Behovsanalyse: Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis Forfatter: Camilla Wittenkamp, Niels Mikkelsen Københavns Erhvervsakademi Ledelse/efteruddannelse 1
Indhold Indledning... 5 Hvad er velfærdsteknologi?... 6 Velfærdsteknologi og sundhed svaret på fremtidens demografiske udfordringer... 9 Hvad er fremtidsscenariet i et teknologisk perspektiv?... 10 Metode anvendt til behovsanalysen... 12 Undersøgelsens design... 12 Kvalitative interviews... 12 Deltagerne i undersøgelsen... 12 Spørgerammen... 14 Oversigt målgruppe/aftagere... 15 Oversigt over interessenter... 16 Arbejdsgruppen bag behovsanalysen og udkast til uddannelseskoncept... 17 Samarbejdspartnere... 17 Netværk... 17 1. Interviewundersøgelsen målgruppe/aftagere... 19 Interviews med personalegrupper indenfor sundhed, omsorg, pleje og genoptræning... 19 Kendskab til og holdninger til velfærdsteknologi... 19 Teknologierfaringer og teknologibeherskelse... 20 Velfærdsteknologiens krav... 22 Barrierer og muligheder ved indførsel af ny teknologi... 23 Forandringsparathed... 25 Interviews med interessenter og teknologi platforme... 28 Økonomiske barrierer og spændingen mellem udvikling og drift... 28 Personalet den største barriere... 31 Potentialet i uddannelsen... 33 Anbefalinger til relevante fokuspunkter i uddannelsen... 36 Viden om og erfaring med velfærdsteknologi... 37 Identificere relevante indsatsområder for teknologi... 37 Side 2
Etiske overvejelser over håndtering af aktuelle problemstillinger med velfærdsteknologi... 39 Håndtering og selektion af information... 39 Samspillet mellem teknologi, ledelse og organisering... 40 Facilitere forandrings og innovationsprocesser... 41 Kommunikation... 42 Praksisnærhed i uddannelsen... 43 Sammenfatning af interviewundersøgelsen med målgruppe/aftagere og interessenter... 43 2. Desk research: Aktuelle rapporter, publikationer og anbefalinger... 45 Viden om velfærdsteknologi... 45 Behov for uddannelse af sundheds/plejepersonalet... 46 Velfærdsteknologi og menneske etiske problemstillinger... 51 Teknologier, projekter og initiativer... 52 Sammenfatning af desk research... 58 3. Sagt og skrevet citatsamling... 59 4. Hvor placerer den nye uddannelse sig?... 62 Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner giver mulighed for ny karrierevej... 62 Tendenser på arbejdsmarkedet... 63 Hvem er målgruppe for/aftagere af Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis?... 64 EVA: Der mangler videregående uddannelser til faglærte på ikke merkantile områder... 66 Hvor placerer den ny Akademiuddannelse sig?... 66 Estimeret volumen... 67 Sammenfatning af behovsanalysen... 68 Referencer... 70 Bilag... 71 Bilag 1: Profil af behovsanalysens inddragne interessenter oversigt... 72 Bilag 2: Artikel om netværkskonference offentlig privat Alliancer... 75 Bilag 3: Spørgeramme... 77 Bilag 4 Case1: Huset William... 79 Mål: at nedsætte stressniveauet... 79 Ser nye anvendelsesområder og værdier... 80 Forandringsparathed i forhold til teknologi... 81 Etikken skal være med... 82 Et medarbejderdrevet projekt... 82 Side 3
Fra diktafon til talegenkendelse... 82 Bilag 5 Case2: Kastanjehaven... 84 Teknologier der aflaster og hjælper personalet... 84 Medarbejdernes ønsker om teknologi... 86 Opgør med skepsis og fordomme... 86 Mod på flere nye teknologier... 87 Bilag 6 Case3: Frederiksberg Hjemmepleje... 88 Proaktive på velfærdsteknologi... 88 Superbrugermodellen... 89 Teknologibeherskelse... 89 Velfærdsteknologiens krav... 90 Barrierer/muligheder ved implementeringen af ny teknologi... 90 Forandringsparathed... 91 Ny akademiuddannelse... 91 Input til uddannelsen... 92 Bilag 7: Benchmark over uddannelser rettet mod teknologi og sundhed i velfærdssektoren... 93 Side 4
