A f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT

Relaterede dokumenter
DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE

Brugerportalinitiativet for folkeskolen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt

FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

Vejledning til ledelsestilsyn

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Notat. BØRN OG UNGE Økonomi og Administration Aarhus Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Kvalitetsrapport For 2013/14 Båring Skole Båring Børneunivers

Skarrildhus. De nye læringsplatforme Hvad kan de komme til at betyde?

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

X-skolen. Kvalitetsaftale. for. Aftale om mål for kvalitetsudvikling af X-skolen i perioden 1. august juli Sagsnr

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Bilag 1: høringssvar 2014

Pædagogiske Læringscentre

Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Digital foto

Om besvarelse af skemaet

BØRN OG UNGE Notat November Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde

Indhold. Indledning og baggrund

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Kvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

EVALUERING AF VIDENFACILITATORMIDT. Camilla Kølsen Rikke Wetterstrøm

Et Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Kanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni Natur og Udvikling

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Minilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. Februar 2014

Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Børne- og kulturområdet

Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger

ADHD-foreningen. Målsætningsprogram

Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen

It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it

Ledige dagpengemodtagere har altid skullet søge arbejde og bliver løbende rådighedsvurderet

Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE

Kommissorium. Ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi for november 2010

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt

Sorring Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

De største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen

Der er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Frederiksberg Kommunes ansøgning om dispensation til kortere skoledag (jeres j.nr P )

KL UDSPIL. Fremtidens digitale løsninger for skoler og dagtilbud BRUGERPORTALSINITIATIVET

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Ansøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud

Et program til undervisning

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

Ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden

Kompetencestrategi Social og Sundhedsskolen Esbjerg

Skolereform på Hjallerup skole

Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Ansøgningsprocedure samt frist og kriterier for ansøgning om udbud af IB i Danmark

Notat om evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn

Høringssvar ved. mediestrategi for folkeskolerne

Nyhedsbrev. Sprog og verden. Dansk stx/hf. Indhold

Program for læringsledelse

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget

Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter i skoleåret 2012/13.

Forældre skal kobles på den fagligt fordybende Lektiecafé

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012

Danske Regioner har modtaget udkast til Det Danske Landdistriktsprogram i høring.

Fra arbejdsopgave til arbejdsredskab. Kvalitetsrapporten som. edelses. værktøj

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

Kvalitetsrapport Skole og Familie

Evaluering af mentorordningen 1. april marts 2010

Dagsorden for mødet i Social- og Sundhedsskolens bestyrelse Onsdag den 16.december 2015 kl

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt

MULIGHEDER I DIGITALE LÆRINGSMILJØER

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

SKOLE- OG BØRNEUDVALGET

IT- og mediehandleplan for Fritidscentret Atlantic

Styrk det interne og eksterne tværfaglige samarbejde

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tandklinikassistent

Direktionens strategiplan

Transkript:

A f s lutningsnotat Den digitale skole Baggrund og formål I 2011 udgjorde bøger og øvrige traditionelle medier langt størstedelen af skolernes budgetter til læremidler. Samtidig færdedes mange børn og unge hjemmevant og online på internettet, mobiltelefoner, tablets m.v. Der fandtes allerede digitale værktøjer, der tilpassede læringen til barnets kompetencer. Der var imidlertid behov for at udvikle de digitale læremidler og for at se på, hvordan der kunne etableres et overblik og en nem adgang til dem. Hertil kom behovet for fokus på elevernes individuelle læringsmål samt ønsket om at opnå en væsentlig effektivisering, bl.a. fordi læreren kunne få bedre muligheder for at tilrettelægge elevernes læring og have mere fokus på elevsamtaler om læringsmål og læringsstrategi. Side 1 af 5 Efter en opstartsperiode blev der i 2012 fastlagt følgende resultatmål for projektet: 1. At der udvikles nye digitale læremidler. 2. At kommunerne får støtte til indkøb af digitale læremidler. 3. At der udvikles distributionskanaler for de digitale læremidler. 4. At der formuleres læringsmål. 5. At der forskes og produceres ny viden om digitale læringsformer. 6. At der etableres demonstrationsskoler med henblik på udvikling af digitale læringsformer. I forbindelse med Aftale om kommunernes økonomi for 2012 kom projektet til at indgå i det fællesoffentlige projekt, It i folkeskolen. Det er dels finansieret ved, at regeringen reserverede 500 mio. kr. fra Fonden for Velfærdsteknologi og dels via kommunernes tilsvarende medfinansiering af indkøb af digitale lærermidler. Projektets resultater Projektet har opnået gode resultater. Det er blevet dagsordenssat i skolevæsenet, hvor vigtig anvendelse af digitale redskaber er for implementering af folkeskolereformen og etableringen af en ny folkeskole. En lang række kommuner har været inddraget i referencegrupper, workshops, live streaming og interviews. Resultaterne fra indsatserne er løbende formidlet dels på konferencer og dels via kl.dk og ministeriets hjemmeside. 1

