Premium Nyt Februar 2012 Sådan påvirker finansloven familiens økonomi Efterløn ja eller nej? Nordeas kunder blev vinderne
Gældskrisen spøger stadig Kære læser Den første måned af 2012 er netop passeret, og konturerne til et år med politiske forandringer og nye reformer begynder at tegne sig. Mange danskeres økonomi vil blive påvirket af de nye tider, og især er opsparing og pension temaer, vi må forholde os aktivt til. Det ser vi bl.a. med den nye tilbagetrækningsreform, som åbner for muligheden for at trække sig ud af efterlønsordningen og få sit efterlønsbidrag udbetalt. Også den nye finanslov og de ændrede regler for indbetaling på ratepensioner gør det vigtigt at forholde sig til, om opsparing og pension er skruet rigtig sammen. Vi går tæt på konsekvenserne af den nye finanslov, og hvad den kan betyde for din økonomi. Over årsskiftet hentede Nordea markedets laveste rente hjem til sine boligkunder på F1-lån, og banken var også med blandt de første til at formidle fastforrentede 3,5 pct. lån. Gode låneprodukter på boligfronten er velkomne i disse tider, hvor markedet er fastfrosset. Om der er ændringer på vej på boligmarkedet, kan du læse om her i magasinet, hvor vores boligøkonom peger på tendenserne for 2012. Rigtig god læselyst! Vi giver her et forsigtigt bud på, hvilke temaer, der vil præge økonomien og de finansielle markeder i år. Af Henrik Drusebjerg Seniorstrateg Set gennem investorernes briller var 2011 et udfordrende år. Og desværre er der ikke noget, der tyder på, at 2012 bliver mindre spændende. Gældskrisen er fortsat ikke lagt i graven, og vi forventer ikke, at den globale økonomi for alvor kommer op i gear, og Europa vil sandsynligvis fortsat hænge i bremsen. Landene i eurozonen står over for en større oprydning, der vil kræve smertefulde økonomiske reformer og drastiske spareplaner. Sydeuropa, ikke mindst Grækenland, Italien og Spanien skal bevise, at de er i stand til at vedtage nye reformer og rent faktisk gennemføre besparelser i de offentlige budgetter. Lykkes det ikke, kan der igen blive skabt usikkerhed om europæisk økonomi og eurosamarbejdet. Samtidig er bankerne tvunget til at polstre sig som følge af strengere krav fra politikere og myndigheder. Færre offentlige investeringer og mindre udlån lægger en dæmper på den økonomiske vækst i Europa. Herhjemme vil økonomien i 2012 blive presset af den Ken Adrian Ansvarshavende redaktør 2 Premium Nyt. Februar 2012
Dansk økonomi dog i store træk sundere end mange af vores europæiske naboers svage vækst på de største eksportmarkeder, men dansk økonomi er dog i store træk sundere end mange af vores europæiske naboers. Amerikanerne skal vælge ny præsident Det store spørgsmål er, om der for alvor kommer gang i den amerikanske økonomi. De største banker i USA er mere velkonsoliderede end i Europa, og amerikansk økonomi har før formået at overraske. Landet er dog ramt af en kortslutning af det politiske system, og skyttegravskampe mellem de to store partier, Demokraterne og Republikanerne, gør, at det har vist sig endog meget svært at få vedtaget det flere tusind mia. dollar store statsbudget. Vigtigst for udviklingen er imidlertid, at amerikanerne får gang i beskæftigelsen, og vi vil følge de månedlige arbejdsmarkedsrapporter meget tæt. Sidst på året vil hele verdens øjne rette sig mod USA, der skal til stemmeboksene. Typisk anses republikanske præsidenter for at være mest erhvervsvenlige, og derfor de foretrukne blandt investorerne, men da demokraten Barack Obama blev valgt, havde det ingen synderlig negativ indvirkning på børserne. Investorerne lægger typisk mere vægt på, hvor sikker en valgsejr der er tale om, da det har indflydelse på, hvor stort et mandat den ny præsident bærer med sig ind i Det Hvide Hus. Hvor skal væksten komme fra? Heldigvis er det ikke alle regioner, der kæmper med