Minikonference 1 Hvordan sætter vi forebyggelse på dagsordenen hos politikere og topledelse? Moderator: Lene Dørfler
Væsentlige implementeringsudfordringer fremadrettet 1. At få tilstrækkeligt fokus på og opbakning til den tværgående forebyggelsesopgave hos politikere og ledelse 2. At udnytte potentialer ved nye måder at løse opgaverne på i samarbejde med andre aktører 3. At skabe forandringer hos frontmedarbejderne i den daglige praksis
Sammen om Sundhed Kommunerne har en unik mulighed og et stort ansvar for at se på tværs af velfærdsområderne og arbejde med sundhed og social trivsel i hele kommunen
3 perspektiver 1/1 sides 210b x 210h mm Bodil Kornbek, formand for Social og sundhedsudvalget i Lyngby- Tårbæk Kommune Inge Bank, Sundheds- og omsorgschef i Silkeborg Kommune Peter Emmerich Kr. 13.000,- Hansen, partner i IMPLEMENT Consulting Group
Velkommen til Bodil Kornbek Formand for social-og sundhedsudvalget i Lyngby-Tårbæk Kommune
Sundhedsfremme og forebyggelse - set fra en kommunalpolitikers stol
Præsentation Bodil Kornbek 1. periode som formand for Social- og Sundhedsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune 54 år Ikke-ryger Overvægtig Motionerer som gennemsnittet Godt mentalt helbred Hvad motiverer?
Hovedbudskaber Fokus på SKALopgave De få midler der er afsat skal prioriteres Samarbejde på tværs Politisk og ideologisk dilemma
Hvad står der i lovgivningen? 119 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for sund levevis Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne Kilde: Sundhedsloven (Lov nr. 546 af 24. juni 2005)
Hvad er vi bundet af? Aftaler Sundhedsaftalen KKRs rammepapir i Region Hovedstaden Forebyggelsespakker
Fra viden om hvad der virker til handling 1. Forvaltningen skal formidle den viden 2. Politikere skal acceptere den faglige viden 3. Politikerne tør tage ansvar og handle
Fakta om rygning Rygning er den største risikofaktor for dødsfald. Rygning giver forringet livskvalitet. Rygere får 10 år mindre med børnebørnene Rygere har 10 år mere med langvarig belastende sygdom end personer, der aldrig har røget Hvorfor tør vi ikke lovgive eller stille krav, når vi ved at det forringer den enkeltes livskvalitet?
Udsatte og sårbare Værdighed Respekt At være en del af et fællesskab At se mennesket i mennesket Den hjemløse, psykisk sårbare, udviklingshæmmede, førtidspensionisten o.s.v. skal også have mulighed for at stoppe rygning, bevæge sig og undgå alkohol
Hvad er så dagsorden nu i Lyngby- Taarbæk Vi arbejder med en ny sundhedsstrategi Fremme samarbejde på tværs Modningsproces
Velkommen til Inge Bank Sundheds- og omsorgschef i Silkeborg Kommune
Hvordan sætter vi forebyggelse på dagsorden hos politikere og topledelse? Inge Bank Sundheds- og omsorgschef Silkeborg Kommune
Koncernledelsen i Silkeborg Kommune
Den fælles agenda. Sundhed på tværs: Sundhed kan sagtens være både et middel og et mål i samme indsats Tænke sundhed sammen med politikernes, koncernledelsens og de andre afdelingers agenda Ejerskab er vigtigt, ellers falder det til jorden
Politisk ejerskab Sundhedsfremme- og forebyggelsesudvalg Stort medansvar Sørge for at politikerne er klædt godt på, velorienterede og med den nyeste viden De gode historier Fælles projekter med andre udvalg
Platforme til at skabe forebyggelse på tværs Besparelser Lovgivning Politikker Puljer Sundhedsaftalen
Hygiejneorganisation i Silkeborg Kommune Platform for samarbejde på tværs i koncernledelsen: Højt sygefravær Humor