1. Udvikling af nye digitale læremidler Det er lykkedes at opnå markedets fokus på at udvikle digitale læremidler, der lever op til de principper, styregruppen for It i folkeskolen opstiller. Som det ses af nedenstående oversigt, har det siden 2012 medført en kraftig stigning af kvalificerede digitale læremidler. Udviklingen i antallet af tilskudsberettigede digitale læremidler 600 400 200 0 Juni 2012 Dec. 2012 Marts 2013 Dec. 2013 April 2014 August 2014 Antal læremidler Side 2 af 5 Da en effektmåling i kommunerne gennemført af Boston Consulting Group og Rambøll Management medio 2014 viste, at der er typer af digitale læremidler, der endnu er få af på markedet, indgik det i aftalen for kommunernes økonomi for 2015 at anvende 40 mio. kr. af midlerne til en udviklingspulje. Puljen skulle sætte yderligere skub i markedet for innovative digitale læremidler ved at yde støtte til virksomheders ideudvikling og markedsudvikling. Udviklingspuljen har været udbudt to gange, og markedet er meget opmærksom på den. Skoler inddrages ifm. udviklingen, og der er tale om projekter, som kan bidrage til at fremme anvendelsen af it og digitale læremidler i folkeskolen. Ved ansøgningsfristens udløb i anden runde er der indkommet i alt 59 ansøgninger. Det tyder på stor interesse. 2. Støtte til kommunernes indkøb af digitale læremidler Læremidler, der lever op til de aftalte principper er tilskudsberettigede, og som det ses nedenfor, har kommunernes indkøb fulgt udviklingen af digitale læremidler. Fra 2013 til 2014 er der fx sket en stigning på ca. 19 %. Udviklingen i kommunernes forbrug af puljen til digitale læremidler 2012-2014 2

Effektmålingen fra 2014 viste endvidere, at brug af digitale læremidler allerede på det tidspunkt bidrog både til pædagogisk effekt og til at frigøre tid. 3. Udvikling af distributionskanaler for de digitale læremidler Arbejdet med distributionskanaler blev afsluttet 2012. I første omgang benyttedes Styrelsen for It og Lærings (STIL) materialeplatform. Der er efterfølgende udviklet markedsbaserede distributionsplatforme, der hovedsagelig har karakter af Learning Management Systemer (LMS). Side 3 af 5 Området blev også afløst af brugerportalsinitiativet. I medfør af folkeskolereformen, samt en analyse gennemført af Rambøll Management og Implement Consulting Group indgik brugerportalsinitiativet i aftalen om kommunernes økonomi for 2015. Initiativet blev konkretiseret i en aftale med regeringen i oktober 2014. Ifølge aftalen står staten for den infrastruktur, der forbinder de nationale tjenester på skoleområdet med kommunale platforme samt for at modernisere UNI-login, som i dag giver adgang til Skoleintra. Kommunerne skal anskaffe to platforme, en samarbejdsplatform, som skal erstatte det nuværende Skoleintra, samt en læringsplatform. De to platforme er vigtige elementer i implementeringen af folkeskolereformen. Til at understøtte processen er der etableret et fælleskommunalt anskaffelsesprogram og besluttet et fælleskommunalt udbud af samarbejdsplatformen. 4. Formulering af læringsmål I forbindelse med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er der sket en forenkling af Fælles Mål, så de tydeligt beskriver for elever, forældre og det pædagogiske personale, hvad eleverne skal lære. Målene er blevet digitaliserede og er tilgængelige som national service. Det bliver i de fremtidige læringsplatforme, som kommunerne anskaffer, muligt at trække målene ind, så eleverne kan følge dem i deres læringsproces. I dansk og matematik er der endvidere indsat opmærksomhedspunkter (en form for læringsmål), og der er gennemført et demonstrationsskoleforsøg med det mål at udvikle og afprøve teknologier, der støtter anvendelsen af digitalt understøttede læringsmål til at skabe en klar og hensigtsmæssig sammenhæng i elevernes progression og arbejdet mod deres egne mål. 3

