Denne publikation er udgivet af Nordens institut i Finland (NIFIN) april 2002 Redaktion: Morten Bennum Illustrationer: Jørn Villumsen Layout & produktion: Zornig ANP 2002-722 Hyvää päivää! ISBN: 92-893-0758-7 2. Oplag: 3.000 stk.
Hyvää päivää! det finske sprog Indhold Forord 5 Finske erfaringer 1 6 Yksi, kaksi, kolme: En kort indføring i finsk 8 Finske erfaringer 2 12 Finske forfattere - et udvalg 14 Finske erfaringer 3 22... Neljä 24 Undervisning i finsk 26 Yksi, kaksi, kolme... og lidt mere: Ordliste 30 3
4
Forord Finsk!? Hvorfor nu det? Hvad kommer det egentlig mig ved? I Danmark tænker vi til daglig ikke så meget på vore naboer deroppe i nordøstlig retning mellem Sverige og Rusland. Men vi indgår faktisk i et fællesskab med Finland, både via det nordiske samarbejde og inden for EU. Endvidere har de seneste års udvikling på IT-området gjort Finland mere synligt i verden. Er det nødvendigt at sige Nokia? Eller Linux? Så hvorfor ikke lære lidt om det finske sprog? Nu skal man selvfølgelig ikke sammenligne finsk med f.eks. græsk eller spansk, men før charterturismens gennembrud var disse sprog også ganske fremmedartede for os danskere. Mange har oplevet, hvordan folk reagerer nysgerrigt og positivt, når man forsøger at sige noget på landets eget sprog. Det gælder også i Finland. Finsk er anderledes, det kan ikke nægtes. Ved første bekendtskab, enten skriftligt eller mundtligt, virker det komplet ubegribeligt og aldeles fremmed. Der er dog nogle ord, som umiddelbart kan genkendes, f.eks. sauna, pankki, presidentti, filmi. Én fordel har man desuden: Udtalen af det finske sprog er ikke vanskelig for en dansker. Her er ikke noget med nasaler (næselyde), hvislelyde, stumme bogstaver eller skiftende tryk på sidste eller næstsidste stavelse i et ord. Den danske sprogvidenskabsmand, Rasmus Rask, skrev i 1834 (her gengivet med nudansk retskrivning): finsk er et af de mest oprindelige, regelmæssige og velklingende sprog på jorden: det har den skønneste harmoni mellem vokalernes og konsonanternes antal og fordeling i ordene. Smukkere anbefaling kan et sprog næppe få. Morten Bennum Projektchef Nordens Institut i Finland 5
Finske erfaringer 1 Navn: Richard Møller Nielsen Stilling: Landstræner i Israel Alder: 64 år af jeanette munk willamo, freelance journalis t Kort efter sin ankomst til Finland som landstræner for det finske fodboldlandshold var Richard Møller Nielsen i sommeren 1996 på rundtur i klubberne. Da det blev tid til at bryde op efter en hyggelig middag med ledelsen i en af klubberne, gav Finlands nye landstræner værterne hånden og sagde samtidig: Minä rakastan sinua til dem. Det havde han hørt en af sine unge landsholdspillere sige, hver gang han afsluttede en samtale på mobiltelefonen, og troede derfor, at det betød farvel. Hvad landstræneren dengang ikke vidste var, at han havde sagt: Jeg elsker dig til sine værter. Efter tre og et halvt år i Finland fik han dog indhentet det forsømte. Uden at gå på finsk-kursus. Jeg satte mig for at få et ordforråd til hverdagsbrug, så jeg kunne føre en samtale og klare mig i alt det daglige. Det er jo ikke alle finner, der kan tale svensk eller engelsk. Jeg lærte det dels ved at lytte, dels med min lille finskdanske parlør, og hver morgen løb jeg så en række gloser igennem. Det var rart at kunne sige almindelige hverdagsbemærkninger på finsk, siger Richard Møller Nielsen, der dog må konstatere, at det finske så småt er ved at gå i glemmebogen i takt med at han igen er ved at lære et nyt sprog efter at være flyttet til Israel. Egentlig havde han aldrig regnet med at skulle til Finland. Da han efter seks år takkede af som landstræner for det danske fodboldlandshold, ville han holde en lille pause. Der gik dog ikke mere end én dag, før han fik en opringning fra det finske fodboldforbund, og han aftalte at mødes med præsidenten og generalsekretæren for forbundet. Det første de sagde var: `Goddag, og det næste var: `Glem alt om sproget, for det kan du alligevel ikke nå at lære, så det skal du ikke bruge tid på, fortæller Richard Møller Nielsen. Han fulgte nu ikke deres råd. Jeg synes, at finsk var lidt vanskeligt, men det er jo blot et spørgsmål om at sætte sig ned og lære det. I første omgang var det sværeste de mange kasus. På finsk sætter man præpositionerne bag ved ordene i stedet for foran som på dansk. Det er en fuldstændig omvendt tankegang for os, så det skal man vænne sig til, siger han og husker 6