lav vækst. Landene i Emerging Markets, ikke mindst Kina, fremviser stadig imponerende vækstrater, og selvom de også mærker den vigende efterspørgsel fra Vesten, så har økonomierne vist sig overraskende robuste. Det er herfra vi venter, at det væsentligste bidrag til den globale økonomiske vækst skal komme. Her i starten af det nye år tror vi på en beskeden global vækst. Vi er moderate optimister, men vi forventer ikke prangende afkast på aktier et forsigtigt bud lyder på 4-8 pct. Som investor bør du dog forberede dig på, at der også i 2012 formentlig vil være perioder med kraftige udsving på de finansielle markeder, og derfor er det vigtigste, at du ikke køber og sælger i affekt, når markedet falder, men at du er tro mod din investeringsplan og risikoprofil. Premium Nyt. Februar 2012 3
Sådan påvirker finansloven familiens økonomi Før nytår vedtog Folketinget en finanslov, der får betydning for 250.000 danskeres pensioner. Vi har set nærmere på, hvordan en typisk families opsparing, boligøkonomi og arbejdsgiverbetalte goder påvirkes i 2012. Største konsekvenser for pension Tidligere har Peter og Anna indbetalt hele deres pensionsbidrag på en ratepension, men fremover vil de skulle dele pensionen op, hvis de vil opnå skattefradrag for hele deres pensionsindbetalinger. Det skyldes, at de med en pensionsordning på 15 pct. af deres bruttoløn allerede rammer loftet over ratepensioner på 50.000 kr. med en årlig indtægt på ca. 360.000 kr. Peter og Anna skal derfor tage stilling til, hvordan de fremover vil spare op til deres alderdom. Muligheder fremover kan være: De kan fortsætte som i dag med at indbetale på deres ratepension via deres arbejdsgiver, indtil de når loftet på de 50.000 kr. Det resterende pensionsbidrag, der for Peter udgør ca. 50.000 kr. og for Anna ca. 32.000 kr., sættes ind på en livsvarig livrente i et pensionsselskab. De kan også vælge at indsætte hele deres pensionsbidrag på en livsvarig livrente, der ikke er omfattet af loftet på 50.000 kr. Dermed kan de frit indbetale op til 50.000 kr. på en privat ratepension. Kort om forskellen på ratepension og livrente En ratepension betragtes normalt som den mest fleksible form for pension, idet man har stor frihed til at indbetale i opsparingsfasen, og i store træk selv kan vælge, hvor lang en periode den skal udbetales over (dog minimum 10 år). En livsvarig livrente har mindre fleksible indbetalingsmuligheder, men til gengæld er man sikret en livsvarig ydelse hele sin levetid. Farvel til multimedieskatten Peter og Anna har arbejdsgiverbetalte mobiltelefoner. Tidligere har de betalt en årlig multimedieskat på 3.000 kr., men den bortfaldt i den nye finanslov. Dog slipper de ikke for at blive beskattet af deres fri telefon, årligt med 2.500 kr. Der udløses en ægtefællerabat. Peters private sundhedsforsikring er fremover skattepligtig med Modelfamilie Peter 44 år: mellemleder i det private, løn 600.000 kr. (excl. pension) Anna 42 år: souschef i det offentlige: løn 500.000 kr. (excl. pension) Børn: Victor og William Bopæl: Ejerbolig i Hillerød Samlet familieindtægt: 1.100.000 kr. Begge har de en hjemmearbejdsplads med pc og arbejdsgiverbetalt mobiltelefon. Derudover har Peter en privat sundhedsforsikring. Deres pensionsbidrag er 15 pct. af deres bruttoløn. 4 Premium Nyt. Februar 2012