5. Forskning i og produktion af ny viden om digitale læringsformer I arbejdet mod dette mål er der flere leverancer. Forskere har i foråret 2013 på bestilling fra styregruppen for it i folkeskolen udarbejdet en rapport: Kvaliteter ved digitale læremidler og ved pædagogiske praksisser med digitale læremidler. I 2013 blev der oprettet et nationalt netværk for skoleledere for at identificere, afprøve og udbrede initiativer og værktøjer, som understøtter en øget og forbedret anvendelse af it i undervisningen. Side 4 af 5 I 2014 blev der oprettet et lærernetværk for at styrke lærernes it-didaktiske kompetencer, så de kan anvende og inddrage it og digitale læremidler i konkrete undervisningsforløb mhp. at understøtte elevernes læring, samt at frigøre mere tid til undervisning. Lærernetværket er forlænget til medio 2016. I maj 2015 blev der iværksat en undersøgelse af praksisnære problemstillinger, ønsker, behov og muligheder i forbindelse med at udvikle, anvende og dele læringsforløb. I perioden primo maj medio december 2015 deltager 15 kommuner i et fælleskommunalt udviklingsprojekt om it i undervisning og læring. De 15 kommuner arbejder med at udvikle en ny eller kvalificere kommunens it-strategi på folkeskoleområdet. Projektet har bidraget til at gøre kommunerne parate til at implementere brugerportalsinitiativet. 6. Etablering af demonstrationsskoler med henblik på udvikling af digitale læringsformer Elever og lærere på 29 demonstrationsskoler fordelt over hele landet har igennem to år arbejdet systematisk med it i undervisningen gennem fem forskningsprojekter. Det er her igennem lykkedes at skabe ny praksisorienteret viden om, hvordan it kan understøtte elevernes læring og give tid til mere undervisning. Projektets første resultater blev præsenteret på en konference primo oktober 2015. Perspektiver Den gode udvikling, der er skabt mht. udvikling af markedet for digitale læremidler og anvendelse af it i folkeskolen forventes at fortsætte. Kommunerne kan opnå tilskud til indkøb af digitale læremidler til udgangen af 2017. For at fastholde udviklingen skal der skabes fokus på allokering af ressourcer på skolerne, så indkøb flyttes fra analoge til digitale læremidler. 4

Kommunerne er ved at anskaffe læringsplatforme, som understøtter elevernes læringsprocesser. Platformene lægger op til yderligere inddragelse af digitale læremidler. Der bliver i den fælleskommunale strategi for 2016-2020 sat fokus på, hvordan digitale læremidler og platforme understøtter implementeringen af folkeskolereformen. Her kan der bl.a. bygges på erfaringerne fra demonstrationsskoleforsøgene, netværksarbejdet og fra projekt It i undervisning og læring. Der bør desuden arbejdes med nye forretningsmodeller og bedre muligheder for deling af undervisningsforløb. Side 5 af 5 5