tydeligt et eksempel fra da han næsten lige var kommet til Finland. Der kom én og bad om min autograf, og jeg spurgte ham, hvad `til hed på finsk. Der blev fuldstændig stilhed, for `til skulle jo sættes bag på navnet, så `Til Peter blev `Peterille, forklarer han. Richard Møller Nielsen ser tilbage på sine tre og et halvt år i Finland med stor glæde. Jeg blev rigtig glad ved finnerne. Generelt er de ikke så åbne, men når man så lærer dem at kende er de et folkefærd med en rigtig god humoristisk sans, og nogle man kan stole på. De overholder altid aftaler, og det sætter jeg stor pris på. Landstræneren boede i det centrale Helsinki sammen med sin hustru. For mig er Helsinki en af de flotteste hovedstæder overhovedet. Der er så mange smukke huse, hvis man lige giver sig tid til at stoppe op og kigge på dem. Fra vores lejlighed havde vi det meste inden for gåafstand to minutter til marinaen, hvorfra vi kunne tage en båd ud til de små skærgårdsøer, og gik vi ti minutter den anden vej, kom vi til markedspladsen `Kauppatori, siger han. Og så er der jo ikke mindst naturen deroppe ja, landet i det hele taget. Uden for Helsinki er landskabet fantastisk smukt over alt. Men jeg har én lille anke: Finland er ikke de tusind søers land, men de hundredtusind søers land. Det er bare lidt ærgerligt, at man ikke kan se søerne for bare træer, siger Richard Møller Nielsen. 7
YKSI KAKSI KOLME En kort indføring i finsk Måske kender du allerede de finske talord yksi kaksi kolme en to tre, eller du er måske stødt på finske ord i en brugsanvisning eller en varedeklaration på en tube tandpasta eller en pakke vaskepulver. Og hvis yksi kaksi kolme siger dig noget, kan du jo fortsættte herfra. For så kan du allerede en lille smule finsk! Trin 1: Overdriv eller hold igen: udtaleregler Udtalen af finske ord er ikke svær, fordi reglerne er få og faste. Hovedregelen er, at finsk udtales, som det skrives. Ved udtalen af finske ord skal man enten overdrive eller holde lidt igen. Lad os som eksempel tage det finske ord for grantræ kuusi hvor uu udtales som et meget langtrukket u som på dansk i rude. På finsk er det vigtigt for forståelsen at udtale lange og korte vokaler korrekt. Hvis kuusi f.eks. udtales med et kort u som kusi, betyder det pis! To ens vokaler ved siden af hinanden betyder altså en lang vokal. Forestil dig da yderligere en tredje eller en fjerde og overdriv udtalen. Til gengæld skal en enkelt vokal altid udtales som en kort vokal: u i tulla, at komme, udtales som i pigenavnet Ulla. Pigenavnet Lisa udtales både på dansk og finsk med et langt i og skrives på finsk derfor Liisa. Ligeledes lyder efternavnet på den verdensberømte finske arkitekt Alvar Aalto i danske ører nærmest som [arldå]. 8
Også for konsonanternes vedkommende gælder det, at to af samme slags betyder en lang konsonant, og den korrekte udtale er vigtig. F. eks. må kukka, en bloms t, ikke forveksles med kuka, hvem. Men hvordan udtaler man et langt k? Tag igen ordet kukka, prøv så at sige [gug] og hold en lille pause inden a et udtales altså [gug ga]. Udtalen af de finske konsonanter k, p og t kan på dansk bedst sammenlignes med g, b og d. Tager vi igen ordet kukka, så udtales det nærmest som [gug-ga]. Og det samme med päivä, dag, som i udtalen bliver til [baiva]. Ligeledes med talo, et hus, der udtales som [dallå]. Andre eksempler er kyllä, ja, [gyl-la], der minder om dansk gylle. Eller kippis!, s kål! [gib-bis], som giver associationer til gebis. Her skal man med andre ord holde igen med udtalen af det hårde eller pustede danske k, p eller t. På finsk ligger trykket altid på ordets første stavelse. Det danske ord kontor hedder på finsk KONTtori. Det er faktisk ganske ligetil! Hvis