Årsplan for 3.c 2012-13



Relaterede dokumenter
Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 3. klasse dansk

Årsplan for 3. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan for dansk i 4.klasse

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Årsplan for dansk i 6.klasse

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Plan for dansk klasse Det talte sprog

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 3.klasse i dansk

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

Årsplan - dansk 3.a og 3.b

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog. Indskoling.

Årsplan for 2. klasse (dansk) 2011/2012. Trinmål for faget dansk efter 2. klasse. Det talte sprog

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse

Årsplan dansk skoleåret 2011/12 for 6.a og 6.c

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

D A N S K. Dansk er et sprog, og sprog er på én gang et fælles og et personligt anliggende.

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Årsplan for 4.klasse i dansk

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan for dansk i kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster

Dansk i indskolingen - Lilleskolen i Odense

Årsplan for dansk i 3. klasse for skoleåret

Læringsmål: Årsplan Dansk. 2.klasse. Mål

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest

Årsplan for dansk i 3. klasse Årsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i skolen s egen Læseplan for faget dansk.

Årsplan i fagene

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Årsplan dansk - 3. klasse

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

Årsplan for 4.A Brobyskolerne, Allested-Vejle afd. Hanna Vett Indhold

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015

Målrelaterede årsplaner - Team I

Astrid Lindgrens forunderlige verden

Årsplan i 6. klasse 2012/2013 Henrik Kirkegaard

Handleplan for læsning

Dansk i 2. & 3. Klasse 18/19

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Årsplan for dansk 5A skoleåret IK.

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

! Årsplan Team Asteroider 2014 / 2015

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf ,

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

Årsplan for dansk 3. klasse 2011/2012

Årsplan for dansk 2. a

Årsplan for dansk i 2. klasse

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf ,

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole Analyse & fortolkning (mundtligt)

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Å rsplan i dansk for 3. klasse

Årsplan for danskundervisningen i 4. klasse 2016/2017. Læringsstil forløb og faglig læsning

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Fagplan for dansk på Bakkelandets Friskole

Årsplan for dansk i 2. klasse Timer og fordeling: Undervisningen består af 9 lektioner fordelt over fem dage.

Årsplan for dansk i 2. klasse for skoleåret 2017/18

Faglig årsplan for 5. klasse. Dansk

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Periode Emne Beskrivelse Mål

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Årsplan for dansk 5.b

Den største oplevelse et menneske kan have, er mysteriets

Årsplan for dansk i 4. og 5. Klasse 2016/2017. Emne og aktivitet Mål Evaluering/ dokumentation Bruge

ÅRSPLAN 4. KLASSE DANSK 2016/2017 Voldumegnens Friskole, Eva Bak Nyhuus

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

Årsplan for dansk i 2. Klasse Broby friskole

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt

Elevplan Skrivekompetence med fokusnoter

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING

Årsplan Dansk 3. klasse 2013/2014 Grindsted Privatskole

Delmål, 3.klasse Det talte sprog Det skrevne sprog - læse Det skrevne sprog skrive Sprog, litteratur og kommunikation

Halvårsplan for klasse i dansk. Efteråret Livets Skole

Dansk/Laeseplan-for-faget-dansk/1-forloeb-1-2-klassetrin

Den største oplevelse et menneske kan have, er mysteriets Albert Einstein

Årsplan Dansk 0-2. Klasse

Undervisningsplan 3-4 Klasse Dansk

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf ,

Selvevaluering Bifrost Dansk 5. klasse

Dansk årsplan 5. klasse /18

Dansk. Gribskov Skole Årsplan for dansk, billedkunst, historie og musik i Hold /11. Materialer: 4. klasse:

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Fælles Mål Dansk. Faghæfte 1

Transkript:

Årsplan for 3.c 2012-13 Da vi har valgt at samarbejde de to 3. kl. Så meget som muligt, vil en del af årplanens beskrivelser være fælles for de to klasser. Status for 3.c Klassen består nu af 10 drenge og 3 piger. Klassen har fået mange nye lærere og en parallelklasse. Da vi vil udbygge samarbejdet mellem de to klasser både social og fagligt, har vi fået parallellagt en del dansktimer. Socialt forventer vi, at dette giver mulighed for nye relationer mellem både børn og forældre. I slutningen af sidste skoleår udarbejdede forældrene flg. forslag til en styrkelse af samarbejdet: Rygning Ideer i forældreregi Fisketur Fodboldgolf Bondegårdsbesøg Kanotur(Odense) Klassefest Virksomhedsudflugt Telefonliste for begge klasser Pigeprægede aktiviteter Fælles sommerferieafslutning Picnic (Tarup) Halloweenarrangement på skolen Far/søn tur på Trente Mølle overnat i shelters Mor/datter tøsearrangement (smykker,fodbad,cremer,neglelak) Ideer i skoleregi Foredrag om sprog og adfærd (Ole Flemming) Børns adfærd i skole, fritid og hjemme Hvordan forældre hjælper med dansk/matematik Fælleskasse til Bornholmertur (start indsamling, så forældrerådet ikke står alene med ansvar) Omgangstone og omgangsformer Alkoholpolitik

Respekt/drilleri/sprog hvornår er det for sjov? Girafsprog foredrag (som i 0. kl) Oplæg /foredrag om tweens/præpubertet og udfordringerne i den forbindelse. Dette vil indgå i et fortsat samarbejde med forældrene i 3. klasserne. Mål for sociale og personlige kompetencer 3. klasse 2012/13 Et menneske udvikler sig altid i relationenen med andre mennesker; derfor er skoleklassen jo en god ide. I 3. klasse vil vi bevidst - dvs. sammen med eleverne arbejde med nedenstående kompetencer i løbet af året og i alle fagene. Klassens tid vil være der, hvor der sættes mere præcist fokus på, hvordan det nu går med kompetencerne i forhold til klassen og den enkelte. Kort sagt indsætte de fine ord i en for børnene nærværende praksis. Selvværd Du kan lide dig selv. Du siger din mening og tør holde fast på den. Du tro på, at du kan noget. Du fortæller gerne om dine oplevelser. Nysgerrighed Du stiller spørgsmål. Du får ideer. Du undersøger ting. Engagement Du har lyst til at lære. Du har gåpåmod. Du bliver ved til du er færdig. Du er optaget af det du laver. Ansvarlighed Du holder, hvad du lover. Du hjælper med at holde orden i klassen. Du passer på dine egne og andres ting.

Du står ved det, du har lavet. Respekt Du taler pænt til andre i et ordentligt sprog. Du prøver at forstå, hvad de mener. Du accepterer, at I måske ikke er enige. Hvis du bliver gal, lader du det ikke gå ud over andre. Du hjælper, hvis nogen har brug for hjælp. Kommunikation Du ser på den du taler med. Du hører efter, når andre taler. Du siger, hvad du er glad for og hvad, der gør dig ked af det. Du er god til at forklare, hvad du mener. Samarbejde Du taler med andre om en opgave. I løser en opgave sammen. Du forstår, at andre også kan have ret. Selvstændighed Du prøver selv at løse en opgave, inden du beder om hjælp. Du færdes på skolen på egen hånd. Beskrivelse af skole-hjemsamarbejde og kommunikation Som noget nyt og i overensstemmelse med skoles beslutning om, at kommunikationen skal foregå på Forældreintra, har vi besluttet, at lektier og kontakt generelt skal foregå via Intra. På første forældremøde vil forældrene få gennemgået disse redskaber. Lektier, som er fælles for hele klassen, vil fremgå af lektiebogen. Individuelle lektier vil være afmærket med x og dato, hvis der er tale om èngangsmateriale. Det kan også være en læseseddel. Jeg vil stadig skrive lidt om forløbene og andet relevant for klassen, jo tættere vi kommer på en periode.