Indledning Formålet med denne rapport er at give et billede af velfærdssektorens behov for udvikling af viden, færdigheder og kompetencer, der kan matche og understøtte udrulningen af fremtidens teknologier i velfærdssektoren. Analysen er udarbejdet på baggrund af en tese om, at der vil være et stigende behov for en ny uddannelse, der kobler sundhedsfaglig praksis med viden om velfærdsteknologiens muligheder. Danmark står aktuelt over for en række demografiske udfordringer. I de kommende årtier bliver andelen af ældre i Danmark større, mens andelen af erhvervsaktive bliver mindre. Der er populært sagt færre hænder til at varetage sundheds- og plejeopgaver. Her ses velfærdsteknologien som en mulighed, der kan understøtte og aflaste personalet i velfærdssektoren. 1 For at få et øjebliksbillede af det nuværende behov for udviklingen af kompetencer inden for området og en fremskrivning af, hvilke kompetencer der er brug for i en nær fremtid, har KEA har foretaget 5 kvalitative fokusgruppeinterviews med sundheds- og plejepersonale på flere uddannelsesniveauer. Disse repræsenterer et billede af praksis, hvoraf nogle taler ud fra ingen eller lidt erfaring med velfærdsteknologi, og andre taler ud fra en højere grad af erfaring med velfærdsteknologi. Derudover har KEA foretaget interviews med en række interessenter og organisationer (bilag 1; Profiler af behovsanalysens inddragne interessenter), der har en holdning til, viden om og erfaring med velfærdsteknologi i social- og sundhedssektoren. Størstedelen ser positivt på og imødekommer en ny mulighed for efteruddannelse på området. På baggrund af disse interviews, har vi opstillet en liste med anbefalinger til fokuspunkter i en ny Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis. Oplægget til uddannelsen er sket i en tæt dialog mellem KEA, der har stået for nærværende analyse ved interviews og desk research, og SOSU C, der har designet uddannelsens indholdselementer ud fra undersøgelsens indkomne anbefalinger og praksisfortællinger. I november 2009 afholdt KEA en netværkskonference, hvor temaet var velfærdsinnovation og offentlig-privat samarbejde. Her blev scenariet for en fremtidig dimittend i Velfærdsteknologi i praksis sat og udforsket af en række eksperter på området i dialog med ledere fra velfærdssektoren 1 Danmarks Vækstråd: Velfærdsteknologi - på vej til ny vækst, november 2009. Side 5
og en række teknologiplatforme og leverandører. (Bilag 2: Artikel om Netværkskonference Offentlig Private Alliancer). Hen mod afslutningen af forløbet med analyse og udvikling af uddannelsen indkaldte KEA den 14. januar interessenter, bestående af politiske interessenter, uddannelsesfolk og samarbejdspartnere til en intern dialog om behovet for uddannelsen. På seminaret fremlagde KEA hovedpointer fra nærværende behovsanalyse og spurgte interessenterne: Hvad ser I af potentialer i uddannelsen? Hvad ser I af udfordringer? Og Hvad skal der til for at lykkes med en ny uddannelse i Anvendt Velfærdsteknologi? Interessenternes input, holdninger og kommentarer er indarbejdet efterfølgende i nærværende rapport og i KEAs forslag til en konkret formulering af uddannelsens elementer. Der var generelt stor opbakning og interesse for Akademiuddannelsen og en bred enighed om, at bedre velfærd skabes ved at uddanne det sundhedsfaglige personale til at anvende velfærdsteknologi. Blandt dem, der bakker uddannelsen op, kan nævnes Region Hovedstaden, University College Nordjylland, Region Nordjylland, Københavns Kommune, (Social og Sundhedsforvaltningen, Sekretariatet for innovation), Erhvervsakademi Sjælland, Ældresagen, og Center for Robotteknologi (Teknologisk Institut). Hvad er velfærdsteknologi? Til denne undersøgelses formål har vi taget udgangspunkt i en bred forståelse af begrebet velfærdsteknologi. Behovsanalysens særlige fokus har dog været på velfærdsteknologi, der er rettet mod pleje og omsorg inden for social- og sundhedssektoren og rettet mod teknologi, der kan anvendes af enten medarbejdere og/eller borgere. Velfærdsteknologien til pleje og omsorg udspringer især af et stærkt fokus på at imødegå udfordringer ved at give kvalitetsfyldt og effektiv velfærd til ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme og borgere med handicap, men også velfærdsydelser til børn på skoler eller i institutioner og til voksne kan forstås dækket af begrebet. Sidstnævnte felt har vi ikke medtaget i denne rapport. Velfærdsteknologi bruges ofte som en samlebetegnelse for flere begreber, hvor i mellem grænserne kan være flydende: Arbejdskraftbesparende teknologi, sundhedsteknologi, omsorgsteknologi. Begrebet indbefatter i denne undersøgelse også pervasive technologies og robotteknologi. Fællestræk for disse teknologier er, at det er bruger- og medarbejderrettede teknologier. Side 6
