Nummer 4 1. årgang december 2001 Videncentrets kommuneundersøgelse Kommunerne er aktive aktører Indsatsen i forhold til alkohol er stor, s. 3 Kommuner har mål og handling Mange kommuner laver handleplaner for indsatsen, s. 4-5 Helhed afløser henvisning I Nykøbing Rørvig Kommune satser man på helhedsorientering, s. 6 Alkoholviden.dk Kvartalsnyt fra Videnscenter om Alkohol Videnscenter om Alkohol
04/2001 Kære læser... Videnscenter om Alkohol har netop offentliggjort den første landsdækkende undersøgelse af kommunernes indsats i forhold til alkoholproblemer. En del af resultaterne fra undersøgelsen er refereret i dette nummer af alkoholviden.dk. Alkoholindsatsen i kommunerne er et område under udvikling, og det er hensigten med kortlægningen i endnu højere grad at rette fokus på området. Kortlægningens hovedresultater viser bl.a., at kommunerne især peger på alkoholproblemer: blandt personer på offentlig forsørgelse unge, særligt marginaliserede unge og børnefamilier, hvor der kan være skjulte problemer. Kortlægningen viser også, at langt de fleste kommuner har en eller flere målrettede aktiviteter eller tilbud på alkoholområdet. Selvom amterne har ansvaret for den egentlige alkoholbehandling efter sygehuslovens 16, viser kortlægningen, at kommunerne er væsentlige aktører i den samlede landspolitiske indsats. Det er bemærkelsesværdigt, at kommunerne vurderer, at de største alkoholproblemer er blandt personer på offentlig forsørgelse, mens amtslige undersøgelser viser, at deres største brugergruppe har lønindkomst og i øvrigt er selvmødere til behandling. Det virker som om der er tale om to forskellige misbrugsgrupper, nemlig den relativt ressourcestærke i det amtslige behandlingssystem og den mere ressourcesvage i det kommunale system. Vi anbefaler derfor, at der forskes mere i sociale brugerprofiler på alkoholområdet. Videnscentret finder det naturligt, at der tænkes helhedsorienteret på alkoholindsatsen. Den kommunale indsats har kun i begrænset omfang effekt på selve misbruget, hvis ikke amtets misbrugsfaglige ekspertise også inddrages konkret. Omvendt kan den amtslige behandling mangle effekt, hvis ikke den nødvendige opfølgning og supplerende støtte tilvejebringes i kommunerne. Spørgsmålet er derfor, hvordan en sådan helhedsorientering bedst fremmes. Det bør ske gennem en koordineret indsats. Peer Aarestrup Centerleder aarestrup@alkoholviden.dk Alkoholviden.dk - Kvartalsnyt fra Videnscenter om Alkohol nr. 4, 1. årgang, dec. 2001 Videnscenter om Alkohol Holte Midtpunkt 20, 2. 2840 Holte Tlf. 4546 0730 E-mail: viden@alkoholviden.dk Redaktion: Anne Grene (ansv.), Journalist Mette Swartz Layout: United A/S Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Forside: Dionysos, Ny Carlsberg Glyptotek, København Alkoholviden.dk er i 2001 www.alkoholviden.dk Oplag: 2000 gratis og sendes til kommuner, ISSN: 1601-1694 amter og institutioner inden for alkoholverdenen. 2 Alkoholviden.dk nummer 4 1. årgang dec. 2001
Halvdelen af kommunerne vurderer alkohol til at være et stort eller mellemstort problem blandt borgerne. Kommunerne er aktive aktører Ideer, initiativer og aktiviteter er der masser af i landets kommuner, når det handler om at hjælpe borgerne med deres alkoholproblemer. Indsatsen er nødvendig, mener kommunerne Kommunernes vudering af omfanget af alkoholmisbrug blandt kommunens borgere fordelt efter kommunestørrelse. Kilde: Videnscenter om Alkohol. PROCENT: (N:225) STORT MELLEMSTORT LILLE MEGET LILLE UBESVARET IALT Af Mette Swartz SMÅ KOMMUNER (0-10.000 INDB.) (N: 