Generelle infektionshygiejniske forholdsregler



Relaterede dokumenter
Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 7. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Charlotte Buch Jensen

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Temaeftermiddag 5. september

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen?

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Charlotte Buch Jensen

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Gitte Sørensen og Lene Munck Hygiejnesygeplejersker

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Uniforms- og håndhygiejne

Generelt om hygiejne. 2 Jammerbugt Kommune

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Hygiejne ABC. Kæbekirurgisk Afdeling

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

At spredning af Clostridium difficile forebygges

Færdselsregler på C-op

Infektionshygiejnen Region Nordjylland 1. Skema til brug ved gennemgang af afsnittet ud fra Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Hygiejnebesøg i Kastaniebakken

Smitteforebyggelse Hvad er rent og hvad er urent hos patienten og det omkringliggende miljø?

Afholdt d. 30. marts 2017

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

RETNINGSLINJERNE Regionale Infektionshygiejnisk retningslinje Intravaskulære katetre (5.1)

Bilag til tværregional vejledning: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale ID

PROCEDURE Nefrostomikateter

Brug og pleje af PICC-line

Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning

Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen

Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016

Indikator 4.1 Hygiejne

Håndhygiejne og handsker

Infektionshygiejne og UVI

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

Generel information til personer, der udfører piercing på andre

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

CPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Hygiejne og Akkreditering i Almen Praksis

Supplerende forholdsregler ved diarré

Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed Regler for hygiejne ved arbejde med drikkevand

CPO - temadag. 15. November 2018

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING

Anvendelse af plastforklæde hvad er evidensen?

Personaleintroduktion. Sygehushygiejne. Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet

Clostridium difficile

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Infektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

Hygiejne i lægepraksis 2015

Sterilitet og kirurgisk opdækning. Sygeplejerske Ghita Back Rasmussen Kæbekirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Anvendelsesområde: Personalet på Hospice Sønderjylland skal anvende retningslinjerne.

Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

INTRODUKTION TIL KLINIKHYGIEJNE

Antibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

HYGIEJNE INSTRUKS. v/anna Høgberg. Onsdag d. 17/6 2009

Rengøring og desinfektion af medicinsk udstyr i TDCs hjemmemonitoreringspakker

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: Udskrift dato:

Almen praksis vurderingsvejledning 1.version af DDKM - hygiejne

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019

Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

Isolationsregimer og resistente bakterier

Standard 4.1 Hygiejne. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland

Brug og pleje af PICC-line

Formålet med de 5 DDKM Lommekort er, at forbedre dit kendskab til: e-dok Hygiejne Beredskab ved brand Hjertestop Utilsigtede Hændelser

Hospitalsenheden VEST

Clostridium difficile

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

Forebyggelse af urinvejsinfektioner

Borgeren kan visiteres til ydelsen Særlige hygiejniske forholdsregler.

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard:

Sådan skyller du et Hickmann-kateter og tager blodprøver fra det

Patient vejledning. Hickmann-kateter central venekateter

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM HÅNDTERING AF TEKSTILER TIL FLERGANGS- BRUG I SUNDHEDSSEKTOREN

Program Præsentation Oplæg om infektionspakken Håndhygiejne Gruppearbejde Opfølgning på gruppearbejde

Bilag 1 Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Tjekliste til PRAKTISERENDE LÆGER

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Arbejde med cytostatika

3.4 Anskaffelse, opbevaring og bortskaffelse af utensilier

Hygiejniske og Infektions hygiejniske principper

Standard 4.1 Hygiejne. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland

Rettelsesblad Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for brug af Intravaskulære Katetre

Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus)

Forebyggelse af luftvejsinfektioner

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Brug og pleje af Port a Cath

Hvilke krav er der til hygiejnen i dag? Lektor, ph.d. Tove Larsen Tandlæge, MPH Marianne Koch Uhre Tandlæge Adi Løie-Andersen 2010

Forebyggelse af urinvejsinfektioner

LEVERANDØRBRUGSANVISNING

Sygeplejestuderende i klinisk studieperiode på modul 2

SADF s. Infektionshygiejniske retningslinjer og Indsendelse af sporeprøver

Hygiejneaudit på Sydvestjysk Sygehus

Transkript:

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Lene Munck Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling 30. November 2015

Historie Diagnoserelaterede retningslinjer Universelle ( 85) Forebygge smitte fra patient til personale Retningslinjer for at forebygge blodsmitte Body substans isolation ( 88) HIV fokus påsynlig forurening. Brug af værnemidler og forebygge stikskader Generelle forholdsregler (1996) Håndhygiejne, værnemidler, håndtering af udstyr (incl nåle), fokus på smittemåde (kontakt, dråbe, luftbåren). Gælder alle patienter og personale i sundhedsvæsenet Generelle forholdsregler (2007) Udvides med supplerende retningslinjer, som igen er diagnoserelaterede Kilde: Jette Holt, SSI

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Forebygge overførsel af mikroorganismer mellem patienter mellem patienter og personale Gælder I alle situationer uanset patientens smittestatus Forebygger smitte som følge af: direkte og indirekte kontakt med organisk materiale stænk og sprøjt med organisk materiale Stik-, snit eller skæreuheld med udstyr forurenet med menneskelige udskillelser

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Kan også kaldes procedurerelaterede forholdsregler Bygger påen samstilling af: Planlægning af arbejdsopgaver Efterlevelse af sikre arbejdsrutiner Organisatoriske forholdsregler der forebygger uheld

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Håndhygiejne Aseptisk teknik Arbejdsdragt Personlige værnemidler Håndtering af patientmateriale, tekstiler/snavsetøj, affald Håndtering af stik/skæreuheld Rengøring af inventar og lokaler Rengøring, desinfektion og sterilisation af udstyr/instrumenter e-dok Kontaktsmitte generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Regional instruks

Håndhygiejne - hvorfor Overførsel af mikroorganismer via hænder er den hyppigste måde mikroorganismer overføres mellem mennesker. Risiko for overførsel af mikroorganismer minimeres ved konsekvent at udføre en sufficient håndhygiejne.

Mikroorganismer er overalt i omgivelserne Kilde: SSI

Håndhygiejne - hvordan Håndvask udføres ved synlig forurening af hænder og håndled Skyl hænder og håndled med vand Sæbe påføres hænderne som bearbejdes grundigt Før håndtering af fødevarer Efterfølges altid af hånddesinfektion e-dok Håndhygiejne. Regional retningslinje

Hånddesinfektion Udføres påsynlig ren og tør hud 1-2 pumpeslag hånddesinfektionsmiddel fordeles på hænderne Indgnides til tørhed

Håndhygiejne hvornår? Før alle rene procedurer Efter alle urene procedurer Efter brug af handsker Kilde: e-dok Håndhygiejne. Regional retningslinje

Håndhygiejne hvornår Før og efter pleje-, behandlings- og undersøgelsesopgaver Før og efter kontakt med brudt hud og slimhinde (fx kontakt med sår, katetre, dræn, sonder, tuber) Før aseptiske og invasive procedurer Før håndtering af sterilt og desificeret udstyr Før måltider og håndtering af madvarer Mellem uren og ren opgave hos samme patient Efter kontakt med forurenede genstande, udstyr og overflader Efter urene opgaver, fx kontakt med slimhinde, blod, sekret, urin og afføring Efter toiletbesøg, hoste, nys og næsepudsning

Forudsætninger for korrekt håndhygiejne Ingen lange ærmer Ingen håndsmykker Ingen håndskinner, armstrømper eller lignende Ingen lange negle, neglelak eller kunstige negle Ingen urene eller væskende sår påhænder og håndled e-dok Håndhygiejne, regional retningslinje

Lene Juncker, 2002 Håndsmykker - en unødvendig risiko!

