7.000 Energiafgrøder 15.000 Gyllefibre (= 42.000 t gylle) 6.300 I alt 180.700 Der er ikke p.t. skrevet kontrakt med leverandørerne, men dette er dog for nuværende under forberedelse. Djurs Bioenergi har efterhånden en mere end 10 årig historie, og oprindeligt var der ca. 200 husdyrbrug tilknyttet projektet. Det lange projektforløb har fået en del til at falde fra. I dag er medlemsskaren reduceret til ca. 40-50 fordelt over hele Djursland. Omkring 30 af disse findes inden for en radius af ca. 15 km omkring anlægget, og disse vil kunne levere omkring 75 % af ovenstående gødningsmængder (dog excl. fiber). Det skønnes, at det reelle potentiale i området er ca. 3 gange så stort, og det forventes, at en række producenter vil vende tilbage, når projektet endeligt bliver en realitet. 3

Alle medlemmer er gentagne gange på generalforsamlinger i årenes løb blevet præsenteret for leveringsbetingelserne og har udtrykt accept af disse, senest d. 24. marts i år. Der forventes derfor ingen problemer mht. at kunne skaffe biomasse nok. Mht. gødningsfibre er det selskabets hensigt at etablere et mobilt separationsudstyr til separation af gylle hos udvalgte leverandører, fortrinsvis på sobesætninger. Energiafgrøder og halm indkøbes primært hos leverandørerne af gødning. Prisen for energiafgrøder svarer til dækningsbidraget for en alternativ afgrøde, f.eks. vinterhvede. Der vil kunne tilbydes langtidskontrakter, hvilket forventes at være attraktivt for såvel landmanden som anlægget, idet han/hun således vil kunne opnås en stabil og kendt indtjening over en årrække. Halm er der stort overskud af i området, og den vil kunne erhverves til en attraktiv pris. Det skal bemærkes, at forholdet mellem de anvendte biomasser vil kunne varieres indenfor visse grænser med det formål at forbedre økonomien. F.eks. vil udskiftning af 5.000 m 3 svinegylle med 5.000 t energiafgrøder under de anvendte økonomiske betingelser (bilag 2) kunne forbedre økonomien med ca. 700.000 kr./år. Gasproduktion og følsomhed på produktionen I alt forventes årligt produceret ca. 9,3 mio. m 3 biogas svarende til ca. 56.000 MWh. (forventet metanindhold 60 % ~ brændværdi 6 kwh/m 3. I bilag 2 er anvendt en brændværdi på 6,5 kwh, hvilket således svarer til ca. 8,6 mio. m 3 biogas). I budgetberegningerne er anvendt gasudbytter, som de almindeligvis anvendes i planlægningsmæssige sammenhænge. Udbytterne varierer bl.a. efter indholdet af organisk tørstof. Mht. gylle drejer det sig således om, at leverandørerne leverer så god en vare som muligt. Der vil i den sammenhæng givetvis blive tale om en vis indkøring, således at unødigt vandspild undgås i staldene. En af de væsentligste økonomiske parametre for projektøkonomien er gasproduktionen. Men fleksibiliteten i anvendelse af biomasse medfører, at et mindre udbytte end forventet f.eks. vil kunne hentes ind ved en anden sammensætning. F.eks. kan et evt. 10 % mindre gasudbytte opvejes ved at anvende ca. 15 % flere energiafgrøder end forudsat. Anlægget vil kunne håndtere denne øgede mængde. 4. Energiproduktion På biogasanlægget etableres et motorgeneratoranlæg til omsætning af den fulde biogasmængde til kraftvarme. El-produktion herfra sælges til nettet og varme anvendes dels som procesvarme (ca. 13 %), og den overskydende mængde sendes i en fjernvarmetransmissionsledning til Grenå og sælges til Grenå Varmeværk og anvendes her som fjernvarme. Den foreløbigt aftalte pris er p.t. 225 kr./mwh. Prisen reguleres efter pristallet. Ledningen vil blive ejet af Grenå Varmeværk. Økonomisk tegner el-salget sig for ca. 82 % af selskabets indtægter. Efter det nye energiforlig og nyeste justeringer i forhold til bl.a. inflationen er el-afregningsprisen ca. 1,10 kr./kwh efter fradrag for NO x - og metanafgift og indregning af nedtrappet tilskud. 4