man ved, hvordan et ord skrives på finsk, og husker at trykket ligger på første stavelse, giver udtalen næsten sig selv. I det finske alfabet har man bogstaverne ä og ö, men ikke æ eller ø. Bogstavet ä, der ikke må forveksles med dansk æ, udtales som det danske a i ordet mad. Et ö lyder som det danske ø i høne, f.eks. i öljy, olie. Et finsk o udtales som det danske å som f.eks. i ånd eller i bokse, eksempelvis olla, at væ re, eller olut, øl, men aldrig som i drengenavnet Ole. Hvis man skulle skrive Suomi, Finland, nogenlunde efter danske udtaleregler, ville det blive til [surmi]. Bogstavet u udtales som på dansk f.eks. i museo, mus eum. Bogstavet e udtales på finsk altid som e et i hest eller el på dansk, eksempelvis elämä, liv. A et er åbent som på dansk i Arne eller Andersen, f. eks. kahvi, kaffe. Andre eksempler: Huomenta! [hurmenda] = God morgen! Hyvää päivää! [hyvaa baivaa] = God dag! Iltaa! [ildar] = God aften! Hyvää yötä! [hyvaa yøda] = God nat! Men man kan jo også bare sige Hei! udtales som [HÆI] og ikke som [HAJ] eller Moi! der lyder som møg på dansk. 9
Trin 2: Posti, kortti, filmi Det finske sprog har et ordforråd, der adskiller sig meget fra det danske. Man kan dog prøve sig frem ved at tilføje et i i slutningen af det danske ord. Det kommer man faktisk langt med. For eksempel: konttori, posti, pankki, psykologi, pilleri, kortti, presidentti, ministeri, filmi, tabletti, pilsneri, banaani, appelsiini, artikkeli, sylinteri, viini, konjakki, likööri, kioski... Andre gange kan man måske gætte sig til ordenes betydning, selv om de ikke umiddelbart ligner danske ord. Disse ord har gennemgået visse forandringer for at passe ind i det finske sprog. De kan have mistet den første konsonant og/eller have fået tilføjet en slutvokal. Læg f.eks. mærke til: lasi et glas tuoli en s tol kuppi en kop lamppu en lampe rappu en trappe koulu en s kole kaali (en) kål. Man behøver ikke at huske på, om det nu hedder en eller et hus, idet der ikke er artikel foran finske navneord. Man siger blot talo, og det kan betyde både hus og huset. På finsk er der heller ikke forskel mellem bestemt og ubestemt form. Trin 3: Byg til og byt om På finsk bøjes ordene, det kan man ikke komme udenom. Det er næsten som at bygge med Legoklodser. Når man bøjer ordene, tilføjer man forskellige endelser, ligesom vi i nogen grad gør på dansk. Vi siger kvinde, kvinden, kvinder, kvinderne o.s.v. På samme måde fungerer det finske sprog, men finnerne har udviklet byggeklodsprincippet. Ord som Tanska, Danmark, eller talo, hus, kan få forskellige endelser. Princippet er enkelt: I stedet for at sætte et forholdsord foran navneordet, giver man det en endelse. For eksempel betyder Tanskassa i Danmark og talossa i hus et 10
Endelsen -ssa har altså samme betydning som det danske forholdsord i. Endelsen -sta svarer til det danske forholdsord fra. Fra Danmark hedder således: Tanskasta og når vi siger til Danmark, siger finnerne Tanskaan. Vi kan tage ordet talo, et hus, igen og gå et skridt videre med følgende eksempel talossanikin der betyder ogs å i mit hus. Endelsen -ssa betyder som nævnt i, ni udtrykker et ejerforhold, mit, og kin betyder også. Her ses det tydeligt, hvordan man på finsk føjer endelser til navneordet for at udtrykke forskelligt betydningsindhold. Ser vi på udsagnsordene, er der en klar forskel mellem finsk og dansk. Finsk har ligesom engelsk, fransk og tysk personbøjning af udsagnsordene. Hvor vi på dansk siger: jeg er, du er, han/hun er, vi er, I er, de er, så skal man på finsk bøje udsagnsordet. Udsagnsordet olla, at væ re, bøjes således: minä olen Tanskassa = jeg er i dk sinä olet Tanskassa = du er i dk hän on Tanskassa = han/ hun er i dk me olemme Tanskassa = vi er i dk te olette Tanskassa = I er i dk he ovat Tanskassa = de er i dk Ville man i stedet for sige, vi var i Danmark, ændrer man e et i udsagnsordet olemme til i, altså olimme: minä olin = jeg var sinä olit = du var hän oli = han/ hun var me olimme = vi var te olitte = I var he olivat = de var. Trin 4: Hold dig ikke tilbage Hvordan kommer man så videre herfra? Der er flere steder og måder at lære finsk på, nogle af dem finder du på de sidste sider i dette hæfte. Og som man siger: Godt begyndt er halvt fuldendt! Yksi, kaksi, kolme... neljä, viisi, kuusi, seitsemän, kahdeksan, yhdeksän, kymmenen. Sari Höglander (1) Studierektor, Stockholms Universitet (1) helena ids tröm har overs at, og teks ten er bearbejdet af karin guldbæk-ahvo og morten bennum. 11