Sundhedskonsulent ansat på tværs af Sundhed & Omsorg og Job & Borgerservice Platform for samarbejde på tværs af to forvaltningsområder: Førtids- og fleksjob reformen Flere borgere fylder i begge afdelinger Dagsorden om samarbejde på tværs Relationel koordinering
Sundhedsindsats i Socialpsykiatrien Samarbejde mellem Handicap- og psykiatri, psykiatrien & Sundhed- og omsorg Platform for en sundhedsindsats for psykisk syge borgere: Sundhedsaftalen Flere borgere med psykisk sygdom får livsstilssygdomme
Helhedsplan Samarbejde mellem 2 boligforeninger, Børn- og familie, Skole, Sundhed- og omsorg samt Job- og borgerservice Platforme for en helhedsorienteret indsats i Socialt boligbyggeri.: Indsatser tættere på sårbare borgere. Ønske om samarbejde på tværs politisk og i koncernledelse Samskabelse Pulje i Landsbyggefonden
Når det ikke lykkes Strategisk sundhedsforum bestod af 3 afdelingschefer, som skulle vælge indsatser, der skulle arbejdes med i alle afdelinger. Ingen ejerskab Ikke knyttet op på kerneopgaver eller konkret fælles problem
Når det lykkes Fælles indsats på alle niveau Politikere Direktion Chefer og ledere Sundhedskonsulenter og sundhedsfaglige medarbejder
Sundhedskonsulenterne Alle afdelinger har en kontaktperson iblandt sundhedskonsulenterne Tilbyde os som arbejdskraft søge midler, lave oplæg etc. Være sparringspartnere for projekt- og procesledere i andre afdelinger. Holde sig opdateret med nyeste viden Dyrke uformelle og formelle netværk: Kaffemaskinen, julefrokoster, intern uddannelse Interessere sig oprigtigt for andres opgaver. Holde sig orienteret om, hvad der foregår generelt i samfundet og i særdeleshed i kommunen
Vi skal bygge broer..for ellers løber viden og sammenhæng ud i sandet! www.silkeborgkommune.dk 28
Velkommen til Peter Emmerich Hansen IMPLEMENT Consulting Group
Sundhedsfremme og forebyggelse i kommunerne Hvordan sætter vi forebyggelse på dagsordenen hos politikere og topledelse? 12, november 2015
Den politiske vilje (fra aktuelt projekt) Der er øget behov for systematisk at arbejde med befolkningens sundhedstilstand. Flest mulige borgere tager vare på egen sundhed og har sociale netværk, fysisk aktivitet, naturoplevelser og kostvaner, der modvirker sygdom. Samtidig modvirker målrettede indsatser social ulighed i sundhed. Det store spring fremad: Sundhed går for alvor fra at være et anliggende for én forvaltning til at være et felt, der arbejdes gennemgribende med på tværs af alle kommunens indsatsområder og aldersgrupper. Intensiveringen af arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse påvirker børnehaver, daginstitutioner, folkeskoler og gymnasier, fritids- og sportsaktiviteter, arbejdsliv og arbejdspladser og erhvervsliv, videregående uddannelser samt byens veje og anlæg. På alle felter sættes der ind med nytænkende initiativer, herunder tiltag på tværs af generationer.
Hvor er vi på vej hen? Udredning og behandling Rehabilitering og pleje m.v. (tilbage til job, funktions niveau) Monitorering og vedligehold (forebygge recidiv) Sundhedsfremme og forebyggelse (arbejde med faktorer, der fremmer sundhed / reducerer sygdom) - Væk fra top prioritering af reparation og mod top prioritering af populationsorienterede initiativer, rettet mod systematisk forbedret folkesundhed? - Fortsat top prioritering af reparation og med populationsorienterede initiativer som noget rituelt, der tales om, men intet gøres ved?