I forhold til sit kerneområde med ældre, handicappede og kroniske syge er fokus særligt rettet mod teknologisk understøttelse af sikkerhed, tryghed, social interaktion, mobilitet og daglige gøremål. Velfærdsteknologi forstås ofte at understøtte velfærdsydelser, -services eller -produkter. Velfærdsteknologiens formål forstås således at hjælpe og assistere især brugere af den offentlige service indenfor social-, ældre-, handicapområdet samt i forbindelse med alle former for social- og sundhedsydelser. Velfærdsteknologi ses ofte at have et større forebyggende fokus på brugerens aktiviteter i hverdagslivet som borgere, snarere end i rollen som patienter. Definitionen af velfærdsteknologi kan gøres meget kort, som det er tilfældet i Danmarks Vækstråds rapport (november 2009), hvor velfærdsteknologi defineres som Hjælpemidler eller løsninger til brug i pleje- og sundhedssektor.. 2 På Carenet, som er en netværksorganisation forankret i Teknologisk Institut finder vi en mere uddybende introduktion til robot- og velfærdsteknologi med særlig fokus på pleje og omsorg: Robot- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg er bruger- og medarbejderrettede teknologier, der bidrager med en bedre kvalitet af brugerens velfærdsydelser og/eller en bedre udnyttelse af arbejdskraftressourcerne. [ ] Teknologisk set kan robot- og velfærdsteknologi være systemer, der bygger på og integrerer sensorer, aktuatorer, software, design, materialer, funktionalitet og brugerinteraktion til forøgelse af menneskers velfærd. Robot- og velfærdsteknologien kan tage mange former, og eksempler spænder fra softwareplatforme, som indgår i eksempelvis intelligente boliger, hvor der er fysisk interaktion med omgivelserne til sensorer og aktuatorer, der indgår i robotter som eksempelvis rengøringsrobotter, exoskeletons til genoptræning eller terapeutiske robotter. Velfærdsteknologi er at betragte som et paraplybegreb, der dækker teknologi- og anvendelsesområder som eksempelvis AAL, telemedicin, e-inclusion, velfærdsrobotter og lignende. Robot- og velfærdsteknologi adskiller sig dog samtidig fra andre anvendelser af teknologi inden for velfærdsområdet og er således ikke administrative IT systemer, som dem der i kommunerne, i staten og i virksomheder bruges til eksempelvis styring og dokumentation. 3 Opsummerende kan siges, at velfærdsteknologi - er hjælpemidler eller teknologiske løsninger i social- og sundhedssektoren - kan anvendes af borgeren selv eller af medarbejdere, der har tæt kontakt med 2 Carenet: borgeren http://www.teknologisk.dk/preview/carenet/24749 3 http://www.teknologisk.dk/preview/carenet/24749 - ofte har et forebyggende eller assisterende formål i forhold til enten borger eller medarbejder - ofte har til formål at frigive ressourcer f.eks. ved at aflaste personale Side 7
Eksempler på Velfærdsteknologi Automatisk vasketoilet PDA (personal digital assistant) Robotstøvsuger Robotsælen Paro GPS Epilepsialarm Intelligente tekstiler, f.eks. SMS-sengen Elektronisk pilleæske Talegenkendelse Eyetracking Patientkufferten Blodprøverobot Side 8
Velfærdsteknologi og sundhed svaret på fremtidens demografiske udfordringer Hvorfor er velfærdsteknologi blevet så aktuel? Velfærdsteknologi er svaret på en række af de demografiske udfordringer, vi i Danmark står over for. Det kortlægges i en rapport fra Danmarks Vækstråd (november 2009): 1. Der er færre hænder til at varetage sundheds- og plejeopgaver. I de kommende årtier vil andelen af ældre i Danmark blive større, mens andelen af befolkningen, der er i den erhvervsaktive alder, bliver mindre både absolut og relativt. I perioden fra 2008 til 2015 vil aldersgruppe +60 år i gennemsnit per år blive øget med 7.500 sammenlignet med aldersgruppen +25 år. 2. Den økonomiske og demografiske udvikling bevirker, at efterspørgslen efter offentlige velfærdsydelser som fx sundhedsydelser og plejetilbud i fremtiden vil være stigende. 