Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit R1 er et af 4 retspsykiatriske sengeafsnit under Retspsykiatrisk Afdeling, hvorunder også hører R- Ambulatorium og R-Ledelsesgang. Retspsykiatrisk afdeling i Risskov er en specialenhed i psykiatrien i Region Midtjylland. R1 er et intensivt behandlings- og udredningsafsnit. R1 har bestået i sin nuværende form siden oktober 2009. Afsnitsledelsen i R1 består af en afdelingssygeplejerske og en ledende overlæge. Overordnet ledes retspsykiatrisk afdeling af en ledende administrerende overlæge, en oversygeplejerske og en socialfaglig afdelingsleder. Afsnit R1 er et lukket sikret afsnit med plads til 16 patienter, fordel på to etager. I stuen er der patienter indlagt til intensiv udredning og behandling. På 1.sal er der patienter indlagt til mental observation og surrogatanbragte i varetægtsfængsling. Afdelingens personale består af ca. 45 personaler, hvoraf de fleste er sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, plejere og pædagoger. Derudover er der i afdelingen ansat 2 socialrådgivere, 1 psykolog, 1 ergoterapeut, 2 lægesekretærer, 1 serviceassistent og 2 overlæger. Personalet er fordelt på to etager. De fleste har fast tilknytning til en af etagerne. Samarbejdsrelationer Afdelingen samarbejder med fysioterapeuter og skolelærer i behandlingen af de patienter der har behov for dette. Disse patienter befinder sig primært i stueetagen. Personalet arbejder i et team omkring patienten. Teamet består ofte af 3 personalemedlemmer med forskellig faglig baggrund. Der er tilknyttet læge, socialrådgiver, ledelsen og eventuelt ergo- og/eller fysioterapeuter. Patient/borger kategorier R1 modtager patienter der: har en dom til behandling har en dom til anbringelse skal mentalundersøges er surrogatanbragt med varetægtsfængsling Patienterne er i aldersgruppen 18 og opefter. De fleste patienter er mænd mellem 20 og 40 år. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 7
Alle psykiske sygdomme kan ses hos vores patienter, men de fleste lider af skizofreni og paranoide tilstande. En del patienter har personligheds- og adfærdsforstyrrelser. De fleste af patienterne har desuden misbrugsproblematikker. Patienterne har typisk begået, eller er sigtet for, personfarlig kriminalitet. Patienterne kan have en kaotisk tankeverden og en urealistisk opfattelse af sig selv og/eller af omgivelserne. Patienterne har ofte en ringe social status og et manglende netværk. Patienterne kan være udadrettede, have motorisk uro, kontaktsvaghed, angst og være forpinte. Patienterne kan have svært ved at håndtere følelser og ubehag, og dette kan komme til udtryk i form af aggressioner og andre uhensigtsmæssige handleformer. Centrale kliniske problemstillinger Centrale sygeplejefaglige problemstillinger: Håndtering af psykotiske symptomer (eksempelvis hallucinationer) Varetagelse af patientens fysiologiske behov (eksempelvis ADL-træning, ernæring, hygiejne) Mestring af hverdagen Krise og angstproblematikker Forsvarsmekanismer Håndtering af konflikter og aggressive aspekter Psykofarmakologisk behandling Juridiske problemstillinger Skrøbeligt eller ingen social netværk Adfærdsproblematikker Misbrug Tværfaglige og tværsektorielle forhold Arbejdet i R1 er karakteriseret ved at være tværfagligt. Plejepersonalet består som tidligere nævnt af sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, plejere, pædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, læger, socialrådgivere og skolelærer. Disse personalegrupper arbejder i større eller mindre grad sammen om pleje og behandling af patienterne. Tværsektorielle samarbejdspartnere er politiet, forsvarer, bistandsværger, patientrådgivere, kommunale institutioner, distrikts- og socialpsykiatrien, m.fl. Der samarbejdes med forskellige uddannelsesinstitutioner. R1 modtager sygeplejestuderende, pædagogstuderende, social og sundhedsassistentelever, ergoterapeutstuderende og socialrådgiverstuderende. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 7
Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Patienterne indlægges til planlagte forløb, gennem visitation eller i henhold til en strafferetlig sagsbehandling. Indlæggelsen har til formål: At observere og mentalundersøge personer. Det vil sige at udrede personer der er sigtede kriminalsager for en psykisk lidelse (1. sal) At stabilisere patientens psykiske tilstand (stuen og 1.sal) At iværksætte rehabiliterende behandling (stuen) At medvirke til at administrere de regler, som de administrative og dømmende myndigheder fastsætter i forhold til patienter med anbringelses- og behandlingsdomme, samt for personer der er surrogatanbragte og til mental observation. Patienterne kan komme fra en anden psykiatrisk afdeling, fra fængsel, eget hjem eller en boinstitution. Patienter i stueetagen kan, når de er stabiliseret og udredt, overflyttes eller udskrives til andre afdelinger, til døgninstitutioner og i nogle tilfælde til eget hjem. De kan også forblive på R1 til behandling. Patienterne i stueetagen kan være indlagt i flere år. Patienter på 1. sal bliver, afhængig af deres dom, overflyttet til anden sengeafdeling, til stueetagen, til arresten eller udskrevet til andre afdelinger, døgninstitutioner eller eget hjem. Der bliver arbejdet i teams omkring patienten og med kontaktpersonordning. Patientforløbet for en mental observant (1. sal) har ofte en varighed på 6-8 uger. For patienter med anbringelses- og behandlingsdomme (stuen) kan indlæggelsestiden strækker sig over måneder til flere år. Sygeplejefaglige opgaver De sygeplejefaglige opgaver sigter overordnet og generelt på at skabe et samarbejde med patienten. Målet er at få patienten til at samarbejde omkring en mentalundersøgelse (1. sal) eller få patienten til at samarbejde omkring behandlingen (stuen). Sygeplejen i R1 kendetegnes for at være omsorgsgivende, støttende og formidlende. Sygeplejen sigter på at give patienten øge selvindsigt og på at være sundhedsfremmende og forebyggende. Vi arbejder på at styrke patients ressourcer, samt at øge patientens forståelse af sig selv, omverden, sygdom og liv. Det sker med udgangspunkt i miljøterapeutiske principper. Vi arbejder på bevidst at forbygge angst og utryghed hos patienten, og i den forbindelse undgå uhensigtsmæssige handlingsmønstrer. Der er derfor fokus på samvær og samtale byggende på jegstyrkende principper. I denne sammenhæng inddrages eksempelvis skærmning i forskellige grader. Vi arbejder i tværfaglige teams omkring patienten. Teamet har sammen med lægen det overordnede Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 7
behandlings- og forløbsansvar for den enkelte patient. I stueetagen er det teamet der tager beslutninger i forhold til patients behandlingsmiljø og har ansvaret for at patienten bliver tilbudt den rette behandling. På 1. sal har teamet ansvar for, at patients observationsrapport bliver udfærdiget. Det betyder, at alle observationer skal samles og nedskrives i en rapport, der efterfølgende vil blive brugt i udarbejdelsen af en mentalerklæring. Teamene på de respektive etager er ansvarlige for at patienten er orienteret i sit forløb, hvad enten det er et behandlings- eller udredningsforløb. I stuen består de sygeplejefaglige udfordringer blandt andet i at tilrettelægge behandling med hensyntagen til den enkelte patients situation og sygdom. I plejen og behandlingen skal patientens misbrug samt kulturelle, sociale og juridiske problematikker medtænkes. Dette fordrer stillingtagen til etiske og moralske dilemmaer og konflikter. På 1. sal består de sygeplejefaglige udfordringer i at observerer og udrede en kriminel persons psykiske tilstand. Udfordringerne ligger i at få et indgående kendskab til patientens psykiske tilstand og til patientens funktionsniveau. Det fordrer ligeledes stillingtagen til etiske og moralske dilemmaer og konflikter, samt kendskab til et bredt spekter af psykiske sygdomme. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag I forbindelse med implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), udvikles der på overordnet plan standarter, retningsliner og instrukser i forhold til eksempelvis behandlingsmæssige aktiviteter. Der er tilknyttet en procesansvarlig sygeplejerske i afdeling R. På R1 er en sygeplejerske ansvarlig for implementeringen af DDKM. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Vi tilrettelægger sygeplejen og behandlingen tværfagligt og med udgangspunkt i sygeplejeprocessen. Vi dokumenterer ved hjælp af VIPS modellen. Der afholdes rapport i dagvagt samt ved vagtskifte i både aften- og nattevagterne. Ved rapporterne er der fokus på patientens tilstand og der er mulighed for fælles refleksioner over patients behandling eller udredning. Der afholdes behandlingskonferencer og teammøder om patienterne i stueetagen, samt observationskonferencer om patienterne på 1.sal. Beskrivelse af udannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Afdeling R1 har tilknyttet en fast klinisk vejleder som varetager uddannelsesforløbet for sygeplejestuderende. Den kliniske vejleder bestræber at afholde ugentlige refleksionssamtaler, der skal støtte op om de læringssituationer der opstår i praksis. Den kliniske vejleder vil bestræbe sig på at have en følgedag om ugen med hver studerende. Sigtet er at Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 7
bidrage til at identificere, tilrettelægge og udføre sygeplejen i praksis. Generelt vil den kliniske vejleder forsøge at være synlig og tilgængelig for den studerende. I dagligdagen vil den studerende have ad hoc vejledere. Det kan være personale fra andre faggruppe end sygeplejersker. Disse har erfaring i forhold til samarbejde med elever og studerende, og vil kunne opfylde vejledningsbehovet i forhold til patientsamarbejdet. Vi samarbejder med en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, som er bindeled mellem det kliniske undervisningssted og skole. Denne er indstillet på at være en aktiv medspiller i forhold til praktikforløbet og læringsmiljøet. Praktikforløbet organiseres med udgangspunkt i den individuelle kliniske studieplan, som den studerende udarbejder ved de kliniske studiers begyndelse. Det forventes at den studerende benytter e-portofolie hertil. Med henblik på at udvikle kompetencerne og opfylde målende for arbejder den studerende med læringsmetoderne: Patientforløb, som giver den studerende mulighed for at fordybe sig teoretisk og praktisk i forskellige generelle og/eller specifikke områder inden for psykiatrisk sygepleje. Patientfortælling, som giver den mulighed for at arbejde med fx. livshistorier med henblik på at opnå indsigt i patientens forståelse af sig selv og sin egen livshistorie. Sygdomsforløb, som giver mulighed for at arbejde både undersøgende og konkret med den enkelte patients forståelse og mestring af sygdom. Seminar, som giver mulighed for at arbejde målrettet med sygeplejeprocessen i forhold til identifikation af problemstillinger og med refleksion i forhold til planlægning af sygeplejehandlinger. Læringsmiljø /Studiemiljø Afsnit R1s studiemiljø er ligesom personalegruppen ellers flerfagligt. Der er pædagogstuderende, social og sundhedsassistentelever og socialrådgiverstuderende. Der er i perioder ligeledes medicinstuderende i afsnittet. R1 ligger vægt på, at de studerende på hensigtsmæssig måde anvender praksis som et læringsrum. Derfor forventes det, at den studerende indgår i praksisfællesskabet og herunder varetager forskellige udvalgte praktiske opgaver, der alle har et miljøterapeutisk eller et sikkerhedsmæssigt formål. R1 tilrettelægger studiemiljøet med en introduktionsfase, en oplæringsfase og en selvstændighedsfase. R1 vægter sikkerheden højt og tilstræber, at den studerende skal oplever et trygt læringsmiljø. R1 stiller et studierum med PC til rådighed. Der er et lille udvalg af relevant litteratur, som dog ikke må hjemlånes. R1 anbefaler, at de studerende benytter sig af forskningsbiblioteket på psykiatrisk hospital. Afdeling R tilbyder undervisning i relevante emner som eksempelvis; Retspsykiatri, herunder relevante lovgivninger og foranstaltninger. Mental observation Tværfagligt arbejde Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 7
