7 Lad mormor køre bilen Marlene Rishøj Kjær Forskningsresultater har gentagne gange peget på, at ældre ikke er mere trafikfarlige end andre aldersgrupper, og nye tal for DTU Transport viser samstemmende, at de ældre trafikanter er den trafikantgruppe, som tegner sig for færrest uheld. Men ulykkesanalyser af ældre bilisters uheld tyder på, at ældre kan have sværere ved at overskue og håndtere komplekse trafiksituationer, og når ældre mennesker kommer til skade, har det ofte alvorlige konsekvenser. Den sejlivede myte om ældre bilister som trafikusikre gamle mænd med bløde hatte og som spøgelsesbilister er svær at mane i jorden. Forskningsresultater har gentagne gange peget på, at ældre ikke er mere trafikfarlige end andre aldersgrupper. Når man sammenligner grupper, må man være sikker på, at enheden stemmer. Æbler skal sammenlignes med æbler. De ældre bilisters særlige forhold handler om færre og kortere ture, kroppens fysiske tilstand og kompensationsstrategier. Uhelds- og dødsraten stiger, når man bliver ældre, men dette er en konsekvens af et samspil mellem mindre mobilitet og øget skrøbelighed, og ikke fordi de ældre har flere uheld. Nye tal fra DTU Transport viser, at de ældre trafikanter er den trafikantgruppe, som tegner sig for færrest uheld () (Fig. ). BIOGRAFI: Marlene Rishøj Kjær er civilingeniør, ansat ved Vejdirektoratet, Kompetencecenter Trafiksikkerhed i København. Marlene har skrevet flere artikler om ældre trafikanter, oftest med fokus på de ældre bilister og de kommende samfundsmæssige udfordringer, som både de ældre og samfundet står overfor. Hun er Vejdirektoratets medlem i Havarikommissionen for vejtrafikulykker. FORFATTERS ADRESSE: Vejdirektoratet, Kompetencecenter Trafiksikkerhed, Niels Juels Gade 3, 059 København K. E-mail: mari@vd.dk Uheld med alvorlige konsekvenser Ældre mennesker er skrøbeligere end yngre, og derfor kommer de mere alvorligt til skade ved trafikuheld og er længere tid om at blive raske igen. Sammenligner man tilskadekomne fra ensartede ulykker, ses det, at ældre trafikanter får langt flere og alvorligere skader end yngre. Ulykkesanalyser af ældre bilisters uheld tyder på, at ældre kan have sværere ved at overskue og håndtere komplekse trafiksituationer. Når ældre bilister er indblandet i et trafikuheld, sker det oftest i forbindelse med komplekse trafikale
8 ÆLDRE BILISTER Antal 600 400 00 0 0 5 6 7 8 9 0 4 5 9 30 34 35 44 45 54 55 64 65 69 70 74 75 84 Kvinder Mænd Alder, år Fig.. Fordelingen efter køn og alder af dræbte og alvorligt tilskadekomne i 007 (). situationer såsom krydsning i bynære vejkryds, vigepligtsforhold eller fejlbedømmelse af afstand og hastighed (). Uheldsstatistikken viser, at det især er venstresvingsmanøvren, der skaber farlige situationer i trafikken. Vejdirektoratet har analyseret politiregistrerede ulykker fra perioden 003 007 med bilister på 70 år og ældre. Analysen viser som nævnt, at krydsuheldene er de farligste, og især venstresvingsmanøvren skaber mange problemer for de ældre.»top 3-listen«over de uheldssituationer, som ældre bilister hyppigst indgår i, ser ud som vist i Fig.. Disse tre uheldssituationer står for 49% af alle de alvorlige personskadeuheld, hvor ældre bilister er indblandet. Ældre kompenserer i trafikken Nogle begynder at føle sig mere usikre i trafikken, jo ældre de bliver. Derfor tager mange deres egne forholdsregler i forbindelse med deres bilkørsel. For eksempel undgår mange ældre at køre bil, når det er glat, mørkt og i myldretiden, og de undgår at køre via komplicerede kryds og ad ukendte ruter. På den måde mestrer mange deres kørsel langt op i alderdommen. De kompenserer for det, de ikke længere er så gode til ved helt at undgå den type kørsel, de er utrygge ved (). Flere ældre, flere bilister Det danske samfund er under forandring, da befolkningssammensætningen i de næste årtier vil ændre sig radikalt. Forlænget levetid kombineret med lave fød-
9 Top-3 over de hyppigste uheldssituationer for ældre bilister. 50 Ligeudkørende krydsende køretøjer med element fra højre 40 Venstresving ind foran modkørende 660 Venstresving ud foran»modkørende«krydsende veje selstal betyder, at andelen af ældre vil stige, og denne gruppe vil udgøre en større andel af befolkningen. Det betyder, at om 5 år vil hver sjette borger være ældre end 70 år (3). Den nye gruppe af ældre adskiller sig fra tidligere grupper af ældre ved at have flere muligheder for en aktiv tredje alder. De har flere penge mellem hænderne, og de har en større geografisk mobilitetsradius end tidligere tiders ældre. Deres sociale netværk af familie og venner bor ikke i længere i samme nabolag eller samme by, men længere væk i andre regioner eller lande. De nye ældre vil derfor i højere grad være afhængige af bilen end tidligere tiders ældre (). I en norsk undersøgelse har man fundet, at ældre kvinder og mænd igennem de seneste 0 år har øget deres brug af bilen, og det er først efter, at de fylder 80 år, der ses en tydelig reduktion i deres rejseaktivitet. Bilens betydning varierer efter, hvor de bor