3. Undersøgelser viser, at efterhånden som den aldrende befolkning bliver mere og mere velstillet, vil de ældre også stille større krav om mere individualiserede ydelser. Det er med til at trække en efterspørgsel efter særligt tilpassede velfærdsteknologier og løsninger. 4. Der er en proportionel sammenhæng mellem alder og sundhedsudgifter per person, hvorfor der forventes et stigende udgiftspres på sundhedsvæsenet. Det vil være gældende i de fleste OECD-lande og EU-lande, hvorfor der globalt må forventes en stadig stigende efterspørgsel efter velfærdsteknologier og -løsninger. 4 Endvidere peger Danmarks Vækstråd på behovet for nye forretningsområder for at kunne sikre vækst og attraktive arbejdspladser. Robotcenteret, Teknologisk Institut, giver samstemmigt udtryk for at en ny Akademiuddannelse inden for området vil være med til at forbedre sektorens image og derved også være i stand til at tiltrække og fastholde medarbejdere. Velfærdsteknologi spås at være et betydeligt vækstområde og udgøre et stort eksportpotentiale for dansk industri og erhverv. Ofte drages analogien til den danske succes med vindmølleteknologier og virksomheder. KEAs analyse viser i lighed med Danmarks Vækstråds 5. anbefaling, at vil Danmark satse på velfærdsteknologi, bør det bakkes op af efter- og videreuddannelse inden for sundhed/pleje/omsorg, for at klæde centrale medarbejdere på til dels at varetage dialogen mellem 4 Faktaark om velfærdsteknologi, Danmarks Vækstråd, November 2009. http://www.danmarksvaekstraad.dk/tema/141059 Side 9
offentlige og private interessenter og dels internt at fungere som vidensambassadører iblandt sundheds/omsorgspersonale. Hvad er fremtidsscenariet i et teknologisk perspektiv? KEA har med interviewundersøgelsen også søgt at få et indblik i nogle, at de tendenser og udfordringer, der er i relation til indførslen af velfærdsteknologi lige nu og i en nær fremtid. De teknologiske fremskridt går fra den synlige teknologi til den usynlige. Fremtidsscenariet er at mennesket ikke tænker over teknologien, men at redskabet er et usynligt hjælpemiddel. Pervasive technology er opbygningen af systemer, hvor mange elementer spiller sammen frem for at det er et enkelt produkt det kræver store ændringer. (Rikke Koch, netværkskoordinator, Alexandra Instituttet) Alexandra instituttets (herefter forkortet AI) fokus er at få erhvervsliv, offentlige institutioner og forskning til at arbejde sammen gennem videnoverførsel fra forskning til virksomheder i DK og fra behov til forskning. AI har særlig fokus på såkaldt pervasive og mobil computing, som de ser som en integreret del af fremtiden ikke bare i social- og sundhedssektoren, men på en række fronter. Pervasive teknologi er populært sagt alt andet end traditionel computerteknologi pervasive teknologi er blot i sin spæde fase. Pervasive technologies er intelligente systemer, der kan få ting til at spille sammen på en intelligent måde. På plejeområdet findes eksempelvis medicinrobotter (på f.eks. Skejby Sygehus), der pakker medicin Fremtidigt kunne man forestille sig, at der kommer små chips i pakkerne, der kontrollerer at patienterne har spist dem, fortæller Rikke Koch. I den offentlige sektor er PDAen et meget aktuelt eksempel (case 3, bilag 6). På et norsk hospital har man har puttet sensorer ind i tekstiler, der kan registrere, om der f.eks. er fyldt op på hylderne med hospitalstøj. I plejesektoren er sensorteknologi i rivende udvikling. E-plasteret kan f.eks. måle puls og blodtryk. På Rigshopitalet er der eksperimenter med fjernmonitorering af pacemakerpatienter. Inger Kirk Jordansen fra Hjælpemiddelinstituttet mener, at grænserne er flydende mellem velfærdsteknologi og hjælpemidler. Inger Kirk Jordansen forudser i en nær fremtid en række muligheder for især borgernære teknologier udbredes: Spiserobot-projekt er succesfuldt, flere og flere handicappede borgerne ønsker på eget initiativ selv spiserobotter, når de ser andre bruge dem (ABT).Vasketoiletter bliver helt sikkert også meget udbredt. I højere grad kommer vi til at se brug af automatik, døråbner, vinduesåbner, der hjælper i hverdagen, små ting, der kan hjælpe i Side 10