ca. 2.000 kr. årligt. Børnene, som også er dækket af Peters forsikring, giver en beskatning på ca. 1.100 kr. Mulighed for fradrag for istandsættelse af bolig Peter og Anna har længe haft et ønske om at få renoveret deres tag, så for dem er det godt nyt, at finansloven også indeholder en forlængelse af Bolig Jobordningen, der giver mulighed for at få fradrag for arbejdsløn til service og vedligeholdelse af bopælen. Der kan opnås fradrag på op til 15.000 kr. for hver person over 18 år med folkeregisteradresse i husstanden. Boligskat Ejendomsværdiskatten og rentefradraget ændres ifølge regeringsgrundlaget ikke i indeværende valgperiode. Den tidligere vedtagne gradvise reduktion af rentefradrag i perioden 2012-2019 for renteudgifter over 50.000 kr. for enlige og 100.000 kr. for par fortsætter dermed som planlagt. Rammer du loftet? Tal med din rådgiver og find ud af, hvordan din pension sammensættes bedst muligt Finansloven og din pension Der er indført en ny grænse for skattefradrag på ratepensioner, dvs. en ændring fra 100.000 kr. til 50.000 kr. årligt. Der kommer ingen ændringer i reglerne vedrørende livsvarig livrente. De fleste lønmodtagere har en overenskomstmæssigt bestemt pensionsordning, hvortil arbejdsgiveren og den ansatte indbetaler en procentdel af den samlede løn typisk mellem 10 og 15 pct. En lønmodtager med en indtægt på ca. 360.000 kr. og en arbejdsmarkedspension på 15 pct. af lønnen vil ramme loftet på de 50.000 kr. Premium Nyt. Februar 2012 5
Efterløn ja eller nej? Indbetaler du til efterlønnen, skal du inden 1. oktober i år beslutte, om du vil fortsætte i ordningen eller have dit opsparede efterlønsbidrag udbetalt. Kort før nytår vedtog Folketinget Tilbagetrækningsreformen, som har til formål at få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det sker bl.a. ved gradvist at udskyde tidspunktet for, hvornår du kan modtage folkepension, så pensionsalderen i 2022 vil være 67 år. Samtidig gøres efterlønsordningen mindre attraktiv, og endelig åbnes der op for, at alle, der har indbetalt til efterlønnen, kan få udbetalt hele deres opsparede efterlønsbidrag skattefrit i 2012. Vil du vide mere om, hvordan reformen påvirker dine pensionsforhold, opfordrer vi dig til at aftale et møde med din rådgiver Kan det betale sig at blive i ordningen? Der er sagt og skrevet meget om fordele og ulemper ved at træde ud af efterlønsordningen. Det er dog svært at give et entydigt svar på, hvorvidt det kan betale sig for dig at blive i ordningen eller at få pengene ud her og nu. Som en tommelfingerregel kan man sige, at jo yngre du er, desto mindre fordelagtigt er det at blive i ordningen. Generelt råder vi dog til omtanke, før man træffer endelige beslutninger om sine efterløns- og pensionsforhold. Er du født senere end 1. juli 1959, er du fuldt ud omfattet af de nye regler, og det kan muligvis være fordelagtigt at få dit opsparede efterlønsbidrag udbetalt skattefrit. Opsparingen kan du evt. indbetale på en privat pensionsordning eller du kan afdrage på gæld. Det afhænger naturligvis af, om du ønsker at bevare muligheden for at gå på efterløn samt hvor meget du ellers har sparet op til pension. Din pension bliver modregnet i den efterløn, du vil kunne få udbetalt fra den dag, du går på efterløn, så jo større pensionsformue, desto mindre efterløn. Vil du vide mere om, hvordan reformen påvirker dine pensionsforhold, opfordrer vi dig til at aftale et møde med din rådgiver. Beslutningen om, hvorvidt du vil fortsætte med at betale til efterlønnen, er dog ultimativt din egen. Efterlønsordningen: Efterlønsperioden forkortes fra fem til tre år gradvist fra 2018-2023 Efterlønsalderen vil være 64 år i 2021, 65 år i 2023 og 66 år i 2033 Efterlønssatsen fastsættes til en maksimal dagpengesats for hele efterlønsperioden Efterlønnen målrettes de laveste indkomster Personer født før 1. januar 1956 vil modtage efterlønnen, som ordningen er i dag 6 Premium Nyt. Februar 2012
Personer, der er født mellem 1. januar 1956 og 30. juni 1959, er på en overgangsordning, som betyder, at deres efterlønsperiode forkortes og bliver omfattet af nye modregningsregler. Tilbagebetaling af efterlønsbidrag I perioden 2. april til 1. oktober 2012 er der mulighed for at træde ud af efterlønsordningen inden efterlønsalderen og få de indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt skattefrit Muligheden for skattefri tilbagebetaling gælder for indbetalinger, der er foretaget fra 1999 og frem til 15. maj 2011 Indbetalinger, der foretages fra 15. maj 2011 og indtil en eventuel udtræden af efterlønsordningen i en fastlagt periode i 2012, vil blive pålagt en afgift på 30 pct. Premium Nyt. Februar 2012 7