Finske erfaringer 2 Navn: Helle Lindegaard Stilling: Advokat hos Roschier-Holmberg & Waselius Ab i Helsinki Alder: 43 år af jeanette munk willamo, freelance journalis t Pastaa sienikastikkeella ja vettä, kiitos!, lyder det på flydende finsk fra Helle Lindegaard, da hun bestiller pasta med svampesauce og vand til frokost på en af de hyggelige cafeer i Helsinkis pulserende hjerte. Kun få skridt herfra tackler den 43-årige danske advokat til daglig internationale retlige problemstillinger på Finlands største advokatkontor, Roschier- Holmberg & Waselius Ab. Det har hun gjort siden 1. januar 2001, og efter at have boet blot et år i Finland er Helle Lindegaard nogenlunde fortrolig med de finske kasus og vendinger. På sin vis er finsk et enkelt sprog. Når man først har lært de grammatiske regler, er der ikke så mange undtagelser, siger hun. Men det tager lang tid, før man har tilegnet sig tilstrækkelig viden til at kunne danne en sætning. Det beror på, at grammatikken er omfattende og kompliceret, og ordene er så anderledes, at det er vanskeligt at forbinde dem med noget. Selv låneord kan være vanskelige at relatere til noget kendt. Når det så er sagt, ser Helle Lindegaard også mange positive sider ved sproget. I begyndelsen opfattede jeg finsk som et hårdt og stødagtigt sprog, men nu lyder det smukt og melodisk i mine ører. Samtidigt er det på et punkt et taknemmeligt sprog, fordi det udtales præcis som det skrives. Via sproget får man også større og nyttig indsigt i finsk mentalitet: De rationaliserer med ordene, fortæller hun og fortsætter: På finsk hedder `at rede sit hår kort og godt `kammata hiuksensa. Det samme gælder, hvis man for eksempel skal bestille en øl på en restaurant, så siger man blot: `Yks olut altså `en øl i stedet for: `Må jeg bede om en øl, tak som man ville sige på dansk. Tiden i Finland har budt på mange nye indtryk, og jo mere Helle Lindegaard har lært sig om finnerne, jo bedre forstår hun, at det næppe var et rent tilfælde, at hun faldt for en finne, Kari, som hun 12
mødte under et studieophold i USA i 1997. Jeg oplever finnerne som jordbundne og individualistiske. De har en særlig ro, er beslutsomme og udholdende, siger hun. Den finske omgangsform tiltaler hende også. Man behøver ikke at begynde med Adam og Eva, når man møder en finne for første gang. De bruger ikke floskler, men går lige til sagen, og det er befriende. De er et ærligt folk og meget mere åbne end rygtet vil vide det. De bliver stolte, når nogen viser dem og deres land interesse, og så fortæller de til gengæld gerne om deres håb, drømme og syn på tingene. Og de forlanger ikke, at man nødvendigvis skal dele deres opfattelse noget vi som danskere godt kunne lære af, mener Helle Lindegaard. Efter hun kom hjem fra USA, indledte hun så småt sine finskstudier med to semestre på Studieskolen i København. Og i sommeren 1999 var hun på et tre ugers sprogkursus på sommeruniversitetet i Jyväskylä, der ligger i det centrale Finland. Det var for løsrevet at studere finsk i Danmark, når man ikke brugte sproget uden for skolesammenhæng. Til gengæld var undervisningen i Jyväskylä kanon-god. De forsøgte at indlære os sproget gennem praktiske øvelser sang, madlavning, bagning og teater- og naturudflugter. Ifølge Helle Lindegaard selv er hendes finske ordforråd endnu centreret omkring familie- og dagliglivet, og hun kan kun følge med på TV og i samtaler ved større selskaber, hvis hun får stikord og koncentrerer sig for at fornemme, hvad der bliver talt om. Hun kan læse korte tekster og artikler - dog med ordbogen ved siden af, og hun taler finsk i butikkerne og med svigerforældrene. Dog ikke helt fejlfrit. Finnernes margen for at forstå er imidlertid ret stor, for det er en stor glæde for dem, når nogen tager initiativ til at lære deres sprog. Og hun fortsætter med finskstudierne. Længe endnu. Der findes kun én måde at lære finsk på: Og det er The hard way. For det første er det vigtigt at repetere, repetere og atter repetere gloser, og for det andet må man ikke miste modet. Der er et godt stykke vej endnu, og det vil tage mange år, før jeg kan læse juridisk faglitteratur på finsk, konstaterer Helle Lindegaard. 13