105) 7 31 51 2 10 101 Borgernes alkoholproblemer fylder på landets kommunekontorer. Derfor er kommunernes sagsbehandlere, psykologer, politikere og andre personer i dag væsentlige aktører, når det gælder indsatsen overfor alkoholproblemer. Det viser den første landsdækkende undersøgelse, som belyser kommunernes rolle i forhold til at tage fat om borgernes alkoholproblemer. Undersøgelsen er iværksat af Videnscenter om Alkohol og udført i samarbejde med Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA. Landets 275 kommuner modtog i foråret et spørgeskema, hvor de skulle svare på, om kommunen har målsætninger for alkoholområdet, hvordan de vurderer omfanget af alkoholmisbrug, hvordan de kvalificerer deres personale, om de har gennemført undersøgelser af alkoholproblematikken, om de har MINDRE KOMMUNER (10-20.000 INDB.) (N: 70) MELLEMSTORE KOMMUNER (20-40.000 INDB.) (N: 24) STØRRE KOMMUNER (40-75.000 INDB.) (N: 20) STORE KOMMUNER 75.000 + (N:6) 7 44 34 3 11 99 13 63 17 0 8 101 10 70 5 0 15 100 33 50 0 0 17 100 målrettede tilbud til familier, om de har målrettede aktiveringstilbud og mange andre spørgsmål. 225 kommuner svarede tilbage, hvilket svarer til 82 procent. I de største kommuner dem med mere end 40.000 indbyggere var svarprocenten 100. Alle svar er bearbejdet, og undersøgelsen er netop offentliggjort. Godt halvdelen af kommunerne vurderer alkohol til at være et stort eller mellemstort problem blandt borgerne. Og jo flere borgere, der bor i en kommune, jo større synes medarbejderne på kommunen, at problemerne omkring alkohol er. Kun ganske få fire af de mindste kommuner anser problemerne som meget små. Figuren viser sammenhængen mellem kommunestørrelse og vudering af problemerne. Svarene i undersøgelsen viser, at synligheden af alkoholproblemerne afgør, hvor stor indsats kommunerne rent faktisk foretager i forhold til alkoholproblematikken. I gennemsnit har kommunerne 3,3 aktiviteter eller tilbud til alkoholmisbrugere. Typisk har de største kommuner flest aktiviteter, men det er også dem, der ser de fleste problemer i borgernes alkoholmisbrug. Alkoholviden.dk nummer 4 1. årgang dec. 2001 3
Underligt er det, at ingen af landets seks største kommuner har formuleret handleplaner eller målsætninger for indsatsen omkring alkohol, selv om de anser alkoholproblemerne for store. Kommuner har mål og handling 4 Alkoholviden.dk Det er de store kommuner i Danmark, som især ser problemerne i alkoholmisbrug. Det er også dem, der sætter flest aktiviteter i gang og har flest tilbud. Men også blandt mange af de mindre og små kommuner er der aktiviteter og tilbud til misbrugere Af Nina Bjørner og Mette Swartz I den store kommuneundersøgelse, som Videnscenter om Alkohol har foretaget, vurderer godt halvdelen af kommunerne alkohol til at være et stort eller mellemstort problem blandt borgerne. Og jo flere borgere, der bor i en kommune, jo større synes medarbejderne på kommunen, at problemerne omkring alkohol er. Men ikke blot størrelsen af kommunen er afgørende, også om kommunen er præget af socialt boligbyggeri og om der er tale om en udkantskommune, der er præget af arbejdsløshed. Kun ganske få fire af de mindre kommuner, svarende til 2% anser problemerne som meget små. Kommuner, der har formuleret målsætninger eller ligende for indsatsen i forhold til alkoholmisbrug fordelt efter kommunestørrelse. Kilde: Videnscenter om Alkohol. NEJ, MEN PROCENT: (N ialt:225) JA NEJ UBESVARET IALT OVERVEJER SMÅ KOMMUNER (0-10.000 INDB.) (N: 105) MINDRE KOMMUNER (10-20.000 INDB.) (N: 