Fortsat blæsevejr på boligmarkedet Mange til salg-skilte, lange liggetider og endnu et gensyn med faldende priser. Det danske boligmarked har det seneste år ikke været kendetegnet ved de store lyspunkter. Dog har de rekordlave renter givet boligejerne mulighed for at finansiere sig til en fordelagtig pris. Tendenserne ser ud til at fortsætte i 2012. Vejrudsigten for 2012 står på fortsat blæsevejr på boligmarkedet. Sådan lyder det fra Nordeas boligøkonom Lise Nytoft Bergmann, der knytter prognosen tæt sammen med den store usikkerhed i dansk økonomi. Erfaringen viser nemlig, at mange familier forholder sig afventende og udskyder større privatøkonomiske beslutninger, når usikkerheden raser. Og i øjeblikket er der dømt kuling på den økonomiske front i Danmark i form af vage vækstudsigter, trækvinde fra et gældsplaget Sydeuropa, en presset eksport og en fortsat stigende ledighed. Der er således ikke umiddelbart udsigt til opklaring i danskernes tro på fremtiden, siger hun. Købers marked Antallet af salgsivrige boligejere slår i øjeblikket rekord med over 65.000 til salg-skilte. Det fortsat høje prisniveau på boliger resulterer lige nu i, at der gives store afslag inden den endelige salgskontrakt underskrives, eller at boligerne falder trinvist i pris. Det er købers marked, og køberne har mange emner at vælge imellem og god tid til at beslutte sig, siger Lise Nytoft Bergmann. Et gennemsnitligt hus koster nu ca. det samme, som det gjorde i slut- ningen af 2005 De seneste boligprisfald betyder, at huspriserne nu ligger under den hidtidige bund fra midten af 2009. Boligmarkedet har dermed fortsat den nedtur, der har været kendetegnende siden 2006/2007 på nær den korte optur i 2010. På landsplan ligger huspriserne dermed nu næsten 18 pct. lavere, end de gjorde, da de nåede toppen i starten af 2007, og et gennemsnitligt hus koster nu ca. det samme, som det gjorde i slutningen af 2005. Den lave rente fortsætter Der er ikke udsigt til at styrkeforhold mellem køber og sælger ændrer sig markant i 2012. Kommende sælgere må fortsat væbne sig med en vis tålmodighed. Vi forventer dog ikke, at boligpriserne udsættes for styrtdyk af den grund. Antallet af tvangsauktioner 8 Premium Nyt. Februar 2012
Kvm.pris 14.000 13.500 13.000 12.500 12.000 11.500 Lise Nytoft Bergmann Nordeas boligøkonom ligger lavt, set i forhold til tidligere kriser på boligmarkedet, og langt de fleste boligejere er i stand til at betale den løbende ydelse som følge af de lave renter, siger Lise Nytoft Bergmann. Hun forventer, at renten fortsat vil ligge lavt i en rum tid endnu. Konkret forventer vi således, at renten på et 1-årigt rentetilpasningslån fortsat vil ligge i omegnen af 1 pct. på denne tid næste år. Den lave rente kommer dermed til at fungere som en hjælpende hånd til boligmarkedet ved at tage det værste nedadgående pres. Prisudvikling og udvikling i antal handler på parcel- og rækkehuse 11.000 2007 2008 2009 2010 2011 Kvm.pris på parcel- og rækkehuse (venstre akse) Antal handler parcel- og rækkehuse - glidende gennemsnit (højre akse) Kilde: Realkreditforeningen og Realkreditrådet Antal 12.000 11.000 10.000 9.000 8.000 7.000 6.000 Fakta om de nye 3,5 pct. obligationslån Det historisk lave renteniveau resulterede i begyndelsen af januar 2012 i udstedelsen af nye 30-årige obligationslån med en fast, lav rente på 3,5 pct. Lånene er blevet tilbudt siden 9. januar 2012. Har du obligationslån med afvikling og en rente på 5, 6 eller 7 pct., og er din restgæld på mindst 500.000 kr., kan der være