Finske forfattere et udvalg Denne præsentation omfatter kun et meget begrænset udvalg af den righoldige finske litteratur. Der er mange andre forfattere, som fortjener omtale, men af pladshensyn har det været nødvendigt at vælge ud. Læserne opfordres derfor til selv at gå på opdagelse. Ved omtalen af danske oversættelser er for den nyere litteraturs vedkommende kun medtaget de titler, der er udkommet efter 1995. 14
Finsksprogede forfattere R os a Liks om (1958), bag pseudonymet gemmer sig en original og provokerende forfatter og billedkunstner, der har vakt opsigt langt ud over Finlands grænser. Med sort, grotesk humor beskriver Rosa Liksom i sine korte, fragmentariske mininoveller mennesker, der er præget af isolation, tvangstanker, aggressivitet og illusionsløshed, både i storbyen og i den arktiske ødemark i Nordfinland, hvorfra hun selv kommer. Liksom skriver i en lakonisk, konstaterende stil uden at tage stilling til eller analysere sine personer. På dansk er bl.a. udkommet: Erotiske fortællinger fortalt af kvinder, udv. v/ Bodil Randers & Sven Holm, overs. Helena Idström; Sesam, 1996. Tiderne skifter En antologi om forandring, overs. Helena Idström; Tiderne Skifter, 2000. Crazeland, roman, overs. Helena Idström; Tiderne Skifter, 2001. Arto Paas ilinna (1942) er en af de mest folkekære og læste forfattere i Finland. Paasilinna er humorist og en satirisk samfundsrevser. Hans bøger kan betegnes som en slags "komiske eventyr for voksne", fulde af ironi og galgenhumor. Hovedpersonen i Paasilinnas bøger er ofte en kejtet, men ukuelig mand, der kommer på kant med konventionerne, samfundets normer og kvinderne. Bøger på dansk: Kollektivt selvmord, overs. Päivi & Bent Sieburg; Anastasia, 1996. Den lykkelige mand, overs. Päivi & Bent Sieburg; Anastasia, 1996. Harens år, overs. Päivi & Bent Sieburg; Anastasia, 1997. Den hylende møller, overs. Päivi & Bent Sieburg; Anastasia, 2001. Leena Lander (1955) debuterede i 1982, men fik sit genembrud i 1991 med romanen De mørke sommerfugles hjem. Hun er en af Finlands populæreste forfattere. Som i et puslespil vender og drejer hun brikkerne i sine psykologiske romaner, en slags skæbnefortællinger om forspildt kærlighed og skjulte syn- 15
der, hvor fortid og nutid væves sammen gennem parallelle historier og dokumentariske afsnit. Bøger på dansk: De mørke sommerfugles hjem, overs. Annelise Feilberg; Rosinante, 1995. Lad stormen komme, overs. Anne Behrnt; Rosinante, 1997. Den glade hjemkomsts boliger, overs. Anne Hane; Rosinante, 1999. Matti Yrjänä Joensuu (1948) har skrevet en række kriminalromaner med overkriminalassistent Harjunpää som hovedperson. Foruden at være forfatter arbejder Joensuu som kriminalkommissær i Helsingfors. Hans roman, En sær ømhed, blev indstillet til Nordisk Råds litteraturpris, hvilket skabte debat, da en kriminalroman aldrig tidligere var blevet indstillet. Med medfølelse og indblik skildrer Joensuu samfundsmæssige misforhold, menneskelig svaghed og især årsagerne til forbrydelser. Hans antihelt, Harjunpää, er en kærlig og omsorgsfuld ægtemand og far, men uden for hjemmet føler han konstant angst og afmagt over for den uophørlige vold og død. På dansk er bl.a. udkommet: En sær ømhed, overs. Helena Idström; Klim, 1997. Plageånderne, overs. Helena Idström; Klim, 1998. Klassikere "Kalevala" er det finske nationalepos, en samling fortællinger på vers, nedskrevet efter mundtligt overleverede kvad, gendigtet og udgivet af Elias Lönnrot i 1835 og i en udvidet udgave i 1849. Disse fortællinger skildrer kampen mellem landene