Aktivitesskalender dansk for 3.c En nærmere beskrivelse af materialer og emner følger efter aktivtetskalenderen. Sidst i årsplanen er de forskellige aktiviteter sat i forhold til efter 4. kl. (Fælles Mål) Hvornår Hvad Hvorfor Hvordan Hele året Grammatik Stavning Kende ordklasserne: navneord,udsagnsord, tillægsord. Eleverne er næsten alle på stavetrin tre, hvor lydret stavning stort set er sikkert indlært. Nu skal der arbejdes med lydfølgeregler. Skrivevejen 3 samt it træning og konkrete materialer (lege, spil o.l.) til såvel træning som evaluering. De to klasser deles i to staveniveauer. Materialet er Sikker Stavning. Der evalueres med differienterede diktater efter hvert forløb (ca. 6 diktater) Der arbejdes med en 100% sikker stavning af 120 ord. Vi arbejder med Håndskrift 3, Håndskrivning Grundskriften (sammenhængende skrift) trænes jævnligt for at opbygge en rimelig pesonlig håndskrift. samt efterfølgende krav om at bruge denne skrift i f.eks afleveringsopgaver. Der arbejder med dette, når det er relevant for opgaven. Alle vil få minikurser i årets Computer-tekstbehandling Eleverne skal mestre tekstskrivning og enkle redigeringsopgaver med tekst, billeder og lyd. løb i forbindels emed et emne, hvor vi bruger it. Nogle elever vil kunne vejlede andre i brugen af it. Div grammatikopgaver, afleveringsopgaver og skønlitterære læsekurser ( hvortil der laves læsetjek og Individuel træning Det er vigtigt at træne på det registrering af læste bøger.

Læse og skrive Hjemmelæsning/frilæsning 33-41 At skrive tekster Ordkendskab ( jævn hen i årets løb) Fabler Fællesemne Kæledyr Se beskrivelse nedenfor niveau, men befinder sig. Vigtigt at eleverne vedligeholder læsetræningen hjemme. Eleverne skal kende til opbygning af en tekst og kunne se forskel på forskellige genre. Et godt ordkendskab vil nuancere og styrke elevernes egen skrivning og tekstforståelse. Eleverne skal have kenskab til fablen som litterær genre. Forældrene sørger for, at børnene jævnligt læser selv eller læse højt hjemme. Boganmeldelser- starter i foråret. Skrivevejen s. 2-14 om at skrive berettende, samt Springbrættet s. 3-16. Ordkendskab Skrivevejen s. 15-18. Læse, selv skrive og tolke fabler i mindre grupper eller fælles i klassen. Læseteater 43-44- 45 Fortsat fokus på : - at skrive tekster. Eleverne skal selv kunne skrive tekster med en tydelig kronologi. Vi arbejder med: Springbrættet s. 17-36. - At forstå opbygning af en tekst. Udsagnsord Eleverne skal kende til litterærer virkemidler ; her en handlingsbro (berettermodel) Skrivevejen s. 19-30 Læsning Individuel læsning i klassen Fra uge 45 ind til bogen er færdig Stavning - 1 lektion torsdage og fredage Sikker Stavning på niveau 1 eller 2 46 Fleksuge for hele skolen 47-48 Romanen : Jeg er Frede Eleverne bruge det de ved om teksters opbygning, karakteristik og beskrivelser på denne roman. Eleverne skal kunne finde og arbejde med og Bogen læses i mindre afsnit, som behandles alene, i mindre grupper eller ved en klassesamtale. Der udarbejdes et opgavesæt