70) MELLEMSTORE KOMMUNER (20-40.000 INDB.) (N: 24) STØRRE KOMMUNER (40-75.000 INDB.) (N: 20) STORE KOMMUNER 75.000 + (N:6) 5 14 80 1 100 14 19 61 6 100 33 25 42 0 100 60 10 30 0 100 0 33 67 0 100 Kommunerne peger på, at alkoholproblemer især findes i tre hovedgrupper: Personer på offentlig forsørgelse kontanthjælp, sygedagpenge og pension. Alkoholmisbruget er en medvirkende årsag til, at de er på offentlig forsørgelse. Unge, som er på kanten af arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. De er præget af kedsomhed og kriminalitet. Men i denne gruppe hører også almindelige unge, der er i gang med en uddannelse, men som fordriver fritiden på diskotek og lignende. Børnefamilier, hvor der er tale om skjulte problemer, der ikke tales om, og hvor alkoholproblemet kan medføre anbringelse af børnene. Intern organisering En række kommuner peger på, at der internt er problemer med at koordinere og prioritere alkoholindsatsen. Kommunerne nævner også, at samarbejdet med amtet i en del tilfælde ikke er tilstrækkeligt. Formulerede målsætninger Nogle kommuner er meget bevidste omkring alkoholproblematikkerne, og hver sjette kommune har faktisk udarbejdet målsætninger, handleplaner eller lignende for indsatsen. En ligeså stor del af kommunerne overvejer at komme i gang med handleplaner og formulering af målsætninger. Knapt fire ud af seks kommuner hverken har eller overvejer en politik i forhold til alkoholmisbrug. Som det fremgår af figuren er der en klar sammenhæng mellem kommunens størrelse og viljen til at formulere målsætninger. Jo større kommune, des større chance for, at målsætningerne er nedskrevet på papir. Dog er det underligt, at ingen af landets seks største kommuner har formuleret målsætninger eller handleplaner for indsatsen omkring alkohol. Kun to af kommunerne overvejer at gøre det, og det til trods for, at de fem største kommuner i Danmark mener, at der i deres by er et stort alkoholmisbrug. nummer 4 1. årgang dec. 2001
Hver kommune i Danmark har i gennemsnit 3,3 aktivitet, som skal forebygge eller minimere problemerne omkring alkohol... Aktiviteter på alkoholområdet Men selv om ikke alle kommuner er så visionære, at de laver handleplaner, gør de alligevel en indsats. I hver fjerde kommune har man f.eks. tilbud om aktivering, som er målrettet mod alkoholmisbrugere. I hver tredje kommune har man en eller flere særlige støtteordninger for alkoholmisbrugere i form af opsøgende arbejde, væresteder, støtte- og kontaktpersoner eller andet. Hver femte kommune giver botilbud/tilbud om opholdssted, og godt hver tredje kommune har et eller flere tilbud til familier, børn, unge og gravide. De større kommuner har generelt flest aktiviteter og tilbud, og det er hovedsageligt kommunerne selv, der står for tilbudene. Endelig tilbyder over halvdelen af kommunerne et egentligt behandlingstilbud især på private behandlingsinstitutioner. I undersøgelsen er der opstillet en lang række af de tilbud, som kommunerne giver til deres borgere. Alt i alt er der angivet 16 forskellige aktiviteter spændende fra handleplaner og kvalificering af medarbejdere, over opsøgende arbejde, værested og tilbud til børn og unge. 187 kommuner har en eller flere aktiviteter, og i gennemsnit bliver det til 3,3 aktivitet pr. kommune. 