Psykologisk testning Afsnit R1 tilbyder undervisning i: Medicinadministration, herunder en kort gennemgang af psykofarmakologi Socialrådgiverens arbejde i retspsykiatrien Vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder vil være indstillet på at bidrage med vejledning og tilbagemelding i forhold til den individuelle kliniske studieplan, seminar, de skriftlige produkter samt intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder vil deltage i planlægningssamtale, midtvejsmøde og evalueringsmøde. Den kliniske vejleder vil bestræbe sig på at tilbyde den studerende ugentlig vejledning, hvor læringsmiljøet tilpasses og læringsmulighederne vurderes. Denne vejledning vil også, ca. 4 gange i løbet af forløbet, indebære en refleksiv samtale, hvor den studerende sammen med den kliniske vejleder har mulighed for at reflektere over udvalgt sygeplejefaglige problemstillinger. I forhold til ovenstående skal der tages forehold for ferie, kurser og lignende. Den studerende forventes at være forberedt til disse vejledninger. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder er uddannet sygeplejerske med bachelor eksamen fra november 2004. Klinisk vejleder har været ansat i R1 som sygeplejerske siden 2005, og har været klinisk vejleder siden sommer 2009. Er blevet uddannet klinisk vejleder i marts 2010. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på 75 150 sider, som den studerende dokumenterer i e-portfolio. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Tilstedeværelse Det forventes at den studerende planlægger sin tilstedeværelse i overensstemmelse med studieordningens anvisninger, samt i overensstemmelse med den kliniske vejleder. Det forventes at den studerende er til stede i afsnittet i hele vagter, svarende til 8 timer ad gangen. Det forventes at den studerende er indstillet på at være til stede i aftenvagter, og hvis det har et læringsmæssigt formål at deltage i weekendvagter. Der er mulighed for forskudt mødetider afhængigt af formålet og det læringsmæssige udbytte. Krav der skal opfyldes for at blive indstillet til den interne klinisk prøve Studie redskaber Det forventes at den studerende i samarbejde med den kliniske vejleder udarbejder og ajourfører individuel klinisk studieplan: Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 7
Det forventes at den studerende benytter sig af e-portfolio som skriftligt læringsredskab og til dokumentation af egen refleksioner, sygeplejehandlinger og teoretisk viden. Studiedage Den studerende har en ugentlig studiedag, der skal placeres hensigtsmæssigt: Den kliniske vejleder forventer at være bekendt med, hvorledes den studerende planlægger og udnytter studiedage. Undervisning Da der tilbydes tilrettelagt undervisning i relevante emner, forventes det, at den studerende deltager aktivt og forberedt. Den ugentlige vejledning Det forventes at den studerende er forberedt til vejledningerne med følgende: En relevant sygeplejefaglig problemstilling, som den studerende har oplevet i praksis og hvor der ønskes uddybning. Andet relevant tema til refleksionssamtalen. En evaluering af den forløbende uge samt en planlægning af den efterfølgende uge. Til den ugentlige følgedag forventes det, at den studerende fra gang til gang har forberedt sig med teoretisk viden, som kan anvendes i praksis. Det forventes at den studerende følger op på de læringssituationer og praksis erfaringer den studerende oplever med relevant teori. Det forventes at den studerende udarbejder og søger den hjælp og støtte der er behov for ved udarbejdelse af patient- og sygdomsforløb samt patientfortælling. Seminar Der er forventning om at den studerende kommer med oplæg til eget seminar og deltager i medstuderendes seminarer. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 7