hverdagen, men det er stort at være uafhængig af andres hænder. f.eks. elektronisk nøgleløsning, sådan at man kan låse sin egen dør op og i selv. (Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet) Vi vil ifølge Hjælpemiddelinstituttet se hjælpemidler eller teknologier, der yder kognitiv støtte til f.eks. demente og autister, der har problemer med hukommelsen og at danne sig overblik over dagligdags situationer. Det kan være en stemme, der fortæller i detaljer, hvordan du skal gøre når du børster tænder, skal tage medicin, nå bussen og gøre dig klar til at tage tøj på etc. Det kan være med tale eller billedoutput. Som mobile enheder eller elektroniske tavler i boligen. Hjælpemidler, der skaber ro og overblik i hverdagen. Disse mennesker er ofte afhængige af andre menneskers overblik. Sådan teknologi vil revolutionere deres liv. Kognitive støttefunktioner skal opdateres, og det skal også gøres det vil typisk være medarbejderne, der allerede arbejder med almindelige tavle-systemer med skemaer, piktogrammer og billeder. Disse vil blive online og digitale i stedet for. (Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet) Side 11
Metode anvendt til behovsanalysen Undersøgelsens design Udover ovennævnte rammesætning består behovsanalysen af fire dele: 1. Hvad er behovet? Kvalitative interviews (fokusgruppe og individuelle) foretaget af KEA med Potentiel målgruppe/aftagere af uddannelsen Interessenter 2. Rapporter, publikationer og anbefalinger. Resumé af aktuelle projekter og initiativer. Desk research. 3. Sagt og skrevet - citatsamling, gengivelse af pointer fra interessenter, politikere, faglige organisationer. Desk research. 4. Hvor placerer den ny uddannelse sig? - oversigt over uddannelser i spændingsfeltet mellem sundhed og teknologi, tendenser på arbejdsmarkedet, samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner. Interviews, samtaler og desk research. Kvalitative interviews For at afklare hvilke kompetencer velfærdssektoren efterlyser, bygger rapporten på kvalitative interviews med pleje- og genoptræningscentre, samt en række interessenter og organisationer, der har viden om og erfaring med velfærdsteknologi. Styrken ved den kvalitative metode er, at det er muligt for interviewpersonerne at fortælle om synspunkter, oplevelser og holdninger en fordel fordi feltet, der undersøges, er relativt nyt og kompetencebehovene kun i mindre grad afdækket. Deltagerne i undersøgelsen De interviewede institutioner er udvalgt, så de repræsenterer både personalegrupper og institutioner med mindre eller mere erfaring med implementering og anvendelse af velfærdsteknologi. Her er genoptræningscentre, hjemmepleje, og plejehjem repræsenteret. Denne gruppe dækker både ledelse, plejepersonale og servicepersonale. Således skabes et nuanceret billede af, hvilke personer og krav velfærdsteknologien involverer og stiller af krav til organisationen. Side 12
KEA, Københavns Erhvervsakademi har i øjeblikket et tæt samarbejde med Hedebo Centret/Violskrænten, Poppelgården og Huset William, da disse er deltagere i projektet Dinova 5, som er forankret i KEA. Disse deltagere står altså i en kendt relation med KEAs udviklingskonsulenter, der har interviewet dem, hvilket kan have haft indflydelse på de interviewedes udsagn. Det er også vigtigt her at nævne, at Dinovaprojektet eksplicit har arbejdet metodisk med medarbejdernes innovationskompetence og kommunikationskompetencer dels i form af et uddannelsesforløb for medarbejdere og dels qva en lederuddannelse på diplomniveau. På den måde har Dinova haft særligt fokus på at have modnet og nedbrudt mange af de mentale barrierer, man typisk møder i forandringsprocesser og innovationsprocesser. På denne baggrund er det vigtigt at sige, at personalegrupperne, der har været involveret i Dinovaforløbet altså taler ud fra konkrete erfaringer med innovationsforløb, som bortset fra Huset William (case 1, bilag 4), ikke specifikt involverer velfærdsteknologi, men i høj grad altså har erfaringer med medarbejderdrevne lokale innovationsprojekter. Derudover har vi valgt at interviewe Frederiksberg Hjemmepleje, som har gjort sig positive erfaringer med PDA en og Kastanjehaven, som