forholde sig til tema(er) i bogen. til arbejdet med bogen. 48-51 Skrive tekster og ordkendskab Brevskrivning/personlig beretning Skrivevejen s. 31-41 Skrivevejen s. 58-66 49-51 Egennavne Nissen er et kulturelt fænomen, som ikke bare har med jul at gøre. Det skal eleverne vide. Nissen Juletraditioner fra før i tiden Børnene skal kende ældre juletraditioner med udgangspunkt i deres egne nære og kære. Læsebogen s. 120-142. Vi skal have forældre og andre til at skrive og fortælle Træning med jul som emne om juletraditioner. kristendomstimerne inddrages i dette emne. Juleballonskibet (èngangsmateriale) Julegrammatik og ord 2-7 Roman: De grå og de sorte Som ved sidste roman: Eleverne bruger det, de ved om teksters opbygning, karakteristik og beskrivelser på denne roman. Bogen læses i mindre afsnit, som behandles alene, i mindre grupper eller ved en klassesamtale. (Uge 6 er fleksuge) Eleverne skal kunne finde, arbejde med og forholde sig til tema(er) i bogen. Der udarbejdes et opgavesæt til arbejdet med bogen. Læsning skønlitteratur Individuel træning både i læsehastighed,forståelse og læsero. Nye bøger med opgaver fra biblioteket. Ordklasser- navneord Viden om navneord Skrivevejen s. 44-53

9-11 Sikken historier At give eleverne kendskab til en dansk litterær genre, hvor virkelighedsopfattelses tvistes lidt. Teksterne lægger op til at drøfte humor og finde pointer i historien. Læsebogen s.33-67 Synonymer ordkendskab Skrivevejen s. 54 57 12 Fleksuge 14-19 16-17 Færdselsemne (se beskrivelse nedenfor) Fokus på faglig læsning Eleverne skal ved at arbejde med faglig læsning blive bevidste om sagtekst genreren. Fagligt læsekursus bogkasser med opgaver. Redskaber og øvelser til skrivning af fagtekster - - Springbrættet s. 36-48 Her arbejdes bla. med mindmap, ords positive/negative betydning,bindeord. Skrivevejen s. 42-43 20-22 Fællesemne om Dyr ( se nedenfor) Tillægsord Talemåder Ordklassekendskab Ordkendskab Skrivevejen s. 67-84 23 Norske tekster Kendskab til lette tekster Tid til norsk og svensk s.4-22 24 Fleksuge med forældrelørdag 25-26 Ispigen en fortælling Litteraturarbejde Skrivevejen s.85-86 samt oplæsning af Ispigen

Blandet Resten af skrivevejen fra s.90 Nærmere beskrivelse af fællesaktivteter og nogle af materialerne Romaner: Vi skal læse Jeg er Frede og De grå og de sorte Fælles for de to bøger er et tema om at være anderledes og alligvel være god nok. Der vil i begge bøger være rig lejlighed til at arbejde med værdien respekt. Hjernegymnastik: Opgavesæt (hjemmelavede klippe/klistreopgaver). Vi har lavet to niveauer af opgaver. Nogle vil i løbet af året måske lave opgaver på begge niveauer. Det er afleveringsopgaver, som både kan laves hjemme og i skolen som IMA. Vi har forsøgt at flette opgaver ind i sættet, som refererer til de fagområder eleverne har arbejdet med f.eks. i stavning. Således tjener disse opgaver også som en repetion og træning af noget at det, vi har arbejdet med fælles. Om Sikker stavning (èngangshæfte) og stavematerialer generelt Et meget systematisk opbygget stavemateriale, hvortil vi laver supplerende opgaver. Der vil være en diktat i 3 sværhedsgrader efter hvert afsnit. Vi vil arejde på tværs af klasserne således, at vi holddeler eleverne i to niveauer, så derfor vil eleverne have forskellige bøger alt efter hvilket stavetrin, de befinder sig på. Når første bog er færdig, vil vi vurdere forløbet, inden vi går videre. Hele tiden vil elever få individuelle materialer til stavning, som så vidt det er muligt, lige rammer det aktuelle stavetrin. Springbrættet (èngangshæfte) Dette materiale er et skrivekursus for 2.-3. kl.vi tilrettelægger arbejdet i 3 små forløb i sammenhæng med det, vi ellers arbejder med.. AHA dage Ca. én gang om måneden vil vi arrangere en eller anden form for oplevelse for begge klasser. Da overraskelse er en væsentlig del af oplevelsen, vil vi ikke afsløre planerne for dagen, før umiddelbart før oplevelsen finder sted. Vi vil orientere forældrene, hvis det er nødvendigt at medbringe specielle effekter eller der kræves speciel påklædning. Oplevelsesdage / oplevelsesture: Formålet med turen/dagen er at give hinanden gode oplevelser sammen. Turen planlægges af lærerne og indholdet er hemmeligt for elever/forældre indtil dagen.