Varmesalget giver ca. 18 % af indtægterne. I alt produceres som nævnt ca. 56.000 MWh biogas. Omsat til kraftvarme bliver det til ca. 23.500 MWh el og 28.600 MWh varme. Resten tabes. Egetforbruget af varme og el er henholdsvis på ca. 3.600 MWh og 1.200 MWh. Energisalget fremgår af skemaet. Varmeproduktion (salg til Grenå Varmeværk) El produktion (salg til elnettet) Ca. 25.000 MWh Ca. 23.500 MWh Projektet vil bidrage med en reduktion af emissionen af drivhusgasser med ca. 24.000 t CO 2 - ækvivalenter pr. år (CO 2, metan, lattergas). Det skal bemærkes, at projektet evt. kan blive justeret på den måde at procesvarmen vil blive produceret på et træpilleanlæg eller lignende. Det vil betyde, at en lidt større varmemængde, ca. 3.600 MWh, kan sælges til varmeværket. Der er ikke taget endelig stilling til den ene eller anden procesvarmeløsning. Men det kan under alle omstændigheder på nuværende tidspunkt konstateres, at der ikke vil give den helt store forskel på hverken investering eller driftsøkonomi. 5. Udbud og budgetramme for anlægsinvesteringer Et identisk anlæg har været i udbud (marts 2010) i forbindelse med etablering af et søsteranlæg ved Andi, og opgaven med etableringen var tiltænkt at tilfalde Xergi A/S. Imidlertid er tiden gået, projektet er flyttet til den nuværende placering, og der bliver derfor behov for efter de væsentligste myndighedsmæssige forhold er på plads, at gennemføre et nyt udbud for at regler om udbud kan overholdes. Udbuddet vil som tidligere omfatte et fuldt funktionsdygtigt biogasanlæg med kraftvarmemotorer og diverse tilpasninger m.m. Det indkomne tilbud fra Xergi A/S fra 2010 er med relevante justeringer i forhold til prisstigninger etc. anvendt til prissætning af Grenå-anlægget. Ændringer i forhold til tilbuddet er: procesmotor udgår, vejanlæg udgår og den samlede investering opjusteres med 5 % for at tage højde for prisstigninger siden 2010. Den samlede investering udgør herefter i alt 83,79 mio. kr., hvoraf selve anlægget inklusive motorer og udgør ca. 85 % af den totale investering. Det gamle tilbud er således reguleret i forhold til prisændringer på materialer og leverancer. I denne pris indgår i modsætning til tidligere ansøgning desuden kraftvarmemotorer. Mht. anlægselementer, der ikke har været i udbud er indhentet særskilte budgetpriser samt anvendt erfaringspriser. Det drejer sig om investeringer i: - mobil decantercentrifuge (til decentral separation af gylle) 5