har erfaring med forskellige velfærdsteknologier, der har haft til formål at aflaste medarbejderne og frigive ressourcer. Interviews er foretaget lokalt i perioden oktober-december 2009. Endvidere er foretaget interviews med en række interessenter (Københavns Kommune Sekretariat for innovation i Sundheds- og omsorgsforvaltningen, KL, Danske Regioner, Region Hovedstaden, Region Nordjylland, University College Nordjylland) og den private aktør Aleris Omsorg A/S. Herudover en række teknologiplatforme, der har viden om og erfaring med udvikling og implementering af velfærdsteknologi: Robotcenteret ved Teknologisk Institut, ICPH Innovation Center Copenhagen, Alexandra Instituttet og Hjælpemiddelinstituttet (for nærmere beskrivelse se oversigten Bilag 1: Profil af interessenter). 5 DINOVA er en alliance, der består af konsulent-, udannelses- og videns-virksomheder, der alle arbejder med innovation på offentlige arbejdspladser. Derudover deltager ledere og medarbejdere fra en række plejecentre fordelt over hele Danmark i projektet ca. 100 i alt. www.dinova.dk Side 13
Spørgerammen Interviewundersøgelsen har taget udgangspunkt i en spørgeramme (bilag 4) udarbejdet af KEAs udviklingskonsulenter i samarbejde med SOSU-C. Spørgerammen er bygget op om to grundlæggende spørgsmål: 1. Hvilken viden, kompetencer og erfaring eksisterer i organisationen i relation til implementeringen af velfærdsteknologi? 2. Hvilken viden, kompetencer og behov efterspørges der? Spørgerammen har fungeret som en guide for intervieweren som udgangspunkt for et delvist struktureret interview af eksplorativ karakter. På denne måde har de interviewede, som dels udgøres en stor del af uddannelsens målgruppe og dels udgøres af interessenter haft mulighed for at uddybede områder og emner, der for dem opfattes som væsentligst. Produktion af data og viden foregår således i et direkte møde mellem interviewer og interviewperson. De interviewede får således mulighed at tale om oplevelser, visioner og idéer og samtale internt. Ud fra en spørgeramme, der er lagt fast med skriftsproglige formuleringer præget af den akademiske stil (bilag 4), har vi i interviewsituationerne tilpasset vores formuleringer og sprogbrug til talesprogsnormen i relation til modtagere og kontekst. Der er i spørgerammen indlagt en mental kronologisk bevægelse, der starter med det åbne spørgsmål om kendskabet til feltet velfærdsteknologi hvad siger det jer? Hvad kender I til det? Derefter falder talen naturligt på de interviewedes egne konkrete erfaringer. Her udfoldes typisk en række personlige fortællinger eller anekdoter, som vi som interviewere har forsøgt at åbne yderligere med nysgerrige spørgsmål, således at historierne får sammenhæng og relation til det første grundlæggende spørgsmål: Hvilken viden, kompetencer og erfaring eksisterer i organisationen i relation til implementeringen af velfærdsteknologi? Herefter har det været muligt at foretage en mere reflekterende udflugt med interviewpersonerne, som typisk har reflekteret mere generaliserende over, hvilken viden og kompetencer, der efterspørges i relation til indførslen af velfærdsteknologi, og hvilke tendenser de ser inden for sektoren. De interviewede har som nævnt haft forskellige forudsætninger, da nogle har mere erfaring med velfærdsteknologi end andre. Side 14
De interviewede er endvidere blevet præsenteret for de første udkast til uddannelsen og har derved fået mulighed for at kommentere, stille forslag og give direkte input til arbejdsgruppen (SOSU C) bag udkastet til uddannelsen. Vi har valgt at formidle tre interviews som case-fortællinger, som vi finder særligt informative. Disse repræsenterer konkrete erfaringer med velfærdsteknologi. Disse er vedlagt som bilag 4,5 og 6. Oversigt målgruppe/aftagere Navn Lokalitet Type Interviewpersoner Erfaring med velfærdsteknologi Kastanjehaven Jyllinge Plejehjem Malene I høj grad (husassistent), Gert (servicemedarbejder) Diana Grönemann (afdelingsleder) Huset William Valby Plejehjem Anders Børresen I mindre grad (forstander), Inge Andersen (souschef), Samira (sosuhjælper), Helle (afdelingsleder), Pia Maria (sosuassistent) Hedebocentret Grenå Plejehjem Anne Grete Hansen Nej og Violskrænten (forstander Hedebo Centret), Marianne Melin (afdelingsleder, Violskrænten) Poppelgården Snekkersten Genoptræningscenter Lise Schoop (forstander), Anne Lene Jalving (leder af fysioterapien), NN (leder af køkken), Tue (fysioterapeut) Nej Frederiksberg Hjemmepleje Frederiksberg Hjemmepleje Yasin A. Jan (konst. distriktsleder), Ina Thorbæk (plejegruppeleder) Annette Johanneson (Sosu-hjælper) I høj grad Side 15