Dagen dokumenteres af et reportagehold. Holdet er forskelligt fra gang til gang og alle får mulighed for at være på reportageholdet. Reportageholdet bruger power point, photofiltre, photostory til at lave en fremlæggelse. Forslag: spilledag, trafik, besøg hos virksomheder, naturoplevelser. Forløb med kæledyr i 3. klasse. Uge 36-37 39 har begge 3. klasser et projektforløb med KÆLEDYR som emne. MÅL: Kendskab til forskellige kæledyr. Kendskab til pasning og pleje af kæledyr. Udveksling af erfaringer og oplevelser mellem eleverne om dét at holde kæledyr. Opnåelse af naturligt forhold til dyr generelt, samt kendskab til forskellige dyr. Kendskab til generel dyrevelfærd. Samarbejde på tværs af klasserne skal styrke sammenhold og kendskab til hinanden. Styrkelse af socialisering og samarbejde på tværs af klasserne. Arbejde med faglig læsning Arbejdsform: Arbejde på tværs af klassen Opgaveløsning og søgning efter information på klassen. Gruppearbejde. Individuel opgaveløsning. Arbejde med forskellige hjemmesider: www.dyrefonden.dk www.danske-dyr.dk http://www.dyrebrevkassen.dk/html/leksikon/frmlks.html?kalndx.html&2

Færdselsforløb: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende færdselsregler med henblik på at bevæge sig sikkert som fodgænger i lokalområdet fortælle om forskellige trafikanters adfærd balancere og manøvrere på cykel i lukket område. kende til bløde og hårde trafikanter give eksempler på, hvad der har betydning for egen sikkerhed i trafikken herunder mødet med andre trafikanter fortælle om døgnets og årstidernes betydning for trafikanter give eksempler på sikker cyklistadfærd. give eksempler på handlinger, der viser god og dårlig trafikadfærd give eksempler på de mest basale forholdsregler ved tilskadekomst i trafikken, herunder at tilkalde hjælp. Emme om dyr: I ugerne 20-21 og 22 arbejder vi fælles med N/T. Et projet om: Dyr Mål for arbejdet: Faglige mål: Eleverne skal fordybe sig i et til to dyr, som skal beskrives med naturfaglige termer og anvende de reskaber som vi giver dem mht. læsning af en fagtekst. Eleverne skal opnå konkret viden om dyrene og deres levevilkår, dels vha. af bøger og informationssøgning på netsider, som vi har valgt. Eleverne arbejde med logbog.