Kalevala og Pohjola, og hovedpersonerne er "gamle, vise Väinämöinen", "mestersmeden Ilmarinen", "muntert viltre Lemminkäinen" og "ulykkesfuglen Kullervo". Overs. Hilkka & Bent Søndergaard, ill. Heli Hyytiä; Museum Tusculanum, 1994. Aleks is Kivi (1834-1872) er Finlands første store finsksprogede forfatter. Hovedværket, Syv brødre, er en storslået humoristisk dannelsesroman, et frodigt eventyr om syv brødre, der kommer i konflikt med landsbyens folk og drager ind i skoven for at slippe for samfundets krav og forpligtelser. Efter mange oplevelser og erfaringer i vildmarken vender de tilbage med større selvforståelse og modenhed, parate til at blive ansvarsbevidste samfundsborgere. Romanen rummer både befriende humor og dyb alvor. På dansk: Syv brødre, overs. Kjeld Elfelt, digtene af Frank Jæger; Det Danske Forlag, 1957. 16
Väinö Linna (1920-1992). Romanen, Den ukendte soldat (1954), er en usminket skildring af krigens gru og rædsler oplevet af den menige soldat. Det er en antikrigsroman, realistisk, troværdig, næsten dokumentarisk, skrevet ud fra et humanistisk perspektiv. Linnas andet storværk, Finlandia-trilogien, skildrer Finlands historie fra 1880'erne til 1950, oplevet gennem en famile af husmænd og daglejere og deres kamp for rettigheder og bedre levevilkår. På dansk er bl.a. udkommet: Den ukendte soldat, overs. Anja & Gunner Gersov; 3. udg., Borgen, 1984. Finlandia, 1. del af trilogien, overs. Merete Engberg; Grafisk Forlag, 1961. Oprør, 2. del af trilogien, overs. Merete Engberg; Grafisk Forlag, 1962. Sønner af et folk, 3. del af trilogien, overs. Merete Engberg; Grafisk Forlag, 1963. Mika Waltari (1908-1979) er nok den forfatter, der har vundet størst udbredelse uden for Finlands og Nordens grænser med sit storværk, Sinuhe - ægypteren. Bogen giver et mægtigt panorama over oldtidens Ægypten og er samtidig en psykologisk udviklingsroman. Waltari skrev siden flere store historiske romaner, hvori han udforskede samfundsmæssige og menneskelige problemer i en opbrudstid. På dansk er bl.a. udkommet: Sinuhe ægypteren: femten bøger om lægen Sinuhes liv c. 1390-1335 f. Kr., overs. Inger Husted Kvan; 9. udg., Gyldendal, 1999. Pentti S aarikos ki (1937-1983) blev banebrydende for den samfundskritiske og politiske lyrik i 1960'erne og en inspirator og et idol for 60'ernes protestbevægelser. Hans forfatterskab omfatter både kærlighedspoesi, prosa, essays, dramatiske arbejder og selvbiografiske tekster. I sine digte brugte han almindeligt talesprog, men de kunne desuden være forankrede i antikkens digtekunst, mytologien og Bibelen. Bøger på dansk: Det yderste Europa - Et kinetisk billede, overs. og forord Torben Bach Nielsen; Gyldendals Kulturbibliotek, 1991. Den gale mands hest og andre digte, udv. og overs. Hilkka & Bent Søndergaard; Borgens Verdenslyrik fra det 20. århundrede, Borgen, 1999. 17
Finlandssvenske forfattere Monica Fagerholm (1961) er uddannet journalist. Debuterede 1987 og slog sit navn fast i Finland med romanen Underbara kvinnor vid vatten, som også er filmatiseret. Romanen beskriver 1960'ernes velfærdsboble og er fuld af situationer, konstateringer og skarpe iagttagelser, men uden efterrationaliseringer eller moraliserende og formanende toner. I et barneperspektiv skildres en række somre på en skærgårdsø, hvor nogle familier holder ferie sammen i et typisk finlandssvensk miljø. Fagerholms anden roman, Diva, fortæller om en 13-årig piges udvikling fra barn til voksen. Skønne kvinder ved vandet, overs. Annelise Feilberg; Rosinante, 1996. Diva, overs. Christina Bojlén; Rosinante, 2001. Tua Fors s tröm (1947) er lyriker. Hendes digtsamling, Efter att ha tillbringat en natt bland hästar, fik Nordisk Råds litteraturpris i 1998. I Forsströms poesi står tekstfragmenter, citater og hendes egen stemme side om side uden nogen indlysende forklaring. I hendes digte kan man fornemme et savn og en søgen efter sammenhæng og mening i en splittet og kaotisk verden. Sproget er rytmisk og musikalsk. Bøger på dansk: Fiskenes himmel Udvalgte digte, overs. Peter Nielsen; Husets Forlag/ S.O.L., 1998. Efter at have tilbragt en nat blandt heste, overs. Peter Nielsen; Husets Forlag, 1998. Ulla-Lena Lundberg (1947) er uddannet antropolog. I hendes romaner blandes dokumentarstof og fiktion. Lundberg har fået megen ros for sin romantrilogi om udviklingen af den ålandske søfart fra 1800-tallet op til vore dage. Det er en stort anlagt folkelivsskildring af hendes hjemegn Ålandsøerne. Ulla-Lena Lundberg har foretaget flere rejser ud i verden og bruger indhøstede oplevelser og erfaringer i sine bøger. I Regn er handlingen henlagt til Kalahari-ørkenen, og bogen Sibirien skildrer en rejse med den transsibiriske jernbane i selskab med en gruppe ornitologer. 18
Bøger på dansk: Sibirien, selvportræt med vinger, overs. Annelise Feilberg; Forum, 1995. Regn, overs. Eva Glistrup; Fremad, 1999. Märtä Tikkänen (1935) gik ind i 1970'ernes kønsrolledebat med bogen Män kan inte våldtas (Mænd kan ikke voldtages, 1975), en thrilleragtig roman, der fik stor opmærksomhed med sit angreb på det patriarkalske samfund. Megen omtale fik også Århundradets kärlekssaga (Århundredets kærlighedshistorie, 1979), der er formuleret som et langt digt, der henvender sig til hendes alkoholiker-ægtemand. I sin familie oplever Tikkanen ulykke og sygdom og søger samtidig identifikationsmodeller hos tidligere tiders litterære hustruer og mødre. Merete Mazzarella (1945) finsk far og dansk mor, professor i nordisk litteratur ved Helsingfors Universitet. Hun har med varme og underfundighed fortalt om sin kosmopolitiske opvækst i en diplomatfamilie, Först sålde de pianot (Først solgte de pianoet, 1992). En samling dagsbogsnotater, Hem från festen (Hjem fra festen, 1993), er en gribende beretning om venskabet mellem mor og datter og om moderens sidste tid før døden. I sine seneste bøger går Mazzarella på opdagelse i verdenslitteraturen. I essayform beskriver hun egne oplevelser og aktuelle begivenheder, der belyses via litterære værker, både klassikere og nyere skønlitteratur. På dansk findes også: Utroskabens fascination: en bog om ægteskabet, overs. Gitte Lyngs; Gyldendal, 1997. Andre bøger på dansk: Personlige anliggender, overs. Vagn Steen; Munksgaard/Rosinante, 1998. Sofias egen bog, overs. Vagn Steen; Rosinante, 1999. Sofia voksen med DAMP, overs. Vagn Steen; Rosinante, 1999. 19
20 Claes Anders s on (1937) er læge og psykiater. Han har bl.a. været formand for den finlandssvenske forfatterforening, rigsdagsmedlem (Vänsterförbundet), kulturminister og er tillige en habil jazzpianist. Han har skrevet digtsamlinger, romaner, skuespil, TV-dramatik, politiske kabareter og revyer. Sit politiske liv har han beskrevet i bogen (Mina tolv politiska år, 2000). Hans tidligere polemiske og samfundskritiske digte, der beskriver menneskets angst og kriser i en kynisk og kommerciel verden, er afløst af mere reflekterende og stil-færdige betragtninger over det enkelte menneske uden ideologiske overtoner. Bøger på dansk: Tyve udsagn om samfundet og et kærlighedsdigt, overs. Allan Hilton Andersen; Klim, 1996. Huden der hvor den er tyndest, overs. Allan Hilton Andersen; Klim, 1996. Klassikere Johan Ludvig R uneberg (1804-1877) blev allerede i sin levetid ophøjet til nationalskjald. Han lovpriste Finlands bygder og skabte med sin digtcyklus, Fänrik Ståls sägner, et betydningsfuldt nationalt dokument. Digtene handler om den finsk-svenske krig mod Rusland 1808-09. Det indledende digt, Vårt land (finsk: Maamme), har siden 1848 været Finlands nationalsang. Bøger på dansk: Fændrik Stål, overs. Valdemar Rørdam, ill. Albert Edelfelt; 4. udg., Gyldendal, 1940. Vort land, overs. Hans Hartvig Seedorff Pedersen, ill. Ernst Hansen; Hirschsprung, 1940. Edith S ödergran (1892-1923) blev født og voksede op i Skt. Petersborg, gik i tysk skole og skrev på svensk. I sin digtning skabte hun sin helt særegne sammensmeltning af naivt-realistiske naturiagttagelser og enkle, højstemte eventyrsymboler. Påvirket af sin tids litterære europæiske strømninger blev hun en fornyer af den finlandssvenske lyrik gennem sine intensive visioner og stærke livsfølelse.