Oversigt over interessenter Organisation Lokalitet Interviewpersoner Danske Regioner København Ø Kontoret fro sundheds- og socialpolitik Janet Seamus (Kontorchef) og Anne T. Christensen (konsulent) Region Hovedstaden Hillerød Maja Bengtsson Region Nordjylland Aalborg Øst Kontoret for uddannelse og rekruttering Kommunernes Landsforening, Gladsaxe Kommune, Pleje og omsorgsafdelingen Københavns kommune, Sekretariat for Innovation Islands Brygge, København S Gladsaxe København N Pleje og omsorgsafdelingen Pleje og omsorgsforvaltning en Ane Allerman og Louise Trebbien Ursula Dybmose (uddannelseskonsulent) Anne Skjoldan (Souschef) Dorte Solgaard (innovationschef), Zenia Stampe Mortensen, Sosu lederforeningen København K Anne Mette Matthiesen Udannelsespolitisk konsulent Teknologisk Institut/Robotcenteret, CareNet Alexandra Instituttet, ITU Hjælpemiddel Instituttet ICPH: Innovation Center Copenhagen, Væksthus Hovedstaden (Symbion) University College Nordjylland Professionshøjskolen Metropol Forskerparken Odense Ørestad, København S Århus København Ø Aalborg Øst København N Godkendt teknologisk serviceudbyder (GTS), med fokus på IT Jørgen Løkkegaard (leder af Carenet) og Troels Wilms Pedersen projektchef) Rikke Koch, (netværkskoordinator), Peter Carstensen (leder af AI instituttet, Kbh Afd.) Inger Kirk Jordansen, (konsulent og ergoterapeut) Nanna Emilie Scheibel og Line Groes (projektleder) Jens Christian Kløve (JCK), studieleder på University College Nordjylland, Industri Kurt Pedersen (Vice direktør) Side 16
Sosu C Brøndby Elsebeth Melgaard (Direktør) Aleris Omsorg A/S Frederiksberg Privat udbyder af pleje- /genoptrænings og omsorgsopgaver. Miriam Elvers (driftschef) Arbejdsgruppen bag behovsanalysen og udkast til uddannelseskoncept Rapporten er resultatet af et samarbejde mellem KEA, Københavns Erhvervsakademi og SOSU-C, Brøndby. Interviews er foretaget af udviklingskonsulenter Niels Mikkelsen og Camilla Wittenkamp fra KEA ledelse/efteruddannelse ved en række personlige besøg på de lokale centre og hos interessenterne i deres organisationer i perioden oktober 2009 januar. Interview med Hjælpemiddelinstituttet er foretaget som telefoninterview. Udkast til uddannelseskonceptet er udarbejdet af studieplanlægger og undervisere ved SOSU-C, Brøndby i tæt dialog med arbejdsgruppen bag behovsanalysen fra KEA Ledelse/efteruddannelse. Samarbejdspartnere SOSU C, Brøndby udviklere af uddannelsen, underviser på og huser uddannelsen. Robotcenteret, Teknologisk Institut ser muligheden for et samarbejde om udvikling af leg og læringsteknologier, som er et af centerets indsatsområder. Region Nordjylland + UCN, University College Nordjylland driver i fællesskab et projekt om udvikling af kompetence i forhold til velfærdsteknologi. De vil gerne samarbejde om udvikling og udbud af uddannelsen. Professionshøjskolen Metropol samarbejde om indhold og skæringsflade mellem akademiniveau og diplomniveau. Hjælpemiddelinstituttet tilbyder at undervise på uddannelsen. Netværk Arbejdsgruppen har tilsammen et stort netværk af parter og interessenter på området for henholdsvis uddannelse, innovation og udvikling, sundhed og omsorg og velfærdsteknologi. Her kan nævnes, at KEA er medlem af Carenet, samarbejder med Foreningen Momentum, Cross Roads Side 17
Copenhagen, ligesom alliancen bag Dinova-projektet 6, som er forankret i KEA, udgør et stort netværk af parter og deltagere inden for området sundhed og omsorg, innovation og udvikling. 6 DINOVA er en alliance, der består af konsulent-, udannelses- og videns-virksomheder, der alle arbejder med innovation på offentlige arbejdspladser. Derudover deltager ledere og medarbejdere fra en række plejecentre fordelt over hele Danmark i projektet ca. 100 i alt. www.dinova.dk Side 18