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Håndhygiejne Aseptisk teknik Arbejdsdragt Personlige værnemidler Håndtering af patientmateriale, tekstiler, snavsetøj, affald Håndtering af stik/skæreuheld e-dok Kontaktsmitte generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Regional instruks

Aseptisk teknik

Aseptisk teknik Definition Aseptisk teknik (steril teknik), er en procedure, hvor materialer, udstyr, personaleadfærd og eventuel lufttilførsel er reguleret for at holde den mikrobielle og partikulære kontamination på et accepteret niveau. Non-touchteknik er en procedure, der sikrer, at man ved at anvende rent/sterilt udstyr ikke forurener andet rent/sterilt udstyr eller patienten. Kilde: NIR om præ, per og postoperativ infektionsprofylakse, SSI

Aseptisk teknik - eksempler Operative indgreb Indgreb indenfor kardiologi og radiologi Anlæggelse af centrale - eller perifere i.v-katetre Injektionsgivning Blodprøvetagning Forbindskift

Aseptisk teknik - overvejelser Personalet: Håndhygiejne og påklædning Sterile handsker eller non-touch teknik Sterile instrumenter/artikler og en arbejdsmetode, der sikrer steriliteten Patienten: Hårfjernelse Huddesinfektion Afdækning e-dok: Perioperativ infektionsprofylakse - Forholdsregler for personalet. Infektionshygiejniske forholdsregler, regional instruks e-dok: Perioperativ infektionsprofylakse - Forholdsregler for patienter. Infektionshygiejniske forholdsregler, regional instruks

Huddesinfektion Kilde: NIR om desinfektion i sundhedssektoren, SSI Middel/ Før Indgreb Klorhexidin-sprit 0,5% Ethanol 70-85% Jodsprit 2,5% Operation/ Punktur, CVK Påføres x 2 med tørring Kan anvendes ved spinalpunktur og allergi overfor klorhexidin Bloddyrkning/ Injektion i led Påføres x 2 med tørring Kan anvendes ved bloddyrkning og allergi overfor klorhexidin Perifert i.v. kateter Påføres x 2 med tørring Injektion/ blodprøve Påføres x 1 med tørring Påføres x 1 med tørring

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Håndhygiejne Aseptisk teknik Arbejdsdragt Personlige værnemidler Håndtering af patientmateriale, tekstiler, snavsetøj, affald Håndtering af stik/skæreuheld e-dok Kontaktsmitte generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Regional instruks

Arbejdsdragt Afbryde smitteveje mellem patienter og mellem patienter og personale. Bruges af alt personale med direkte patientkontakt Bruges af personale der udfører rene opgaver Bruges af personale der udfører urene opgaver e-dok: 1.6.1.3. Uniformshygiejne - hygiejniske forholdsregler, regional retningslinje

Arbejdsdragt - generelt Anvend arbejdsdragt med korte ærmer Uniformen skal dække alt privat tøj Skift uniform dagligt og ved forurening Send uniformen til vask på sygehusets vaskeri Ingen håndsmykker og ure når der bæres uniform

Arbejdsdragt ekstraudstyr Trøjer og termojakker skal være med korte ærmer Plastforklæde ved risiko for forurening Forklæde ved udportionering af mad

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Håndhygiejne Aseptisk teknik Arbejdsdragt Personlige værnemidler Håndtering af patientmateriale, tekstiler, snavsetøj, affald Håndtering af stik/skæreuheld e-dok Kontaktsmitte generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Regional instruks

Personlige værnemidler Handsker Plastikforklæde Maske og briller/visir

Handsker Brug handsker ved: risiko for forurening med blod, sekret og ekskret Skift handsker: mellem patienter og mellem procedurer Desinficer hænder efter brug af handsker e-dok Håndhygiejne, regional retningslinje

Håndhygiejne efter brug af handsker!

Handsketyper Medicinske handsker Latex Nitril Steril Handske Latex Latexfri Dobbelt med indikator Lang Kemikaliehandske Alle handsker skal være uden pudder og med acceptabelt indhold af latexproteiner

Valg af handsker Medicinske engangshandsker skal leve op til samme standard uanset materiale (CEN-standard EN 455-3). Sundhedsstyrelsen anbefaler latexhandsken til pleje og behandlingsopgaver. Risikoen for sensibilisering over for latex og gummikemikalier hos personer uden risiko for latexallergi er lille.