Bøger på dansk: Digte, overs. Jens Lund Andersen & Hagmund Hansen; Hasselbalch, 1953. Samlede digte, overs. Per Sibast, ill. Maria Thorsen, efterskrift Mark Hebsgaard; Rhodos i samarbejde med Nyt Dansk Litteraturselskab, 1979. Tove Jans s on (1914-2001) opnåede verdensberømmelse med sine børnebøger om Mumi-troldene. Titlerne på hendes første bøger, Småtrollen och den stora översvämningen (1945) og Kometen kommer (1946) giver varsler om uhyggelige hændelser, men i Mumi-dalen bliver alle katastrofer og strabadser overvundet gennem en tolerant og fordomsfri livsanskuelse. I Tove Janssons børnebøger ligger kimen til de prosaværker, hun senere skrev for voksne. Personerne i hendes novellesamlinger er tit ældre mennesker, "særlinge" og kunstnere, der er besat af manier og tvangstanker og udstyret med en stærk vilje til at sprænge de vante rammer og normer. Bøger på dansk: Bøger om Mumitroldene foreligger i flere udgaver i stadig nye oplag. Sommerbogen, overs. Asta Hoff- Jørgensen, ill. af forfatteren; Gyldendal, 1976. Helena Idström oversætter Kilder: Kai Laitinen: Finlands litteratur En översikt, Otava, 1998. Maijaliisa Jokinen: Från fjärran till staden Tainaron, Gaudeamus, 1993. Elisabeth Møller Jensen (red.): Nordisk kvindelitteraturhistorie På jorden 1960-1990, Rosinante, 1997. Nordisk Litteratur, tidsskr. udg. af Nordisk litteratur- og bibliotekskomité, 1993-2001. 21
Finske erfaringer 3 Navn: Niels Fuglede Stilling: Medicinstuderende ved Københavns Universitet Alder: 24 år af jeanette munk willamo, freelance journalis t Niels Fugledes første møde med det finske fandt sted i Alaska. Her mødte han sin kæreste, finske Annu, da de begge var derovre som udvekslingsstudenter i begyndelsen af 1997. Kort tid efter skiltes de i en lille eskimoby, og hjemvendt til Danmark kastede han sig over alt, der lugtede af finsk. Jeg kendte ikke meget til Finland, så jeg tog på det lokale bibliotek for at finde ud af mere. Men udvalget var temmelig begrænset, fortæller den 24- årige medicinstuderende. Han fandt dog en gammel grammatikbog på svensk fra 1940'erne og Kalevala, Finlands national-epos på dansk vel at mærke og gik i gang med et selvstudium i finsk. Derudover dulmede han sine finske abstinenser ved at se finske film. Finsk fascinerede mig ikke kun fordi jeg forbandt det med Annu men også fordi det var en helt ny og ukendt verden, der åbnede sig for mig. Det spændende ved finsk er, at det er et mere beskrivende sprog end dansk. `Verden hedder for eksempel `maailma på finsk `maa betyder jord og `ilma betyder luft, medens februar hedder `helmikuu perlemåned, forklarer Niels Fuglede. Først i løbet af sommeren 1997 stiftede han rigtig bekendtskab med landet, da han tilbragte halvanden måned i Helsinki med Nordjobb-ordningen, som er jobudveksling for nordiske unge, finansieret af Nordisk Ministerråd. Samtidig fik han afprøvet sit selvlærte finske. Det var virkelig en succes at kunne lidt finsk på forhånd, for jeg tror, at få finner forventer, at man gider at sætte sig ind i deres sprog. Man behøver ikke at kunne den mest avancerede grammatik for at gøre sig forståelig på finsk, men man bliver nødt til at terpe lidt af det grundlæggende, siger han. Det første besøg har siden hen ført til utallige besøg og ferier i Finland. Ikke bare sproget, men også landet og den finske mentalitet tiltrækker ham. At være i Finland er en blanding af noget hjemligt det er jo et andet nordisk land og noget eksotisk, for naturen, atmosfæren og menneskene er på mange områder anderledes end i de øvrige nordiske lande. Finnerne besidder en finurlig galskab, som vi ikke har i Danmark, og den kommer for eksempel til udtryk i deres musik og film. Meget 22