Eleverne skal kunne formidle deres nyerhvervede viden til andre f.eks som PPT eller på plancher, som fremlægges for andre elever. Eleverne skal give fremlæggelserne en positiv, mundtlig respons.( Vi vil på forhold have arbejdet med en fælles model for responsgivning.) Sociale mål: Eleverne skal arbejde sammen parvis. De skal, dog i samarbejde med en voksen, blive enige om, hvilke dyr de vælger, hvem undersøger hvad og hvordan de skal fremlægge deres viden. Eleverne skal lære, at man for at opnå et godt fælles resultat, må tale sig tilrette og fire lidt hver især uden at den ene part tager magten. Begge skal lære at tåle en tilpas frustration. Vi voksne vil dog stå stand by og sikre en ordentlig proces. Sammen skal de efter forløbet reflektere over processen - hvorfor gik noget godt/skidt? Oversigt over materialer i 3.c i øvrigt Nogle af materialerne er tidligere beskrevet. Tid til dansk - fælles læsebog, som der arbejdes med i perioder i forhold til udvalgte emner. Tid til norsk og svensk dele af bogen i 3. kl. Skrivevejen 3- udleveres til alle i efteråret. Materialet er opbygget i overensstemmelse med trinmålene for 4. kl Håndskrift 3 grundskrift Springbrættet skrivekursus. Uddyber skriveprocessen, som introduceredes i Skrivevejen. Sikker Stavning 2.2 eller 3.1 De to klasser niveaudeles i forhold til staveudvikling. Hjernegymnastik afleveringsopgaver vi har lavet to niveauer. Læsekurser både faglige og skønlitterere, som er sammensat af bøger fra skolebiblioteket Desuden vil vi anvende tilhørende netbaserede træningsopgaver.nogle af de netsider, som anvendes i årets løb og er tilgængelige for eleverne med unilogin: Frilæsning.dk - Dansklandskabet.dk Elevunivers.dk - Danske dyr/verdens dyr.

Evaluering Vi evaluerer løbende i forhold til det, vi arbejder med. Både elevernes individuelle stave-, skrive og læseniveau afdækkes/evalueres for at sikre det rigtige materialevalg til individuel træning. Dette gøres bl.a materiale fra læse-, stave-og skriveraketterne. Vi laver individuel respons på større, skriftlige opgaver. I den forbindelse opstilles individuelle mål på basis af vurderingen ( huske punktum, skrive pænere, variere sprog osv.) I august/september tjekkes eleverene fonologisk ( hvorvidt de kan omsætte lyd til ord) niveau. Desuden laves minisl2, som både indeholder en stave-, skrive- og læsedel. I maj laves en læsetest SL60 i samarbejde med resursecenteret. Vi har skole-hjemsamtale 1 gange i løbet af efteråret. Desuden holder vi et cafèarrangemenet i foråret. Elevplanen udleveres i foråret Trinmål for 4. kl Trinmål for 4. kl er det lovgivningsmæssige grundlag for 3.-4.kl. Jeg har placeret materialerne/aktiviteter i forhold til disse trinmål. (bilag/indsæt ). Mange af aktiviteterne foregår jævn hen i løbet af året, så derfor er disse ikke tidsmæssigt placeret. Beskrivelse af trinmål efter 4. kl. samt udvalgte områder for 3. kl. Det talt sprog Bruge talesproget i samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse. Udtrykke sig mundligt i forskellige genrer ( både om objektive og personlige emner) Bruge krop/stemme som virkemiddel Bruge visuelle virkemidler Hvordan Samtale om tekster, klassekreds, gruppearbejde og mundtlige fremlæggelser f.eks. boganmeldelser. Som ovenfor Mime, læseteater og oplæsning for andre. Fremlæggelse af projekter ( f.eks. plancher, power point)