fordele for dig ved at konvertere til et 3,5 pct. lån. Fordelene ved et lån baseret på 3,5 pct. obligationer er, at du kan sikre dig en fast lav ydelse de næste 30 år, og samtidig giver lånet dig gode muligheder for at reducere restgælden i din bolig, når renten på et tidspunkt stiger. Stiger renten, falder kursen på obligationerne. Derved kan du få gode muligheder for at indfri din gæld til en lavere kurs, end du optog lånet til. Det kan du gøre, hvis du vælger at omlægge dit lån til enten højere rente eller en anden låntype. Har du et rentetilpasningslån, kan det også være værd at overveje det nye obligationslån, så du kan låse din rente fast på et historisk lavt niveau. Eksempel på, hvad det kan koste at låne*) Provenu 1 mio. kr. med et 3,5 pct. lån med fast rente og afvikling samt en kurs på 96,00. Hovedstol: 1.049.000 kr. Pålydende rente: 3,5 pct. Ydelse 1. år pr. måned: 5.235 kr. Ydelse 1. år efter skat pr. md: 4.037 kr. Afdrag 1. år pr. md.: 1.680 kr. ÅOP: 4,5 pct. Samlede ydelser før skat i lånets løbetid: ca. 1,8 mio. kr. Forudsætninger for beregningen: Efter kurstab og omkostninger udbetales 1 mio. kr. Løbetid 30 år, bidragssats 0,595 pct. p.a. Skattesats: 33,7 pct. Omkostninger ved optagelse: 6.511 kr. *) Beregningerne er et skøn over prisen, og er derfor alene en vejledende indikation af omkostninger mv. forbundet med optagelse af et nyt obligationslån. Du kan læse mere om 3,5 pct. obligationslån på noredea.dk/treenhalv. Premium Nyt. Februar 2012 9
Refinansiering af rentetilpasningslån: Nordeas kunder blev vinderne 10 dage i et isoleret auktionsrum, konstant fokus på at overvåge kurser og reagere på afgivne bud og maksimal diskretion. Det er virkeligheden, når 100 mia. kroner skal omdannes til markedets laveste renter på rentetilpasningslån. De laveste renter på markedet. Og den laveste rente nogensinde. Det er den korte version af, hvordan Nordeas refinansieringsauktion forløb fra 28. november til 9. december 2011, hvor obligationer for knap 100 mia. kroner skulle sælges med størst mulig gevinst for Nordeas boligkunder. Igennem hele auktionsperioden var bankens medarbejdere konstant på pletten for at reagere og handle intensivt på renteudviklingen. De 100 mia. kr. fordelte sig på i alt 12 forskellige obligationer. Bedre end forventet Resultatet for Nordea blev, at F1-renten på 30-årigt lån landede så lavt som 1,059 pct., mens F3- og F5-renterne landede på henholdsvis 1,572 og 2,003 pct. Det er satser, der kan være med til at skabe mærkbart frirum i privatøkonomien for Nordeas låntagere af rentetilpasningslån. Vi forventede god efterspørgsel på obligationerne og en F1-rente på under 1,20 pct., men regnede trods alt med, at det var for optimistisk at tro på renter, der kunne tangere dem, vi kunne præstere ved oktoberrefinansieringen, fortæller Senior Dealer Peter Brag, der i de ti dage fulgte udviklingen tæt bag de lukkede døre. Tiden går langsomt i det isolerede rum, for auktionerne på de enkelte obligationer er typisk åbne for bud i 1½ time men der sker kun for alvor noget de sidste par minutter. Det skyldes, at investorerne vil vente til absolut sidste øjeblik med at afgive bud der kan jo ske rigtig meget i løbet af den tid, siger Peter Brag. Ventetiden værd De ti dage bag lukkede døre med intensiv overvågning har været hvert minut værd. Når vi ser på de gennemførte auktioner, så kan Nordea Kredit tilbyde de laveste renter på rentetilpasningslån til boligejerne. Investorerne er simpelthen klar til at give bedre priser for vores obligationer end vores konkurrenters, og resultatet bliver markedets laveste renter til låntagerne siger Thune Søndergaard, der er chef for ind-og udlånsprodukter i Nordea. 10 Premium Nyt. Februar 2012