Handsker Relevant litteratur: Forebyggelse af latexallergi. Redegørelse og vejledning. Sundhedsstyrelsen, 2003 Handskeguide til Hospitalerne i, Fysisk Arbejdsmiljø, 2015 www.rm.dk Skriv i søgefelt: handskeguide

Værnemidler - plastikforklæde Ved risiko for forurening af arbejdsdragten Ved tætte plejekontakter f.eks forflytninger Nedre toiletter Sengebad Pleje af patienter med diarré

Maske og briller/visir Benyttes som værnemiddel ved risiko for stænk og sprøjt med blod, vævsvæske, sekreter eller ekskreter til ansigtets slimhinder. Brug eventuelt visir i stedet for briller. e-dok:1.6.8.2 Forholdsregler for personalet - Perioperativ infektionsprofylakse, regional instruks

Valg af masker - EN 14683 BFE = Bakterie filtreringseffekt.filtreringseffekten af den luft, der åndes ud gennem masken skal som minimum have en effekt på95% eller 98 % -markeret med l eller ll. Beskytter et operationsfelt mod brugerens udånding. R = Væsketæthed.Testet ved 120 mmhg. Anvendes altid i kombination med beskyttelsesbriller eller visir markeret med R. Beskytter mod stænk og sprøjt.

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Håndhygiejne Aseptisk teknik Arbejdsdragt Personlige værnemidler Håndtering af patientmateriale, tekstiler, snavsetøj, affald Håndtering af stik/skæreuheld e-dok Kontaktsmitte generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Regional instruks

Patientmateriale prøver og udskillelser Al prøvemateriale fra patienter, skal betragtes og behandles som indeholdende patogene mikroorganismer. Emballeres forsvarligt i særlige pakninger Udskillelser fra patienter, skal betragtes og behandles som indeholdende patogene mikroorganismer Anvend værnemidler (handsker forklæde maske briller/visir) ved risiko for kontakt og stænk/sprøjt Drænagesystemerskal være tætte, forbindinger tætsluttende, materiale skylles direkte ud i toilet eller bækkendekontaminator.

Tekstiler rene Rene tekstiler: Håndteres rent hånddesinfektion Opbevares i lukkede linnedrum eller skabe Fjernet fra herfra er holdbarheden 24 timer Transportvogn skal være tildækket Kilde: SSI Nir om tekstiler i sundhedssektoren

Tekstiler urene Flergangstekstiler, som anvendes i sundhedssektoren kan være reservoir for mikroorganismer, herunder ogsåsygdomsfremkaldende mikroorganismer og kan dermed være medvirkende årsag til spredning. Ved håndtering af urene tekstiler: Undgå kontakt med arbejdsdragt brug evt plastikforklæde Direkte i snavsetøjssæk Meget forurenede tekstiler - brug handsker Hånddesinfektion efter håndtering Meget våde tekstiler emballeres

Affald Regionale og lokale retningslinjer følges Kildesortering (skelner mellem almindeligt dagrenovation, klinisk risikoaffald, kemikalieaffald og genbrugsaffald) Sikker emballering/bortskaffelse af affald

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Håndhygiejne Aseptisk teknik Arbejdsdragt Personlige værnemidler Håndtering af patientmateriale, tekstiler, snavsetøj, affald Håndtering af stik/skæreuheld e-dok Kontaktsmitte generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Regional instruks

Stik/skæreuheld Sikkerhedsorganisationen Undgåat sætte beskyttelseshætten tilbage påkanylen. Skarpt og stikkende affald anbringes af brugeren i en kanylebøtte såtæt på brugsstedet som muligt. Sæt låget til kanylebøttenkorrektpåfør brug og undgåat overfylde bøtten. Se afdækningsstykker efter for skarpt og stikkende affald før de sendes til vask eller kasseres som affald. Hvis uheldet er sket: Se Regional instruks 1.6.2.2- Stik-/skæreuheld. ref. Vejledning om HIV og hepatitis B og C virus, Sundhedsstyrelsen 2013