- projektrådgivning (projektledelse, rådgiver/ingeniør, arkitekt, landskabsarkitekt, juridisk rådgivning, revision, m.m.) - byggetilsyn - diverse (bl.a. jordarbejde, nettilslutning, opstartsenergi, finansieringsomkostninger, lodsejererstatninger, vejtilslutning, hegn og beplantning, vand og kloaktilslutning og uforudsete udgifter etc. Disse poster løber samlet op i ialt ca. 10,5 mio. kr. eller ca. 12,5 % af totalinvestering, (se bilag 2). 6. Finansiering og ansøgningsbeløb I forbindelsen med den forrige regerings Grøn-vækst -plan og indførelsen af anlægstilskud til biogasanlæg blev der fra myndighedernes side lagt op til en finansiering af biogasanlæg efter fordelingen 20:20:60 (tilskud fra staten: egenfinansiering: Kommunalt garanteret lån). En ansøgning fra Djurs Bioenergi om justering af et allerede tildelt tilskud fra en 20 % støttesats til en støttesats på 30 % blev afslået af NaturErhverv, og senere blev det tidligere bevilligede anlægstilskud på 12,3 mio. kr. trukket tilbage pga. projektets forsinkelse. Borgmester Jan Petersen har i forhold til flere ministerier været behjælpelig med at forsøge at få ændret disse urimelige afgørelser. Desværre forgæves. Djurs Bioenergi ansøger derfor om garanti på 80 % af i alt 83,79 mio. kr. Egenfinansiering landmænd og anlægsleverandør Kommunalt garanteret lån I alt 20,0 %(16,76 mio. kr.) 80,0 %(67,03 mio. kr.) 100,0 %(83,79 mio. kr.) I alt ansøges hermed på denne baggrund om kommunal garantistillelse for optagelse af et lån i KommuneKredit på 67,03 mio. kr. 6.1 Sikkerhed for egenfinansiering Andelshaverne har som grundlag for egenfinansieringen gentagne gange på Generalforsamlinger bekræftet deres villighed til at stille garantier eller betale indskud i forhold til leverancekonktrakter på biomasser. Desuden vil medfinansiering af anlægget, samt evt. en driftsaftale, blive en væsentlig konkurrenceparameter ved valget af den kommende anlægsleverandør, som vil blive fundet efter afholdelse af et nyt udbud, når myndighedsbehandlingen er ved at være ved vejs ende. Med disse to tiltag forventes 20 % af finansieringen skaffet. 7. Øvrige forhold og økonomisk sikkerhed Budgetprognosen viser, at det er muligt at opnå en rentabel drift, der giver plads til afskrivning af de beregnede investeringer og med en resulterende økonomisk positiv balance. 6

I forhold til sikkerheden for en kommunal garantistillelse og risikoen, hvis selskabsøkonomien under driften skulle vise sig ikke at kunne holde, kan det nævnes - ud over den tidligere nævnte muligheder for ændret biomassesammensætning - at der til styring af selskabsøkonomien findes et par økonomiske parametre, der kan ændres/justeres om nødvendigt: Robust økonomi Selskabsøkonomien (bilag 2) viser under de givne forudsætninger et gennemsnitligt årligt overskud på ca. 1,6 mio. kr. (over de første 10 år). Der er indregnet en potentiel efterafgasning fra efterlagertanke på 5 %. Med de anvendte biomasser kan der erfaringsmæssigt forventes 5-10 % ekstra gas fra disse tanke (etablering af gasopsamling fra tankene indgår i budgettet). 10 % efterafgasningsgas i stedet for 5 % vil forbedre økonomien med ca. 1½ mio. kr. pr år. Forrentning af egenkapital I beregningsforudsætningerne er regnet med en forrentning af egenkapitalen med 7 %. I tilfælde af dårlig økonomi vil denne forrentning være det første, der justeres på. Forrentes egenkapitalen ikke, giver det en årlig forbedring af driftsøkonomien på ca. 1,4 mio. kr. Behandlingsafgift P.t. regnes ikke med en behandlingsafgift. I tilfælde af dårlig økonomi vil der evt. kunne pålægges landmændene en sådan. En behandlingsafgift på henholdsvis 5, 10 og 33 kr./t for henholdsvis gylle, dybstrøelse og fiber vil forbedre økonomien med ca. 1 mio. kr./år. Salg af overskydende gylle Det forventes at overskydende gylle evt. vil kunne sælges til en pris svarende til transportomkostningen, 25 kr/tons. Et sådant salg vil yderligere forbedre økonomien med ca. 0,5 mio. kr/år. Nedsættelse af afgrødepris P.t. regnes med en afgrødepris på 350 kr./t ensilage. Nedsættes prisen til 325 kr./t vil det forbedre økonomien med ca. 0,4 mio. kr./år. Dette vil dog givetvis kun være muligt så længe prisen stadig er konkurrencedygtig med dyrkning af vinterhvede. Alternative biomasser En række biomasser kan evt., afhængigt af prisforhold, komme på tale som alternativer til energiafgrøder (majs- og græsensilage): Græs fra lufthavnen, Enggræs fra naturpleje, Hestemøg, Øget andel dybstrøelse etc. Større anvendelse af sådanne vil indebære større miljømæssige fordele. Anlægget vil være udstyret til at kunne håndtere en bred vifte af sådanne vanskelige biomasser. Herudover skønnes der, at være en række andre muligheder for at forbedre driftsøkonomien, f.eks. gennem besparelser på energiforbrug etc. 7