Healthcare: Big Picture Challenges Achieving closer integration between health and social care Shifting from reactive to preventive and anticipatory care Delivering services, focusing on value for money and outcomes
Målsætninger vs. Resultatkrav Målsætningerne udgør en fælles ramme og indebærer, at kommunerne medvirker til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser etablerer lokale partnerskaber med praktiserende læger og foreninger om fælles sundhedsindsatser arbejder systematisk med rygestoptilbud, røgfrie miljøer og forebyggelse af rygestart blandt unge sikrer cykel- og gangstier til skoler samt større uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser fokuserer på udearealer, der inspirerer til fysisk aktivitet skaber gode rammer for fysisk aktivitet i dagtilbud, skoler og på plejecentre forbedrer mental sundhed i dagtilbud og i det hele taget fremmer børns trivsel
Resultatkrav, sundhed: Nådesløs gennemsigtighed og forbedringsmål Indikator Kommune Fylke Norge
Resultatkrav, sundhed: Nådesløs gennemsigtighed og forbedringsmål
I Sverige publicerer SKL (Svenske Kommuner og Landsting) Öppna jämförelser SVERIGE SKL (Sveriges Kommuner och Landsting) har offentliggør hvert år Öppna jämförelser. Öppna jämförelser indeholder resultater indenfor sundhed, ældreomsorg, forebyggelse og rehabilitering, socialtjenester osv. Öppna jämförelser har til formål at stimulere landsting og kommuner til at forbedre kvaliteten og effektivisere indsatserne. Det er samtidig et prioriteret mål, at borgere har fuld adgang til oplysninger om de kommunale og regionale indsatser, og de resultater der er opnået. Der arbejdes løbende med at udvide og forbedre det sæt af indikatorer, der anvendes. http://skl.se/tjanster/merfranskl/oppnajamforelser.275.html/
Budgetter og budgetcyklus og økonomi Udfordring: De ét årige budgetter Udfordring: Det er en traditionel hindring for gennemslag for sundhedsfremme og forebyggelse, at de er vanskelige at italesætte indenfor rammer som fx MTV eller businesscases
Budgetter og budgetcyklus og økonomi Udfordring: De ét årige budgetter Udfordring: Det er en traditionel hindring for gennemslag for sundhedsfremme og forebyggelse, at de er vanskelige at italesætte indenfor rammer som fx MTV eller businesscases Udfordring: Ressourcer og kapacitet Man kunne måske tænke sig, at man efter i dette tiår at have investeret 40 mia. kr. i etablering af nye sygehuse, nu og ud fra samfundsøkonomiske hensyn finder basis for i det kommende årti at investere tilsvarende midler i for alvor at styrke forebyggelse og sundhedsfremme og at forbinde en sådan satsning med klare og bastante krav om effekter.
Den organisatoriske forankring af sundhedsfremme og forebyggelse Politiske udvalg, direktører Kultur & fritid Skole & dag tilbud Job center Børn & familie Sundhed Handicap & psykiatri Plan & byg Teknik & miljø Borger service Sundhedsfremme og forebyggelse relevant i alle dele af den kommunale organisation men hvor ligger ansvaret for den tværgående sundhedsopgave?
Fokus på segmenter (social ulighed) Analyse for Finansministeriet kommunale velfærdsudgifter og - kontakter (sundhed, social, beskæftigelse). Godt 57% af borgerne i de inkluderede kommuner har ikke velfærdsudgifter og -kontakter overhovedet. 1% af borgerne står for 23% af de samlede velfærdsudgifter. 10% af borgerne står for godt 70% af de samlede velfærdsudgifter.
Fokus på segmenter (social ulighed) Analyse for Finansministeriet kommunale velfærdsudgifter og -kontakter (sundhed, social, beskæftigelse). Godt 57% af borgerne i de inkluderede kommuner har ikke velfærdsudgifter og -kontakter overhovedet. 1% af borgerne står for 23% af de samlede velfærdsudgifter. 10% af borgerne står for godt 70% af de samlede velfærdsudgifter. Den effektive populationsorientering er måske lig med den stærkt differentierede orientering! Jf. udfordring: Det er en traditionel hindring for gennemslag for sundhedsfremme og forebyggelse, at de er vanskelige at italesætte indenfor rammer som fx MTV eller businesscases
Betal for mængder eller betal for resultater / effekt Aktivitetsbaseret styring (finansiering efter mængder) Hospitals afdelinger Specialister Praksislæger Kommuner
Betal for mængder eller betal for resultater / effekt Aktivitetsbaseret styring (finansiering efter mængder) Finansieringssystemet er fragmenteret, og der belønnes ud fra forskellige principper. Der belønnes i væsentligt omfang for antal kontakter (mængder). Ingen incitamenter til at koordinere/skabe sammenhæng i indsatser på tværs af sundhedsaktører. Ingen belønning for kvalitet/resultater. Ingen incitamenter til at investere i og satse på sundhedsfremme. Hospitals afdelinger Specialister Praksislæger Kommuner