1. Interviewundersøgelsen målgruppe/aftagere Overskrifterne i det følgende udgør fokuspunkterne i spørgerammen som tidligere beskrevet, og udgør altså også her rammen om en sammenfatning af interviewundersøgelsen med forskellige personalegrupper indenfor sundhed, omsorg, pleje og genoptræning. Interviews med personalegrupper indenfor sundhed, omsorg, pleje og genoptræning På baggrund af spørgerammens fokuspunkter gengives her de relevante input i tematisk form. Kendskab til og holdninger til velfærdsteknologi Vi skal vænne os til ikke at lade os afskrække af det. Teknologien kan bidrage med ekstra hænder. (Ina Thorbæk, Plejegruppeleder, Frederiksberg Hjemmepleje). Velfærdsteknologi eller blot teknologi kan være svært at forholde sig til. Mange af de interviewede udviser en bevidsthed om den modstand, der kan være mod velfærdsteknologi, som noget der skal erstatte mennesket. Vores undersøgelser viser, at det personale, der har erfaringer med teknologi i blot mindre (jf. Case1) eller højere grad (jf. case 2 og 3) hurtigt får gjort op med skepsis og fordomme. Jeg var først lidt bange for diktafonerne og tænkte jeg vil ikke røre ved den. Men så introducerede Helle mig for den og viste mig hvor nemt det er. Nu er jeg meget glad for den. (Samir, Sosu-hjælper, Huset William) I stedet for at anskue teknologien som noget negativt, forstår personalet værdien af teknologien som et supplement eller en hjælp, der kan aflaste brugere og medarbejdere. Teknologien frigør vores brugere, den bidrager jo til at gøre brugere og medarbejdere mere selvhjulpne. (Annette Johanneson, sosu-hjælper, Frederiksberg Hjemmepleje) Side 19
Omvendt fremgår det af case-fortællingerne (bilag 4, 5 og 6) at der forud for erfaringerne med velfærdsteknologi har hersket modstand og skepsis mod indførslen af teknologi, typisk begrundet med spørgsmålet: Skal teknologien erstatte mennesket?. Man kan jo godt tænke på problemstillingen i at teknologien overtager mennesket. Det ville være katastrofalt. Balancen er vigtig at have med. (Helle, Sosu-assistent og afdelingsleder) De interviewede, der kun har lidt eller ingen erfaring med velfærdsteknologi, finder det svært at danne sig et overblik over, hvilke teknologier, der er til rådighed. Dermed er det også svært at danne sig forestillinger om, hvordan disse kan ændre eller forbedre deres sundhedsfaglige arbejde. Deltagerne i Dinova blev på en intern konference 9. september 7 i september præsenteret for en række af de nyeste velfærdsteknologier, herunder sms-seng, talegenkendelse, vasketoilet og intelligente tekstiler. Det var ifølge mange af deltagerne en øjenåbner, som gjorde det meget fysisk håndgribeligt, hvad det er deres arbejde i fremtiden skal handle om, lige som det lyder fra Poppelgården og Hedebocentret/Violskrænten. De mest kendte velfærdsteknologier blandt sundhedspersonalet og lederne er de synlige teknologier, såsom robotstøvsugeren, vasketoilettet, loftslifte, GPS til demente og PDA en, og robotsælen er kendt af alle, vi interviewede. Der er mest kendskab til enkeltstående teknologier. Nogle ledere er fremsynede og kan godt forestille sig, at der kommer integrerede intelligente systemer ind i hverdagen, men de udviser ikke kendskab til konkrete eksempler herpå. Der er stor forskel på om de interviewede personalegrupper er proaktive og opsøger viden om nye teknologier, der kan hjælpe dem i hverdagen. Blandt dem, der ikke har erfaring, er der nysgerrighed med et vist forbehold, der typisk begrundes med økonomiske barriere for indførsel af ny teknologi. Man vil gerne inviteres med i relevante projekter, men har fra ledelsens side ikke overskud til at selv at søge midler eller opsøge samarbejdspartnere. Initiativer forventes at komme fra politisk hold eller fra ledelsesniveau. Teknologierfaringer og teknologibeherskelse På baggrund af vores kendskab til deltagerne i Dinova og det samlede indtryk fra de sundhedsfaglige personalegrupper, tegner der sig billedet, at de tekniske forudsætninger blandt 7 Læs artikel om inspirationsdagen på http://dinova.dk/091019_e1_faellesinspiration.php Side 20