38 kommuner hver femte kommune har ingen aktiviteter overhovedet. Invitation til samarbejde Formanden for bestyrelsen for Videnscenter om Alkohol, Alice Faber, socialdirektør i Greve Kommune, inviterer til mere samarbejde med amterne. Hun bakkes op af flere andre kommuner Det er amterne, der er forpligtet til at behandle mennesker med alkoholmisbrug. Men den forpligtelse skal de ikke være alene om, mener Alice Faber, socialdirektør i Greve Kommune. I den store kommuneundersøgelse, som er foretaget af Videnscenter om Alkohol, er samarbejdet med amterne også på ønskelisten i flere andre kommuner. Vi har kontakten med borgerne i mange forskellige livssituationer, og derfor kan vi være med til at åbne døre på en anden måde end amtet kan alene. Kommunen og amtet skal holde hinanden i hånden, og seriøst arbejde på at koordinere indsatsen, for så står den stærkere, lyder invitationen fra Alice Faber. En sparringspartner - For de fleste kommuner er problematikken omkring alkohol meget stor, og mange af dem arbejder seriøst med problematikkerne. Men der er meget mere at gøre, og der kan amterne være en god sparringspartner, forklarer Alice Faber. For samarbejde er nøglen til at komme videre, og det skal være mere intenst og konkret end det er i dag. F.eks. kunne der godt eksperimenteres noget mere, så vi får prøvet flere modeller af. Amtet kunne jo f.eks. udstationere fagpersoner i kommunerne. Samtidig har Videncenter om Alkohol en vigtig formidlingsopgave med at indsamle og formidle resultaterne fra de forskellige samarbejder. Alice Faber ved godt, at samarbejdet mellem kommuner og amter er en kompleks størrelse. Det kræver koordinering, og at begge enheder arbejder efter samme mål. Alkoholviden.dk nummer 4 1. årgang dec. 2001 5
Har borgerne problemer, skal de ikke længere lide under henvisningssyndromet, som giver lange ventetider. Fremover kommer alle aktører på banen fra starten Helhed afløser henvisning Nykøbing Rørvig Kommune er én af de kommuner i Danmark, som målrettet arbejder med en handleplan for indsatsen i forhold til alkohol. Henvisningssyndromet skal fremover afløses af en helhedsorienteret indsats 6 Alkoholviden.dk Af Mette Swartz Forberedelsesarbejdet har stået på i et par år, og om kort tid lyder startskuddet. I Nykøbing Rørvig Kommune er fremtidens kodeord: Helhedsorientering. Når borgerne har problemer, skal de ikke længere lide under henvisningssyndromet, som giver lange ventetider, inden de når de rigtige personer. Fremover kommer alle aktører på banen fra starten. Et tværfagligt team skal hjælpe borgerne, så der kommer handling bag ordene og set på helheden i at løse problemerne. Det lyder enkelt, men kræver en høj grad af koordinering, for det er umuligt at løbe stafet, hvis man løber i hver sin retning, er social- og sundhedschef i Nykøbing Rørvig Kommune, Jørn Olesens holdning. - Men vi tror på, at det kan lade sig gøre at skabe mere helhed. Vi er en lille kommune med kun 7.300 indbyggere og dermed er det en lille enhed, der skal koordineres. Men det handler i høj grad også om ånden og værdierne i organisationen, og at vi gør en indsats for, at medarbejderne har redskaberne til at tænke helhedsorienteret, opspore problemerne og gå ind i nogle læreprocesser, hvor de giver viden fra sig, forklarer Jørn Olesen, som også sidder i den følgegruppe, som Videnscenter om Alkohol har udpeget i forbindelse med den store kommuneundersøgelse. Borgere med dårlig sundhed I Nykøbing Rørvig Kommune var det tvingende nødvendigt at gå i tænkeboks og få taget hul på en handlingsplan. Længe havde det anet social- og sundhedschefen og medarbejderne på kommunen, at byens borgere sundhedsmæssigt var mere belastede end i andre kommuner. Det fik kommunen syn for, da embedslægerne i begyndelsen af 2000 kom med en undersøgelse