Betal for mængder eller betal for resultater / effekt Aktivitetsbaseret styring (finansiering efter mængder) Finansieringssystemet er fragmenteret, og der belønnes ud fra forskellige principper. Der belønnes i væsentligt omfang for antal kontakter (mængder). Ingen incitamenter til at koordinere/skabe sammenhæng i indsatser på tværs af sundhedsaktører. Ingen belønning for kvalitet/resultater. Ingen incitamenter til at investere i og satse på sundhedsfremme. Værdibaseret styring (finansiering efter resultater/effekter) Finansieringssystemet er indrettet på tværs af sundhedsaktører og ud fra et grundlæggende princip om at belønne efter koordination/- sammenhæng samt resultater/effekter. Der belønnes ikke for at øge sundhedsindsatserne, men for at sikre den rigtige sammensætning af sundhedsindsatser. Kommuner Praksislæger Specialister Hospitals afdelinger Specialister Praksislæger Kommuner Hospitalsafdelinger
At kunne læse terrænet at kunne sproget Det er væsentligt, at sundhedsfremme- og forebyggelseskonsulenter i kommunerne er i stand til at overskue de bevægelser og tendenser, der er i udviklingen af det samlede sundhedsvæsen og hvordan sundhedsfremme og forebyggelse kan tænkes ind netop i sammenhæng med disse bevægelser og tendenser. Det er ofte disse (makroorienterede) bevægelser og tendenser, der optager politiske og topadministrative niveauer og hvis konsulenterne ikke kender disse bevægelser og tendenser og er i stand til at tale ind i dem (og få deres sundhedsfremme- og forebyggelsesinitiativer ind i sammenhæng med dem), så reduceres mulighederne for at opnå gennemslag i egne systemer. Eksempler på aktuelle bevægelser og tendenser er fx: - Ændringer i balancen mellem primært og sekundært sundhedssystem - Øget sammenhæng (og øgede behov for sammenhæng) mellem socialområde, arbejdsmarkedsområde og sundhedsområde - Nye supersygehuse med langt mindre sengekapacitet end nu - Øget orientering mod pakkeforløb og tværgående processer (fx pakkeforløb og den kommende udvidelse af pakkeforløb til også at omfatte de kommunale indsatser) - Øget prioritering af indsatser overfor social ulighed og ulighed i sundhed - Øget fokus på monitoreringsbyrden - Bygninger
Sundheds-by - Der er etableret en moderne træningshal, der er bygget delvist ned under jorden, og hvor kuppeltaget er anvendt til rehabiliterings- og træningsbaner for bl.a. ældre med behov for at forbedre eller vedligeholde funktionsniveauer - Idrætsforeninger driver træningshal og idrætsanlæg, men foreningernes idrætsudøvere er til gengæld forpligtet til at bistå med indsatser i forbindelse med forebyggelse, rehabilitering og genoptræning - Socialøkonomiske restauranter er etableret drives med tilskud, men bistår til gengæld med forebyggelse og rehabilitering - Folkeskolelever i de mindste klasser arbejder i naturanlæg med sund kost og ernæring og der dyrkes grøntsager, der anvendes til madlavning for kommunens ældre borgere - Der er etableret en ordning, hvor 1. kontakt med borgere fra bestemte borgersegmenter til kommunen eller praksislægen, umiddelbart følges af fælles og tværgående status. Ordningen med 1. kontakt og tværgående status gælder også på tværs af forvaltninger/indsatsområder - Samlet kompleks er planlagt, hvor boliger for ældre og folkeskole samt daginstitutioner er integreret - Generationstværgående initiativer er udvidet, hvor børn og ældre involveres i fælles aktiviteter børn spiller teater for ældre, og ældre hjælper med undervisning i folkeskoleklasser, fx i historie og samfundsfag - Praksislægekonsultationer er etableret på større arbejdspladser - Fix it ordning er etableret, hvor unge studerende bistår ældre med praktiske problemer (stoppet køkkenvask, ny elektrisk pære, havemøbler ind) - Afhentningsordninger er etableret fx for enlige til arrangementer med kortspil eller Champions League fodbold og hvor basis ligger i evidensen for, at sundhed og social aktivitet i høj grad hænger sammen
Temaer og cases. Eksempler Etablering og drift af Sundhedslandsbyer bl.a. som ramme for integration af udredning, behandling, rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse: Hvordan sundhedsfremme og forebyggelse tænkes ind i sammenhæng med udredning, behandling og rehabilitering og ikke som noget, der er på siden. Her er der rigtig mange eksempler fra mange lande også på dokumenterede resultater, når det kommer til fokus på samt opbygning af kapacitet og ressourcer til sundhedsfremme og forebyggelse (Kampoi, Finland; Healthcare Village, Aberdeen, Skotland; New Health Innovation, Sydney, Australien; Royal Children, Melbourne, Australien; Flemmingsberg Hemsjö, Sverige (sammen med Karolinska Instituttet) m.fl. (Dette tema hænger i et vist omfang sammen med tema i næste slide).