Aktiv og deltagende lytter Fungere som ordstyrer i mindre grupper Forstå lette svenske og norske tekster Det skrevne sprog-læse Læse sikkert med god forståelse aldersvarende skøn- og faglitteratur Oversigtslæse-punktlæse Fastholde hovedindhold i tekst I sammenhænge, hvor klassen har et fælles emne eller i mindre grupper. Alle skal prøve ordstyrefunktionen i forbindel med gruppearbejde og CL struktur. De første afsnit af Tid til norsk og svensk Hvordan Der læses både på individuelt niveau og på klasseplan. Målet for sikker læning i 3. kl vil være lix 15. Der arbejdes med læseforståelse som disciplin i de fleste tekster, men med særligt fokus ved individuel læsekurser, hvor der vil være forståelsestjek. Disse læsemåder introduceres i korte forløb i 3. kl. Bl.a. i forbindels e emner om dyr. Også i andre fag skal disse læsemåder trænes. Både alene og sammmen træner eleverne i at finde/nedskrive hovedindhold i tekster vha. nævnte teknikker (referat understregning) Oplæsning af egne og andres tekster Læse lettere svensk og norsk Oplæsning af personlige tekster(digte, beretninger) og andre tekster for mindre elever. Lave læseteater Se overstående trinmål for det talte sprog Det skrevne sprog - skrive Skrive i fiktive og ikke-fiktive genrer. Hvordan Skrive både personlige beretninger, fagtekster og eventyr, digte. Skrive sammenhængende, berettende, og kronologisk. Ortografi: Bruge lydfølgeregner i egen stavning Korrekt bøjning af substantiver, verber, adjektiver. Bruge ordbog. Elevernes staveniveau afdækkes og herudfra tilrettelægges individuelle træningsforløb/ materialer. I 3. klaase accepteres børneskrivning stadigt ved meget svære ord, men 120 ord samt lydrette ord forventes korrekt stavet. Alle arbejder med materialet Sikker stavning på det aktuelle læringsniveau. Ordbogsøvelser introduceres i kursusform, men eleverne vil også skulle arbejde med brug af ordlister. I Skrivevejen arbejdes der grundigt med sluttegn. Nogle elever er klar til at

Anvende punktum, afsnit, spørgsmålstegn og markere replikker i egne tekster. Bruge illustrationer i egen tekster Skrivning: Sammenbunden, læselig grundskrift. markere replikker i egne tekster, men det er ikke et krav til alle i 3. kl. Såvel med egne som elektronisk illustrationer. Vi anvender Håndskrift 3, men derudover vil der skulle skrives sammenhængende i udvalgte opgaver i året løb. Skrivehastigheden på computer trænes i små forløb. Skrive på computer med passende hastighed. Give og modtage respons Bruge logbog og dagbog I 3. klasse er responsen stadig lærerstyret, så eleverne får dette redskab anvendt optimalt og positivt/konstruktivt. I forbindelse oplevelsesaktiviteter skal elverne anvende logbog og/ eller dagbog. Sprog, litteratur og kommunikation Bruge det mundtlige sprog konstruktivt i mange sammenhænge Genrekendskab ( både fiktive og ikkefiktive tekster. Forholde sig kritisk til sproget i egne og andres tekster. Ordklassekendskab. Kende forskel og ligheder mellem talt og skrevet sprog Hvordan Se det talte sprog Genrekenskabet vægtes høj i alle tekster for at støtte elevernes forståelse for forskelle og ligheder både mht til sprog og indhold. I 3. kl arbejdes med ordklasser både i Skrivevejen og i værkstedarbejde ( træning) I skrivefasen gives respons i forhold til denne skelnen. Der stilles krav om præcise, sproglige formuleringer og variation i sproget. Mundtligt opfordres eleverne til at tænke højt, mens de taler for at blive bedre til at forklare sig. Vide at litteratur afspejler den tid, den er skrevet i. Samtale om tekster og andre udtryksformer både ud fra egne I arbejdet med genrekenskab placeres tekster i tidsmæssigt for bl.a at give en forsåelse for en tekst holdninger og sprogbrug. Igen er genrekenskab nyttigt. Elverne opfordres til at gå i dialog med en tekst/film og se indholdet ikke kun ud fra eget perspektiv. Vi vil gå bag om en tekst/film for at forstå udtryksformer og indhold.stille spørgsmål

oplevelse og ud fra faglige begreber. Kunne udtrykke sig i billeder,lyd og tekst i små produktioner samt i dramatisk form. Kunne søge information på forskellige måder. som hvorfor mon? osv. Enkle former drama, skrive i en bestemt genre og fremlægge for andre og arbejde med enkle teknikker ved anvendelse af computer, video. Eleverne skal arbejde med informationssøgning både elektroninsk og i fagbøger i forhold til emner om dyr og faglig læsning generelt.informationssøgning vil være en dels af arbejdet med læseforståelse. Lene J August 2012 Ret til ændringer forbeholdes.