af sundhedstilstanden i kommunen. Den viste f.eks., at kommunen havde 2,5 gange så mange alkoholrelaterede indlæggelser som landsgennemsnittet, og at sundhedstilstanden generelt var ringere. Amtet bevilliger alkoholkonsulent På den baggrund søgte Nykøbing Rørvig Kommune Sundhedsstyrelsen om penge til en projektleder, som kunne kortlægge drikkekulturen i kommunen, og pege på, hvordan der fremover skulle sættes ind. Nu har vi syn for sagen, og ved, hvad vi skal gøre. Vi har undervejs fået flere indspark fra kompetente personer, og nu sætter vi ind på to fronter, dels gennem forebyggelse, dels ved at aktivere alle instanser, når problemerne er opstået. Desuden er vi i færd med at oprette et forebyggelsesråd, og amtet har bevilliget en alkoholkonsulent, som vi er tre kommuner i Odsherred, der skal deles om. Det samarbejde forventer vi os meget af, og i det hele taget samarbejdet med amtet, som derved rykker tættere på os, forklarer Jørn Olesen. Alkoholkonsulenten har bl.a. en åben rådgivning én gang om ugen. Jørn Olesen håber, at der også bliver mulighed for at etablere undervisning i folkeskolernes 6. 7. klasser. Uddanner ressourcepersoner Kommunen agter at uddanne særlige ressourcepersoner i alle kommunens afdelinger, og det skal være kendt af enhver, hvem det er. Desuden skal ledelsesånden påvirke til at koordinere de forskellige initiativer, og medarbejderne skal blive gode til at opspore problemerne. - Men i sidste ende handler det jo om at motivere hovedpersonerne. Vi kan ikke forhindre mennesker i at drikke sig ihjel, hvis det er det, de vil. Men vi kan prøve at motivere dem til at stoppe, og vores holdning er, at hvis ikke de vil komme til os, så må vi komme til dem. nummer 4 1. årgang dec. 2001
skæve eksistenser skal ikke sejle deres egen sø. De skal have støtte, så de får en krog at hænge selvrespekten på Støtte til skæve eksistenser Den store kommuneundersøgelse viser, at 20 kommuner i Danmark har taget 73 i Serviceloven i brug, når det handler om alkoholmisbrugere. Odense Kommune er én af dem. I dag gør de en målrettet indsats i forhold til de skæve eksistenser Af Mette Swartz Ofte har de et stort misbrug, er svære at placere og kan dårligt håndtere deres eget liv. Der er tale om byens skæve eksistenser. Og de er samfundet og dermed kommunens problem. I Odense Kommune har man i afsnit for boligsocialt arbejde sat sig for, at samfundets udstødte ikke skal have lov at sejle deres egen sø. I stedet giver man dem støtte, så de atter får en krog at hænge selvrespekten på. I 73 hedder det, at kommunerne kan give støtte i egen bolig til særligt udsatte og socialt belastede borgere. I 1999 rettede man i Odense Kommune fokus mod gruppen af borgere med alkoholmisbrug. Der havde i flere år været fokus på narkomanerne, og erfaringerne med støtteordningen kunne derfor bruges i det videre arbejde med alkoholmisbrugerne. Desuden har man erfaret i Odense Kommune, at gruppen af borgere, hvor alkoholmisbrug er den primære årsag til problemerne bliver mere og mere synlige. I dag er der seks personer ansat som 73 støtter. Yderligere to er ansat til opsøgende arbejde. 