Temaer og cases. Eksempler Bygninger/fysik samt sundhedsfremme og forebyggelse. Sammentænkning af natur, idræt, sociale aktiviteter, uddannelse og undervisning samt borgerinvolvering idet dette tema i sig selv kan favne over en række forskellige ting (måske er der i virkeligheden tale om flere særskilte temaer). Eksempler, hvor sundhedsfremme og forebyggelse tænkes ind i sammenhæng med etablering af bygninger/fysik, kan fx være: - Ældreboliger og ældreindsatser integreret med skole- og/eller daginstitutionsaktiviteter - Idrætsudøvelse og idrætsfolk, kombineret med rehabilitering samt sundhedsfremme og forebyggelse Der kan også tænkes mere bredt, det vil sige, at sundhedsfremme og forebyggelse integreres dybt i sammen-hæng med byudvikling således at sundhedsfremme og forebyggelse i høj grad er forankret i Teknik og Miljø området. Der kan her være tale om mere klassiske former (flere cykelstier, flere røgfrie åbne rum etc.), men også om mere nytænkende former, eksempelvis: - Nudging (fx klavertrappen, Stockholm) - Parkourbaner og klatrevægge foran offentlige bygninger/i offentlige rum (fx Drammen) - Kombinationer af familieudflugtssteder med motions- og bevægelsesfaciliteter (fx Ringsted) Ingen kommunal investering i fysik, uanset om det er ændring eller nydannelse, besluttes før der er gennemført et sundhedsfremme- og forebyggelsescheck. (Ingen bygninger opføres eller justeres i dag uden miljø-orienterede analyser reelt er der ikke langt mellem denne form og en udvidet form, hvor sundhedsfremme og forebyggelse indgår på obligatorisk vis).
Temaer og cases. Eksempler Sammentænkning af natur, idræt, sociale aktiviteter, uddannelse og undervisning samt borgerinvolvering idet dette tema i sig selv kan favne over en række forskellige ting (måske er der i virkeligheden tale om flere særskilte temaer). Eksempler (ikke udtømmende) hvor sundhedsfremme og forebyggelse tænkes ind eller er basis: - Fix It koncepter (fx a la det svenske, hvor sundhedsfremme og forebyggelse bl.a. gennemføres via besøg fra studerende, der samtidig hjælper ældre borgere med konkrete problemer få havestolene ind, skift en pære, rens vasken osv.) - Socialøkonomiske restauranter eller andre former for socialøkonomiske initiativer, hvor sund kost og sund levevis understøttes og/eller madskoler, hvor hjemløse og sårbare kan lære at lave mad - Hent-aktiviteter (er der nogen dansk term her?): Der arrangeres fx Champions League aftener med mænd, der har været igennem fx cancer- eller hjerte-kar-forløb, og hvor aktiviteterne anvendes til at opspore eventuelle signaler om recidiv, funktionstab m.v. Frivillige er involveret i de case eksempler, der kan anvendes - Etablering af by haver / by landbrug, hvor børn fra børnehaveklasser/daginstitutioner dyrker frugt og grøntsager, der anvendes til egen bespisning og som grundlag for læring vedrørende sund kost - Hjælp til etablering af lægepraksis (subsidiært, sygeplejerskekonsultation) på store arbejdspladser (i udlandet mest rettet mod arbejdspladser med mange mænd, der traditionelt ofte kommer for sent til læge) - Samarbejde med dagligvarebutikker om placering af alkohol og usund kost samt slik (eksempler fra Skotland og England samt Holland) - Ældre Olympiader eller andre former for events, der skaber fokus på motion, bevægelse og sundhed - Bevægelse og fysisk udfoldelse som obligatorisk på arbejdspladser kommunerne kan gå forrest..
KL s store fokus på forebyggelse og sundhedsfremme fastholdes Thomas Adelskov, Formand for KL s Social og Sundhedsudvalg: Forebyggelsesopgaven er en skal-opgave i kommunerne, og ikke noget, man kan vælge til eller fra (Nyt fra KL d. 7.10.15)
Pause til 14.50 Debat om forandringer i velfærden hvad betyder det for forebyggelsen? I plenumsalen