henne. Ældre mennesker, som bor centralt i en storby eller i provinsen, kan klare sig uden bil, hvorimod ældre bosat i periferien og på landet er langt mere afhængige af bilen (4).»Use it or lose it«kvinderne skal blive bag rattet Det er vigtigt, at man som bilist vedligeholder sine kørefærdigheder. Det gælder også, når man bliver ældre. Mange ægtepar, især ældre, vælger en kørselsstrategi, der sætter manden bag rattet og kvinden på passagersædet. Det kan der være mange grunde til, men som oftest er det en indgroet vane, fordi bilen typisk opfattes som mandens domæne. Det giver mænd mulighed for bedre at kunne vedligeholde deres kørefærdigheder, men det giver dem også et meget stort ansvar for parrets mobilitet. I nutidens generation af ældre, holder mange kvinder op med at forny deres kørekort i en ung alder langt tidligere end mænd. Det er en dårlig idé, fordi mange mænd dør før deres ægtefælle, og så står kvinden måske med en bil, som hun ikke længere tør eller kan køre. Derudover kan mange mænd have svært ved at bede om hjælp, når køreopgaven vokser dem over hovedet. Det kan være svært at mærke en aldersbetinget sygdom tage fat og vide, at man er den eneste i husstanden, der kan/tør køre bilen. Det er bedre at være to også til at dele bilkørslen. Det er derfor vigtigt, at huske kvin-
0 Fig. 3. Mormor bag rattet. Det er vigtigt at huske kvinderne på, at de også skal vedligeholde deres kørefærdigheder. Foto: Marlene Rishøj Kjær. derne på, at de også skal vedligeholde deres kørefærdigheder (Fig. 3). Kurser for seniorbilister De fleste bilister har ikke modtaget færdselsundervisning, siden de tog kørekort som 8-årige. Og det er altid en god idé at genopfriske sin viden om trafikforhold og færdselsregler og få prøvet sine egne evner som bilist af. Det gælder også, når man når op i alderen. Flere interesseorganisationer arrangerer derfor lokale genopfriskningskurser for ældre bilister. Nogle kommuner og lokale færdselssikkerhedsudvalg yder økonomiske tilskud til genopfriskningskurserne, således at deltagerprisen oftest kan holdes under.000 kr. Mere ældrevenlig trafiksikkerhed ideer søges Traditionelt set har man i trafiksikkerhedsarbejdet sat fokus på tre hovedtemaer. Sprit, fart og selebrug. Trods mange år med fokus på disse emner er de stadig aktuelle problemstillinger. Dette er dog ikke tilfældet for ældre bilister. De er langt mere regelrette, og det gør sig også gældende i trafikken, hvilket betyder, at de ofte er underrepræsenterede i ulykker med sprit, fart og manglende selebrug. For at reducere deres ulykkesrisiko skal der derfor tænkes uden for trafiksikkerhedsboksen, og nye ideer skal på banen. En af idéerne er at udvikle en best practise for de mange bilistkurser, der bliver tilbudt ældre bilister i samarbejde med de involverede interessenter. Tanken er at sikre, at kurserne sætter fokus på de særlige udfordringer, som de ældre bilister har. En anden idé er at få en dialog med praktiserende læger om deres kontakt med ældre ved fornyelse af kørekort. I efteråret 008 afholdte Vejcenter Syd-
danmark, Vejcenter Hovedstaden og Vejcenter Sjælland flere temaaftener for de praktiserende læger. Temaaftenerne lagde vægt på vidensdeling om den vejledende køretest, de praktiserende lægers udfyldelse af helbredsattesten og kendskab til ældre bilisters kørestil og ulykkesmønstre. De inviterede indlægsholdere var repræsentanter for embedslægerne, bilinspektørerne, politiet og Vejdirektoratets kompetencecenter Trafiksikkerhed. Ny strategi for ældre trafikanter Vejdirektoratet er nu gået i gang med at tænke over, hvordan de ældre trafikanter kan bevare deres mobilitet så længe som muligt samtidigt med, at de forbliver trafiksikre. I 008 startede arbejdet med at udvikle en treårig strategi for, hvilke informationsindsatser og aktiviteter Vejdirektoratets seks vejcentre med fordel kan og bør gå sammen om at gennemføre. I strategien vil man forholde sig til, at ældre sjældent kun er bilister, men at ældre også færdes i trafikken som cyklister og fodgængere. Nye indsatser vil også have fokus på den demografiske udfordring, der ligger i, at vi er et aldrende samfund, hvor vi lever længere og bedre, hvor bilejerskabet stiger, og hvor mange ældre har og benytter deres bil, samtidig med at de også er fodgængere, cyklister og måske også motorcyklister. Derfor er det noget af en udfordring at sikre bedre trafiksikkerhed og større mobilitet for alle, men hvorfor ikke tage den udfordring op? Ansvaret for sikkerheden i trafikken deler vi alle. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. LITTERATUR. Brems C, Munch K. Risiko i trafikken 000-007. Rapport. Kgs. Lyngby: DTU Transport, 008.. Kjær MR. Ældre bilister - mobilitet og risiko i trafikken. Notat. Kgs. Lyngby: Danmarks Transportforskning, 005. 3. Danmarks Statistik, Statistikbanken, PROG09: Befolkningsfremskrivning 009 efter kommune, alder og køn. København: Danmarks Statistik, 009. 4. Hjorthol R, Nordbakke S. Bilens betydning for eldre gruppers velferd og livskvalitet. Oslo: TØI rapport nr. 000/008.