73 støtterne har i løbet af et år støttefunktion for godt 100 personer, hvoraf de 50 har alkoholrelaterede problemer. Støtten er typisk koblet på i ca. halvandet år. Udstødte borgere Behovene hos brugerne er vidt forskellige, men den foregår altid i eget hjem. Men eget hjem kan være mange ting. I Odense Kommune kan det være et opgangsfællesskab, egen lejlighed, et hus på landet eller i den skurvognsby, som er sidste skud på stammen og som åbner 1. februar 2002, hvor der bliver plads til otte personer. - Vi går kun ind og giver støtte til dem, som giver udtryk for, at de har et behov, og til dem, der falder inden for den definerede målgruppe. Vi vil ikke tvinge nogen, for det her handler om, hvad der er relevant for dem, pointerer Tom Rønning, som er teamleder for Center for særlige sociale indsatser i Odense Kommune (tidl. Garvergården). - Men man skal huske, at de her mennesker har svært ved at agere. De har måske altid været stødt ud og haft mange dårlige oplevelser, så vores måde at møde dem på er vigtig. Derfor har vi f.eks. intet med økonomi at gøre i vores afdeling, for vi er ikke sagsbehandlere, der skal tage stilling til størrelsen af bistandshjælpen. Samtale og handleplaner Når afsnit for boligsocialt arbejde får et praj om, at en borger måske har behov for hjælp, tager de kontakt til vedkommende. Der bliver typisk bevilliget tre timers støtte om ugen i tre måneder. Den periode bliver brugt til at afdække, hvad der fremover skal til, for at vedkommende kan agere i sit eget liv, så støtten kan blive hjælp til selvhjælp. En stor del af støtten går derfor ud på at tale sammen, og måske få iværksat forskellige ordninger. Det kan være der er behov for hjemmehjælp, spiseordninger, hjælp til at få søgt pension eller en flytning til en bolig, som kan blive mere permanent. Sammen får borgeren og støttepersonen lavet en handleplan. Ifølge Tom Rønning må støttefunktionen aldrig blive stationær eller en institution i sig selv. Det drejer sig om at gøre de skæve eksistenser selvhjulpne og bringe dem videre. Alkoholviden.dk nummer 4 1. årgang dec. 2001 7
Fra videnscentret... Besøg vores hjemmeside på: www.alkoholviden.dk Forskningsprojekt Et nyt forskningsprojekt om den ambulante alkoholbehandling i tre jyske amter er bevilliget. To forskere fra Aalborg Universitet, Inger Bruun Hansen, ph.d. og Anne Breumlund, ph.d., har fået en bevilling fra tre jyske amter og Socialministeriet til at gennemføre forskningsprojektet: Den ambulante alkoholbehandling i tre jyske amter. Projektet iværksættes i 2002 og forventes at vare i halvandet år. Formålet er at undersøge, hvordan bestemte behandlingskulturer fungerer i forhold til bestemte typer af alkoholmisbrugere. I projektet indgår bl.a.: udvikling af en typologisering af alkoholmisbrugere på grundlag af sociale parametre en typologisering af forskellige behandlingskulturer en analyse af forskellige behandlingskulturer og misbrugstyper. Videnscenter om Alkohol indtræder i projektets følgegruppe. Konference om udviklingshæmmede og alkohol Temaet for konferencen er: Misbrug uden behandling. Den foregår den 7. februar 2002 på Sjælland. På konferencen vil man komme ind på behovet for metodeudvikling i misbrugsbehandlingen overfor udviklingshæmmede og andre med særlige behov. Program og tilmelding udsendes senere. Kommuneundersøgelsen Alkoholproblemer En kortlægning af kommunernes indsats, udgivet af Videnscenter om Alkohol, 2001, kan rekvireres fra Videnscenter om Alkohol på tlf. 4546 0730 eller hentes på Videnscentrets hjemmeside www.alkoholviden.dk. Se under Publikationer. Information om konferencen lægges desuden på internettet www.alkoholviden.dk og www.fc-east.dk Arrangør: Formidlingscenter Øst i samarbejde med Landsforeningen LEV, Socialministeriet, Sundhedsministeriet, Landsforeningen Ligeværd og Videnscenter om Alkohol. Videnscenter om Alkohol Alkoholviden.dk Holte Midtpunkt 20, 2. 2840 Holte Tlf. 4546 0730 viden@alkoholviden.dk