Når vi ser på de gennemførte auktioner, så kan Nordea Kredit tilbyde de laveste renter på rentetilpasningslån til boligejerne Peter Brag og de øvrige medarbejdere, der arbejder direkte med auktionen, sidder isoleret i et særligt auktionsrum, som sikrer, at informationen om afgivne bud ikke misbruges. Premium Nyt. Februar 2012 11
Bekymring på højeste niveau i tre år Af Ann Lehmann Erichsen, Nordeas forbrugerøkonom Vi danskere bekymrer os betydeligt mere for fremtiden end vores nordiske naboer, og vi er mere bekymrede for, hvordan det skal gå for den danske økonomi, end vi har været i flere år. Det viser en ny undersøgelse fra Nordea, der tager pulsen på danske forbrugeres bekymringsniveau. Det er den europæiske gældskrise og de negative nøgletal, der har medvirket til det høje bekymringsniveau. Højdespringeren er stigende fødevarepriser. Halvdelen af alle kvinder er således bekymrede for priserne på det daglige brød i 2012, mens det i fjor bare var en bekymring for hver femte. Der er ingen tvivl om, at de nye fødevareafgifter har næret denne bekymring. Også stigende skatter, afgifter og energipriser giver anledning til betydeligt øget bekymringsniveau, og det er de danskere med højest indkomst, der er mest bekymrede. Det er også i denne gruppe, at bekymringen for pensionen fylder mest og ligger på en tredjeplads over bekymringer. En forklaring kan være, at mange danskere rammes hårdere af det nye pensionsloft i 2012, når de indbetaler til ratepension, hvor fradragsbeløbet er sat ned fra 100.000 til 50.000 kr. om året. En anden forklaring er, at den negative udvikling i boligpriserne i 3. kvartal af 2011 fylder mere hos højindkomstgruppen. Boligmarkedet har erfaringsmæssigt stor betydning for udviklingen i forbrugernes tillid til fremtiden for faldende boligpriser udhuler opsparingen i den faste ejendom. Muligheden for at spare op rammes dermed på to fronter på en gang. Vores bekymringer for fremtiden er som regel overdrevne og ude af proportioner. Heldigvis - for der er ingen tvivl om, at bekymrede forbrugere holder på pengene, og derved er med til at holde fast i krisestemningen i samfundet. Premium i Netbank Premiumkunder har adgang til egne Premiumsider i Netbank. Her har du bl.a. adgang til markedsnyt med kommentarer fra Nordeas eksperter, markedskommentarer og finansielle nyheder. Du kan læse vores månedsstrategi, der indeholder Nordeas aktuelle syn på de finansielle markeder. I månedsstrategien kommenterer vores analytikere den seneste udvikling på aktie-, obligations- og rentemarkederne. Herudover Dette materiale er udarbejdet af Nordea Bank Danmark A/S (Nordea) som en generel information til premiumkunder, som Nordea har gjort materialet tilgængeligt for. Materialet skal ikke anses som egentlige investeringsanalyser eller personlig rådgivning om bestemte værdipapirer, finansielle instrumenter eller strategier. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Kilderne anses for at være pålidelige, men Nordea garanterer ikke, at oplysningerne er nøjagtige eller komplette. Materialet er gennemgået omhyggeligt, og vurderingerne er foretaget efter vores bedste skøn. Alle vurderinger og estimater gælder pr. den anførte dato og kan ændres uden videre. Nordea påtager sig intet ansvar for eventuelle dispositioner foretaget på baggrund af materialet. Det anbefales, at den enkelte kunde rådfører sig med en rådgiver i Nordea før dispositioner. Udgiver: Nordea Bank Danmark A/S Postboks 850, 0900 København C Telefon 33 33 33 33 kan du læse om de specielle fordele, du har som premiumkunde. Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev Få spændende artikler om investering, pension og bolig hver måned. Tilmeld dig nyhedsbrevet i din Netbank. Du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet igen. Ansvarshavende: Ken Adrian Redaktionen afsluttet 9. februar 2012 02.12. Nordea Bank Danmark A/S, CVR-nr. 13522197 København. Trykt af Herrmann & Fischer, Rødovre