8. Konklusion Ved at gennemføre det beskrevne projekt opnås: En effektiv energiproduktion på grundlag af landbrugets egen produktion af biomasse Lav varmepris for Grenås borgere Reducerede lugtgener pga. afgasning af rågylle og installation af lugtrenseanlæg Et biogasanlæg med en rentabel drift og en sund driftsøkonomi Fremtidssikring af tilknyttede husdyrbrug Etablering af ca. 7-8 fuldtidsjobs + ca. 150 årsværk i etableringsfasen 9. Tidsramme Der er indledet et snævert samarbejde med Norddjurs Kommune om gennemførelse af det nødvendige myndighedsarbejde (lokalplan, projektforslag, VVM-redegørelse m.m.). Denne proces forventes sammen med en ny udbudsrunde at kunne gennemføres på ca. 1 år. Bygning af anlægget varer ca. 3/4 år, og herefter vil der være en indkøringsperiode på 3-4 måneder inden anlægget forventes i fuld drift. Optimalt vil anlægget således kunne være indkørt og i fuld drift primo/medio 2017. Tidsrammen afhænger således meget af myndighedsbehandlingen det næste års tid. Med venlig hilsen Lars Jakobsen Formand for Djurs Bioenergi 8

Bilag 1 1. Proces på anlægget kort beskrevet Gylle tilføres anlægget i lukkede tankbiler. Ensilage og separeret fiber tilføres med overdækkede containere Biomasser aflæsses i fortank i lukket modtagehal Biomasserne blandes i fortank og pumpes herfra via macerator (neddeling) til reaktortank, idet ensilage evt. tilføres via doserings-mixer og øvrige biomasser pumpes til Fra reaktorerne pumpes produktet til kombinerede gas/efterlagertanke. Gassen ledes herfra til gasmotorene på anlægget Det afgassede produkt læsses på tankbil i modtagehal og returneres til de tilsluttede landbrug Pålæsningen sker ved at suge/pumpe biomassen fra efterlagertanken til tankbilen Biogassen omsættes i et motorgeneratoranlæg på anlægget Samlet elsalg: ca. 23.500 MWh Samlet varmesalg: ca. 25.000 MWh Samlet energibalance: Brutto energiproduktion Samlet energiforbrug incl. transport 56.000 MWh 4.100 MWh 2. Lugtmæssige forhold Der udarbejdes en strategi for bekæmpelse af lugt Der anvendes udelukkende landbrugsbaserede biomasser (ikke organisk industriaffald, som kan give særlige lugtmæssige problemer) Aflæsning og pålæsning af gylle og andre biomasser foregår i lukkede bygninger under effektiv ventilation. Desuden ventileres alle tanke og andre lokaliteter, hvor der kan emittere lugt, konstant med styring af ventilationsmængde efter aktivitetsgrad Udsugning fra bygninger og tanke renses i et biofilter eller andet lugtrenseanlæg og afkast herfra afledes via skorsten Anlægget vil blive udbudt med krav om at lugt under normal drift ikke må overstige 5 LE hos nærmeste nabo og 10 LE i skel, hvilket er en skærpelse af anbefalingen i Vejledning nr. 4 1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder Der afgives i øvrigt begrænsede lugtemissioner. Der kan dog forekomme lugtemission under driftsforstyrrelser og undtagelsesvise udslip fra sikkerhedsventiler på lagertanke. Der forventes kun meget lille emission fra disse, da der sjældent er overtryk i lagertankene Reaktorerne er forsynet med tryk-vacuumventiler. Evt. gasudslip fra reaktorer afledes over tag på tanke. Der kan kun ske udslip i forbindelse med uregelmæssigheder på driften i form af stop af motorer Kun i tilfælde af samtidigt driftsstop på begge gasmotorer og nødgasfyr vil der kunne forekomme biogasudslip. I så fald kan biogassen afbrændes i fakkel 9

Bilag 2 Selskabsøkonomi Vejledning til selskabsøkonomiske beregninger Regnearket er udviklet til at beregne selskabsøkonomien i biogasanlæg. En lang række variable kan i den forbindelse ændres, afhængigt af det konkrete projekt. I forbindelse med projektudviklingen startes typisk på skitseprojektniveau, hvor de fleste værdier er skønnede/erfaringsværdier. Efterhånden som projektet skrider frem lægges flere og flere parametre endegyldigt fast efter f.eks. afholdelse af udbud. For nærværende projekt har ca. 85 % af den budgetterede investering tidligere været i udbud og er således relativ sikker. Resten er baseret på erfaringspriser. Af skema 1 fremgår den samlede investering på forskellige poster. Posten diverse omfatter finansieringsomkostninger, udgifter til opstartsenergi, nettilslutning etc. Posten projekt/tilsyn omfatter udgifter til projektleder, ingeniører, arkitekter, landskabsarkitekter, advokat, tilsyn under byggeri m.v. Flere af disse udgiftsposter er kun kendt som erfaringsomkostninger på nuværende tidspunkt. Begge poster skønnes at være med fornuftig sikkerhedsmargen. Til højre for investeringen ses tidshorisonten og hvordan restfinansieringen forventes finansieret dels via kommunalt garanteret lån, dels via egenfinansiering (andelshaverne og anlægsleverandør). Egenfinansieringen forrentes med 7 %. Økonomien er beregnet i nutidskroner. Der er indregnet en inflation på 2 %. Af tabellen nederst fremgår forventede anvendte biomasser (med næringsstofindhold) samt forventede biogasudbytter. Der er indregnet et ekstra gasudbytte fra efterlagertanke på 5 %. Men biomassesammensætningen samt anlægges store efterafgasnings/lagertankanlæg må forventes at kunne give et ekstra gasudbytte på mindst 10 %. Skema 2 indeholder oplysninger om driftsomkostninger. Mange omkostninger er angivet af anlægsleverandøren i forbindelse med et tidligere afholdt udbud. En væsentlig post er vedligehold af anlæg, som er sat til 3 % af investeringen. Posten omfatter også reinvesteringer, således at anlægget også efter år 10 vil være fuldt funktionsdygtigt. Transportomkostninger er anført efter erfaringsomkostninger med en passende margen (eksempel: gylletransport er angivet til 25 kr./t. Lemvig biogasanlæg har en gennemsnitlig omkostning på ca. 17 kr./t forskellen udgør omkring 1,4 mio. kr./år). Nederst på siden fremgår indtægterne ved el- og varmesalg. Indtægten fra el-salg er reguleret med 60 % af inflationen. Skema 3 viser det økonomiske resultat år for år i nutidskroner. Øverst fremgår udgifter, dernæst årlige indtægter, og endelig det årlige resultat. Lån forventes optaget som annuitetslån for at hindre at byggerenterne resulterer i alt for dårlig likviditet de første år efter start. Alligevel fremgår, det, at resultatet i år 1 påvirkes negativt af indregnede byggerenter. Fra en selskabsøkonomisk betragtning er det derfor resultatet efter år 10, der er interessant, dvs. saldo ultimo 2026. Et gennemsnit pr. år fås således ved at dividere resultatet med 10. Ved opnåelse af kommunegaranti bortfalder byggerenterne, hvilket vil forbedre økonomien det første år. Fastholdelse af en byggerente er således en ekstra sikkerhedsmargen. Af skemaet fremgår desuden det akkumulerede overskud uden kapitaludgifter samt den simple tilbagebetalingstid. 10

11

12

13